Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Ved aftenens UCI-pointløb i Ballerup Super Arena vandt Casper Folsach hos herrerne og Julie Leth hos damerne.
Annonce
I et hårdt kørt UCI-pointløb vandt Casper Folsach hos herrerne foran Mathias Krigbaum og Nico Hesslich. For damerne blev der ikke kørt med samme tænding, til gengæld vandt Julie Leth ganske sikkert foran Kelly Markus og Amalie Dideriksen.
Vigtig tidlig omgang for unge danskere
Herrernes skulle køre 120 omgange (30 km) med spurt hver 10. omgang. Allerede inden første spurte spurt kørte Casper Folsach og Mathias Krigbaum væk fra feltet. De kom på under halvanden kilometer rundt og vandt en omgang og 20 point, mens de også fordelte pointene i den første spurt mellem sig.
Tyske Nico Hesslich kørte kort inden den tredje spurt, efter spurten fik han selskab af Folsach, Krigbaum og den franske verdensmester i parløb, Vivien Brisse. De fire vandt en omgang lige inden fjerde spurt. Det skulle vise sig, at de også blev de fire bedste ryttere i løbet.
Efter sjette spurt kørte Hesslich alene væk igen og vandt endnu en omgang. Halvvejs gennem løbet førte Folsach med ni point ned til Krigbaum, der blot havde et point ned til Hesslich.
Folsach, Krigbaum, Hesslich og Brisse satte endnu en streg under deres klasse mod slutningen af løbet, hvor de sammen med Niki Byrgesen og Jesper Mørkøv vandt en omgang.
Forrest havde Folsach skilt ud og lå til at vinde løbet, mens Krigbaum og Hesslich kæmpede om andenpladsen. Inden sidste spurt førte Krigbaum den duel med to point, men Hesslich var hurtigst af dem i sidste spurt. Desværre for tyskeren var Jesper Mørkøv kørt i udbrud inden, og dermed hentede Hesslich kun det ene point ind.
Samlet vandt Folsach løbet med otte point ned til Krigbaum og yderligere et til Hesslich med Brisse som nummer fire. Den olympiske mester, Lasse Norman, havde en virkelig dårlig dag, hvor han endte med at tabe en omgang og blev nummer 13 af de 19 startende ryttere.
Leth kontrollerede spurterne
Damerne skulle køre 80 omgange (20 km) med spurt hver 10. omgang. Med kun seks ryttere til start var feltet til at overskue.
Der blev fokuseret meget på spurterne, hvor Julie Leth tidligt viste sig som den bedste ved at vinde de tre første spurter. Det fik norske Anita Stenberg til at angribe inden fjerde spurt, som hun også vandt, men mere fik hun ikke ud af det.
Halvvejs førte Julie Leth med 17 point og var syv point foran Stenberg, ni foran hollandske Kelly Markus og 11 foran Amalie Dideriksen.
Med 17 omgang forsøgte Stenberg sig igen, men denne gang blev hun hentet. Inden sidste spurt førte Leth nu klart med ti point ned til Kelly Markus, 13 til Dideriksen og 16 til Stenberg.
Dideriksen forsøgte med et angreb til sidst, men Leth kontrollerede tempoet i feltet og fik kørt hende ind igen, så hun også vandt sidste spurt. Leth vandt dermed løbet foran Markus, Dideriksen og Stenberg.
Lørdag og søndag køres der DM i Ballerup Super Arena, hvor Feltet.dk vil streame søndag.
Resultat herer
1 Casper Folsach - Danmark 82
2 Mathias Krigbaum - Danmark 74
3 Nico Hesslich - Tyskland 73
4 Vivien Brisse - Frankrig 56
5 Jesper Mørkøv - Danmark 35
6 Niki Byrgesen - Danmark 23
7 Elias Helleskov Busk - Danmark 13
8 Alex Rasmussen - Danmark 11
9 Andreas Graf - Østrig 7
10 Simon Bigum - Danmark 6
11 Mathias Møller Nielsen - Danmark 3
12 Nichlas E. Sørensen - Danmark 2
13 Lasse Norman - Danmark -14
14 Rasmus C. Roesgarth - Danmark -20
15 Jacob Mørkøv - Danmark -40
16 Heine Hansen - Danmark -60
DNF Patrick Clausen - Danmark
DNF Stefan Ravn Olsen - Danmark
DNF Mathias Lindberg - Danmark
Resultat damer
1 Julie Leth - Danmark 33
2 Kelly Markus - Holland 21
3 Amalie Dideriksen - Danmark 17
4 Anita Stenberg - Norge 13
5 Molly Meyvisch - Belgien 4
6 Anika Rasmussen - Danmark 0
Annonce
Annonce
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
Itzulia Basque Country(2.UWT) 01/04-06/04
Tour of Thailand(2.1) 01/04-06/04
Région Pays de la Loire ...(2.1) 02/04-05/04
Paris-Roubaix Femmes(1.WWT) 06/04
Paris-Roubaix(1.UWT) 07/04
Giro della Città Metropo...(1.1) 07/04
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce