I et åbent brev til den franske sportsminister, Jean Francois Lamour, og formanden for WADA, Richard Pound, kritiserer UCI’s præsident Pat McQuaid de to for de mange kritiske røster gennem de seneste dage, som McQuaid finder uretfærdige.
”Der skal ikke herske tvivl om, at UCI er de første til at indrømme, at den såkaldte ’spanske affære’ er en skandale og en katastrofe for cykelsporten,” siger han i brevet, men pointerer, at UCI vil tage sig af det.
Han undrer sig dog over de massive angreb, UCI har været ude for af Lamoour og Pound, og han spørger, om den bedste vej til at fremme kampen mod doping er at smadre UCI. I stedet for løse bemærkninger om out-of-competition tests opfordrer han Lamour til at komme med konkrete forslag til, hvordan man kan forbedre testningen, så man bliver i stand til at opdage den form for blodtransfusioner, som der angiveligt er tale om i den spanske sag.
“Sagen er den, at de ryttere, der er impliceret i ‘Operation Puerto’ er blevet testet mange gange, herunder i det franske laboratorium i Châtenay-Malabry, både under og udenfor konkurrence, og prøverne har hver gang været negative,” siger han og fortsætter: ”Nogle af de mest prominente ryttere, som nævnes i forbindelse med sagen, er blevet testet af UCI, af WADA og af de nationale anti-doping organisationer adskillige gange i løbet af maj og juni måned i år. WADA har foretaget 189 out-of-competition tests på ryttere i 2005. Et enkelt resultat viste sig at være positiv (for EPO, ikke blodtransfusion). Alle kendte resultater for 2006 er negative. Og hvad med de out-of-competition tests, som er foretaget i Frankrig?” spørger han og henviser til et medlem af det franske parlament, Le Fur, som den 21. marts i år erklærede, at ”cykelsporten stadig er den sportsgren, hvor der er flest kontroller på grund af det høje antal løb i Frankrig og også på grund af den voluntære anti-doping politik hos UCI”.
Pat McQuaid pointerer, at ingen kontroller ville have kunne hjælpe til at identificere den doping-praksis, som anvendtes i Spanien, da der ikke findes test, som kan opdage det.
Til gengæld fremhæver han det faktum, at det rent faktisk var UCI, som henvendte sig til den spanske sportsminister tilbage i 2004 og igen den 23. marts i år for at udtrykke sin bekymring over, at der tilsyneladende var en udbredt forekomst af bloddoping i
Spanien og bede om assistance til at komme til bunds i sagen. ”Det er faktisk denne pro-aktive UCI politik, der har været medvirkende til aktionerne den 23. maj og ikke ministerens insisteren,” hedder det i brevet.
“Jeg vil også gerne minde ministeren om, at det var UCI’s Pro Tour teams etiske kodeks, som sidste fredag gjorde det muligt for holdene at trække de ryttere, som er nævnt i denne sag,” tilføjer han og spørger samtidig, hvorfor det kun er navne på cykelryttere, der er offentliggjort, hvorimod de 140 fra andre sportsgrene ikke har været interessante at nævne.
Præsidentent for WADA, Richard Pound, får også et fur med på vejen. McQuaid vil bl.a. gerne vide, hvordan forholdene i Spanien har kunnet undgå at blive opdaget af WADA, eller hvorfor WADA ikke har arbejdet for, at det internationale anti-doping kodeks er blevet implementeret alle steder, og hvorfor der ikke er blevet arbejdet hen imod et samarbejde mellem sportsorganisationerne og retsinstanserne, i stedet for at score billige points for at øge Pounds egen popularitet.
Han slutter med en salve mod de to ved at henvise til den uafhængige Vrijmann-rapport, som anklager dem for ikke at overholde de etiske regler.
“Kommentarer fra sådanne personer burde være mere overvejede, mere støttende og ikke med politiske gevinster som formål.”