Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Franske Julien Loubet tog i dag i suveræn stil sin fjerde sejr i karrieren, da han fra et udbrud kørte solo til målstregen på den første etape af Route du Sud. På en yderst angrebspræget etape, var det afgørende at være den rytter, som udbruddet og feltet ville lade køre, og det gjorde de med Loubet.
Annonce
Loubet angreb i bunden af dagens sidste stigning, og ingen ryttere så ham igen, før han stod øverst på dagens sejrskammel. Loubet har dermed også førertrøjen i løbet med et solidt forspring til favoritterne i løbet, som ikke havde travlt med at køre i mål med resten af feltet.
På en yderst varm dag i det franske, blev der allerede tidligt på etapen lagt i kakkelovnen til en tempofyldt dag. Feltet lagde ud med et højt tempo, og der gik derfor ikke mindre en 15 kilometer før Silvan Dillier (BMC) angreb og fik et hul. Det blev hurtigt til et halvt minut, og udsigten til at Dillier kunne danne fortrop fik Elie Gebsert (Fortuneo) og Julien Loubet (Armee de Terre) til at følge efter. De blev til en tremandsgruppe, feltet faldt til ro og dagens dagsorden var dermed sat.
Forspringet voksede, og svingede mellem to og tre minutter indenfor den første times kørsel. Dagens første indlagte spurt blev vundet af Dillier, mens forspringet herefter voksede til det maksimale, nemlig fire minutter. Feltet indledte herefter den reelle jagt på gruppen. Dillier tog også den anden spurt, og i bunden af den første stigning var forspringet atter under tre minutter.
Det var på denne stigning, at dagens festfyrværkeri begyndte. Veteranen Jeremy Roy (FDJ) var udløseren, og Romain Guillemois (Direct Energie) samt Kenny Ellisonde (Sky) og Clement Chevier (AG2R) fulgte med. Feltet satte tempoet op for at følge med, og det betød, at flere ryttere måtte lade sig falde tilbage fra feltet. De fire efterfølgere kørte ind på frontgruppen, hvor Gesbert ikke længere kunne følge med. Roy havde også overvurderet sine kræfter, og måtte give slip. Flere ryttere angreb heriblandt den tidligere Astana og Cofidis rytter Remy Di Gregorio (Delko). Dillier vandt bjergspurten, og efter toppen var situationen den, at Dillier var alene i front med Guillemois, Roy, Elissonde, Chevrier, Loubet og Luis Angel Mate (Cofidis) var første forfølgergruppe. Mellem dem og feltet lå Andriy Grivko (Astana) og Gatis Smukulis (Delko).
Festfyrværkeriet fortsatte nede i gruppen, hvor et stort antal af ryttere angreb. Feltet var i rent kaos, og Dillier kunne se sig selv vinde den tredje bjergspurt alene, for herefter at vente på de seks forfølgere. Feltet gik til gengæld helt i stå, mens Sky sendte holdet i front i feltet, på trods af Elissondes tilstedeværelse oppe foran. Dermed var frontgruppen Dillier, Loubet, Elissonde, Roy (som kom tilbage tidligere), Mate, Chevrier og Guillemois. En forfølgergruppe bestående af flere ryttere lå bag ved. Oppe foran angreb Loubet, og i mellemtiden kom flere ryttere op til fronten, som nu bestod af 12 ryttere.
Loubet opbyggede et forspring på halvandet minut på den sidste stigning, og lignede dermed en sejrherre. Brice Feillu (Fortuneo) angreb fra forfølgergruppen og Dillier forsøgte at køre efter. Også Mauro Finetto (Delko) forsøgte sig, men Loubet kørte stadig stærkt i front. På nedkørslen fra den sidste stigning slog Dillier et hul, mens Finetto slog endnu et bag Dillier.
Julien Loubet endte med at vinde etapen i suveræn stil, da han kørte solo til målstregen. Dillier blev hentet af forfølgergruppen før mål, og Mauro Finetto blev toer. Dillier rundede etapepodiet af. Feltet derimod virkede ikke rigtig til at have travlt, og kørte stille og roligt i mål. De tabte dermed hele seks minutter, og det bringer dermed favoritterne i løbet i en yderst dårlig position forud for løbets andre etaper.
Annonce
Annonce
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
Itzulia Basque Country(2.UWT) 01/04-06/04
Tour of Thailand(2.1) 01/04-06/04
Région Pays de la Loire ...(2.1) 02/04-05/04
Paris-Roubaix Femmes(1.WWT) 06/04
Paris-Roubaix(1.UWT) 07/04
Giro della Città Metropo...(1.1) 07/04
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce