Udstilling: Cykelsport er en religion

”Folk betragtede os som guder. De eneste guder, som de kunne møde tæt på og tale med”.

Citatet stammer fra flamske Briek Schotte, der vandt Flandern Rundt i 1942 og 1948. Han blev også verdensmester på landevej i 1948 og 1950, og vandt desuden masser af andre flotte sejre. Han døde i 2004, 84 år gammel, på første søndag i april, mens Flandern Rundt foregik, og tv- kommentatoren sagde, at ”Gud må have været Brieks største fan”.

Temaet for udstillingen ”Koers is Religie” i Paterskirken i Roeselare kredser netop om sammenhængen mellem cykelsport og religion og den næsten religiøse tilbedelse, som sporten omgives med i Flandern.

Læs også

Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder

Centerstykket i udstillingen er det mange meter høje Croix de Fer (Jernkorset), der er lavet af snesevis af sammensvejsede cykler. Col de la Croix de Fer er samtidig en mytisk stigning (2068 meter) mellem Galibier og Alpe d’Huez, der 17 gange har udgjort en del af Tour de France. Alene i 2015 kom feltet to gange over Jernkorset.

I udstillingen kommer man på en pilgrimstur forbi forskellige kapeller, hvor Eddy Merckx er hovedfiguren i alterbilledet. Unikt cykeltøj og pokaler fra fortiden. Dopingsyndere. Et helt felt af cykelguder og cykler, der tilhørte fortidens Tour de France vindere som fx Nicolas Franz (vinder 1927 og 1928), Antonin Magne (vinder 1931 og 1934) og store klassikerstjerner som Rik van Looy, Eddy Merckx, Peter van Petegem, Tom Boonen og Johan Museeuw.

Johan Museeuw, eller den flamske løve, er en gennemgående figur i udstillingen og spiller også hovedrollen i nedenstående film, og hans liv og karriere er på mange måder en lysende illustration af samhørigheden mellem sporten og troen og de elementer, der binder dem sammen.

Museeuw vandt Flandern Rundt tre gange, og i Flandern går løbet under navnet ”Den flamske højmesse”. Han vandt også Paris-Roubaix tre gange, som ofte kaldes ”Helvede i nord”.  Han havde næsten altid en rosenkrans på sig og bar ofte en såkaldt scapular, små stykker klæde, træ eller lamineret papir, på sin hjelm. I 1998 ødelagde han knæskallen ved et styrt, og lægerne frygtede en amputation eller sågar død som følge af infektion. Men den flamske løve vendte tilbage og vandt en forårsdag i helvede yderligere to gange. Senere styrtede han på motorcykel og var i kunstig koma i to uger men overlevede uden mén. Begge gange havde han efter eget udsagn glemt sin rosenkrans. Var det tilfældigt? Da karrieren sluttede, gav han rosenkransen videre til sin lærling, som han betragtede som sin udvalgte efterfølger: Tom Boonen.

Et års tid efter Johan Museeuw havde hængt cyklen på krogen i 2004, måtte han krybe til korset og tilstå sit dopingmisbrug. Han aflagde en offentlig tilståelse, og den flamske ”menighed” gav ham tilgivelse. I starten af dette år blev han af alle nulevende tidligere vindere af Flandern Rundt udråbt til den største gennem alle tider: Tre sejre, tre andenpladser og to tredjepladser i den flamske højmesse.

”Koers is Religie” er arrangeret af det nationale flamske cykelmuseum, der pt. er under en total renovation, og i den mellemlæggende tid, bruges Paterskirken som udstillingsrum.

Der er åbent stort set alle dage mellem 10 og 17, og adgang er gratis eller samme beløb, som du ville give i kollekten i den katolske kirke.

Tak til Wielermuseum Roeselare for lån af foto.

Læs også

Optakt: 1. etape af Tour de Romandie