Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
2. etape af Gree-Tour of Guangxi blev kørt onsdag morgen. Det blev den unge belgiske rytter Warre Vangheluwe fra Soudal Quick-Step, der overraskende løb af med sejren.
Annonce
Efter en etape, hvor blandt andet Chris Froome var i udbrud, blev det alligevel til en massespurt på 2. etape af Gree-Tour of Guangxi.
Her var det den 23-årige Warre Vangheluwe, der snød de andre sprintere og kørte først over stregen i Kina.
Belgieren kører for Soudal Quick-Step. Det er hans første sæson på holdets WorldTour-hold.
Der er også ny mand i førertrøjen. Tyske Max Kanter fra Astana Qasaqstan Team overtager førertrøjen fra Lionel Taminiaux. Kanter kørte sig til en andenplads på onsdagens etape.
Mikkel Honoré fra EF Education er eneste dansker, der kører det kinesiske etapeløb. Han kom ind som nummer 86 på dagens etape.
Etapereferat:
Der var lagt op til endnu en sprinteretape, da feltet igen skulle prøve kræfter med de kinesiske veje. Etapen var ikke helt så flad som 1. etape, med en 12 kilometer lang stigning på sidste del af ruten.
En gennemsnitlig stigning på 3 procent betød dog, at de færreste sprintere reelt frygtede dagens bakke.
Med cirka 180 kilometer tilbage af etapen besluttede otte ryttere sig for, at de ville afsted i et udbrud.
Iblandt disse var tidligere Tour-vinder Chris Froome (Israel-Premier Tech). Han var i følgeskab med blandt andet Dries De Bondt (Decathlon AG2R), Taco van der Hoorn ( Intermarche-Wanty) og Dan Hoole (Lidl-Trek)
De otte ryttere fik hurtigt et forspring, som til tider nærmede sig fire minutter. Med 38 kilometer til mål ramte udbruddet etapens stigning. De 12 kilometers stigning betød, at 39-årige Froome måtte se sig besejret. Efter kun 2 kilometer måtte han slippe udbruddet og sejle tilbage til feltet.
De resterende ryttere fortsatte strabadserne, mens manden i førertrøjen, Lionel Taminaux (Lotto-Dstny), måtte slippe nede i feltet.
Udbruddet nåede til toppen af stigningen, og herfra gik det let opad mod mål. Forspringet fortsatte dog med konstant at falde, da Bahrain-Victorious, UAE Team Emirates, Team DSM-firmenich PostNL og Movistar førte feltet an for at hente udbruddet.
Jagten på udbruddet holdt hårdt for feltet, og med få kilometer tilbage var de stadig ude foran. I et sidste desperat forsøg forsøgte Taco van der Hoorn sig med et angreb med 1 kilometer tilbage. Martin Svrček (Soudal Quick-Step) gik med i dette ryk.
En usandsynlig vinder
Forsøget var dog forgæves og med 600 meter til mål blev de sidste ryttere fra udbruddet hentet. Dette betød, at sprinternes drømme om en massespurt nu skulle opfyldes.
En regulær spurt blev det dog aldrig. Jhonathan Narváez (INEOS) var blandt en del ryttere, der styrtede på de sidste få hundrede meter.
Det resulterede i en kaotisk og uforudsigelig spurt. Vangheluwe formåede at holde sig ude af problemer, og selvom belgieren normalt er lead-out-rytter for holdkammeraten Luke Lamperti (Soudal Quick-Step), var det ham, der startede spurten.
Her formåede den 23-årige belgier at holde alle andre bag sig og sikrede en meget overraskende sejr.
Max Kanter kørte sig til en andenplads, mens britiske Jake Stewart ( Israel-Premier Tech) endte som nummer tre.
Det er Vangheluwes første WorldTour-sejr. Tidligere på året har han dog vundet 4. etape af 4 Jours de Dunkerque.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Red Bull - BORA - hansgrohe |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce
Optakt: 2. etape af Gree-Tour of Guangxi
Debutsejr på WorldTouren
Optakt: 1. etape af Gree-Tour of Guangxi
Optakt: Gree-Tour of Guangxi
Holm belyser Asgreens skifte: Det sidste jeg tænkte på