Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere

EKSKLUSIVT INTERVIEW!

Ung dansker overvejede udlandet, men valgte Danmark: De kan tilbyde det samme, hvis ikke mere

Ung dansker overvejede udlandet, men valgte Danmark: De kan tilbyde det samme, hvis ikke mere

02. december 2024 17:20Foto: Brik Hansen

Otto Schultz Jølving sætter i et interview med Feltet.dk ord på sit skifte til Team ColoQuick og de overvejelser, der lå bag beslutningen.

Artiklen fortsætter efter videoen.

”For mig er ColoQuick Danmarks største cykelhold. Når man kigger over de sidste mange år og det løbsprogram, de har. Så det er bare det, der har tiltaget mig mest.”

 

Sådan siger Otto Schultz Jølving om sit kommende hold.

 

Den 18-årige dansker træder et skridt op på rangstigen, når han fra 2025 skifter Team Mascot Workwear ud med kontinental-holdet ColoQuick. Et hold, der har tiltalt ham meget og et skifte, han ser meget frem til.

 

 

”De har jo virkelig sendt mange talenter videre før i tiden. Min drøm er at blive professionel rytter, så derfor ser jeg det som et ret godt skridt

i den retning. Og så synes jeg også, at det er et hold, hvor det virker, som om der altid er god stemning,” fortæller det 18-årige talent.

 

Selvom offentliggørelsen først er kommet nu, så er det ikke en kontakt, der er kommet ud af det blå. Tværtimod har parterne haft kontakt til hinanden i over et år.

 

Siden første kontakt har der da også været plads til at se hinanden an.

 

”Det startede allerede sidste år, hvor jeg var startet som førsteårs-juniorrytter. Her blev jeg inviteret til at være med på en af deres samlinger.

 

"Jeg fik ligesom en fornemmelse af, hvordan dagligdagen var på holdet og således. Jeg har holdt kontakten (til holdet, red.) gennem sæsonen, og så her til efteråret har jeg fået en plads på holdet,” fortæller Jølving.

 

Den lange proces har da også gjort, at ColoQuick var førsteprioritet, om end at der har været snakke med andre hold i Danmark, og derfor glæder det ham, at aftalen med holdet kunne falde på plads.

Otto Schultz har kørt en del løb i denne sæson. Det lykkedes ham blandt andet at vinde Kolding BC løbet. Foto: Flemming Schultz.

 

Fra junior til senior
Når Otto Schultz Jølving skifter til ColoQuick, så bliver det også danskerens første år som senior. Det betyder flere og længere løb.

Et stort spring for en ung rytter, men også en udfordring, som rytteren godt er bevidst om.

 

”Først og fremmest skal jeg vænne mig til at rykke op. Det er et rimeligt stort skift at gå fra et juniorløb til et seniorløb. Både i forhold til distance og tempo. Så i starten skal jeg lige lære, hvordan det er at køre senior.”

 

De personlige ambitioner fejler intet hos den 18-årige. Han håber på at få lov til at køre egne chancer.

 

 

”Jeg vil også gerne selv ud at køre med om især de store udenlandske U23-løb, der er på kalenderen,” konstaterer han.

Hvad der dog helt præcist er lagt af planer for den kommende ColoQuick-rytter, er endnu for uvist at sige noget om.

 

”Så langt er vi ikke nået, men jeg er sikker på, at hvis man har niveauet til det, så skal man nok kunne få lov til at køre efter sine egne resultater.”

 

Hvordan tænker du, at ColoQuick kan hjælpe dig med at blive professionel?

 

”Der er nogle rigtig erfarne sportsdirektører, som ved, hvordan det er at køre på det højeste plan, og de ved, hvad det kræver. De kan jo forme én både som cykelrytter, men også som menneske. Det er jo en dannelse, for at man kan blive klar til at være professionel. Så det tænker jeg er helt klart, at holdet kan hjælpe med.”

 

Jølving ser også frem til at skulle arbejde med et velkendt ansigt i form af sportsdirektør på holdet, Christian Moberg. Sportsdirektøren, der også er kendt for at dække Tour de France for TV2 i de seneste par år.

 

”Det ser jeg meget frem til. Jeg har jo fulgt ham på TV2 og sådan noget i de sidste par år. Han er en rigtig dygtig mand, og jeg glæder mig meget til at få hans hjælp,” udtaler han, men påpeger også, at det er en relation, der skal bygges op, inden de ved, hvordan udviklingsplanen for den kommende seniorrytter skal se ud.

 

”Vi kender jo ikke hinanden så godt, så han skal jo lige se, hvordan jeg er som person og type på cyklen. Men jeg forventer helt klart, at vi kan forbedre os den tid, vi er der.”

 

Som junior kan det være svært på forhånd at vide, hvilken ryttertype man er, da der fortsat er tale om en udviklingsproces.

 

Som 18-årig rytter er Otto Schultz Jølving godt bevidst om, at der skal arbejdes med den specifikke plan, men har dog en idé til, hvilken type han godt kunne se sig selv som.

 

 

”Man er jo ikke helt udviklet endnu som 18-årig. Det sker ret meget, men som jeg ser det nu, så er det de kuperede løb, hvor jeg gerne vil præstere.”

 

Han frygter heller ikke de lidt større bjerge, selvom hans erfaring med dem ligger på et lille sted.

 

”Det er jo ikke noget, man gør sig så meget i på junior, men jeg ser ikke, at det på den måde burde være sværere end mange små bakker. Så det tror jeg helt klart godt, at jeg kan, uden at jeg lige har prøvet det. Men det er i hvert fald kuperet terræn, jeg rigtig godt kan lide,” konstaterer han.

Efter to sæsoner hos Team Mascot Workwear kan det store talent nu se frem til at træde i skridt op, når han skal køre løb på kontinentalholdet Team ColoQuick. Foto: Flemming Schultz. 

 

Danmark eller udlandet?
Otto Schultz Jølving fortæller også til Feltet.dk, at der på trods af stor kontakt til ColoQuick, også var overvejelser om udlandet. En vej, flere unge danske ryttere har taget.

 

Han lægger da heller ikke skjul på, at det havde været oppe at vende, men for ham havde det danske hold mere at tilbyde. Tankerne om et udenlandsophold havde da strejfet ham.

 

”Ja, det har jeg tænkt over. Det er jo meget på mode (at tage til udlandet, red.), og der er mange, der også går den vej. Men jeg ser nødvendigvis ikke mulighederne for at blive professionel være meget større, hvis man tager til et udenlandsk udviklingshold,” siger han med henvisning til de store hold, der har lavere rangerede hold for de unge ryttere i håb om, at de kan tilknytte dem på WorldTour-holdet i fremtiden.

 

”Det er jo også på kontinentalt niveau og har mange af de samme løb. Så for mig at se, så kan ColoQuick tilbyde det samme, hvis ikke mere, fordi de også kender den danske kultur. Det er jo også bare nemmere, når man snakker det danske sprog med hinanden. Så jo, det har jeg da overvejet, men det er ikke den vej, jeg vil have gået,” forsikrer han.

 

I første omgang gælder Otto Schultz Jølvings kontrakt med ColoQuick for et år.

 

 

Annonce

Annonce

Annonce

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Red Bull - BORA - hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Picnic PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

XDS Astana Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger