Da wildcardsene til Giro d’Italia, Milano - Sanremo og Strade Bianche i går blev uddelt, var Uno-X ikke blandt modtagerne.
Det norsk-danske hold Uno-X Pro Cycling Team går et stort 2023 i møde, hvor de blandt andet får Grand Tour-debut på sportens absolut største scene.
Men de må vente lidt endnu med at få debut i årets første Grand Tour, Giro d’Italia, idet wildcardsene til løbet i går blev uddelt, og Uno-X er ikke blevet inviteret.
Samme historie gør sig gældende ved årets første monument, Milano - Sanremo, hvor ProTeamet fortsat har deres debut til gode, som dog heller ikke bliver i år.
Selvom det selvfølgelig ærgrer holdet, der ellers havde søgt wildcard til forårets største italienske løb, er det ikke skuffelse, der præger holdchef Jens Haugland, efter deres manglende invitation er blevet en kendsgerning.
”Jeg vil ikke sige, vi er blevet forbigået, vi må også være realistiske. Vi vidste, at det ville blive vanskeligt med disse løb. Vi ønsker de inviterede tillykke. 2023 bliver uanset hvad utroligt for os,” fortæller Haugland til Feltet.dk med henblik på Tour-invitationen.
I stedet for Uno-X har Israel - Premier Tech, Team Corratec, Green Project-Bardiani CSF Faizane og Eolo Kometa fået wildcards til begge løb samt Strade Bianche, imens Lotto Dstny og Team TotalEnergies automatisk har fået adgang til alle tre løb, hvor de dog begge har takket nej til Giroen.
Q36.5 Pro Cycling Team og Tudor Pro Cycling Team har fået de to resterende wildcards til det toscanske grusløb og forårsbebuderen.
Der er særligt én ting, som alligevel undrer Haugland, der havde håbet på wildcard til det næsten 300 kilometer lange monument.
”Men vi havde håbet, de ville have en tidligere vinder til start i Milano - Sanremo,” tilføjer den norske chef for Uno-X, som havde håbet, at holdets nye storindkøb Alexander Kristoff kunne være trækplaster til at få invitation til La Classicissima.
Kristoff vandt en kold og våd udgave af løbet tilbage i 2014, hvor han spurtbesejrede blandt andre Mark Cavendish og Fabian Cancellara.
Annonce
Annonce
Critérium du Dauphiné(2.UWT) 04/06-11/06
Heylen Vastgoed Heistse Pijl(1.1) 03/06
Critérium du Dauphiné(2.UWT) 04/06-11/06
Women's Tour(2.WWT) 06/06-11/06
Asiatiske mesterskaber(CC) 07/06
Course de la Paix GP Jese...(2.NCUP) 08/06-11/06
Grosser Preis des Kantons...(1.1) 09/06
Tour of IRAN (Azarbaijan)(2.1) 10/06-14/06
Tour de Suisse(2.UWT) 11/06-18/06
Elfstedenronde Brugge(1.1) 11/06
Annonce
Annonce
AG2R Citroen Team |
Alpecin-Deceuninck |
Arkea Samsic |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Circus - Wanty |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM |
Team Jayco AlUla |
Team Jumbo-Visma |
Trek-Segafredo |
UAE Team Emirates |
Annonce
Catalonien Rundt offentliggør kæmpe startliste
Her er wildcardsene til Giro d'Italia
Würtz dropper Tour de France - vil "skyde på alt" fra start
Uno-X-rytter styrter hårdt på træningslejr
Dansk sportsdirektør: Nationalitet betyder intet i Tour-udtagelsen