Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Cecilie Uttrup Ludwig ville gerne samarbejde med Kasia Niewiadoma, og den ide var Tour-vinderen med på.
Annonce
For første gang i fem år skifter Cecilie Uttrup Ludwig, når hun i 2025 kører for CANYON//SRAM zondacrypto.
I et interview med Cyclingnews fortæller den 29-årige dansker om samtalerne i de første måneder af 2024, som førte til en toårig aftale.
”De virkede til at ville udvikle ryttere, og jeg bliver ældre, men jeg tror stadig, at jeg kan blive bedre. De tænkte, at jeg kunne være et godt fit for holdet, og da jeg afsluttede opkaldene, kunne jeg ikke stoppe med at smile. Jeg vidste, at det var det rette hold for mig,” siger Uttrup.
Uttrup følte dog fortsat, at der var én ting, som kunne ødelægge matchet mellem hende og CANYON//SRAM zondacrypto: Sommerens Tour de France Femmes-vinder Kasia Niewiadoma, eller mangel på samme.
Én ting var nemlig, at den polske stjerne skulle indvillige i at arbejde sammen med Uttrup. En anden var, at Uttrup under alle omstændigheder ønskede at køre med Tour-vinderen, der ligesom hende selv havde kontraktudløb efter 2024.
”100 procent, det var super vigtigt for mig, at Kasia var med på ideen. Jeg ringede faktisk til hende, og vi satte os ned sammen, fordi, hvis det skal fungere, skal det gå begge veje - at vi begge vil det,” forklarer danskeren.
I slutningen af juni blev en ny toårig aftale med Niewiadoma bekræftet, og i oktober blev det så officielt, at også Uttrup har fået en kontrakt til 2026 med CANYON//SRAM zondacrypto.
I 2025 skal den danske stjerne rejse sig ovenpå sit mest resultatfattige år siden 2016. Et grimt styrt i Omloop og flere sygdomsperioder gjorde 2024 til en skuffelse.
En af de få succeser kom med en etapesejr i Tour Down Under, men i 2025 vender Uttrup ikke tilbage til den australske sæsonåbner. I stedet har hun andre mål, blandt andet Tour de France Femmes.
”(Niewiadoma) er selvfølgelig den forsvarende mester, så jeg skal hjælpe hende der. Men jeg ser også frem til forårsklassikerne og til bare at være en stærk rytter, at angribe og kontraangribe med hinanden. Det bliver så sindssygt næste år.”
Med sidstnævnte kommentar henviser Uttrup delvist til de mange topryttere, som skifter hold til 2025. Demi Vollering, Elisa Longo Borghini, Juliette Labous, Niahm Fisher-Black og Chiara Consonni er blandt dem, mens Anna van der Breggen og Pauline Ferrand-Prévot gør comeback.
Udover Niewiadoma får Uttrup blandt andre bjergkometen Neve Bradbury, VM-sølvvinderen Chloe Dygert og det tyske megatalent Antonia Niedermaier som holdkammerat.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Bahrain Victorious |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Red Bull - BORA - hansgrohe |
Soudal - Quick Step |
Team Jayco AlUla |
Team Picnic PostNL |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
XDS Astana Team |
Annonce
Tour-vinder beskriver anspændt atmosfære
Vollering vil have respekt på sit nye hold
Kostede dyrt: Team manager revser holdets materiel
Tour-vinder med blandet syn på 2025-rute
Uttrups kommende hold får nyt navn