Michael Valgren og Annika Langvad skal repræsentere Danmark ved det første VM i e-cykling nogensinde i UCI-regi. Valgren slutter sig til Nicklas Amdi Pedersen, Frederik Muff og Anders Foldager, mens Langvad gør Marie-Louise Hartz Krogager og Fie Østerby selskab på den virtuelle startstreg den 9. december.
Michael Valgren og Annika Langvad er begge klar til VM i E-cykling.
De to danskere er nemlig blandt de ryttere, som har modtaget et wildcard af Zwift og UCI til mesterskabet, som køres den 9. december.
Det fremgår af den startliste, som arrangørerne i dag har offentliggjort på Zwifts hjemmeside.
”Zwift og UCI henvendte sig til os og fortalte, at de havde været i kontakt med Michael og Annika. De var blevet enige med rytterne om, at de gerne ville deltage. Zwift og UCI spurgte så os, om vi havde lyst til at have dem med på holdet”, siger udviklingskonsulent i Danmarks Cykle Union Martin Wang Hjørngaard til Feltet.dk.
Danmarks Cykle Union valgte at takke ja til tilbuddet, og Hjørngaard understreger hertil, at Valgren og Langvad udelukkende er et supplement til de allerede udvalgte trupper.
”Vi har ikke udtaget Valgren og Langvad. Der er tale om wildcards. Så de to har ikke taget pladser fra nogen andre”, fastslår Hjørngaard.
Ved offentliggørelsen af VM den 24. august slog UCI fast, at de forbeholdt sig retten til at uddele wildcards til individuelle ryttere, og det er nu denne ret, som forbundet har benyttet sig af.
Foruden Valgren og Langvad har internationale stjerner som Anna van der Breggen, Annemiek Van Vleuten, Victor Campenaerts, Esteban Chaves, Alberto Bettiol, Domenico Pozzovivo, Edvald Boasson Hagen og Rigoberto Uran modtaget et wildcard til VM.
Du kan her se de fulde startlister til VM i e-cykling.
AG2R Citroen Team |
Astana - Premier Tech |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Deceuninck - Quick-Step |
EF Education - Nippo |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty - Gobert |
Israel Start-Up Nation |
Lotto Soudal |
Movistar Team |
Qhubeka Assos |
Team BikeExchange |
Team DSM |
Team Jumbo-Visma |
Trek-Segafredo |
UAE Team Emirates |
Opdateret: Stillinger i DCU Feltet.dk November Series
Højdepunkter og resultater af World Championships Experience
Østerby kæmpede forgæves mod den svenske overmagt
Kongen af Skandinavien: Amdi satte rivalerne på plads
Gense Amdis sejr og Østerbys podieplads i stort skandinavisk ræs