Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Annonce
Caisse d’Epargne-rytteren Alejandro Valverde er atter en del af Operacion Puerto, idet han kædes sammen men den spanske dopinglæge Eufemiano Fuentes. Det skriver den spanske avis ABS. Ifølge avisen er Valverdes navn dukket på både Fuentes adresseliste, i beslaglagte dokumenter fra lægens praksis samt de beslaglagte blodposer.
Ifølge ABC stod navnet ”Valv(Piti)” på en af poserne fundet i Fuentes’ praksis. Den spanske læge har været kendt for at bruge klienternes kæledyrs navne, og Piti skulle angiveligt være navnet på en af Valverdes hunde. Og skulle påstandene holde, er det ikke første gang Valverde og Fuentes arbejder sammen. De har nemlig begge en fortid på det daværende Kelme-mandskab.
Valverde eneste entydige navn
Da Fuentes i fjor blev anholdt den 23. maj, havde han på sig en sort tegnebog. I den fandt politiet ni kreditkort, et kort fra 2004 med navn og numre på det daværende Liberty Seguros-hold samt et businesskort tilhørende Mario Zorzoli, der er UCI's øverste medicinske chef.
Men hvad mere interessant er, fandt politiet også et kort fra hotellet Silken, der menes at være det hotel, Fuentes' klienter boede på, når de skulle have behandling hos ham. Af kortet fremgår en række navne: "Ale," "Manc," "Vino," "Popo" og "Valverde". Valverdes navn er altså angiveligt det eneste, der fremgår klokkeklart af de beslaglagte Fuentes-dokumenter.
Valverde også kendt som "nr. 18"
Udover brugen af navnene på klienternes kæledyr, har det i de spanske myndigheders efterforskning vist sig, at hver klient også er nævnt ved et tal. For eksempel er Jan Ullrich blevet kædet sammen med "1", Ivan Basso skulle være "2", og de spanske efterforskere mener nu, at Alejandro Valverde er "18".
I 2006 kunne et laboratorium i Barcelona konkludere, at ni ud af de i alt 99 beslaglagte blodposer indeholdt EPO. På mindst en af de ni EPO-poser fremgår navnet "18", der ifølger de spanske myndigheder altså skulle henføre til Valverde.
Som Feltet.dk de seneste dage har kunnet berette, har T-Mobile prøvet at få tilknyttet Valverde det tyske storhold. Den spanske rytter har ifølge tyskernes talsmand, Stefan Wagner, indvilget i at afgive en dna-prøve, men det er fire uger siden, og Valverde har ikke siden givet lyd fra sig. Dermed kan påstandene i den spanske avis være styrket.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
AG2R Citroen Team |
Alpecin-Deceuninck |
Arkea Samsic |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Circus - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich |
Team Jayco AlUla |
Team Jumbo-Visma |
UAE Team Emirates |
Annonce