Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Det blev til en fuldstændig suveræn sejr for Mathieu van der Poel på Tour of Britains fjerde etape. I sammenligning med hollænderen så de øvrige ryttere ud til at stå stille på den afsluttende stigning, hvor Van der Poel oven i købet fik skabt sig et hul.
Annonce
De sidste 600 meter gik forholdsvis stejlt op ad bakke i Kendal, og det var let at se på 116 af Tour of Britains 117 ryttere.
Mathieu van der Poel så derimod ikke ud til at køre opad, da han blæste forbi de tre udbrydere på fjerde etapes opløbsstrækning, og så kunne den unge hollænder oven i købet skabe sig et forspring på tre sekunder.
Sammen med bonussekunderne var det akkurat nok til, at Mathieu van der Poel er ny mand i løbets førertrøje - ét sekund foran Matteo Trentin.
Etapereferat:
Efter at have tilbagelagt 550 kilometer på de første tre etaper, skulle de tilbageværende 117 ryttere i Tour of Britain i dag tværs over England der, hvor landet er smallest. Starten gik i den sydlige del af Newcastle tæt på østkysten, og efter 173 kilometers kørsel skulle afgørelse findes i byen Kendal få kilometer fra det irske hav.
Etapen var på forhånd udset som årets kongeetape, og knapt havde rytterne forladt Newcastle, inden angrebene startede, og blandt andre Riwal-Readynez ville gerne med. Der var dog ikke meget velvilje fra feltet, så efter ti kilometer var der igen samling på tropperne.
Derefter forsøgt løbets vinder anno 2014 - Ineos’ Dylan van Baarle sig, og hollænderen havde anderledes held med sig. Med sig fik han AG2R’s Axel Domont, og de to ryttere havde efter 33 kilometers kørsel skabt sig et forspring på to minutter.
Kort efter kørte Van Baarles holdkammerat, irske Eddie Dunbar, efter duoen, og på imponerende vis fik den unge irer kontakt. Trioen udbyggede stille og roligt deres forspring, mens Lasse Norman Hansen svingede taktstokken i feltet.
Efter 50 kilometers kørsel var forspringet nået op på tre minutter, og mens Lasse Norman stadig var ganske synlig i fronten af feltet, var det på dette tidspunkt mestendels Matteo Trentins Mitchelton-Scott-mandskab, der trak læsset.
Normans arbejde bærer frugt
Da udbruddet efter 87 kilometers kørsel havde passeret etapens halvvejsmærke, begyndte Lasse Normans føringsarbejde at bære frugt, og forspringet, der undervejs havde været tæt på fire minutter, skrumpede relativt hurtigt, og efter 100 kuperede kilometer havde trioen kun to minutter.
Med 65 kilometer til mål måtte Eddie Dunbar slippe, og så var Van Baarle og Domont atter blot en duo i front. Det holdt dog ikke mange kilometer, så måtte også franskmanden slippe, og med godt 60 kilometer tilbage befandt Dylan Van Baarle sig mutters alene i den smukke Yorkshire Dales National Park.
Van Baarles solokørsel resulterede i første omgang i en lille forøgelse af forspringet, men langsomt begyndte det kværnende tempo i feltet at koste for den 27-årige hollænder. Op ad kategori-3-stigningen Gawthorp, der havde top med 35 kilometer til mål, gik Van Baarle helt i stå, og så var det en formsag for feltet at trække ham ind.
I stedet var det Gianni Moscon (Ineos), Pavel Sivakov (Ineos), Ben Hermans (Israel Cycling Academy), Thijs Benoot (Lotto Soudal) og Mathieu van der Poel (Corendon-Circus), der satte tempo på op ad stigningen, og da de nåede toppen, var feltet blevet splittet, således at 15 mand pludselig sad med et hul på 100 meter.
Stigningen havde haft mærkbare konsekvenser, og selvom yderligere 20-25 ryttere hurtigt fik kontakt til frontgruppen, var feltet sprængt til atomer. I den forreste gruppe sad blandt andre førertrøjen Matteo Trentin og Alexander Kamp (Riwal).
Trentin bliver angrebet
Med 26 kilometer til mål var det først Mathieu van der Poel, der angreb. Herefter forsøgte både Gianni Moscon og Amund Grøndahl Jansen (Jumbo-Visma), inden også Pavel Sivakov forsøgte sig. Trentin var dog årvågen og lod sig ikke overraske.
Selvom der ikke var flere kategoriserede stigninger tilbage på etapen, var det konstant op og ned ad små bakker, og Matteo Trentin skulle virkelig holde tungen lige i munden, da angreben kom fra både højre og venstre.
Andrey Amador (Movistar) satte undervejs pres på, det samme gjorde Thijs Benoot (Lotto Soudal), men ikke mindst takket være Alex Edmondson, Luke Durbridge og Jack Bauer havde Trentin og Mitchelton-Scott stadig tingene under kontrol med 20 kilometer igen.
Trio slider sig fri
Med 17 kilometer igen var det Tony Gallopin (AG2R), der fik sig et hul. Her fik han lov at sidde alene i et par kilometer, inden James Shaw (SwiftCarbon) og Ben Hermans (Israel Cycling Academy) sluttede sig til ham, og med ti kilometer tilbage havde trioen 20 sekunder ned til Trentin-gruppen.
For både Ben Hermans og James Shaw galdte det, at de kun var 25 sekunder efter Matteo Trentin i den samlede stilling, og netop 25 sekunder lød deres forspring på, da der resterede seks kilometer.
I gruppen bag dem var alle Trentins hjælperyttere ved at være opslidte, og det fik den italienske kaptajn til selv at gå frem og føre. Det reducerede forspringet, så det med tre kilometer tilbage lød på bare 14 sekunder.
Under kilometerporten havde fronttrioen stadig et forspring på ti sekunder, men på de sidste hårde 600 meter blev de overhalet af en hollandsk komet, der kom blæsende forbi dem.
Mathieu van der Poel fik på opløbsstrækningen de øvrige ryttere til at ligne ungdomsryttere, da han satte turboen på, og så lykkedes det oven i købet den unge hollænder i en ren magtdemonstration at skabe sig et hul på stregen.
Annonce
Annonce
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
Itzulia Basque Country(2.UWT) 01/04-06/04
Tour of Thailand(2.1) 01/04-06/04
Région Pays de la Loire ...(2.1) 02/04-05/04
Paris-Roubaix Femmes(1.WWT) 06/04
Paris-Roubaix(1.UWT) 07/04
Giro della Città Metropo...(1.1) 07/04
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce