Vanmarcke vinder den franske klassiker - Valgren firer

Michael Valgren leverede sæsonens bedste præstation i det nordvestlige Frankrig, men til sidst måtte han se EF Education Firsts Sep Vanmarcke løbe med sejren i Bretagne Classic - Ouest-France.

Danske Matti Breschel kørte sit sidste løb som professionel, og selvom han ikke selv kørte med om sejren, kan han altså glæde sig på holdkammeratens vegne.

Sep Vanmarcke angreb sine to udbrudskammerater, Tiesj Benoot og Jack Haig, på de sidste 1000 meter, og det kunne hverken landsmanden Benoot eller australieren Haig svare igen på, og allerede med 2-300 meter til mål kunne Vanmarcke starte sin jubel.

Læs også

Hjemvendt dansk talent: Fandt i hvert fald ud af, hvor jeg ikke skal køre

I det stærke forfølgerfelt spurtede Michael Valgren fra blandt andre den norske mester Amund Grøndahl Jansen og den olympiske mester Greg Van Avermaet til sæsonens bedste resultat.

Løbsreferat:

Ikke mindre end syv danskere var på startstregen, da WorldTourens næstsidste europæiske endagsløb i dag skulle køres i det nordvestlige hjørne af Frankrig. Byen Plouay lagde som altid både startstreg og målstreg til det løb, der til og med 2015 bar byens navn, men som siden har heddet Bretagne Classic - Ouest-France.

Et hurtigt kig på løbsprofilen afslørede, at løbet foruden godt 250 kilometer også bød på adskillige højdemeter, og løbsprofilen lignede mest af alt en sav, der var vendt på hovedet.

Efter en serie angreb var det Romain Combaud (Delko Marseille), Johan Le Bon (Vital Concept), Anthony Perez (Cofidis) og Romain Sicard (Total Direct Energie), der slog et hul, og som man ofte ser det i det franske løb, fik de et gigantisk forspring, der var helt oppe at runde ti minutter.

Da det rent franske prokontinentale udbrud krydsede l’Aulne-fjorden tæt ved Brest og dermed var halvvejs i løbet, vendte de så småt snuden tilbage mod sydøst og Plouay, men nu kun med et forspring på knapt fem minutter.

Forspringet skrumper

I feltet blev der arbejdet hårdt fra Deceuninck-Quick Step og CCC, der håbede at henholdsvis Elia Viviani og Greg Van Avermaet havde noget at skyde med i finalen. De to hold spiste af forspringet, så der med godt 100 kilometer tilbage kun var 3.30 imellem de to grupper.

Den franske kvartet i front lignede mere og mere en dødssejler, for forspringet skrumpede kilometer for kilometer, så det med 90 kilometer igen var nede på 1.40, og det forspring var yderligere halveret, da rytterne kørte ind i løbets sidste tredjedel.

Specielt AG2R og Lotto Soudal var interesserede i at få hentet udbruddet, og den mission lykkedes med 76 kilometer til mål, da rytterne kørte ind på den stejle Cote de Kaliforn, der med en gennemsnitlig stigningsprocent på ni var kort men hård.

Straks efter sendte AG2R den formstærke Benoît Cosnefroy afsted, og bag ham forsøgte Mikkel Honoré at komme med. Da Cosnefroy ramte det første af to stykke med grusvej, var det endnu ikke lykkes danskeren at skabe kontakt, og kort efter var både danskeren og franskmanden hentet igen.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Feltet splittes

Deceuninck-Quick Step kontrollerede fortsat løbet hårdt, men det hårde tempo begyndte nu at koste for mange ryttere i feltet. Nizzolo, Demare samt danske Michael Valgren var nogle af de ryttere, som i første omgang måtte slippe det stærkt decimerede favoritfelt.

Da feltet ramte den svære Ty Marrec-stigning for første gang, gik favoritgruppen yderligere i opløsning. Jack Haig (Mitchelton-Scott), Tiesj Benoot (Lotto Soudal) og Sep Vanmarcke (EF Education First) lykkedes med at slå et hul til de øvrige favoritter, og de tre indledte et fint samarbejde.

Hvad der var sket med Michael Valgren, fik vi ikke umiddelbart noget svar på, men pludselig sad han, Oliver Naesen (AG2R) og Matteo Trentin (Mitchelton-Scott) et stykke bag favorittgruppen. Foran dem havde Jack Haig (Mitchelton-Scott), Tiejs Benoot (Lotto Soudal) og Sep Vanmarcke (EF) fået sig et hul til de øvrige favoritter.

Finalen

Trioen samarbejdede fint, og langsomt øgede de forspringet, så det med ti kilometer til mål lød på 50 sekunder. Vanmarcke lignede umiddelbart den hurtigste blandt de tre, så både Haig og Benoot skulle forsøge at sætte ham, inden de kom til stregen.

Dertil var anden opstigning af Ty Marrec oplagt, og da Jack Haig førte trioen ind på stigningen, kunne man tro, at det blot var et spørgsmål om tid, inden en af dem ville angribe. Et par små forsøg var alt, det kunne blive til, og dem havde Vanmarcke ingen problemer med at svare igen på, så den store belgier kom med over.

Trioen havde ikke råd til at lade det taktiske spil tage over, dertil var forfølgerne for tætte på, så selvom der kun resterede tre kilometer, skiftedes de forreste til at føre. Med lidt over en kilometer til mål forsøgte vinderen af PostNord Danmark Rundts første etape, Tiejs Benoot, sig med et par angreb, men landsmanden Vanmarcke var vågen.

Med omkring en kilometer tilbage angreb Vanmarcke selv, og mens Benoot og Haig blot kiggede på hinanden, distancerede den store EF-rytter med størst selvfølgelighed sin udbrudskammerater, og allerede med 300 meter til stregen kunne han tage hul på sin sejrsjubel.

Uden den store kamp kørte Benoot over stregen som toer, og knap 20 sekunder senere kom gruppen bagfra. Her var Michael Valgren kommet op, og thyboen sprintede fra både Amund Grøndahl Jansen og Greg Van Avermaet, og kunne derfor snuppe sæsonens bedste resultat.