Vasseur: CPA klar til fremtiden

nullCédric Vasseur er opflasket med professionel cykelsport. Hans far Alain Vasseur var professionel og deltog i Tour de France i 1970, 1971 og 1974. I 1970 vandt han 8. etape efter et langt soloudbrud. Cédric Vasseur var selv professionel i 14 år og har vundet etapesejre i Critérium du Dauphiné Libéré, 4 Jours de Dunkerque, Tour du Limousin og Tour de l'Ain. Han har også vundet klassementer i Paris - Corrèze og Internationale Hessen-Rundfahrt samt kendte en-dagsløb som fx GP d'Isbergues (2002 og 2006). Mest kendt er han for sine to flotte sejre i Tour de France (1997 og 2007).

Forleden meddelte CPA-formand Cédric Vasseur, at han træder tilbage. I den forbindelse fik den franske website Velo-club.net et interview med den nu 39-årige franskmand, der har repræsenteret de professionelle rytteres interesser i alle internationale sammenhænge de sidste par år.

”Jeg lærte en masse ting i de to år, hvor jeg stod i spidsen for CPA. Det var en god måde at geare ned på efter det professionelle liv. Jeg kunne bruge det store kendskab, jeg havde, til miljøet og virkeligheden i cykelverdenen. Og jeg mødte en masse interessante mennesker, som jeg også vil kunne netværke med i fremtiden”.

Selvfølgelig blev Vasseur spurgt om både de positive og de negative oplevelser på formandsposten:

”Det absolut mest positive er, at medlemmerne nu er langt mere involverede i organisationen. Intern information og kommunikationen mellem CPA og medlemmerne flyder nu langt hurtigere og mere effektivt end tidligere. Samtidig har CPA fået en langt større plads i medierne. De mest negative aspekter er, at det stadig ikke er lykkes at få rytterne til at interessere sig for deres fremtid, samtidig med at de er professionelle. For mange af dem eksisterer fremtiden ikke. Endelig er der det dårlige forhold mellem CPA og en del nationale forbund, hvor forbundene ikke vil samarbejde, taler nedsættende om os, og generelt er mange af forbundsrepræsentanterne særdeles ueffektive”.

Cédric Vasseur kom selvfølgelig ind på de succeser, som han har opnået i tiden som formand for sammenslutningen.

”For det første har vi fået hævet mindstelønnen, selv om den stadig er for lav i forhold til andre sportsgrene. Dernæst har vi fået indført, at kontraktforlængelser skal afsluttes tidligere på året end før, så rytterne ved, hvor de står. Vi har fået tilknyttet en permanent juridisk rådgivningsfunktion, og den er navnlig de ryttere, der ikke har nogen personlig manager, meget glade for. Vi har også etableret et forum på hjemmesiden, som rytterne kan benytte, og ikke mindst et afstemningsforum, så vi kan tage hurtige beslutninger i fællesskab. Til slut er der efterhånden etableret flere nationale underafdelinger, der samles i CPA, men her mangler der stadig nogle lande, som ikke har fået etablerer en struktur som fx USA, Australien, Kasakhstan, Rusland, Norge og … Danmark. Når jeg tænker tilbage til for to år siden, så er der rent faktisk ikke mål, som jeg ikke har nået”.

Beklagelser? Glæder?

”Ja. Jeg er ked af den tilsyneladende permanente onde tro, som en del nationale forbund har overfor os. De vil hellere spille på den politiske scene end at forsøge at forbedre forholdene for deres ryttere. Og de beskæftiger sig med små politiske kontroverser og slagsmål i stedet for at fremme cykelsporten som helhed. Hvis jeg skal nævne noget, som glæder mig, så er det den fortrolighed og det tætte samarbejde, jeg har fået med mange ryttere. En del af dem er blevet gode venner”.

Hvorfor stopper du egentlig? Og hvad skal du så beskæftige dig med i fremtiden?

”Jeg holder nu, fordi jeg føler, at jeg har opnået, hvad jeg kunne. Og at jeg ikke kan opnå mere i dette regi. Man skal kunne tage hurtige beslutninger i det moderne samfund. Man skal kunne omstille sig med kort varsel. Og jeg er stadig et menneske, der vil konkurrere. Jeg kan li’ at vinde, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at det er vanskeligt at opnå sejre som CPA-formand. Jeg har brug for nye udfordringer, nye kilder til motivation, nye opgaver, at opdage nye ting”.

”Måske arbejde med TV? Eller en opgave som at genrejse fransk cykelsports storhed igen? Men ellers ved jeg det faktisk ikke. Min karrierevej har været fuld af sving og omveje: Først blev jeg uddannet ingeniør - så blev jeg professionel cykelrytter og vandt etaper i Tour de France - så hvem ved, hvad fremtiden bringer”?