Astana-rytteren Simone Velasco vandt 3. etape af Volta a la Comunitat Valenciana. Sejren betyder noget helt specielt for ham.
27-årige Simone Velasco kunne i dag række armene i vejret, da han vandt 3. etape af Volta a la Comunitat Valenciana.
Velasco kom afsted i dagens udbrud med stærke navne som Bob Jungels, Lawson Craddock og Jonas Gregaard. Det lå længe på vippen, om udbuddet ville blive hentet, men de formåede akkurat at holde hjem.
I spurten trak den 27-årige Astana-rytter det længste strå og kunne dermed lade sig hylde på podiet. Sejren betyder ekstra meget for Velasco, der har oplevet dødsfald helt tæt på.
For en uge siden døde Astana-holdets mangeårige massør, 64-årige Umberto Inselvini, af et hjertestop.
”Jeg er super, super glad. Dette er en sejr til vores massør, som døde for et par dage siden. Og til hans familie,” siger en rørt Velasco og sender samtidig en hilsen til sin familie.
”Jeg må sige en stor tak til min familie, min lille baby og min kæreste. Det er utroligt at vinde her, og jeg håber at fortsætte i denne form.”
Hårdt løb
Dagens etape bestod af 145 kilometer med flere stigninger undervejs. Mange ryttere i feltet havde et mål om at ramme udbruddet, da ruteprofilen indbød til, at et udbrud godt kunne holde hele vejen til mål.
Efter flere forsøg lykkedes det endelig italieneren at rykke fri fra feltet.
”Det var en rigtig hård dag. Vi kørte fuld gas hele dagen, særligt i de første kilometer. Feltet var lige bag os, men vi fortsatte med at trykke på.”
Italieneren led specielt på kategori 1-stigningen, hvor han også blev sat af en velkørende Lawson Craddock. Men de fik dog hentet amerikaneren, og det hele skulle derfor afgøres i en spurt.
”På stigningen gjorde jeg mit bedste. Omsider nåede vi stregen tre mand, og jeg vandt spurten,” slutter Velasco.
Du kan følge 4. etape i morgen på Feltet.dk, hvor Emil Axelgaard vil sende liveopdateringer.
Annonce
Annonce
Critérium du Dauphiné(2.UWT) 04/06-11/06
Heylen Vastgoed Heistse Pijl(1.1) 03/06
Critérium du Dauphiné(2.UWT) 04/06-11/06
Women's Tour(2.WWT) 06/06-11/06
Asiatiske mesterskaber(CC) 07/06
Course de la Paix GP Jese...(2.NCUP) 08/06-11/06
Grosser Preis des Kantons...(1.1) 09/06
Tour of IRAN (Azarbaijan)(2.1) 10/06-14/06
Tour de Suisse(2.UWT) 11/06-18/06
Elfstedenronde Brugge(1.1) 11/06
Annonce
Annonce
AG2R Citroen Team |
Alpecin-Deceuninck |
Arkea Samsic |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Circus - Wanty |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM |
Team Jayco AlUla |
Team Jumbo-Visma |
Trek-Segafredo |
UAE Team Emirates |
Annonce
Astana tilføjer tre ryttere til stjernespækket hold
Gazprom-RusVelo med første sejr i to år