Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Skivebremser på racercykler har været til stor diskussion de seneste sæsoner, og under Paris-Roubaix i går fik modstanderne endnu et godt argument.
Annonce
Francisco Ventoso udgik af Paris-Roubaix i går efter 140 kilometers kørsel, da han styrtede og længe lå i græsset omringet af løbets medicinske stab.
Spanieren fik pakket sin læg ind og blev kørt på hospitalet med dybe sår og potentielle muskelvævsskader i læggen. Ifølge den spanske journalist Sergi López-Egea var en skivebremse skyld i skaden. Kun Direct Energie og Lampre-Merida havde sat skivebremser på deres cykler til gårsdagens store cykelløb.
"Fran Ventoso blev såret af en skivebremse fra en konkurrent i et styrt og er blevet sendt på hospitalet," skrev journalisten på Twitter i går eftermiddags. Ventoso selv tweetede om aftenen, at han var på vej på operationsbordet.
A Fran Ventoso se le ha clavado el freno disco de una bici rival en una montonera y por ello ha sido evacuado hospital #ParisRoubaix
— Sergi López-Egea (@sergi_lopezegea)
UCI har givet tilladelse, til at alle UCI-hold kan afprøve skivebremser denne sæson, efter producenterne de senere år har presset på for at gøre det mainstream at bruge skivebremser på landevejscykler. Hvis de professionelle begynder at bruge det, betyder det som regel, at motionisterne følger trop.
Modstanden mod skivebremser har været stor og gentagende fra blandt andre Philippe Gilbert og Chris Froome. Da André Cardoso under Tour de San Luis i januar styrtede og fik en voldsom rift på inderlåret på grund af tandhjulene på baghjulet fra en anden cykel, blev billedet af ham hurtigt brugt af blandt andre Nathan Haas som argument mod de famøse skivebremser, fordi de kan fungere som knive i feltet, når der sker massestyrt, og udstyret flyver rundt i luften.
Hvis det kan bekræftes, at Ventosos skade skyldes en skivebremse, vil det helt sikkert blot få modstanden mod implementeringen af skivebremser til at vokse.