Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
I går blev DM i omnium afviklet i Thorvald Ellegaard Arena-Odense. Her blev det favoritsejr til Amalie Dideriksen hos damerne, mens Frederik Rodenberg først i sidste spurt vandt herrernes mesterskab.
Annonce
DM i omnium skulle for første gang afvikles i det nye format, hvor alle tidskørsler er taget væk, og det hele afvikles over en dag med fire samlede starter.
Verdensmester bedste dame
I dameklassen var verdensmesteren på landevej og OL-deltageren, Amalie Dideriksen, klar favorit. Hun startede også med at vinde de første tre afdelinger, scratch, tempoløb og udskilningsløb. Men Trine Schmidt havde med andenpladser i de tre discipliner kun levnet hende seks points forspring inden det afsluttende pointløb.
Her viste Dideriksen, at hun er et niveau bedre end de andre, da hun undervejs vandt fire omgange og seks af de otte spurter. Det sikrede hende klart guldet. Trine Schmidt og Amalie Winther Olsen vandt begge tre omgange undervejs, men i spurterne var tendensen klar, og Schmidt tog en ganske sikker sølvmedalje, mens Winther Olsen fik bronze.
Foto: Amalie Dideriksen med Trine Schmidt på hjul (Foto: Jesper Skovbølle)
Herrernes guld afgjort i sidste spurt
I herrernes omnium var Frederik Rodenberg og Casper Folsach trukket en smule fra de andre inden det afsluttende pointløb. Rodenberg førte da med fire point ned til Folsach, 12 til Casper Pedersen og 30 til Simon Bigum.
Da løbet ikke bød på nogen vundne omgange, kunne ryttere bagfra ikke nå op at blande sig, og spurterne skulle afgøre medaljerne. Inden sidste spurt førte Rodenberg stadig med fire point, men Folsach skulle blot vinde spurten for at hente Rodenbergs forspring og tage guldet.
Foto: Frederik Rodenberg på vej imod DM-guldet
Det aspekt havde Rodenberg luret, og da han ikke behøvede at bekymre sig om andre i spurten, holdt han fokus på Folsach. Det lykkedes ham at lukke Folsach inde og forhindre ham i at komme frem til spurten, og dermed var guldet sikret til Rodenberg. Folsach fik sølv, mens Casper Pedersen tog bronzen.
Der venter flere danske mesterskaber om halvanden uge, hvor DM i parløb afvikles i Ballerup Super Arena 1. december, inden flere andre discipliner - blandt andet pointløb - afvikles 3.-4. december.
Foto: Trine Schmidt, Amalie Dideriksen og Amalie Winther Olsen på podiet (Foto: Jesper Skovbølle)
Resultat - damer
1 Amalie Dideriksen 240
2 Trine Schmidt 204
3 Amalie Winther Olsen 188
4 Anika Rasmussen 109
5 Josefine Huitfeldt 95
6 Tusnelda Svanholmer 92
7 Louise Norman Hansen 83
8 Rikke Bak Dalgaard -40
Foto: Casper Folsach, Frederik Rodenberg og Casper Pedersen på podiet (Foto: Jesper Skovbølle)
Resultat - herrer
1 Frederik Rodenberg Madsen 132
2 Casper Folsach 126
3 Casper Philip Pedersen 118
4 Simon Bigum 96
5 Kristian Kaimer Eriksen 92
6 Niklas Larsen 92
7 Julius Johansen 87
8 Andreas Kron 86
9 Malthe Munch 74
10 Arne Birkemose 72
11 Matias Malmberg 67
12 Oliver Wulff Frederiksen 62
13 Marcus Sander Hansen 59
14 Mathias Larsen 56
15 Ludvig Anton Wacker 53
16 Johan Tiedemann Langballe 21
17 Kasper Linde 14
18 Rasmus Rauch Jensen 6
19 Nichlas Eberhardt Sørensen - 2
20 Magnus Tuxen Rosing -10
Annonce
Annonce
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
Itzulia Basque Country(2.UWT) 01/04-06/04
Tour of Thailand(2.1) 01/04-06/04
Région Pays de la Loire ...(2.1) 02/04-05/04
Paris-Roubaix Femmes(1.WWT) 06/04
Paris-Roubaix(1.UWT) 07/04
Giro della Città Metropo...(1.1) 07/04
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce