Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere

EKSKLUSIVT INTERVIEW!

Vigtig ændring gav Skjelmose vild succes - og en anden kan gøre ham endnu bedre

Vigtig ændring gav Skjelmose vild succes - og en anden kan gøre ham endnu bedre

23. november 2022 15:20Foto: Dorte Adelfred

I en alder af bare 22 år er Mattias Skjelmose tæt på verdenseliten - selvom det danske stortalent fortsat ikke er gået all in på at præstere til sit fulde potentiale.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Med fem samlede podieplaceringer, inklusive karrierens første sejr i Tour Luxembourg, tog Mattias Skjelmose i 2022 endnu et skridt mod den absolutte verdenselite.

 

Danskeren har endnu til gode at få sit gennembrud på WorldTour-niveau, men årets sæson efterlod næppe nogen tvivl om, at han nærmer sig og ikke er langt fra sit mål om at blive blandt verdens bedste klassementsryttere.

 

Og det til trods for, at han fortsat ikke har gjort alt for at optimere sin præstationsevne.

 

Læs også
Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

 

”Jeg tror, at jeg generelt kan spise sundere og leve sundere. Jeg føler, at jeg har taget et step med kosten i år, men det er stadig ikke perfekt. Jeg føler, at man med det step godt kan øge performance endnu mere,” siger Skjelmose til Feltet.dk og uddyber:

 

”Jeg synes, at det er gået rigtigt stærkt. Men samtidig er det gået stærkt, selvom vi ikke har skruet fuldt på alle knapper endnu. Det er noget, der stadig motiverer mig. For jeg ved, at jeg stadig kan gøre mere for at blive endnu bedre.”

 

”Lige nu prøver vi med ny træning, og jeg ved, at jeg stadig kan optimere mere på kosten. Jeg er stadig overbevist om, at jeg kan udvikle mig endnu mere, end hvad jeg i forvejen gør. Det er vigtigt for mig.”

 

Håber at nå Vingegaard og Pogacars niveau

Træningen vender vi tilbage til.

 

For det er ikke blot motivation, som Skjelmose har fået af sine fornemme resultater på baggrund af en ikke-optimeret livsstil.

 

Det må også give dig selvtillid at være så tæt på de bedste, velvidende at du kan gøre mere?

 

”Ja, helt vildt. Jeg går ud fra, at folk som Jumbo, Ineos og UAE gør alt, hvad de overhovedet kan for at optimere. Det er rigtigt positivt, at jeg stadig har lidt i baghånden, til at jeg bliver ældre.”

 

”Jeg ved jo ikke, om det kan gøre, at jeg kommer på samme niveau, som Vingegaard og Pogacar er på lige nu. Men det er noget, jeg håber. Om ikke andet, så at kunne slå dem på deres dårlige dage, hvis jeg har en superdag.”

 

Skjelmose vandt i september ProSeries-løbet Tour Luxembourg. Foto: Sirotti.

 

Læs også
Optakt: Liege-Bastogne-Liege

 

Det er efterhånden en temmelig velkendt historie, at nutidens ryttere præsterer på WorldTouren allerede i starten af 20´erne. Den tendens har dog ikke fristet Skjelmose til blandt andet at spise helt efter cykelbogen.

 

Trek-Segafredo-danskeren føler nemlig, at han kun vil kunne leve et ”topoptimeret liv” 100 procent i få år, og som 22-årig er han fortsat ikke nået til det punkt, hvor det kan betale sig allermest.

 

”Jeg tror ikke, at jeg er tæt på mit fysiske peak. For selvom der er mange, der præsterer rigtig godt rigtig tidligt, så prøver vi stadig den gamle metode med at have de her knapper at skrue på. Samtidig med, at jeg tror på, at der er mange andre, især unge, der går fuld gas fra start af. Der prøver vi at holde igen, for vi går efter en lang og god karriere.”

 

Så det er for at holde længere, at du ikke spiser helt optimalt endnu?

 

”Rent fysisk og mentalt presser du kroppen helt enormt meget. Det er også derfor, at du ikke kan holde din Tour-vægt meget længere end i Touren. Det er ikke sundt for kroppen at være så langt nede.”

 

”Også for hovedet, det her med, at du ikke må give dig selv de små glæder. Det kan være rigtig hårdt mentalt, især hvis du når en periode, hvor du ikke præsterer lige så godt.”

 

”Når du optimerer og så præsterer, så er det nemt og rart, fordi du ved, at du gør det rigtige, men hvis du føler at gøre alt rigtigt og så ikke præsterer, så begynder det langsomt at knække oveni hovedet. Så har man ikke lige meget lyst til at gøre alt, hvis det alligevel ikke fungerer.”

 

Læs også: Vores interview med Andreas Kron, der fortæller om et bizart uheld

 

De nye intervaller

Skjelmose understreger, at han foretrækker en langsom naturlig udvikling, hvor han ved at afprøve forskellige måder at håndtere sin kost og træning på finder den rette vej for ham. Kun på denne vis vil han i sidste ende kunne opfylde sit fulde potentiale.

 

Læs også
Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

 

Danskerens træner har ifølge hovedpersonen selv ”rigtig mange ting, som han vil udforske” med ham. Det kom til udtryk efter årets DM, hvor Skjelmose under to uger i Spanien blev sat til at køre nogle specifikke intervaller, som han ikke havde kørt mange af før.

 

Måneden forinden havde Skjelmose haft et skuffende Giro d´Italia, men efter den spanske træningslejr sluttede han på podiet i fire af sine fem etapeløb, inden det nær var blevet til en VM-medalje.

 

”Jeg og min træner har fundet noget træning, jeg responderer sindssygt godt på. Det er en vores hemmeligheder, som vi prøver at fokusere mere på i 2023,” siger Skjelmose og tilføjer:  

 

”Der kan selvfølgelig være mange ting, der har gjort, at jeg har taget det step, også Giroen. Men der har været en masse små ting, som vi har ændret, og som har resulteret i ret store ændringer i performance. Det er vi rigtig glade for.”

 

Den 22-årige dansker animerede VM-løbet 2022. Foto: Sirotti.

 

Om den nye træning så også giver resultater i bjergene og i WorldTour-etapeløb, er fortsat uvist. Men sulten efter sejre har enkeltstarts- og den samlede triumf i Tour Luxembourg ingenlunde stillet.

 

Særligt, da den første linjeløbssejr stadig ikke er kørt hjem.

 

”Den føler jeg stadig, at jeg mangler. Det er jo det, der er cykelløb. Selvfølgelig er enkeltstart og klassement også en sejr, men det her med at hive armene i vejret og juble over, at man er kommet først over stregen - det vil jeg gerne.”

 

”Jeg har ikke vundet en samlet start siden junior. Det har jeg også brug for. Det er det, der motiverer en for at køre cykelløb. Sejre generelt, men det her med at føle, at man er bedre end konkurrenterne. Det er jo det, der er det fede,” slutter Skjelmose.

 

Læs også
Evenepoel giver opdatering på skader: Touren er ikke i fare

 

Mattias Skjelmose slutter året som nummer 51 på verdensranglisten, blot Juan Ayuso og Carlos Rodriguez er foran ham blandt de yngre klassementsryttere. I 2022 lykkedes det dog ikke for ham at få forbedret den sjetteplads fra UAE Tour, der endnu står som hans bedste WorldTour-resultat.

 

Netop at køre med om sejrene på WorldTouren er blandt Mattias Skjelmoses største målsætninger for 2023, hvor han også håber at køre Tour de France.

 

Læs også: Vores interview med Martin Toft Madsen om arbejdet hos Bahrain Victorious

DEL
INFO
Mattias Skjelmose Jensen
Nyheder Profil Resultater Statistik
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?