Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Dagens 6. etape slutter på kategori 1-stigningen La Planche des Belles Filles, hvis sidste 900 stejle meter skal køres på grus. Grusvejen er helt ukendt i Tour de France-sammenhæng, hvorfor vi har kastet et nærmere blik på, hvad der venter rytterne på etapens sidste kilometer.
Annonce
I dag venter Tourens første bjergetape, når rytterne klokken 13.25 bliver sendt ud på 160,5 kilometer, som med sine syv kategoriserede stigninger undervejs byder på næsten 4000 højdemeter.
Etapen går fra Mulhouse og til toppen af kategori 1-stigningen La Planche des Belles Filles, som er på Tour-ruten for fjerde gang siden 2012. Et bjerg, der efter spændende klassementsdyster og sejre til Chris Froome, Vincenzo Nibali og Fabio Aru allerede er velkendt blandt cykelfans - og dog.
For arrangørerne har i år valgt at tilføje, hvad der er blevet offentliggjort som 900 meter grusvej á 10,4 % som afslutning på etapen. Desuden skulle forlængelsen af opstigningen byde på stigningsprocenter helt op til 24 %.
Det er imidlertid alle de informationer, som arrangørerne har givet, hvorfor vi har valgt at undersøge 6. etapes sidste kilometer i detaljer. Hvad vil rytterne præcist møde i dag, når de kort efter den røde flamme kører ind på grusvejen?
For at besvare dette spørgsmål har vi analyseret rampens stigningsprocenter ud fra Sébastien Reichenbachs Strava-fil. Schweizeren og en stor del af FDJ´s Tour-trup kørte nemlig grusvejen tilbage i slutningen af maj, og her er, hvad hans data afslører:
Distance: 960 m
Gennemsnitlige stigningsprocent: 10,7
Højdemeter: 103
Stigningsprocent meter for meter:
70 m 3 %
80 m 15 %
65 m 3 %
75 m 15 %
160 m 3 %
60 m 10 %
65 m 6 %
50 m 18 %
25 m 8 %
160 m 14 %
30 m 7,6 %
120m 17 %
Reichenbach kørte de 960 meter på omkring 4:07 (14 km/t) ved en gennemsnitspower på 361 watt (5,65 W/kg ifølge hans vægt på 64 kilo på Procyclingstats).
Som det fremgår af ovenstående, så fortæller den gennemsnitlige stigningsprocent på omkring de 10 langt fra hele historien. Grusvejen byder nemlig på konstante og store skift i stigningsprocent. De stejleste meter kommer til allersidst, hvor de afsluttende 385 meter stiger med godt 15 % i snit og rammer 24 % undervejs.
La Planche des Belles Filles er i år opmålt til 7 km á 8,7 % modsat tidligere års 5,9 km á 8,5 %, men trods den umiddelbart begrænsede forskel på disse tal, så vil grusvejen med dets stejle ramper utvivlsomt spille en nøglerolle på dagens etape.
Husk at du kan følge dagens etape her på Feltet.dk fra klokken 13.25.
Vores optakt til 6. etape af Tour de France finder du her.
Annonce
Annonce
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
Itzulia Basque Country(2.UWT) 01/04-06/04
Tour of Thailand(2.1) 01/04-06/04
Région Pays de la Loire ...(2.1) 02/04-05/04
Paris-Roubaix Femmes(1.WWT) 06/04
Paris-Roubaix(1.UWT) 07/04
Giro della Città Metropo...(1.1) 07/04
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce