Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Der er på ny kommet skred i Pantani-sagen, efter en lydfil, hvori det afsløres, at en stor mafiasammenslutning stod bag Marco Pantanis Giro-exit i 1999, har fundet frem til offentligheden.
Annonce
Sagen om Marco Pantani vil bare ikke dø.
Selvom ’Piraten’ har været død og begravet - on and off i hvert fald - i 12 år, er der stadig utallige italienere, og ikke mindst Pantanis egen mor, der bebyrder, at den legendariske klatrers død var konsekvens af langt mere end bare en overdosis kokain.
Mange mere eller mindre vilde teorier om Pantanis Giro d’Italia-exit i 1999 og hans død i 2004 har været i mediernes søgelys i de senere år, men nu ser det ud til, at der er kommet noget konkret på bordet om førstnævnte sag.
Det har før været oppe og vende, at en stor italiensk mafia skulle have haft en finger med i spillet, da den bandanaklædte pirat med kun to etaper tilbage af det års Giro blev kylet ud af løbet for en hæmatokritværdi, der målte næsten to procent over de tilladte 50.
Mafiaen skulle angiveligt have spillet mange millioner på, at Pantani ikke skulle vinde den italienske Grand Tour i 1999, og sidstnævntes mor har da også ved flere lejligheder hævdet, at højere kræfter forsøgte at skræmme hendes søn fra at vinde løbet.
”Jeg fandt papirer blandt hans ejendele, hvor han havde skrevet: "Jeg er bange for at vinde",” har Tonina Pantani tidligere udtalt, mens en mafiatype ved navn Renato Vallanzasca har påstået, at han, selvom Pantani førte Giroen med over fem minutter, blev rådet til at spille mod den italienske darling med ordene: ”Han fuldfører ikke løbet.”
Ifølge Vallanzasca passer historien om, at den syditalienske mafiasammenslutning ville have mistet mange millioner, hvis Pantani havde vundet Giroen for 17 år siden.
Afslørende lydfil?
Nu er der så dukket nye beviser op i sagen.
Den italienske avis La Repubblica er angiveligt kommet i besiddelse af en lydfil, hvor en unavngiven mand, en anholdt kriminel, der tilsyneladende skulle have været tæt på forløbet, fortæller, at Vallanzascas udlægning af historien er sand, og uddyber med, hvad der kan vise sig at være chokerende nyt i sagen.
”I virkeligheden skete der det, at Camorra (et magtfuldt italiensk mafia-syndikat, red.) sørgede for, at Pantani tabte Giro d’Italia [...] ved at bytte Pantanis blodprøver med en andens og dermed sørge for, at han blev testet positiv,” skulle manden ifølge Ekstra Bladet have sagt, hvis man skal tro den store italienske sportsavis Gazzetta dello Sport.
Rent praktisk skulle det have foregået sådan, at Camorra-mafiaen truede lægen, der havde med løbets dopingprøver at gøre, til at bytte en af Pantanis negative prøver ud med en positiv.
Den unavngivne mand på lydfilen bekræfter hele fem gange, at historien passer og fortæller, at offentligheden og Pantanis mor bør kende til sandheden.
Giro-udelukkelsen i 1999 kickstartede en større depression hos den karismatiske pirat, der fem år senere blev fundet død på et hotelværelse i Rimini. Også her spekuleres der i, om mafiaen har haft en finger med i spillet.
Annonce
Annonce
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
Itzulia Basque Country(2.UWT) 01/04-06/04
Tour of Thailand(2.1) 01/04-06/04
Région Pays de la Loire ...(2.1) 02/04-05/04
Paris-Roubaix Femmes(1.WWT) 06/04
Paris-Roubaix(1.UWT) 07/04
Giro della Città Metropo...(1.1) 07/04
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce