Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Vingegaard vinder vild kongeetape

Vingegaard vinder vild kongeetape

01. oktober 2022 15:12Foto: KL Photo

Jonas Vingegaard vandt i dag kongeetapen af CRO Race, og han overtager samtidig førertrøjen inden sidste etape i morgen. 

På de allersidste meter vandt Jonas Vingegaard kongeetapen af CRO Race, da han gik forbi Pierre Rolland sammen med Oscar Onley, der blev nummer to på etapen, ligesom den 19-årige brite gjorde på tredje etape bag danskeren. 

 

Den danske Tour-vinder er samtidig ny mand i førertrøjen.

 

Matej Mohoric blev igen nummer tre bag Vingegaard og Onley, mens Jonathan Milan i førertrøjen blev sat med mange minutter allerede tidligt på etapen, da Jumbo-holdet lancerede et stort angreb med Team DSM på etapens længste og hårdeste stigning. 

 

Det hele skulle afgøres på omgangene i Labin, hvor målstregen lå på toppen af en kort, stejl og brostensbelagt stigning, og her var Vingegaard altså akkurat den stærkeste, da Onley blot var en halv cykellængde efter danskeren. 

 

Den sidste etape til Zagreb i morgen ligner en dag for sprinterne, hvorfor Jonas Vingegaard med overvejende sandsynlighed også vinder sit comeback-løb samlet. 

 

Vingegaard i tidlig, storslået offensiv

Jonas Vingegaard brugte tidligt på dagens kongeetape sit hold til at lægge pres på Jonathan Milan og de andre konkurrenter i klassementet, da Jumbo-holdet på dagens hårdeste stigning forcerede og dannede en stor udbrydergruppe uden Milan i den røde førertrøje.

 

Jumbo fik hjælp i front af Team DSM for deres kaptjan, 19-årige Oscar Onley, men også danske Niklas Eg havde fundet vej til udbruddet, der desuden bestod af Matej Mohoric, Santiago Buitrago (Bahrain - Victorious), Brandon Rivera, Jonathan Castroviejo, Omar Fraile (Ineos Grenadiers), Gijs Leemreize (Jumbo-Visma), Chris Hamilton, Max Poole (Team DSM), Axel Laurance, Pierre Rolland (B&B Hotels), Jonathan Lastra, Mikel Nieve (Caja - Rural), Allessandro Fancellu, Vincenzo Albanese (EOLO-Kometa), Torstein Træen (Uno-X) og Alexis Guerin (Team Voralberg).

 

Forspringet lå nogenlunde stabilt på to minutter, da der var kommet ro på etapen efter en hektisk begyndelse.

 

Førertrøjen går dybt og barberer forspringet ned

Der var stor usikkerhed om, hvor stort forspringet egentlig var, efter at Bahrain-holdet inklusiv Milan selv forcerede i feltet, og tidsangivelsen fra Kroatien var faldet til et minut.

 

Samtidig satte Castroviejo sig frem i front for Ineos Grenadiers, hvilket gav Leemreize et tiltrængt afbræk i føringsarbejdet. 

 

Den hjælp fra Ineos gjorde, at Milan og resten af feltet resignerede, så det lignede, at vinderen skulle findes i Vingegaard-gruppen i front. 

 

Vild finale i front

Unge Oscar Onley åbnede finalen med 23 kilometer til mål på finalebakken, hvor han havde de to Bahrain-ryttere, Fraile, Rivera og Vingegaard i sit hjul. 

 

Efter forceringen angreb Torsten Træen kontra, men han blev lukket af Mohoric og Vingegaard, da han fik Onley med i angrebet. 

 

Rytterne angreb på kryds og tværs. Den eneste konstante var, at Onley i ungdomstrøjen gik med i det hele. 

 

Efter at Vingegaard var blevet isoleret, var der mange øjne rettet mod ham i finalen, og da Hamilton, Buitrago og Fraile havde slået et hul, var der ingen, der ville hjælpe danskeren med at lukke hullet.

 

Det udviklede sig ikke i danskerens favør, som var tvunget til selv at føre i forfølgergruppen. 

 

Han var heldig, at gruppen bagved kom op til Vingegaard-gruppen, hvorefter Uno-X med Niklas Eg i hopla og EOLO-Kometa overtog føringsarbejdet, hvilket gjorde afstanden betydeligt mindre.

 

Vingegaard angriber, bliver hentet og vinder alligevel

Kort inden rytterne kørte over målstregen for næstsidste gang, angreb den danske Tour-vinder for fuld udblæsning, hvor kun Onley kunne holde hans hjul. Træen og Mohoric lukkede efterfølgende til de to i front. Det samme gjorde Rivera og Albanese også kort efter. 

 

Det hele blev dog samlet igen, inden Pierre Rolland angreb på det flade stykke inden finalestigningen. Han så ud til at holde hele vejen indtil det allersidste.

 

Her kom Jonas Vingegaard blæsende med Oscar Onley i hjulet, og danskeren slog briten med en halv cykellængde. 

 

Han overtager samtidig førertrøjen med otte sekunder til Mohoric og Onley, der ligger på en delt andenplads. 

 

I morgen venter der en flad etape med mål i Zagreb, der ligner en etape for feltets sprintere, hvorfor den danske stjerne med overvejende sandsynlighed vinder CRO Race samlet. 

DEL
INFO
Jonas Vingegaard Rasmussen
Nyheder Profil Resultater Statistik
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

Annonce

Annonce

AG2R Citroen Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty - Gobert

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Israel - Premier Tech

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Quick-Step Alpha Vinyl

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team BikeExchange Jayco

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jumbo-Visma

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek-Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger