Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere

EKSKLUSIVT INTERVIEW!

Vingegaards sportsdirektør fortrøstningsfuld efter ”god lektion”

Vingegaards sportsdirektør fortrøstningsfuld efter ”god lektion”

03. april 2023 10:03Foto: A.S.O. / Aurelien Vialatte

Jonas Vingegaard kører sit første løb efter den afklapsning, han fik af Tadej Pogacar i Paris-Nice, når han mandag tager hul på Baskerlandet Rundt. Feltet.dk har snakket med hans sportsdirektør forud for det store etapeløb.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Der var lagt i ovnen til den helt store duel mellem Jonas Vingegaard og Tadej Pogacar i årets Paris-Nice, da de tørnede sammen for første gang i et stort etapeløb siden Touren.

 

Men som tingene udfoldede sig i det franske, blev det mere og mere klart, at det mere var et oneman-show af sloveneren, snarere end en episk duel de to imellem.

 

Og netop det faktum har danskeren selv, og hans hold Team Jumbo-Visma, taget ved lære af, fortæller sportsdirektøren Frans Maassen i et interview med Feltet.dk.

 

Læs også
Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

 

”Jeg tror, at han lærte en masse. Hvis han ikke er på 120 procent, så er det virkelig svært at slå Pogacar. Det er altid svært at slå ham, men du skal være på dit allerbedste. Det var en god lektion, synes jeg,” vurderer hollænderen på Tour-kongens vegne.

 

Selvom det syntes som et stort nederlag at tabe med hele 1:39 på blot syv dage til Pogacar, er det måske ikke helt skidt, omstændighederne taget i betragtning.

 

”Til sidst var det ikke så dårligt. Selvfølgelig havde han et stort mål om at vinde Paris-Nice. Men i forberedelsen til Paris-Nice gik det ikke perfekt. Der var nogle specielle omstændigheder. I sidste ende er vi glade for tredjepladsen. Det skal han også selv være glad for,” forsikrer Maassen.

 

De ’specielle omstændigheder’, som sportsdirektøren refererer til, er den snak, der florerede om Tour-vinderen inden starten af ’Løbet mod Solen’, om et privat anliggende, som var et forstyrrende element.

 

”Selv når du taber tre procent, er det allerede meget på det niveau. Det er åbenlyst, at det påvirkede mindst en lille smule. Jeg vil ikke sige, at han havde vundet løbet uden det. Men det hjalp helt sikkert ikke,” tilføjer danskerens sportsdirektør.

 

I det store perspektiv har nederlaget til Pogacar også betydning for det mentale styrkeforhold inden Tour de France.

 

Derfor er det værd at sammenligne årets første store etapeløb for Vingegaard med i fjor, hvor han ligeledes fik et rap over nallerne af den slovenske superstjerne.

 

”Det var næsten det samme. Du kunne se, at han måske var lidt dårligere, men du skal være klar til det, ikke kun fysisk, men også mentalt. Til sidst var tredjepladsen ikke så dårlig. Det er nok det bedste, han kunne opnå. Han mangler endnu at bevise, at han kan vinde et ugelangt etapeløb,” er Maassens vurdering af danskerens niveau på nuværende tidspunkt sammenlignet med 2022.

 

Men hollænderen erkender også blankt, at Pogacar er en mere end vanskelig mand at have med at gøre, hvorfor et nederlag til ham ikke er noget at være ked af.

 

Læs også
Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

 

”Selvfølgelig ville han gerne vinde, men at slå Pogacar vil selv for Wout og van der Poel ved Flandern Rundt blive svært. Han er en speciel rytter. Vi vil ikke have succes med at slå Pogacar hvert år i Touren og de store løb. Du skal være den bedste version af dig selv. Ellers er det næsten umuligt,” lyder det rosende om den dobbelte Tour-vinder.

 

På 4. etape af Paris-Nice led Vingegaard et stort knæk til Pogacar. Foto: ASO.

 

"Det er ikke en fordel"

Paris-Nice var derfor en vigtig lærestreg for Vingegaard, men nu er det Baskerlandet Rundt, der er i fokus, og her skal han ikke bide skeer med det slovenske fænomen.

 

Status forud for WorldTour-etapeløbet i det cykelgale område er heldigvis også lovende ud fra Maassens vurdering.

 

”Han har det rigtig godt. Han tog lidt pause efter Paris-Nice, og så begyndte han at fokusere på Baskerlandet Rundt. Han siger, at han har det fint. Rigtig fint,” slår han fast med sikkerhed i stemmen.

 

Så formen er der, og Vingegaard selv er veloplagt.

 

Dog er der en lille bet for Tour-kongen, pointerer Maassen, og det er en særlig mangel på ruten.

 

”Det er ikke en fordel, at den ser sådan ud. Men du ved aldrig. Selvfølgelig er Baskerlandet Rundt måske det hårdeste ugelange løb. Det er godt at tænke på. Jeg synes også, at løbet passer ham virkelig godt, men selvfølgelig er det ikke en fordel, at vi ikke har en stor bjergafslutning. Og ingen enkeltstart,” tænker han.

 

Sportsdirektøren holder imidlertid kortene tæt, hvad taktikken angår.

 

Læs også
Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

 

Til trods for dette er målsætningen ganske tydelig.

 

”Vi har en plan. Vi går efter det (at vinde), og Baskerlandet Rundt er altid et meget, meget hårdt løb. Selv uden en bjergafslutning er der chancer, og dem vil vi prøve at gribe,” forsikrer chefen for Jumbos tropper i det benhårde etapeløb.

 

Dertil fremhæver han, at der også er et andet ganske væsentligt aspekt i, at danskeren skal køre løb i netop Baskerlandet i den kommende uge.

 

”Selvfølgelig er det også en forberedelse til starten af Touren. Jeg bliver sammen med Jonas efter Baskerlandet Rundt for at lave en lille rekognoscering af etaperne i Baskerlandet. Det er hans sidste løb, før hans officielle Tour-forberedelser starter,” afslører Maassen med henblik på årets Grand Depart af verdens største cykelløb.

 

Den danske Tour-vinder måtte tage til takke med tredjepladsen i Paris-Nice. Foto: ASO.

 

Kigger alle på Vingegaard?

Som nævnt er der ingen Pogacar i feltet i det nordspanske, da han søndag forsøger at vinde Flandern Rundt, men det betyder bestemt ikke, at det bliver meget lettere for Vingegaard at overgå de øvrige konkurrenter.

 

Her nævner sportsdirektøren i flæng ryttere som Ion Izagirre, der er frisk med en sejr i GP Miguel Indurain, Bahrain-duoen Pello Bilbao og Mikel Landa, Enric Mas og Ruben Guerreiro, UAE med ryttere som Marc Soler og Brandon McNulty og EF med Richard Carapaz og Esteban Chaves.

 

Selvom det er særdeles stærke navne, håber manden i bilen bag Vingegaard, at det faktisk kan være en fordel for ham og Jumbo, at startlisten er så stjernespækket.

 

”Det er en fordel for os, at der er mange stærke hold. Så er det ikke kun op til os. Jeg tror også, at du skal have lidt held. For to gange har vi en hård stigning i finalen, men så nedkørsler til mål. De er selvfølgelig sværere at kontrollere,” vurderer han og tilføjer:

 

Læs også
Se Tobias Lunds anden store sejr

 

”Selvfølgelig vil alle kigge på Jonas, men på den anden side er der mange stærke hold og ryttere. De skal også kæmpe med hinanden. Måske kan det blive lidt taktisk, men det vigtigste bliver benene. Jeg tror, at Jonas har gode ben, så det hjælper meget. Vi vil prøve at gribe føringen på et tidspunkt.”

 

Og når alle kigger på Vingegaard i de intense baskiske finaler, er det afgørende, at Jumbo-mandskabet kan assistere deres danske kaptajn.

 

Ifølge den foreløbige startliste har han Steven Kruijswijk, Rohan Dennis, Lennard Hofstede, Gijs Leemreize, Sam Oomen og Attila Valter med til WorldTour-etapeløbet.

 

Denne sammensætning har Maassen stor tiltro til.

 

”Hofstede erstatter Gloag, som styrtede i Bartali. Det er en skam, men Hofstede er virkelig god i positionskampen og vil hjælpe Jonas meget. Steven Kruijswijk tog et skridt frem i Catalonien. Det samme for Gijs Leemreize. Han havde nogle problemer i starten, men blev bedre i Italien,” analyserer han og fortsætter:

 

”Så har vi Rohan Dennis, der altid er virkelig god i positionskampen. Det er virkelig vigtigt for os. Sam Oomen starter igen, og jeg tror, at han er på et godt niveau. Jeg forventer også meget af Attila Valter,” lyder det fortrøstningsfuldt på vegne af danskerens vinderambitioner.

 

Skulle disse ambitioner blive indfriet, ville det være danskerens første samlede sejr i et ugelangt etapeløb på WorldTouren.

 

Maassen kan ikke lægge skjul på, at det vil betyde meget for Vingegaard at vinde et løb som Baskerlandet Rundt, men han er alligevel lidt forbeholdende.

 

”Vi må ikke tænke for meget på at vinde. Det er dag for dag. Alt kan ske hver eneste dag. Vi ønsker bare at køre et godt løb. Selvfølgelig går vi efter at vinde det. Det er ikke den bedste rute for ham, men der er altid chancer i Baskerlandet Rundt. Det er et godt løb for Jonas, selv med den her rute,” runder han kontant af.

 

Baskerlandet Rundt skydes i gang mandag med en kuperet etape, som vil være temaet for løbet resten af ugen.

 

Følg hele løbet intenst på Feltet.dk og alle etaperne på Feltet.dk’s liveopdatering.

 

Læs også Emil Axelgaards optakt til løbet her.

DEL
INFO
Jonas Vingegaard Rasmussen
Nyheder Profil Resultater Statistik
Team Jumbo-Visma
Nyheder Profil Ryttere Resultater
Itzulia Basque Country
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?