Team Virtu Cyclings ryttere kan se frem til flere internationale starter i denne sæson.
Det danske kontinentalhold Team Virtu Cycling har i dag offentliggjort deres løbsprogram for en stor del af sæsonen, og det byder på et par positive overraskelser.
Danskerne starter således deres sæson den 11. februar, hvor de drager til Italien for at køre Trofeo Laigueglia. Endagsløbet har kategorien 1.HC, og er altså blot ét niveau under WorldTouren.
Senere på sæsonen kan de se frem til at køre etapeløb på samme niveau, da Tour of Norway, Tour des Fjords og, sidst men ikke mindst, PostNord Danmark Rundt står på programmet.
Fokus på de danske løb
Ifølge sportsdirektøren Michael Skelde er det dog vigtigt, at Team Virtu Cycling også præsterer på hjemmebanen.
”Vi opererer meget med mål for den enkelte rytter, men for vores U23-ryttere vil U23 DM selvfølgelig betyde meget. For de ældre ryttere er det mere elitens DM, og det har da også en stor betydning for holdet, men vi sætter mere en masse individuelle mål for den enkelte rytter,” forklarer han i en pressemeddelelse fra holdet.
”De danske løb er også utroligt svære at vinde, og der er også gode hold til start i Danmark, men der står bare gerne 180 ryttere, når vi kører løb i udlandet. Det gør bare rejsen for vores ryttere en smule nemmere, og de bliver også nemmere 'set', når de til tider konkurrerer på lige fod med World Tour- og Pro Kontinental-hold.”
Netop det at blive set er vigtigt for Skelde og co., da man på det danske kontinentalhold gerne vil tilbyde et springbræt for talenter, der vil op på WorldTouren. For fremtiden er håbet nemlig, at de kan træde op til et Riis-Seier-sponsoreret WorldTour-hold.
”Jeg vil gerne, at vi gør vores ryttere klar til at blive professionelle. Med det program, som vores ryttere får, gør, at de får en optimal mulighed, da de bliver udfordret fysisk til at tage et skridt mere i deres udvikling. Springet til at blive professionel bliver ikke lige så stort, når vi allerede har været ud og køre 1.1- og sågar 1.HC-løb. Jeg synes, det er vigtigt at få erfaringer i den slags løb.”
Du kan se hele Team Virtu Cyclings foreløbig løbsprogram her.
AG2R La Mondiale |
Astana Pro Team |
Bahrain-Merida |
Bora-Hansgrohe |
CCC Team |
Deceuninck - Quick-Step |
Groupama-FDJ |
Lotto Soudal |
Mitchelton-Scott |
Movistar Team |
Team Dimension Data |
Team EF Education First |
Team Jumbo-Visma |
Team Katusha Alpecin |
Team Sky |
Team Sunweb |
Trek-Segafredo |
UAE Team Emirates |
Waoo vil rykke op næste sæson: Udsigterne er gode
Carbel sejrer i Randers
Mortensen brød coloQuicks dominans - Nørtoft vandt i UnoX Cup
Carbel og Team Waoo tæt på etapesejr i Fleche du Sud
Hermans laver hattrick i Fleche du Sud - Schultz i top ti