Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere

EKSKLUSIVT INTERVIEW!

VM-debutant frygter særligt hjælpemiddel

VM-debutant frygter særligt hjælpemiddel

15. februar 2023 20:45Foto: Bjørn Andreassen

E-cykling og landevejscykling er på mange punkter lig hinanden, men der er også elementer, hvor de to discipliner adskiller sig. En af forskellene frygter Bjørn Andreassen, der skal køre VM for første gang.  

Artiklen fortsætter efter videoen.

Da Bjørn Andreassen kvalificerede sig til VM i e-cykling tilbage i november, var det på grund af snyd, at han gik videre. Det var bare ikke ham, der snød.

 

”Til kvalifikationen snød ham, der vandt det første event, hvor jeg bliver nummer to. Han havde snydt med sin wattmåler og hometrainer, så den viste 25 procent for meget. Det var lige før, jeg ikke nåede med, men jeg kom heldigvis med videre.”

 

Hjælpemidler kan også blive afgørende til det kommende VM i e-cykling på lørdag, hvis man spørger debutanten.

 

 

”Jeg er mest spændt på det første heat. Der er den ’Burrito’ (power-up, red.) med, så vi får ikke noget læ. Jeg er spændt på, hvor gode de andre er på deres længere accelerationer. Det passer med, det bliver 35 sekunder med fuld gas, og der er 100 med. Så må vi se, om jeg bliver i top-30,” fortæller han. 

 

Med ´Burrito´ henviser Andreassen til en af de power-ups, som det er tilladt at bruge i heat et og tre. 

 

En power-up er et hjælpemiddel tilgængeligt for alle rytterne til VM. ’Burrito’ gør, at man ved f.eks. en forcering kan sikre sig, at ryttere bagved ikke får læ i 10 sekunder. Dette vil være en fordel, når man eksempelvis kører en spurt, så rytteren bagved er tvunget til at matche din fart, selvom de ligger på hjul, som man ellers får fordel af normalt.  

 

En anden power-up, der også kan bruges i heat et og tre, er ’Anvil’, som kan gøre dig tungere. Det vil være en fordel på nedkørsler, hvor det at være tungere, øger, da tyngdekraften også gælder i Zwift, din fart. 

 

Tre heats

Før man kan tænke i heat tre, skal man dog lige videre. Videre til heat to er de bedste 30 ryttere fra det første heat. Det andet heat burde dog ikke været noget problem. 

 

”Det passer mig bedre. Jeg ved ikke, om jeg ikke er så god, men, jeg tror, de andre har en bedre power over 30 sekunder, end jeg har. Jeg siger ikke, jeg nemt kan gå i top-10 i andet heat, men den vil jeg have nemmere ved at gøre det godt på end den første, siger han og fortsætter:

 

”Det bliver jo noget med, at man bare skal køre sig helt i hegnet til toppen, det er jo forholdsvis nemt at gøre. Det andet skal man selvfølgelig også køre sig selv i hegnet, men det ligger lidt anderledes, synes jeg. Der er det meget med timingen at ramme det rigtigt. Det kan blive lidt mere et tilfælde, hvem der kommer med, i stedet for den bedste.”

 

The Punch, som første heats rute er kaldet, er fyldt med små korte bakker. Foto: UCI

 

Det sidste heat køres af de 10 bedste ryttere fra heat to. Her skal der køres et udskilningsløb indtil en verdensmester kåres til sidst.

 

 

”I heat tre er det en rute, der passer mig godt. Der er også mange spurter, men den ene er op ad en bakke, og det handler jo bare om ikke at blive sidst, og så måske om man kan ramme den forfra, så man ikke skal have alle accelerationerne bagfra,” fortæller han og tilføjer:

 

”Hvis jeg kommer i heat to, kan jeg være tilfreds. Hvis jeg ikke kan komme videre fra heat to, er det måske lidt form, jeg mangler, og så er det nok, fordi jeg ikke skal med videre.”

 

Taktik og konkurrenter

Som på landevejen kan taktikken være afgørende for udfaldet.

 

”Vi har ikke snakket taktik endnu. Jeg håber, jeg kan få lov og køre min egen chance, men jeg er nok ikke den hurtigste på stregen af os, der er med. Jeg tror i første omgang, det handler om, at vi bare skal have så mange med videre til heat to. I det heat er der jo ikke så meget at gøre. Der er det bare de stærkeste, der sidder med over bakken,” siger han. 

 

Taktikken kan skifte karakter afhængigt af, hvordan løbet udfolder sig. 

 

”Det er først, hvis der kommer to til tre mand med i tredje heat, hvor der er en masse spurter. Der kan der være noget med at sende en mand i udbrud, som skal ofre sig for de andre. Taktikken er i hvert fald bare, at en af danskerne skal have trøjen, så er vi lidt ligeglade med, hvem der får den,” fortæller han og følger op med et grin,” forklarer han. 

 

Danmarks chancer for guld? Andreassen er fortrøstningsfuld.

 

”Jeg tror, de er ret gode, vi er et af de lande, som har flest med, efter at vi fik Nicklas Amdi Pedersen med (fik et wildcard). Vi har Joakim Lisson, der ligger øverst på verdensranglisten. Hvis vi rammer dagen, så kan vi godt blive verdensmestre,” mener han. 

 

Konkurrenterne er de samme, som flere af de andre danske deltagere også peger på. 

 

 

”Der er Jason Osbourne (Tyskland) og Freddy Ovett (Australien). Australierne er ret gode, og så er amerikanerne de eneste, der har flere med end os,” udtrykker den 21-årige rytter. 

 

Amerikanerne har ifølge startlisten 11 mand til start, hvilket gør dem med flest mand til start. 

 

I øvrigt er Andreassen og Anders Foldager, som også er med, nogle af de yngste til start. En 18-årig nordmand slår dem. 

 

Forberedelserne inspireret af boksning

Når der er løb i den virkelige verden, handler det som oftest om at få den bedste forberedelse inden konkurrence. Der skal eksempelvis ikke spares på væske og kost.  

 

I e-cykling er der er andre metoder i brug. Metoder, der leder tankerne hen på andre sportsgrene som boksning. 

 

”Vi ankommer på lørdag, og dagen før holder de fleste af os lav fiber-kost, fordi ét gram fiber binder ét gram vand, så det er for at blive en del lettere, hvis vi kan det. Det er lidt forskelligt, hvor meget folk tør eksperimentere, men det bliver noget med, at vi begynder at dehydrere til indvejningen, som foregår to timer først start. Dem, der tør dehydrere, gør det, og dem der ikke tør, de holder vægten,” fortæller han. 

 

Rytterne bliver vejet, så Zwift kan simulere forholdene, så de afspejler virkeligheden. Er vægten lavere, påvirker det nemlig, hvor mange watt per kilogram, en rytter kan træde. Desto lavere vægt, desto nemmere vil det være at holde en given fart, da man skal flytte mindre masse. 

 

Forholdende er desværre ikke til, at man kan udnytte det i samme grad som i boksningens verden. 

 

”Desværre er det kun to timer før, så man kan ikke gå for langt ned, så kommer det til at påvirke ens præstation,” siger han. 

 

 

Zwift slår offseason ihjel

Man træder formentligt ikke nogen over tæerne, hvis man siger, at vinteren primært bliver brugt på lange træningspas, hvor fokus ikke er på at komme i kampform lige foreløbigt, men sådan er det ikke for Andreassen. 

 

Selvom han er MTB-rytter og har det som sit primære fokus, så kalder hometraineren på ham. 

 

”Det er ikke federe at være ude på sporet i minus fem grader eller regnvejr. Så er jeg også så meget et konkurrencemenneske, at når jeg kører cykelløb, så går tiden bare så utroligt stærk. På en søndag kan man godt lige få kørt tre til fire cykelløb,” pointerer han. 

 

Og det betyder også, at formen er ved at være der. 

 

”Jeg tror aldrig jeg har været bedre kørende, og nu rammer vi MTB-sæsonen her lige om lidt, så det ser fint ud,” siger han. 

 

VM i e-cykling køres på lørdag kl.19 og kan ses live på Discovery+. 

DEL
INFO
Bjørn Andreassen
Nyheder
E-cykling
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

Annonce

Annonce

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Red Bull - BORA - hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger