Volta a Catalunya-analyse: Er der livstegn fra den fallerede colombianske etapejæger

Det så så lovende ud for i 2016. En magisk sommer, hvor han blev nr. 4 samlet og vandt en etape i Tour de Suisse og efterfølgende også sejrede på en stor bjergetape i Touren - et løb, hvor han imponerede med offensiv kørsel på snart sagt enhver bjergetape - udmærkede Jarlinson Pantano som et af tidens allermest lovende ryttere. Det var derfor ikke mærkeligt, at Alberto Contador udså ham som den perfekt bjerghjælper forud for sin første sæson hos Trek.

Desværre blev det aldrig til det ønskede resultat. Pantano og Contador kom ellers godt fra start i Paris-Nice, hvor colombianeren leverede et fremragende arbejde for sin kaptajn, men siden da har der været meget langt mellem snapsene for den eksplosive colombianer. Af uransagelige årsager har han slet ikke kunnet genfinde benene fra tiden hos IAM, og han har også selv givet udtryk for stor frustration over det markante formdrop.

Heller ikke i årets første løb har der været meget at komme efter, men denne gang har der dog været en forklaring. En operation i januar betød, at han måtte bruge årets første løb på at finde formen, og derfor var det forventeligt, at han ikke var på niveau i Paris-Nice. Det har han egentlig heller ikke været i dette løb, hvor han ellers burde kunne gøre brug af sin eksplosivitet, men alligevel lykkedes det ham i dag at få en forløsende sejr, hvis betydning næppe kan overvurderes.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Pantano var oprindeligt hentet ind som Contadors hjælper, men han havde også udsigt til en kaptajnrolle i udvalgte ugelange etapeløb, specielt sidste års Tour de Suisse. Det blev der som bekendt ikke meget af, og derfor har målet i år også været mindre ambitiøst. Drømmen er at genfinde evnerne fra 2016 ved at jagte etapesejre i svære bjergløb, og derfor er hans hovedmål at tage sejre i både Giroen og Touren i år.

Set i det lys giver dagens præstation håb. Pantano lignede atter sig selv, da han på den sidste stigning kørte fra et par stærke klatrere, ikke mindst Giovanni Visconti og Sergei Chernetckii. Herefter gjorde han brug af et af sine stærkeste våben, den knivskarpe og teknisk eminente nedkørsel, til at slå et hul til Vegard Stake Laengen og derefter afslutte det hele med sin dødbringende spurt. Netop de tre egenskaber - klatrebenene, nedkørslen og spurten - gør ham til den perfekte etapejæger. Dagens sejr giver håb om, at han kan spille en prominent rolle i de to første grand tours.

Det er svært ikke at føle med Laengen. Den store nordmand led den tort at blive sendt tilbage til kontinentalniveau efter en lidt skidt start på den professionelle karriere, men et godt år på Joker sendte ham tilbage til højeste niveau. Her har han været en uopslidelig hjælper, men han er faktisk en langt stærkere rytter, end resultaterne antyder. En top 3 på en lang enkeltstart i Giroen og en samlet 6. plads i Tour of California vidner om høj klasse, og i dag havde han så endelig en chance for at omsætte det til en fortjent sejr. Desværre var han oppe mod den værst tænkelige rival i finalen, og da han ikke kunne slide Pantano op på stigningen, var udkommet næsten givet på forhånd.

Dagens taber må være Visconti. Italieneren, der med sejren i Giro dell’Emilia sidste efterår og den nylige 5. plads i Strade Bianche, synes at have genfundet tidligere tiders vinderinstinkt, var i den perfekte situation, da han sammen med holdkammeraten Valerio Agnoli ramte udbruddet. På mange måder minder han om Pantano, og han havde derfor alle muligheder for at gøre det færdigt. I sidste ende svigtede benene imidlertid for den ellers så sympatiske italiener, der generelt har fået for lidt ud af potentialet efter nogle svære år. En sejr i dag havde været fortjent for en rytter, der aldrig har været bange for at ofre sig for holdet.

I det hele taget var det ikke den skønneste dag for Bahrain. Matej Mohoric viste atter sine fabelagtige nedkørselsevner mod slutningen og troede tydeligvis, at det var blevet til endnu en sejr i en fornem sæsonstart for sloveneren. At fejre en tredjeplads er altid en pinlig situation, men mon ikke Mohoric overlever? Baseret på det, han har vist i det seneste halve års tid, venter der mange sejre i de kommende år. Det store spørgsmål er blot, hvad han skal fokusere på. Umiddelbart ligner han den ideelle rytter til at jagte etaper i grand tours - og måske kan han også på sigt begå sig i Ardennerne.

Desværre udviklede etapen sig i vidt omfang til lidt af en fuser. Den sidste stigning var vitterligt ikke særlig svær, og det var derfor ikke uden grund, at arrangørerne ikke havde kategoriseret den. Både Sky og Mitchelton forsøgte at lægge pres på, ligesom der var forsøg fra mere sekundære klassementsryttere, men Movistar kunne ikke rystes. I en sand magtdemonstration forcerede Alejandro Valverde endda selv henover toppen, blot for at vise at han har løbet totalt under kontrol. Efter at have overlevet dagens etape er det nu reelt kun uheld, der kan forhindre spanieren i at vinde. Nu skal han så blot beslutte sig for, hvor grådig han vil være, og om han vil gå efter en tredje sejr på afslutningsetapen i Barcelona, eller om han stiller sig tilfreds med de to, han allerede har opnået i dette løb. Rivalerne har i hvert fald kastet håndklædet i ringen, og de sidste to etaper vil alene handle om de enkelte sejre og ikke det overordnede resultat, der synes afgjort - i hvert fald hvad podiepladserne angår.