Volta a Catalunya-analyse: Er Gaviria ikke alene på den colombianske sprintertrone?

Forud for sæsonen var der megen hype om, at Quick-Step havde skrevet kontrakt med Fabio Jakobsen, der sammen med Kristoffer Halvorsen længe har været betragtet som det største sprintertalent på sidste års U23-scene. Mindre opmærksomhed var der omkring, at man også havde hentet en anden sprinter, der ligesom Jakobsen vandt en etape i sidste års Tour de l’Avenir. Med yderligere to andenpladser i det franske løb havde colombianeren ellers markeret sig som en mand, der skulle holdes øje med, men da hans erfaring i Europa er yderst begrænset, var det måske ikke så mærkeligt, at det var den hollandske vindermaskine, der fik al opmærksomheden.

For mindre end en uge siden så det heller ikke ud til, at der var grund til at ændre den vurdering. Her vandt Jakobsen nemlig i suveræn stil Nokere Koerse og fulgte dermed op på en ganske lovende debut, hvor han også havde vundet spurter om sekundære placeringer i Le Samyn og Vestflandern. Mere stille var der om Hodeg, der blot havde spillet en ret perifer rolle som lead-out man for Fernando Gaviria i de sydamerikanske løb og havde haft det svært i sine første løb i Belgien.

Bare fem dage senere er det imidlertid vendt helt rundt på situationen. Lidt overraskende valgte Quick-Step i fredagens sprinterløb Handzame Classic at køre for colombianeren og ikke hollænderen, og det viste sig at være en god beslutning. Colombianeren sejrede nemlig helt suverænt foran Halvorsen og bekræftede dermed sit potentiale. Der er dog en verden til forskel på at vinde et fladt løb i Belgien og på at sejre på WorldTouren, og derfor var det svært at tro, at han allerede i sit allerførste løb i et europæisk løb på højeste niveau ville kunne sejre. Ikke mindst skabte det en del usikkerhed, at dagens 1. etape i det knaldhårde Volta a Catalunya bød på en ganske vist ikke specielt svær stigning i finalen, og i sin tid som U23-rytter var det ikke just holdbarhed, der havde kendetegnet Hodeg.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Nu står det imidlertid klart, at Hodeg er ”the real deal”. Det er meget gå, der vinder deres livs første WorldTour-spurt, men det var ikke desto mindre, hvad den colombianske supermand gjorde i dag. Ikke blot overlevede han stigningen - der heldigvis for ham blev kørt i et relativt moderat tempo - han var også i særklasse den hurtigste i spurten, hvor han fik etablerede navne som Sam Bennett og Nacer Bouhanni til at ligne statister i et imponerende Quick-Step-show.

Hodegs spurt var nemlig ikke blot i sig selv helt suveræn. Det belgiske mandskab leverede også en fornem præstation, der atter understreger, hvor holdet år efter år er det mest sejrrige. Med 2 km igen ramte motorerne Maximilian Schachmann og Bob Jungels fronten, og de to maskiner var stærke nok til at holde fronten i et felt, der generelt er præget af meget svage sprintertog. Til sidste viste Michael Mørkøv atter, hvorfor han er en skattet del af Elia Vivianis tog ved at aflevere Hodeg helt perfekt, og da først colombianeren trådte an, var der lysår ned til rivalerne. På baggrund af de sidste to spurter han har kørt, er det svært ikke at regne Hodeg som en i sprintersammenhæng ny Fernando Gaviria - også selvom han er betydeligt mindre holdbar og derfor langt mere begrænset i sit repertoire.

For Sam Bennett endte etapen som en stor fiasko. Ireren har - man fristes til at sige som altid - været ramt af sygdom allerede tre gange i år, og derfor har han stort set intet vist hidtil. Med Sagan som holdets kaptajn i klassikerne har Bora taget det lidt modige valg at sende en ikke specielt formstærk Bennett til det knaldhårde løb i Catalonien med den oplagte risiko, at de mange stigninger vil knække ham. I dag betød den lette etape imidlertid, at han uden problemer sad med i finalen, og han kunne næppe have ønsket sig et bedre lead-out fra en nærmest chokerende stærk Jay McCarthy. Da han trådte an, var der imidlertid ikke meget af den Bennett, der sidste år kørte lige op med Ewan og Gaviria i Giroen. Tværtimod trådte han nærmest helt firkantet, da han åbnede op, og selvom det blev til en på papiret fin andenplads, må det vække en vis bekymring, at Bennett var så klar overmatchet af et relativt ubeskrevet sprinternavn.

Han var imidlertid ikke den eneste, der skuffede. På forhånd var det klar, at Nacer Bouhanni ville være temmelig ensom i finalen, og han var da også helt alene på de sidste kilometer. Med vanlig næse for positionering havde han dog alligevel sikret sig en glimrende position i 4. position bag Mørkøv, Hodeg og Matej Mohoric, da spurten blev åbnet, men herefter gik det helt galt. Da franskmanden trådte an, var der ikke meget af den velkendte topfart, og det blev dermed tydeligt, at det nok ikke var helt ubegrundet, at Cofidis lod ham blive hjemme fra Milano-Sanremo. Bouhanni selv har ellers hævdet, at han var klar til den italienske klassiker, men sygdom i Paris-Nice og to styrt i de arabiske løb har tilsyneladende sat ham langt tilbage.

Heller ikke løbets tredje store sprinternavn, Niccolo Bonifazio, havde meget at byde på. Bahrain-holdet kiksede totalt i finalen, hvor Mohoric sad fint på Hodegs hjul, men hans kaptajn sad alt for langt tilbage. Grega Bole prøvede med en sidste aktion at redde situationen, men uden resultat. Holdet kan dog trøste sig med, at det næppe havde gjort det store forskel. Bonifazio kom nemlig hverken frem eller tilbage i selve spurten, og det blev derfor igen tydeligt, at han stadig ikke har genfundet benene fra den meget stærke 2016-sæson, hvor han bl.a. satte Ewan og Gaviria til vægs i Polen Rundt.

Nedtur blev det også til for tunge Max Walscheid, der ellers overraskede ved at sidde med over stigningen. Den havde imidlertid kostet mange kræfter, og da Sunweb er til start med lutter klatrere, var der ikke mulighed for den lynhurtige tysker til at komme frem. I lyset af den manglende form hos løbets etablerede sprintere kunne tyskeren ellers ligne manden, der kan true Hodeg i en direkte duel på topfart. Den får vi forhåbentlig på lørdag, hvor finalen burde passe også den tunge tysker.

Etapen bød ellers ikke på det store drama. Den frygtede sidevind spillede slet ingen rolle, da de sidste mange kilometer viste sig at være godt beskyttet af skov, og derfor fik Movistar lov til at sætte et kontrollerende tempo. Her blev det klart, at Marc Soler i første omgang er en beskyttet rytter sammen med Valverde og Quintana, men det er formentlig kun en stakket frist. Forventningerne til Movistar er så store, at de vil skulle kontrollere de fleste bjergetaper, og her har Paris-Nice-vinderen allerede gjort det klart, at han i dette løb er her for at hjælpe de to stjerner.

Inden vi kommer så langt, skal rytterne dog først sikkert igennem tirsdagens etape til Valls, hvor vinden tidligere har spillet en rolle. Igen varsles der kraftig blæst i regionen, så måske sker der lidt mere på tirsdagens etape. For klassementsrytterne handler det imidlertid blot om at komme sikkert igennem inden de tre nøgleetaper onsdag, torsdag og fredag.