Vuelta a España: 13. etape

13. etape: Sarria - Ponferrada, 158,2 km

Fra Sarria kører rytterne mod nordøst og når ikke langt, før de begynder på kategori 2-stigningen Alto O'Pico Da Peña (9,0 km, 4,8%). Toppen ligger efter 15,3 km. Efter den kører rytterne primært mod øst og nedad, indtil de 10 km senere når bonusspurten i Becerrea. Kort efter den drejer de mod nord og begynder de på endnu en kategori 3-stigning, Alto de O lago (6,3 km, 4,0%), hvor bjergspurten ligger efter 34,6 km. Der følger en kort nedkørsel og en kort opkørsel, inden de efter ca. 45 km drejer mod øst og påbegynder en længere nedkørsel.

Efter nedkørslen og et kort fladt stykke kører rytterne ind på Alto de Folgueiras de Aigas (10,0 km, 6,5%, profil) i kategori 1. De første er stigningsprocenten rimelig konstant mellem seks og otte, hvorefter den falder til fem i en kilometer og 3,5 de sidste to. De sidste 300 meter stiger dog med hele 10%. Bjergspurten ligger efter 70,1 km, og der er altså hele 88,1 km til mål derfra. Efter toppen kører rytterne kort nedad og så op ad en lille kontrabakke endnu en mellemlang nedkørslen. Efter lidt over 75 km går det så småt opad igen. Rytterne når forplejningszonen efter 81 km og drejer herefter mod sydøst.

Læs også

Skjelmose med stærk udmelding inden monument

Ikke længe efter dette når de frem til etapens anden og sidste kategori 1-stigning Puerto de Ancares (11,8 km, 7,7%, profil). Denne stigning er meget mere varierende i stigningsprocent end Folgueiras de Aigas. I bunden er der nogle længere stykker med 9% og over men set bort fra disse er det nogenlunde jævnt med 5-6% signing. Det hårdeste stykke kommer lidt efter halvvejen, hvor det fra km 6,0 til 7,3 stiger med 12,5%, så følger der 200 meters nedkørsel med 4,0% og 500 m med 6,3%, inden det fra km 8,0 til 9,0 stiger med 10,7% i snit. Efter dette er det lidt mindre stejlt med hovedsageligt 6-8%, dog er der 600 m med 12,2%, der slutter 1,2 km fra toppen. Bjergspurten ligger efter 96,6 km og altså med 61,6 km til mål.

Efter opkørslen venter en nedkørsel, der er ganske stejl i starten. Denne nedkørsel slutter først efter 112 km, hvor rytterne begynder på dagens sidste kategoriserede stigning Puerto de Lumeras (4,7 km, 4,9%), der er i kategori 3. Efter toppen drejer de mod syd og holder denne retning de resterende 41,5 km til målet i Ponferrada. De første cirka ti af dem går nedad, inden det går opad i 4 km til bonusspurten på Puerto de Ocero, som trods en gennemsnitlig stigningsprocent på 6,3% altså ikke er en bjergspurt. Efter dette er der et kort falsk fladt stykke inden en nedkørsel, der først rigtig flader ud med små 15 km til mål. Det er ganske flad resten af vejen til mål, og afslutningen er ganske ukompliceret, hvor man på sidste kilometer blot skal lige igennem to rundkørsler med 800 og 400 meter til mål.

Det bliver overskyet med mulige for byger midt på etapen omkring de to kategori 1-stigninger. Temperaturen vil være lidt over 20 grader i den mest lavtliggende del af etapen, cirka 16 grader på de mellemhøje toppe og cirka 12 grader på Puerto de Ancares. Vinden bliver svag og primært fra nordvest. Styrken tiltager en smule i højderne.

Hvad kan vi forvente af 13. etape?

At et udbrud holder hjem. Stigningerne kunne måske godt gøre en forskel, hvis der var 10 km til mål fra sidste top, men 60 km er nok for meget. Nibali formulerede, hvordan de flest favoritter nok ser etapen: ”Jeg vil ikke angribe i morgen, men hvis jeg ser ryttere som Wiggins vise svaghedstegn, så vil jeg rykke.” (Herefter blev jeg lidt forvirret over, at han ikke annoncerede sit kandidatur til folketinget.)

Altså skal vinderen meget sandsynligt findes i et tidligt udbrud. Rytteren skal kunne klatre godt, men det er nogle stejle og sandsynligvis rimelig tekniske nedkørsler, som kan være regnvåde, så gode evner nedad vil givetvis også vær vigtige. Til sidst skal man naturligvis have en kombination af evnen til at køre væk fra et udbrud og evnen til at spurte (hvis man da ikke kommer først til mål alene) for at vinde etapen.

Sylvain Chavanel (Quick Step) viste god form tidlig i løbet. Efter at have haft nogle ”rolige dage” uden førertrøjen vil han givetvis gå på jagt efter den etapesejr, som han ikke fik. Hvis han kommer med i et stort udbrud, vil han have gode muligheder for det.

En anden mulighed er Luis Leon Sanchez (Rabobank). Han var stærk på enkeltstarten men faldt til Moncoutie på 11. etape. Jeg tror nu, at han har mere at skyde med. For en klatrertype er han faktisk ret hurtig i en afslutning på flad vej.

Man skal naturligvis ikke udelukke David Moncoutie (Cofidis), som allerede har en etapesejr. Jeg tror gerne, at han vil med og jagte bjergpoint til ”sin” bjergtrøje, og jeg tror måske også, at en stærk rytter på grund af det kan handle sig til et samarbejde, hvor han ”får” etapesejren, hvis Moncoutie får bjergpointene. Desuden viste årets Tour, at Moncouties taktiske evner på en flad afslutning ikke lige frem matcher Erik Dekker eller andre kloge cykelrytterhoveders.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Moncouties rival i bjergkonkurrencen, Matteo Montaguti (AG2R La Mondiale), skal heller ikke udelukkes. Hans kamp for bjergpoint giver ham sandsynligvis en plads i udbruddet. Han er en habil temporytter og kan måske godt rive sig fri til sidst og snuppe etapesejren.

Et par hurtige bud på øvrige ryttere er Carlos Barredo (Rabobank), Pablo Lastras (Movistar), Enrico Gasparotto (Liquigas-Cannondale), Matteo Carrara (Vacansoleil-DCM) og måske Francesco Gavazzi (Lampre-ISD).

Havde kampen om førertrøjen ikke været så utrolig tæt, så ville jeg have erklæret, at Bradley Wiggins (Sky) med sikkerhed havde beholdt trøjen. Jeg tror stadig, at det er det mest sandsynlige, og udelukker man uheld, er det nok også over 95% sandsynligt. Men med kun ni og ti sekunders afstand vil jeg ikke udelukke, at Frederik Kessiakoff (Astana) eller Vincenzo Nibali (Liquigas-Cannondale) vil forsøge noget vildt til slut. Det virker dig klogest at spare på energien med de to næste etaper i tankerne.