Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Vuelta a España: Rutebeskrivelsen

Vuelta a España: Rutebeskrivelsen

15. august 2012 12:03Kort: Unipublic

Den sidste af årets Grand Tours står på programmet, når Vuelta a España på lørdag indledes i Pamplona og selvom selve starten kan opleves meningsløs med en holdtidskørsel, der ikke tæller i klassementet, så lover resten af ruten god underholdning og dramatik.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Underholdning er lige hvad cykelsporten har brug efter Giro d’Italia og Tour de France, hvor favoritterne ikke ligefrem stod i kø for at angribe hinanden, og hvor risikovilligheden var til at overse. I Vueltaen kan det næste ikke gå galt med seks store bjergafslutninger og en række andre etaper, hvor favoritterne kan spille ud. Det mest bemærkelsesværdige ved Vueltaen er dog et meget interessant persongalleri.

 

Løbet starter som sagt i Pamplona i det det nordlige Spanien og hele løbet kommer faktisk til at foregå nordpå for løbets sydligste punkt er Madrid og der kommer rytterne først ned på løbets sidste dag. Set fra et visuelt synspunkt kan det betyde, at vi TV-seere kan undgå billeder af endeløse spanske landeveje og et afsvedet terræn.

 

Favoritfeltet er mangfoldigt og rummer en del ryttere, der er på jagt efter revanche efter en skuffende sæson. En af disse er sidste års vinder Juan José Cobo (Movistar), der slet ikke har formået at følge op på sidste års triumf. Mangfoldigheden og revanchelysten til trods er interessen primært centreret om to ryttere med en helt anden dagsorden.

 

Læs også
Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

 

Chris Froome (Team Sky) sluttede sidste år som nummer to og den placering gentog han i årets Tour de France, men i begge løb var Froome hæmmet af at skulle køre for Bradley Wiggins og flere kritiske røster har påstået, at Froome ville have vundet begge løb, hvis Sky havde prioriteret anderledes. Nu får han chancen uden Wiggins til at bevise, at han er tidens bedste etapeløbsrytter og det britiske mandskab har ikke sparet på supporten til Froome, der således kan trække på de to colombianere Rigoberto Uran og Sergio Henao.

 

Alberto Contador (Saxo Bank-Tinkoff Bank) gjorde comeback i sidste uge efter sin dopingudelukkelse. Han var skarp allerede fra start af og mange savnede spanieren i Touren, hvor de eksplosive ryk på stigninger måske kunne have truet Team Skys dominans og Wiggins’ stabile kørsel. I Vueltaen er Contador ude efter hurtigt at sætte sig på cykeltronen igen og dermed lægge op til et brag af en Tour i 2013. Han bakkes ligeledes op af et stærkt mandskab, der efter sin kaptajns tilbagekomst, er langt bedre kørende end i starten af sæsonen, og hvor særligt Rafal Majka ser ud til at få en nøglerolle i bjergene.

 

1. etape, 18/8: Pamplona – Pamplona, 16,5 km (Holdtidskørsel)

Årets Vuelta a España indledes med en holdtidskørsel rundt i Pamplonas gader. Etapen tjener mest som præsentation af de enkelte hold, men det er også kampen og vigtige sekunder i klassementet. Det er dog begrænset, hvor store tidsforskelle, der kan komme på 16,2 kilometer, men er uheldet ude, så skal man aldrig sige aldrig.
 

Bud på vinder: Radioshack-Nissan, Orica-GreenEdge, Garmin-Sharp, Team Sky

 

 

2. etape, 19/8: Pamplona – Viana, 181 km

Årets første etape med samlet start og den første etape med betydning for klassementet starter igen i Pamplona før rytterne bevæger sig vest på mod Viana. Der er en mindre stigning undervejs, men med en flad afslutning må det siges at være en dag for sprinterne, der ikke har mange etaper at få succes på i Vueltaen.

 

Bud på vinder: Daniele Bennati (Radioshack-Nissan), Ben Swift (Team Sky), Francisco Ventoso (Movistar), Elia Viviani (Liquigas)

 

 

3. etape, 20/8: Faustino V – Eibar, 155 km

Det er nærmest kun i Vueltaen at det kan lade sig gøre at lade en etapes startpunkt tage navn efter en vinproducent, men udover dette kuriosum, er der grund til at lægge mærke til dagens etape, der vil skabe de første forskelle i klassementet. Rytterne skal tidligt på dagen over flere stigninger, men det er afslutningen op af Alto de Arrate (5,5 km, 7,8 %), der med sin top blot to kilometer fra målstregen vil skabe splittelse blandt favoritterne.

 

Bud på vinder: Joaquin Rodriguez (Katusha), Alberto Contador (Saxo Bank-Tinkoff Bank), Chris Froome (Team Sky), Igor Anton (Euskaltel-Euskadi)

 

Læs også
Optakt: Liege-Bastogne-Liege

 

 

4. etape, 21/8: Barakaldo – Estación de Valdezcaray, 161 km

Gårsdagens etape var blot en forsmag på hvad der venter rytterne på dagens 161 kilometer, der slutter på stigningen Estación de Valdezcaray. Udover en tidlig kategori 1-stigning er der ikke de store udfordringer undervejs og spørgsmålet er, om der i det hele taget vil blive skabt de store forskelle mellem favoritterne på den sidste stigning, der er 13,4 kilometer, men som kun stiger med 5,2 procent i snit. Det kunne ligne en spurt i en mindre gruppe af bjergstærke ryttere.

 

Bud på vinder: Alejandro Valverde (Movistar), Daniel Moreno (Katusha), Rigoberto Uran (Team Sky), Rinaldo Nocentini (AG2R-La Mondiale)

 

 

5. etape, 22/8: Logroño – Logroño, 168 km

Efter to hårde etaper med skarpe afslutninger er der mere ro på begivenhederne i dag og det ligner en god dag for sprinterne. Ruten består af en rundstrækning omkring Logroño på 21 kilometer og har sine kuperede sektioner, men så tidligt i løbet må det forventes at sprinterne stadig er friske og deres hold stærke nok til at holde styr på det hele.

 

Bud på vinder: John Degenkolb (Argos-Shimano), Daniele Bennati (Radioshack-Nissan), Nacer Bouhanni (FDJ-BigMat), Ben Swift (Team Sky)

 

 

6. etape, 23/8: Tarazona – Jaca, 175 km

Jaca står stadig skarp i hukommelsen hos mange cykelelskere for byen var startby, da Claudio Chiappucci vandt en legendarisk etape til Val Louron i Tour de France i 1991. Denne gang optræder byen som mål for dagens 175 kilometer og det tegner til at bliver en spændende etape med en skarp afslutning på stigningen Fuerte del Rapitán (3,8 km, 5,4 %), der er som skabt til klassikerspecialisterne fra Ardennerne.

 

Bud på vinder: Joaquin Rodriguez (Katusha), Philippe Gilbert (BMC), Damiano Cunego (Lampre-ISD), Alejandro Valverde (Movistar)

 

Læs også
Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

 

 

7. etape, 24/8: Huesca – Alcañiz, 164 km

Dagens 164 kilometer rummer ikke de store udfordringer og bør være endnu en mulighed for løbets sprintere. Afslutningen er noget anderledes end man er vant til, idet den foregår på en racerbane og det bør alt andet lige garantere god asfalt og god plads til sprinterne i spurten.

 

Bud på vinder: John Degenkolb (Argos-Shimano), Allan Davis (Orica-GreenEdge), Daniele Bennati (Radioshack-Nissan), Elia Viviani (Liquigas)

 

 

8. etape, 25/8: Lleida – Collada de la Gallina (Andorra), 175 km

Det lille fyrstedømme Andorra er på trods af sin beskedne størrelse et ret benyttet område i både Touren og Vueltaen, hvilket skyldes at det er omgivet af mange klassiske stigninger i Pyrenæerne. Denne gang skal rytterne ud i noget nyt for den afsluttende stigning, Collada de la Gallina (7,2 km, 8 %) er ikke voldsomt kendt i cykelkredse. På trods af at stigningen ikke er så lang, så stiger den en hel del og favoritterne vil ikke kunne gemme sig.

 

Bud på vinder. Alberto Contador (Saxo Bank-Tinkoff Bank), Robert Gesink (Rabobank), Chris Froome (Team Sky), Igor Anton (Euskaltel-Euskadi)

 

 

9. etape, 26/8: Andorra - Barcelona, 196 km

Fra Andorra kører rytterne mod Middelhavskysten til millionbyen Barcelona, der er et klassisk indslag i Vueltaen. Arrangørerne har endda været så venlige at placere årets første hviledag efter dagens etape, så det kan endda blive til et besøg på Ramblaen, men inden da skal rytterne gennem en spændende finale i Barcelona, hvor byens kendte stigning, Alto de Montjuic (1,1 km, 8,1 %), ligger blot tre kilometer fra målstregen.

 

Bud på vinder: Philippe Gilbert (BMC), Lars Boom (Rabobank), José Joaquin Rojas Gil (Movistar), Thomas de Gendt (Vacansoleil-DCM)

 

Læs også
Optakt: Presidential Tour of Türkiye

 

 

10. etape, 28/8: Ponteareas - Sanxenxo, 190 km

De 190 kilometer er samtidig årets fladeste for der er ikke mange punkter, hvor det stiger mere end 100 meter over havets overflade. En teknisk svær afslutning skal nok gøre det interessant, men rytterne er nok endnu ikke nået frem til det punkt i Vueltaen, hvor et udbrud bare får lov at køre til mål af sprinterholdene.

 

Bud på vinder: Ben Swift (Team Sky), Gianni Meersman (Lotto-Belisol), Koldo Fernandez (Garmin-Sharp), Nacer Bouhanni (FDJ-BigMat)

 

 

11. etape, 29/8: Combados – Pontevedra, 39 km (TT)

Der er ikke tale om en Vuelta, der er specielt venlig over for temporytterne for dagens 39 kilometer er den eneste individuelle tidskørsel i årets løb og den er endda kuperet og tiltaler således ikke de klassiske eksperter i kampen mod uret. Flere af favoritterne til den samlede sejr vil dog være nervøse for der kan tabes mange minutter på den krævende rute, der indeholder en ti kilometer lang stigning undervejs.

 

Bud på vinder: Chris Froome (Team Sky), Alberto Contador (Saxo Bank-Tinkoff Bank), Thomas de Gendt (Vacansoleil-DCM), Denis Menchov (Katusha)

 

 

12. etape, 30/8: Vilagarcia de Arousa – Mirador de Ézaro, 190 km

Der sker ikke meget på dagens første 188 kilometer, men det hele vil eksplodere i afslutningen, der byder på den kun 1,9 kilometer lange stigning, Mirador de Ézaro, der så til gengæld stiger med over 13 procent i snit. På den sidste kilometer kommer der endda et længere stykke, hvor det over 500 meter stiger med mere end 20 procent, så det gælder om at have fundet den lette gearing til lejligheden.

 

Bud på vinder: Joaquin Rodriguez (Katusha), Alberto Contador (Saxo Bank-Tinkoff Bank), Nairo Quintana Rojas (Movistar), Igor Anton (Euskaltel-Euskadi)

 

Læs også
Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

 

 

13. etape, 31/8: Santiago de Compostela – Ferrol, 173 km

Løbet er på vej ind i sin afgørende fase og derfor kan dagens etape være den sidste mulighed i længere tid for løbets sprintere. Det må derfor forventes, at der er hold, der vil arbejde hårdt på at holde sammen på det hele, men det bliver ikke let for rytterne er efterhånden ved at være mærkede og samtidig rummer dagens etape flere mindre stigninger hele vejen til målstregen i Ferrol.

 

Bud på vinder: Francisco Ventoso (Movistar), Daniele Ratto (Liquigas), Matti Breschel (Rabobank), Alessandro Ballan (BMC)

 

 

14. etape, 1/9: Palas de Rei – Puerto de Ancares, 149 km

Rytterne tager hul på de tre helt afgørende dage i Vueltaen med dagens korte etape, der slutter på stigningen Puerto de Ancares. Der er i det hele taget tale om en meget hård og intens dag, hvor rytterne med 35 kilometer til mål starter opkørslen af Alto Folgueiras de Aigas (9,7 km, 6,7 %). Efter toppen af denne stigning kommer der en kortere nedkørsel, før det igen begynder at gå op igen og med ti kilometer til mål rammer rytterne så den afsluttende stigning (9,5 km, 8,1 %), der ikke er så lang, men har sine udfordrende stejle stykker.

 

Bud på vinder: Igor Anton (Euskaltel-Euskadi), Jurgen van den Broeck (Lotto-Belisol), Joaquin Rodriguez (Katusha), Chris Froome (Team Sky)

 

 

15. etape, 2/9: La Robla – Lagos de Covadonga, 186 km

Der venter rytterne endnu en hård afslutning, men modsat i går er resten af dagen overskuelig for rytterne, og på trods af en kategori 1-stigning undervejs, så kommer afgørelsen til at falde på Lagos de Covadonga (13,5 km, 7 %). Stigningen er efterhånden blevet et tilbagevendende punkt i Vueltaen og selvom tidsforskellene mellem favoritterne sjældent er voldsomt store, så tæller ethvert sekund i denne Vuelta. Bemærk at det ofte er en etape, der slutter med en udbrudssejr.

 

Bud på vinder: Alberto Contador (Saxo Bank-Tinkoff Bank), Damiano Cunego (Lampre-ISD), Vasili Kiryienka (Movistar), Thomas de Gendt (Vacansoleil-DCM)

 

Læs også
Evenepoel giver opdatering på skader: Touren er ikke i fare

 

 

16. etape, 3/9: Gijón – Valgrande-Pajares, 183 km

Tre meget hårde dage i bjergene får en grim afslutning, for hvis rytterne synes at det har været slemt de forudgående dage, så viser dagens 183 kilometer ingen nåde. Efter en mild indledning kommer den første kategori 1-stigning efter 91 kilometer, Puerto de San Lorenzo (10 km, 8,5 %). Derefter følger en længere nedkørsel og et kort fladt stykke inden dagens anden kategori 1-stigning, Alto de la Cobertoria (8 km, 8,6 %). Fra toppen af denne er der 40 kilometer til mål, hvoraf de sidste 20 går opad til Valgrande-Pajares (19,4 km, 6,9 %) og meget tyder på, at det er her, at Vueltaen kan afgøres!

 

Bud på vinder: Chris Froome (Team Sky), Alberto Contador (Saxo Bank-Tinkoff Bank), Juan José Cobo (Movistar), Robert Gesink (Rabobank).

 

 

17. etape, 5/9: Santander – Fuente Dé, 187 km

Selvom dagens etape slutter på endnu en stigning for 4. etape i træk, så er der tale om en helt anderledes mild afslutning. For det første har rytterne fået restitueret sig på løbets anden hviledag og selvom opstigningen til Fuente Dé er lang (17,3 km), stiger den omvendt kun med 3,9 procent i snit. Det kunne ligne en dag, hvor favoritterne holder sig tilbage og i stedet lader bjergstærke lykkeriddere afgøre etapen mellem sig.

 

Bud på vinder: David Moncoutie (Cofidis), Paolo Tiralongo (Astana), Eros Cappechi (Liquigas), Linus Gerdemann (Radioshack-Nissan)

 

 

18. etape, 6/9: Aguilar de Campoo – Valladolid, 204 km

Vueltaen er ikke ligefrem kendt for sine mange, lange etaper, men at der i årets udgave kun er én etape på mere end 200 kilometer er alligevel bemærkelsesværdigt. Selve etapen er ikke voldsomt udfordrende og det kan ende med både en massespurt eller i en kamp for sejren mellem ryttere fra et tidligt udbrud.

 

Bud på vinder: John Degenkolb (Argos-Shimano), José Joaquin Rojas Gil (Movistar), Gianni Meersman (Lotto-Belisol), David de la Fuente (Caja Rural)

 

Læs også
Formand for DCU trækker sig

 

 

19. etape, 7/9: Peñafiel – La Lastrilla, 178 km

På trods af at etapen ikke har nogen kategoriserede stigninger, så er der tale om en ganske kuperet rute, der lægger op til at et større udbrud kører tidligt på dagen og skal afgøre etapen mellem sig. Afslutningen stiger pænt de sidste to kilometer og det kan betale sig at spare mest muligt på kræfterne til langt ind i finalen, hvor der kan vindes meget tid til sidst.

 

Bud på vinder: Maxime Bouet (AG2R-La Mondiale), Enrico Gasparotto (Astana), Christophe le Mevel (Garmin-Sharp), Zdenek Stybar (OmegaPharma-QuickStep)

 

 

20. etape, 8/9: La Faisanera Golf – Bola del Mundo, 171 km

Den sidste udfordring i bjergene er samtidig den største overhovedet i løbet for de 171 kilometer indeholder fire store stigninger undervejs inden rytterne når frem til løbets helt store udfordring, Bola del Mundo. Etapen er ikke bygget sådan op, at man kan forvente tidlige angreb fra favoritterne, så det er på Bola del Mundo, at den endelige duel skal udkæmpes, men etapens karakter vil trætte rytterne, inden de når frem til den 11,4 kilometer lange stigning, der stiger med 8,6 procent i snit, men hvor det særligt er de sidste tre kilometer, der er slemme med stigningsprocenter på op mod de 20.

 

Bud på vinder: Alberto Contador (Saxo Bank-Tinkoff Bank), Joaquin Rodriguez (Katusha), Igor Anton (Euskaltel-Euskadi), Juan José Cobo (Movistar)

 

 

21. etape, 9/9: Cercedilla – Madrid, 115 km

Den afsluttende etape går som sædvanlig til Madrid, hvor rytterne skal ud på den efterhånden klassiske rundstrækning, der er 5,7 kilometer og har opløb ved Plaza de Cibeles. Det bliver et sprinteropgør blandt løbets tilbageværende sprintere.

 

Bud på vinder: Nacer Bouhanni (FDJ-BigMat), Koldo Fernandez (Garmin-Sharp), Gert Steegmans (OmegaPharma-QuickStep), Daniele Bennati (Radioshack-Nissan)

DEL
INFO
Vuelta a España
Nyheder Profil Resultater
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?