Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
I disse dage køres Vuelta a Espana, som vi dækker intenst. Hver dag skriver vores ekspert, Emil Axelgaard, optakter til etaperne, og som led heri analyserer han den foregående dags begivenheder. Vi bringer her hans analyse af 1. etape.
Annonce
Der er vist noget med, at man kan få hele tre ting på én gang, hvis man køber sig et Kinderæg. På den baggrund kunne man forledes til at tro, at Miguel Angel Lopez var en tur i slikbutikken i Torrevieja i morges, inden han her til aften tog hul på tre ugers brutalt cykelløb gennem det vanskeligste spanske terræn. I hvert fik man fornemmelsen af, at det Superman havde fået lov at få opfyldt hele tre ønsker, som til sammen var tilstrækkeligt til at give ham en drømmestart på årets Vuelta og samtidig sikre, at han for første gang i karrieren nu kan iføre sig en førertrøje i en grand tour.
Forud for løbet var der formentlig ikke mange, der havde peget på Astana som favorit til at vinde det korte holdløb, der på ceremoniel maner skød cykelfesten i gang. Ganske vist var det åbenlyst, at kasakkerne modsat de fleste andre hold, havde en homogen trup, hvor de næsten alle kunne køre en hæderlig enkeltstart. Til en 13 km lang relativt flad rute manglede de dog den store motor i Tony Martin- eller Primoz Roglic-klassen, som normalt skal til, hvis man skal sejre i den kollektive disciplin. Og da ingen af de otte mand efter Izagirre-brødrenes og Luis Leon Sanchez’ fald fra tempotinderne kunne regnes som deciderede specialister, lå det ikke i kortene, at det kasakhiske flad skulle vaje i den sydspanske vind under den nedadgående aftensol.
Der er imidlertid noget særligt over Vueltaens holdløb. Ruterne er som oftest ret tekniske eller kuperede, og det var også tilfældet i dag, hvor en hel serie sving i Torreviejas smalle gader samt 100 højdemeter betød, at det hele ikke var så enkelt, som den lette profil kunne antyde. Dertil kommer, at det spanske bjergløb er så klinisk renset for fladt terræn, at de fleste hold er fyldt op med temposvage klatrere. Derfor har alle mandskaber altid en anselig mængde dødvægt at slæbe rundt på, og fraværet af specialister betyder samtidig, at Vuelta-holdløb bare er pokkers svære at spå om og næsten garanter for at levere overraskelser.
Astana har også gjort det før. Da løbet i 2013 blev skudt i gang med et usædvanligt langt holdløb i Galicien, var det nemlig også kasakkerne, der gjorde det bedst. Ganske vist var det kun Jakob Fuglsang, som også var med dengang - faktisk er det hans tredje sejr på et indledende holdløb, efter at han i 2011 sågar kom i førertrøjen i forbindelse med en triumf for Leopard-Trek - men alligevel var truppen dengang meget sammenlignelig med den, der sejrede i dag. Heller ikke dengang var der store specialister på holdet, men en homogen trup af tempostærke klassementstyper var rigeligt til at udnytte det ujævne galiciske terræn og de kringlede nordvestspanske veje til at besejre RadioShack og Omega Pharma-Quick Step og bringe Janez Brajkovic i rødt, inden kaptajn Vincenzo Nibali tog over dagen efter.
Denne gang var det dog ikke blot gode ben, men også en hel serie af held, som indbragte holdet den første holdløbssejr i ganske mange år. Og så er vi tilbage ved Lopez’ tre ønsker, der alle syntes at gå i opfyldelse på en dag, hvor alt flaskede sig for de lyseblå. Faktisk startede det hele allerede i torsdags, da et kommisærpanel fastlagde rækkefølgen til etapen og tildelte Astana en af de sene placeringer, hvilket betød, at holdet drog fordel af den vind, der som altid om sommeren aftager, efterhånden som solen nærmer sig horisonten. Det var da også helt tydeligt, at de sent startende havde en betydelig fordel, da først den ene suveræne mellemtid efter den anden mod slutningen blev sat også af ret svage tempomandskaber, der åbenlyst drog fordel af den svagere modvind over de indledende kilometer.
Det første ønske var således allerede opfyldt af kommissærerne - et system, hvis rimelighed i øvrigt kan diskuteres til en etape, hvor det var givet, at en sen starttid ville være at foretrække - og det næsten fulgte kort efter, at kasakkerne var kommet i mål. Her sendte Lykkens Gudinde nemlig en sand byge af uheld mod etapens gigantiske favoritter fra Jumbo-Visma, som først mistede Sepp Kuss med en defekt efter kun godt et minut, og siden fik ødelagt det hele af et dramatisk styrt, der sendte Primoz Roglic, Steven Kruijswijk, Lennard Hofstede og Neilson Powless i asfalten. Nok havde hollænderne ikke sat den bedste mellemtid, men med tanke på, hvor stærkt Deceuninck-Quick Step senere kørte hjem, er der al mulig grund til at tro, at hollænderne kunne have levet op til deres favoritstatus, hvis ikke de højere magter tilsyneladende mente, at der måtte være en pris at betale for holdets store succes i et fabelagtigt 2019.08.24
Det sidste ønske blev opfyldt til allersidst. Her så det nemlig ud til, at Deceuninck-Quick Step, som ellers havde lagt overraskende svagt ud, havde kurs mod at støde kasakkerne fra tronen i sidste øjeblik. Men så trådte Lykkens Gudinde endnu engang til og sørgede først for at bremse belgierne, der skulle sno sig igennem de forsinkede Jumbo-biler, og siden fik Fabio Jakobsen til at misse det sidste sving, så den førende James Knox måtte bremse ned på opløbsstrækningen og afvente resten af holdet. Til sammen kostede det utvivlsomt de to sekunder, som verdensmestrene manglede for på falderebet at vise sikre den holdløbssejr, de ikke har opnået i et år, hvor de ikke helt har kunnet leve op til den titel, de erobrede i Innsbruck for et lille års tid siden.
Det vil således være urimeligt at sige, at heldet ikke tilsmilede Lopez i dag, men det skal nu ikke tage noget fra kasakkernes præstation. Holdet kørte nemlig et fremragende holdløb, som ikke kun kan forklares med den aftagende vind, og de overgik i hvert fald, hvad man på forhånd kunne have troet. Og dermed sikrede de sig endnu en sejr i den efterhånden endeløse række i deres fantastiske 2019-sæson og sørgede samtidig for, at Vueltaen allerede efter én dag med sikkerhed ikke bliver en fiasko.
På lang sigt var dagens udkomme imidlertid også noget, som Lopez næppe havde drømt om selv i sin vildeste fantasi. Forud for etapen havde alle spået, at Roglic allerede efter 1. etape ville have sat de første vigtige sekunder i banken i forhold til Lopez i den duel, der meget vel kan blive løbets helt store tema. Nu er sloveneren imidlertid bagud og det endda med hele 40 sekunder efter bare 13,4 km. Og samtidig leverede Lopez selv et næsten skræmmende indtryk, da han selv overtog fronten på opløbsstrækningen og kørte så stærkt, at han endda måtte sagtne farten for at vente på resten af holdet. Nu skal man naturligvis være varsom med at overfortolke den spurt - det er eksempelvis ret tænkeligt, at Lopez undervejs er blevet skånet i en disciplin, der ikke just er hans - men noget tyder på, at Roglics værste rival er knivskarp og det endda fra start - lidt af en omvæltning for en mand, der plejer at komme klodset i gang og drysse sekunder af sig i ét væk i løbet af den første uges tid, inden han finder benene mod løbets slutning.
For Roglic derimod blev etapen naturligvis en katastrofe, der må overgå hans værste mareridt. Det eneste lyspunkt er, at hverken han, Kruijswijk, Powless eller Hofstede skulle have slået sig mærkbart, men dagens 40 sekunder var en stor del af den gevinst, han kunne regne med at indhøste på enkeltstarten. Her bør han stadig slå Lopez med betydeligt mere, men det kan betyde, at han ikke nødvendigvis kan tillade sig at køre helt så defensivt i løbet, som tidskørslerne ellers i første omgang burde have givet ham mulighed for. Heldigvis kom alle holdets tre kaptajn med hjem, og dermed har holdet fortsat tre kort at spille i magtkampen med særligt Astana og Movistar.
For Philippe Gilbert endte løbet som en gigantisk nedtur. Belgieren havde utvivlsomt drømt om at sige farvel til Deceuninck med at erobre den røde førertrøje ni år efter, at han blev den blot anden i historien til at iføre sig den nye farve, efter at man i 2010 gik væk fra den gyldne trikot, som blev brugt i den første del af dette årtusinde. Det blev forpurret af Jakobsens ærgerlige uheld, men når han har sundet sig, må han kunne se et lys i mørket. For det første viste Deceuninck trods et på papiret relativt temposvagt hold atter, at de pr. definition altid kører gode holdløb, og for det andet er Gilbert så tæt på trøjen, at han burde kunne erobre den via bonussekunder i løbet af de kommende tre dage, inden han må formodes endegyldigt at blive kørt agterud på Javalambre på onsdag. Det er i hvert fald stærkt sandsynligt, at Gilbert i disse timer sidder ved tegnebrættet og optegner den strategi, der i morgen skal bringe ham tilbage i en grand tour-førertrøje for tredje gang i karrieren.
Andre var mere entydige vindere. Det gælder blandt andet for Wilco Kelderman, der allerede her til formiddag erklærede, at han følte sig ganske meget ovenpå efter et år, der - igen, igen, igen - har været ødelagt af styrt og skader, og hvis Sunweb-hold atter bekræftede, at de hører til blandt giganterne i disciplinen. Det var nu ikke overraskende, at tyskerne var i spil til sejren, for med tempostærke folk som Kelderman selv, Max Walscheid og formstærke Casper Pedersen lå det i kortene, at det ville gå stærkt. Lige så meget som resultatet var det opløftende, at det var Kelderman selv, der til slut svingede taktstokken og dermed gav næring til håbet om, at han i skadesfri tilstand kan nå det niveau, der sendte ham op på den samlede 4. plads i Madrid for to år siden.
En anden klar vinder var det stærke EF-mandskab. De kan kun ærgre sig over, at det som et af de allerførst startende mandskaber tydeligvis blev hæmmet af vejret, for med en sen starttid virker det nærliggende at tro, at de kunne have været med i kampen om sejren. Til gengæld fik de alle deres superklatrere med hjem under ledelse af Tejay van Garderen, der som forventet fungerede som holdets helt stor motor, og dermed ser amerikanerne ud til at være klar til at spille præcis den hovedrolle, som deres trup antyder, at de uundgåeligt vil indtage.
En anden vinder var Rafal Majka. Polakkens Bora-hold var på papiret ikke skræmmende, men alligevel endte de på en fornem 5. plads. Det skyldes naturligvis fremragende kørsel, men også de var i den grad hjulpet af et set starttidspunkt. Dermed fik Majka og i anden række Davide Formolo et udgangspunkt, de ikke kunne have forventet, og samtidig viste holdets tredje kaptajn, Sam Bennett, med fornem kørsel, at han er i præcis lige så fremragende form som i sidste uge i BinckBank Tour.
En anden, der kan være tilfreds, er Esteban Chaves, hvis Mitchelton-Scott-hold ellers slet ikke besad den power, man normalt ser fra australierne, men som kom ganske hæderligt igennem med et yderst beskedent tab. Også Mark Padun med sit ikke specielt imponerende Bahrain-mandskab kan være yderst tilfreds, ikke mindst fordi det ukrainske vidunderbarn så nærmest skræmmende ud, da han med lukket mund slæbte Dylan Teuns, Hermann Pernsteiner og Heinrich Haussler med sig henad opløbsstrækningen, mens de gispede efter vejret for blot at hænge på. Noget kunne tyde på, at Padun efter et skadesplaget år endelig er klar til at bygge videre på den flotte 2018-sæson. Og endelig kom Louis Meintjes og Pierre Latour hæderligt fra en etape, der kunne være gået helt galt.
Listen over tabere starter naturligvis med Jumbo, men den slutter ikke her. Endnu værre gik det nemlig for UAE, der ellers med 4. bedste mellemtid var ved at levere en mindre sensation, indtil det meste af holdet bragede i asfalten. Heldigvis slap de alle uden skader, men Fabio Aru må med vantro konstatere, at uheld igen har sat ham tilbage. Og løbets store joker, Tadej Pogacar, fik bestemt ikke den start, han havde drømt om.
Det gjorde Ineos bestemt heller ikke. Briterne har for vane altid at køre ringere holdløb, end deres trup antyder, at de burde, og det gjorde de bestemt også i dag. Ganske vist startede de tidligt, men de blev kørt regulært over af EF og CCC, der startede endnu tidligere end dem. Værre var det, at den ene af holdets to kaptajner, Wout Poels, længe var ude af stand til at føre og desværre gav næring til frygten for, at han igen skal bruge en uges tid eller to på at finde benene. Heldigvis er lottokuponen Poels også så svingende, at han sagtens kan have diamantben, når det igen bliver alvor på onsdag.
Og så er der naturligvis Movistar. De lokale helte har ellers for vane at køre fremragende holdløb på hjemmebanen, hvor de to gange inden for det seneste årti har lagt fra land ved at køre Jonathan Castroviejo i førertrøjen. Trods en hjemmebanefavorisering i form af sidste starttid rakte det imidlertid ikke til mere end en 7. plads. Nogen katastrofe er det ikke, men Valverde havde måske i sit stille sind drømt, om at bonussekunder i morgen kunne have sendt ham i førertrøjen nok engang i en glorværdig Vuelta-karriere. Den drøm kan se svær ud, for det vil kræve, at han i hvert fald undgår at tabe væsentlig tid til Lopez på Javalambre på onsdag.
Det plejer ellers at være Valverde, der er Vueltaens konge, men sådan er det ikke i dag. Lige nu vejrer det colombianske flag nok engang ud over en grand tour i denne sydamerikanske drømmesæson, hvor latinamerikanerne har mulighed for at gøre rent bord i de lange etapeløb, som briterne gjorde det sidste år. Et forventet minus er nemlig pludselig forvandlet til et gigantisk plus i den lille bog, der nidkært fører regnskabet i den interne duel mellem Roglic og Lopez, løbets to store forhåndsfavoritter. Nu må man bare håbe, at Lopez ikke brugte alt heldet op på en lørdag aften, hvor han i den grad havde charmeret de højere magter.
Måske han skal en tur forbi slikbutikken og have fat i et Kinderæg, inden det går løs igen søndag ved middagstid?
Annonce
Annonce
Classic Brugge-De Panne(1.WWT) 21/03
Volta Ciclista a Catalunya(2.UWT) 18/03-24/03
Classic Brugge-De Panne(1.UWT) 20/03
Settimana Coppi e Bartali(2.1) 19/03-23/03
Classic Brugge-De Panne(1.UWT) 20/03
Classic Brugge-De Panne(1.WWT) 21/03
E3 Saxo Classic(1.UWT) 22/03
Gent-Wevelgem(1.WWT) 24/03
Gent-Wevelgem(1.UWT) 24/03
La Roue Tourangelle Centr...(1.1) 24/03
Dwars door Vlaanderen(1.UWT) 27/03
Paris - Camembert(1.1) 27/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce