Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Gå til forsiden af feltet.dki samarbejde medGå til forsiden af feltet.dk
Log ind Følg os Twitter Nyhedsbrev VELOMIO

Vuelta a Espana-analyse: Var der nogen, der sagde pensionsmoden?
30. august 2019 18:43Foto: Unipublic / PhotoGomezSport

I disse dage køres Vuelta a Espana, som vi dækker intenst. Hver dag skriver vores ekspert, Emil Axelgaard, optakter til etaperne, og som led heri analyserer han den foregående dags begivenheder. Vi bringer her hans analyse af 7. etape.

I disse tider, hvor det så intensivt diskuteres, om der skal være ret til tidlig folkepension, og hvem der i givet fald skal udstyres med en sådan rettighed, er der sikkert mange i Vuelta-feltet, der ville ønske, at diskussion pågik i Spanien og ikke i Danmark. Alejandro Valverde opfylder nemlig alle relevante kriterier, da han både kom tidligt på arbejdsmarkedet og er i en fysisk opslidende branche, og dermed ville han nok kunne finde vej til de fleste regeringers liste. Selvfølgelig kan man argumentere for, at den spanske veteran for længst har overskredet den gængse pensionsalder i sin branche, men mon ikke der i løbet af den seneste uge var mange lidende cykelryttere, der ville ønske, at nogen om ikke sendte Valverde hen, hvor peberet gror, men så i hvert fald på et godt og trygt alderdomshjem hjemme i Murcia.

 

Desværre for det nødlidende Vuelta-felt er der ikke umiddelbart udsigt til, at Valverde indsender en ansøgning om pension. Spanieren har nemlig allerede forlænget til udgangen af 2021, hvor han forventes endegyldigt at parkere cyklen - men lad os nu se, om han kan undvære sin lidenskab - og så længe han er aktiv, kan man være temmelig sikker på, at han vil være en hovedfigur i Vueltaen. Nok er han på sine gamle dage blevet mere svingende end tidligere, hvor han havde et bundniveau, der lå langt over de fleste topniveau, men én ting synes at være mere sikkert end det amen, der prædikes ud over hele Spanien hver søndag, nemlig at verdensmesteren kører som en motorcykel i sin hjemlige grand tour.

 

Igen i år var der ellers grund til at have lidt tvivl. Valverde har nemlig haft sin i særklasse ringeste sæson siden det lidt triste comebackår i 2012. Ikke blot kom han igennem et forår med bare én sejr - en uhørt score for manden, der plejer at vinde næsten hvert andet cykelløb i sæsonens første del - hans ardennerkampagne blev også den vel nok dårligste nogensinde. Igen blev der gjort klar til nekrologskrivning hos alverdens cykelmedier, for det kunne vel ikke være rigtigt, at El Imbatido kunne rejse sig igen?

 

Men det kunne det. Præcis som i 2018, hvor han kom til Vueltaen efter det, han selv betegner som en forfærdelig Tour, har han brugt Vueltaen til atter at cementere sin plads i verdenseliten. Egentlig gjorde han det allerede i Frankrig for en måned siden, hvor han kørte med de bedste på en rute, der var så fjernt fra noget, der faldt i Valverdes smag, som tænkes kan, men han havde alligevel stadig til gode at bevise, at han også kunne køre med om sejrene.

 

Det varede imidlertid mindre end 24 timer i denne Vuelta, inden de mange nekrologer atter blev arkiveret til senere brug. Allerede på 2. etape lignede Valverde en mand, der i bogstavelig forstand var på søndagstur, og det positive indtryk blev til fulde bekræftet onsdag på Javalambre, hvor han imponerede stort på en stigning, der havde en længde, som ikke passede ham optimalt. Og da vi i dag ramte det terræn, han for alvor elsker, nemlig Vueltaens stejle mure, var det Valverde, som da han var allerbedst og for første gang i år viste regnbuetrøjen frem som vinder af et stort cykelløb på europæisk grund.

 

Præstationen var så klassisk Valverde, som noget kan være. Nu kan man argumentere for, at næsten to årtier i det professionelle felt har givet ham god tid til at lære sig selv at kende, men man forbløffes alligevel gang på gang over hans eminente evne til at disponere sine kræfter og vide præcis, hvad han magter. Det er ikke uden grund, at Valverde mere end nogen anden har en evne til at begrænse sit tab og komme tilbage på de sidste kilometer, og at hans timing i finalerne altid er så eminent, at det er overordentlig svært at huske en afslutning, hvor han ikke har truffet den korrekte beslutning.

 

Heller ikke i dag begik han nogen fejl. Han lod Nairo Quintana og Primoz Roglic brænde krudtet af med talrige forceringer, mens han selv gemte sig bagerst i den kvartet, der helt som forventet viste sig som den stærkeste på Alto Mas de La Costas modbydelige procenter. Da de dybeste stød kom, undlod han at gå i rød zone, men kæmpede sig langsomt tilbage, inden han autoritativt satte sig frem kort efter den røde flamme. Her blev han hjulpet af, at farten langt om længe gik ned, hvormed det hele blev et spørgsmål om punch og timing. Og når det handler om netop de to egenskaber, er det vel nok kun Julian Alaphilippe, der kan matche veteranen - og det mere i kraft af sit punch end af sin timing.

 

Dermed blev det til etapesejr nr. 12 til Valverde knap 16 år efter, at han tog den første på Port d’Envalira den 14. september 2003, og samtidig blev der ført yderligere næring til alle spanieres drøm om, at Valverde i tiåret efter sin eneste grand tour-sejr i karrierens efterår kan vinde sit hjemmebaneløb igen. I hvert fald fremstår det som en mere og mere reel mulighed, for der er en hel serie af ting, der gør det langt mere sandsynligt, at Valverde vil kunne vinde i år, end det var for 12 måneder siden. Og dengang lignede veteranen som bekendt en sandsynlig vinder indtil kollapset i Andorra med bare 48 timer til den store afslutning i Madrid.

 

For det første passer ruten ham langt bedre. Sidste års mange lange stigninger er væk og er i stedet erstattet med mere eksplosive finaler som den, der gav en fornem sejr i dag. Særlig Los Machucos ligner en lækkerbisken for Valverde, som samtidig kan se frem til puncheurfinaler i Oviedo og Toledo, hvor han kan finde bonussekunder, som han måske også kan det på de lette bjergetaper i den tredje. Lægger man dertil, at løbet reelt afgøres på de første 16 etaper, og at Valverdes måske ikke altid helt så imponerende holdbarhed ikke bliver så stort et tema, og at iltfattig luft heller ikke er noget stort problem denne gang, står det klart, at Valverde er en reel vinderkandidat - ikke mindst nu hvor en genfødt Nairo Quintana giver Movistar en taktisk overhånd, som kun styrkes af holdets imponerende magtdemonstration i dag, hvor Marc Soler kørte finale, og mandskabet splittede feltet til atomer allerede inden stigningen.

 

Der er dog også udfordringer. Dels har Valverde som bekendt kørt ringe enkeltstarter siden sin grimme skade i 2017, og han har derfor til gode at vise, at han kan begrænse den stensikre tab til Primoz Roglic på tirsdag i Pau. Og dertil kommer, at de store bjergetaper i Andorra og Asturien ikke passer ham helt så godt, især ikke i forhold til Miguel Angel Lopez, der i onsdags viste sig som stærkeste mand på de lidt længere stigninger. Der er således endnu meget, der kan gå galt, men det er i hvert fald ikke uden grund, at spanierne drømmer sødt om at se Valverde vinde igen præcis 10 år efter den første store triumf i 2009.

 

Det er særligt Quintanas genfødsel, der giver Valverde muligheder. Atter engang fik vi bevis for det besynderlige faktum, at Quintana, som engang var indbegrebet af stabilitet i grand tours, er blevet så svingende, at selv Wout Poels må være småmisundelig. To dage efter at have lidt den tort at blive sat fra hjul af sin egen holdkammerat, lignede Quintana igen den rytter, han også var i gamle dage og i store del af sidste års Vuelta, hvor han i det meste af de første 14 dage lignede bedste mand. Om det var gensynet med Alto Mas de La Costa, hvor han vandt en etape i Volta a la Comunitat Valenciana i 2017 og udkæmpede et drabeligt slag med Esteban Chaves, Alberto Contador og Chris Froome ved Vueltaens første besøg i 2016 skal vi lade være usagt, men en kendsgerning er det i hvert fald, at Quintana i dag fik dokumenteret, at han skal tages seriøst som vinderbud. Med tanke på hans i de senere år forfærdelige enkeltstart og især store udsving kan det måske nok være lidt svært at se ham gentage bedriften fra 2016, men som minimum vil han være det ekstra våben, som Valverde kan bruge både taktisk og fysisk i jagten på sejr.

 

Det er dog nok Primoz Roglic, der fremstår som etapens største vinder. Efter at onsdagens præstation formentlig har givet ham lidt tvivl på, om han kunne matche Miguel Angel Lopez i bjergene, viste han i dag virkelig den klasse, der gjorde ham til et altædende monster i foråret. Nok kunne han ligesom Quintana ikke gøre en forskel med sine gentagne forceringer, og nok måtte han sande, at selv hans ellers fine punch trods alt ikke er noget match mod Valverde - selvom han jo faktisk slog en småsyg Valverde på Jebel Jais i UAE Tour i begyndelsen af året - men det gør ikke det store. I dag var han nemlig synligt stærkere end Lopez, satte lidt sekunder i banken i forhold til colombianeren og sørgede for, at han nu atter kan se bjergetaperne trygt i møde, når han forventeligt har overtaget førertrøjen efter tirsdagens enkeltstart.

 

Der er to mulige forklaringer på, at Roglic i dag var synligt stærkere end Lopez. Dels viste han, da han i 2018 dansede væk sammen med Alaphilippe på de baskiske mure, at stejle og korte stigninger passer ham glimrende og bedre end længere bjerge, og dels kunne noget tyde på, at hans begrænsede forberedelse er led i en strategi, der skal sikre, at han gentager mønsteret fra sidste års Tour, hvor han bare blev bedre og bedre undervejs. Særligt sidstnævnte bør gøre ham tryg, for ender han med at køre lige så stærkt, som han gjorde i forbindelse med sit angrebsvanvid på Tourens 19. etape sidste sommer, skal selv Lopez stå tidligt op for at matche Roglic de kommende dage. Og da George Bennett bekræftede sit tårnhøje niveau på en stigning, der slet ikke passede ham, og Sepp Kuss splittede feltet til atomer, viste Jumbo, at de har et hold, der til fulde kan tage kampen op med Movistar i bjergene - i hvert fald så længe, der stadig er benzin på Bennetts tank, og Kuss ikke falder ned i et af sine dybe huller.

 

Lopez var til gengæld dagens taber. 48 timer efter magtdemonstrationen på Javalambre blev han den lille i en kvartet, hvor han åbenlyst var den svageste. Det skal man nu nok ikke lægge det helt store i. Lopez har altid været bedst i de rigtige bjerge, og denne finale var ikke just nogen lækkerbisken for ham. Problemet er bare, at han står til så stor en lussing på enkeltstarten, at han ikke kan tillade sig at lade mange muligheder gå til spilde. Og særligt må han være bekymret over, at Roglic i dag var den klart stærkeste af de to forhåndsfavoritter. Lidt trøst kan han til gengæld finde i, at den altid meget svingende Ion Izagirre pludselig fandt benene ud af det blå - måske fordi stigningen mindede om de baskiske mure - og at også Jakob Fuglsang begynder at vise en form, der gør, at Astana måske på sigt ikke længere skal være det lille af de tre store hold.

 

Dagens anden taber var Tadej Pogacar, men det var alligevel mindre uventet. Som jeg også skrev i gårsdagens optakt, kunne man frygte, at sloveneren, som vi stadig blot er ved at lære at kende, med en kropsvægt på næsten 10 kg mere end de letteste colombianere kunne få det svært på de 25%. Sådan gik det da også, men set i det lys kom han nu hæderligt fra en etape, der åbenlyst ikke passede ham. Han vil være langt mere komfortabel i Andorra og Asturien, og selvom han nok nu må sande, at podiet virker langt væk, ligner han med tanke på det, der ligner en imponerende restitution, stadig det bedste bud på sidste mand i top 5 bag den dominerende kvartet. Og samtidig rejste Fabio Aru med sin ukuelige og karakteristiske fight sig ganske fornemt, så man nu faktisk alligevel kan tillade sig at have forventninger til en mand, der som bekendt har været hæmmet af 1. etapes styrt, og som altid har haft for vane at toppe mod slutningen af en grand tour.

 

Desværre ser kursen ud til at være en anden for Esteban Chaves. Modsat Pogacar og Aru burde han nemlig være i sit es på en mur, hvor han for tre år siden kørte fra Valverde og lige op med Froome, Contador og Quintana. I dag fik han sig imidlertid en gedigen lussing, som er stærkt urovækkende for netop ham. Chaves har nemlig altid haft for vane at lægge ud som lyn og torden og derefter tabe niveau - det har særligt været kendetegnende i de sidste tre grand tours, han har kørt - og dermed kan det være lidt svært at tro, at han får den genfødsel, mange havde håbet. Risikoen for endnu et kollaps synes i hvert fald overhængende. Heldigvis viste bundsolide Mikel Nieve betydeligt bedre kræfter på en stigning, der slet ikke passede ham, og derfor har Mitchelton altid en plan B at falde tilbage på.

 

Det har Bora ikke længere, efter at Davide Formolo er rejst hjem fra det decimerede tyske mandskab, men heldigvis fungerer plan A glimrende. Rafal Majka kørte nemlig en fornem etape - som dog måske nok også afspejler, at favoritfeltet i år er betydeligt mindre dybt, end det plejer - og han har kurs mod endnu en fin genrejsning, som han indledte i Giroen. Desværre er billedet det samme, som det også var i Italien i maj, nemlig at Majka anno 2019 bare er et par procent fra at kunne matche de bedste.

 

Derudover bekræftede etapen meget af det, vi vidste. Som forventet led store Pierre Latour lidt for meget på de stejleste procenter, og han kan være glad for, at denne etape er ude af verden. Den dårligt forberedte Wilco Kelderman ser ud til ligesom i 2018 at være i gang med at køre sig langsomt op, og Nicolas Edet bekræftede den lovende form fra Polen.

 

Der var dog også mere uventede overraskelser. Oscar Rodriguez har vist sig mere robust og stabil end ventet og ligner nu en mulig top 10-kandidat. Sergio Higuita viste igen klassen, da han på endnu en sort dag for EF, hvor han både punkterede og styrtede, alligevel kørte pænt op med de bedste og viste, at han stadig er et godt bud på en etapevinder, nu hvor det ellers så stærke hold har måttet sætte sig nye mål. Kilian Frankiny er ligesom i sidste års Giro ved at køre sig i form undervejs. Hermann Pernsteiner leverede sit livs præstation på en ellers skidt dag for Bahrain, hos hvem Dylan Teuns betalte en dyr pris for i går, og viste, at mure passer godt til den tidligere mountainbiker. Og endelig var det herligt at se den fallerede Louis Meintjes levere det, der vel må være den bedste præstation siden skiftet til Dimension Data.

 

I forhold til det overordnede billede er det dog alt sammen blot anekdotiske sidehistorier. I det overordnede billede har en kvartet nu udkrystalliseret sig så klart, at de synes at skulle slås om de fire bedste placeringer - i hvert fald hvis Quintana ikke løber ind i de sammenbrud, der har kendetegnet ham i de senere år. Og reelt kan sejren gå til såvel Lopez, der ligner den bedste bjergrytter, Roglic, der har enkeltstarten i baghånd og synes i fremgang, samt Movistar, der særligt i Valverde og dennes udsigt til bonussekunder samt overtalsfordelen har nogle våben, som er ganske giftige.

 

Om det så også lykkes Valverde at sende Spanien i kollektiv ekstase ved at vinde for anden gang præcis 10 år efter den første triumf og 16 år efter den første podieplads, er stadig tvivlsomt, men efter i dag står det i hvert fald klart, at det ikke er ham, der får brug for en tidlig pension.

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN
KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:
/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Grand Prix de Wallonie(1.1) 18/09

Giro della Toscana - Memo...(2.1) 17/09-18/09

Okolo Slovenska(2.1) 18/09-21/09

Giro della Toscana - Memo...(2.1) 17/09-18/09

Grand Prix de Wallonie(1.1) 18/09

Okolo Slovenska(2.1) 18/09-21/09

Coppa Sabatini - Gran Pre...(1.1) 19/09

Kampioenschap van Vlaanderen(1.1) 20/09

Primus Classic(1.HC ) 21/09

Memorial Marco Pantani(1.1) 21/09

VM - Holdtidskørsel (Mix)(CM) 22/09

Gooikse Pijl(1.1) 22/09

Grand Prix d'Isbergues - ...(1.1) 22/09

Trofeo Matteotti(1.1) 22/09

VM - Herre Junior (Enkelt...(CM) 23/09

VM - Dame Junior (Enkelts...(CMW) 23/09

VM - U23 Herrer (Enkeltst...(CM) 24/09

VM - Kvinder (Enkeltstart)(CMW) 24/09

VM - Herrer (Enkeltstart)(CM) 25/09

Omloop van het Houtland L...(1.1) 25/09

VM - Herre Junior(CM) 26/09

AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Pro Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain-Merida

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

CCC Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Deceuninck - Quick-Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Mitchelton-Scott

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Dimension Data

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team EF Education First

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jumbo-Visma

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Katusha Alpecin

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sky

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sunweb

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek-Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

SØG OG SAMMENLIGN BLANDT MILLIONER AF CYKLER OG CYKELGEAR