Vuelta al Pais Vasco-analyse: Tempospecialisten, der kom ud af det blå, slår til igen

Det sker sjældent, at topresultater på WorldTouren kommer helt ud af det blå - men det sker. Et af de mest markante eksempler så vi for to år siden i Giroen, hvor LottoNL stillede til start med det mål at køre på podiet med Steven Kruijswijk. Med sig havde han man den tidligere skihopper Primoz Roglic, der i kraft af lovende bjergpræstationer i specielt Tour de Slovenie havde udmærket sig som en ganske lovende klatrer. I tempodisciplinen havde han derimod intet vist, og det var bestemt ikke for hans evner på enkeltstartscyklen, at han fik plads på WorldTouren.

Derfor kom det også som et kæmpechok for alle - inklusive Roglic selv og holdets ledelse - at sloveneren på nærmest mirakuløs vis var mindre end et sekund fra at vinde den flade åbningsetape, hvor han kun akkurat blev slået af en vis Tom Dumoulin, der som bekendt ikke er nogen novice i kampen mod uret. Præstationen gav holdet en fornemmelse af, at et uventet talent kunne være gemt i deres nyerhvervelse, og da han få dage senere, skabte en endnu større sensation ved at vinde den lange enkeltstart i den stærkt besatte grand tour, var der ikke længere tvivl: en ny tempostjerne var født!

Efter Giroen begyndte Roglic og holdet naturligvis for første gang at specialisere sig i disciplinen, og resultaterne udeblev ikke. 2016 bød på flere flotte præstationer for sloveneren, men det var først i 2017, at han tog det sidste spring ind i den absolutte verdenselite. Det gjorde han imidlertid med et brag. Det blev til hele to sejre på WorldTour-niveau i Baskerlandet og Romandiet og en sølvmedalje ved VM - og i dag sidder vi stadig med en fornemmelse af, at det kunne være blevet til noget stort i Touren, hvis han ikke på begge enkeltstarter var blevet ramt af uheld.

Læs også

Tobias Lund vinder for anden dag i træk

De to sejre i ugelange etapeløb på WorldTouren har naturligvis givet Roglic smag på netop den type løb, og selvom han har langsigtede ambitioner i grand tours også, har han i første omgang sat næsen op efter at vinde disse meget prestigefulde løb. I år har han udpeget Tirreno-Adriatico, Baskerlandet og Romandiet Rundt som de helt store mål, og efter et skuffende Tirreno, hvor uheld satte ham ud af spillet (han viste dog stadig klassen med en etapesejr), har han været flyvende i det basiske etapeløb, og i dag tog han med sin anden sejr i træk på tidskørslen i løbet et stort skridt mod sin første store triumf i den løbstype, han vil specialisere sig i.

På de første to etaper har det været bemærkelsesværdigt, hvordan Roglic har forbedret sine klatreevner betragteligt i forhold til sidste år, hvor det netop var på stigningerne, at han smed sine muligheder for den samlede sejr. Derfor kunne man have frygtet, at de forbedrede klatreben havde kostet på tempoevnerne, men med dagens ret suveræne sejr på en helt flad specialistrute fik haneftertrykkeligt gjort de spekulationer til skamme. Samtidig understregede hans stærke afslutning på etapen hans måske nok største force som temporytter: evnen til at disponere. Alle hans resultater er nemlig opnået ved at køre voldsomt stærkt på løbenes anden halvdel, og netop den evne er en af de allervigtigste ingredienser i skabelsen af en sand tempospecialist.

Med sejren tog Roglic et meget stort skridt mod den samlede triumf, og tidsforskellene i toppen er formentlig større, end han havde drømt om inden starten i mandags. Intet er dog afgjort endnu. Alt for mange af løbets stjerner smed nemlig tid i dag, og specielt store navne som Romain Bardet, Rigoberto Uran, Ion Izagirre og ikke mindst Nairo Quintana og Mikel Landa har meget lidt at miste de kommende dage. Derfor kan Roglic forvente krig de kommende to dage, hvor især Movistar-duoen formentlig vil angribe i et væk.

Netop det må vække en vis bekymring hos Roglic. Det har nemlig længe været klart, at Roglic havde en fremragende mulighed for at vinde dette løb, og man kan derfor undre sig over LottoNL-Jumbos dispositioner. George Bennett og Robert Gesink skal naturligvis forberede sig til Giroen, men det havde nok været en god ide at stille til start med erfarne Steven Kruijswijk og Stef Clement som støtte for Roglic. I de kommende etaper står sloveneren ganske vist med et hold af meget talentfulde klatrere i Sepp Kuss, Neilson Powless og Floris De Tier, hvis potentiale er stort, men de mangler alle rutine og styrke til at kunne kontrollere et af sportens hårdeste etapeløb. Selvom Roglic umiddelbart har løbet i et jerngreb, får han brug for al sin personlige styrke, hvis han skal svare på alle angrebene de kommende dage.

Heldigvis kan han måske finde en allieret i Julian Alaphilippe og det stærke Quick-Step-mandskab, for hvem ikke mindst Enric Mas kan blive afgørende. For franskmanden vil en andenplads være et stort resultat, og han vil næppe satse alt på at gå efter en samlet sejr, der under alle omstændigheder bliver svær at opnå. Selvom han kørte en flot enkeltstart på en rute, der ikke passede ham, var det på forhånd klart, at det ville blive svært at begrænse tidstabet så meget, at han vil kunne tage den samlede sejr alene i kraft af bonussekunder. Kun hvis han vinder de sidste to etaper og rydder bordet i de indlagte spurter i et urealistisk omfang, er det nu muligt, og Alaphilippe kan derfor meget vel tænkes at fokusere på flere etapesejre i de kommende dage.

Etapen bød udover Roglic på flere klare vindere. Først og fremme bekræftede Bauke Mollema, hvad han allerede viste i Algarve: at han har forbedret sig betragteligt i kampen mod uret. Den svage præstation i Paris-Nice skyldtes vitterligt sygdom, og han har nu kurs mod en plads i top 5. Podiet synes dog stadig at være et vanskeligt mål med tanke på, at Landa er bare 18 sekunder bag ham i den samlede stilling.

Også Bora har grund til at juble. Holdets to unge talenter Emanuel Buchmann og Patrick Konrad kørte nemlig begge deres livs enkeltstart og giver for alvor grund til optimisme for fremtiden. Specielt er det interessant, at Buchmann, der hidtil har vist de mest lovende klatretakter, også i dette løb, har forbedret sig så markant i kampen mod uret. Det synes mere og mere klart, at Tyskland endelig har fundet en kommende grand tour-rytter igen. Også den spinkle Pello Bilbao kan være ganske tilfreds med en enkeltstart, der var langt over forventning.

Det var den til gengæld ikke for Izagirre-brødrene. Den flade rute var ganske vist ikke skabt til dem, men de burde alligevel have været blandt de bedste klassementsryttere. Det var langt fra tilfældet, og de leverede begge en yderst skuffende præstation på en etape, der burde have været det bedste våben i deres arsenal. Vi har altid vist, at de kun for alvor kan blande sig på kuperede ruter, som de senest gjorde det i Paris-Nice, men i dag står det endnu mere tydeligt, og de har derfor nu meget lidt at tabe de kommende dage.

Det samme har som sagt Movistar, hvis to stjerner Landa og Quintana som ventet tabte en del tid. Som ventet var Landa den bedste af de to, men selvom han gjorde det bedre end i sine to seneste enkeltstarter, var baskeren stadig langt fra det forbedrede niveau, han viste sidste år. Derfor er opskriften som sagt klar de kommende dage: der skal angribes! Endnu værre gik det for Romain Bardet og Rigoberto Uran, men det var nu helt forventet. I de seneste år har de to gang på gang smidt alle muligheder i de ugelange på gulvet i kraft af ringe enkeltstarter, og det ser ud til at blive tilfældet igen denne gang. I grand tours kan de stadig vinde noget af det tabte tilbage i bjergene, men skal de nogensinde begå sig i denne type løb, skal de forbedre sig markant.

Læs også

Lund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?

Sky har grund til at ærgre sig. Med hele fire mand i top 7 viste de igen, at de er verdens bedste til at skabe gode temporyttere, men det blev ikke til den ønskede sejr. Efter to lovende præstationer skuffede særligt Jonathan Castroviejo, mens Vasil Kiryienka bekræftede den gode form på en rute, der trods alt var for kort til at passe ham ideelt. Michal Kwiatkowski bekræftede atter, at han har forbedret sine tempoevner i de seneste to år, og David De La Cruz bekræftede også den fremgang, han har vist siden starten på sæsonen.

Endnu mere markant er dog fremgangen hos BMC. Specielt Patrick Bevin var dybt imponerende. Newzealænderen skiftede netop til holdet for at udvikle sine tempoevner, og efter to lovende præstationer tidligere på året, tog han i dag et stort skridt frem. Der er meget mere i vente fra den kant. Næsten endnu mere lovende var det, at både Damiano Caruso og særligt Dylan Teuns, der ellers altid har haft disciplinen som sin akilleshæl, kørte fremragende enkeltstarter. Det giver nemlig nogle fremtidige klassementsmuligheder, som er aldeles perspektivrige for et hold, der ellers har været meget afhængige af Richie Porte og Greg Van Avermaet.

I dette løb er de imidlertid ude af klassementet, og derfor har de i de kommende dage kun én mission: der skal blæses til angreb! Det samme skal særligt Sky og Movistar også, og dermed er der lagt op til et festfyrværkeri de kommende dage. Man får næsten ondt af stakkels Roglic og LottoNL-Jumbo, for hvem de kommende to etaper ikke bliver sjove. Men for os, der skal se på, bliver det en sand fornøjelse!