Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Vuelta korte - 10. september 2006

Vuelta korte - 10. september 2006

10. september 2006 00:190


- Fabian Cancellara: Har forladt Vueltaen
- Alessandro Petacchi: Ude med brækket hånd
- Michael Boogerd: Rejser hjem til Holland
- Robert Förster: Nu mangler jeg kun Touren
- 15. etape: Billeder
- Thor Hushovd: Håbløs finale
- Team CSC: O´Grady tæt på etapesejr
- Ventoso: Man skal prøve og prøve - og så forsøge igen!
- Nicki Sørensen: En farlig afslutning
- Kim Andersen: Målet er nu en podieplads
- Alejandro Valverde: Bedre end forventet
- Feltet.dk: Følg 14. etape fra kl. 13.00

De korte nyheder opdateres løbende


Fabian Cancellara: Har forladt Vueltaen


Helt efter planen har Team CSCs Fabian Cancellara i dag forladt Vuelta a Espana. Den firedobbelte schweiziske enkeltstartsmester skal forberede sig til verdensmesterskaberne i disciplinen, der køres d. 21. september i Salzburg.

”Det er ærgerligt at forlade Vueltaen, men det har været planlagt i flere måneder,” fortæller Cancellara til CSC.com. ”Holdet er meget stærkt og motiveret til at hjælpe ”Carlito” (kælenavn for Carlos Sastre, red.). Jeg er sikker på, at han vil være stærk i den sidste uge og give alle problemer.”

Fabian Cancellara vandt sidste år bronze ved VM i Madrid.

Tilbage til toppen



Alessandro Petacchi: Ude med brækket hånd


Med 250 meter til mål på dagens etape, så man tydeligt Alessandro Petacchi og Danilo Napolitano skubbe til hinanden. Efter etapen fortsatte denne diskussion, indtil Petacchi valgte at hamre sin venstre hånd ind i Lampre-Fondital bussen. Dette skulle den italienske sprinter dog ikke have gjort, for han brækkede nemlig hånden i slaget...

Dermed er Petacchi ude af Vueltaen og han kun nu se tilbage på en skuffende sæson, hvor han på grund af skader og ”dumme” uheld, slet ikke har fået sat sit fingeraftryk på nogen af ProTour løbende.

Tilbage til toppen



Michael Boogerd: Rejser hjem til Holland


Mens resten af Rabobank holdet i aften flyver til Almeria, så tager Michael Boogerd den modsatte vej, da han her til aften valgte at udgå af Vueltaen for at fokusere på VM i Salzburg.

”Allerede før Vueltaen startede, vidste vi, at dette var et forberedelses løb for Michael, for at være på toppen til efterårets løb, VM, Zürich og Lombardiet. Derfor er det helt ifølge planerne, at han nu vælger at udgå,” udtalte sportsdirektør Adri van Houwelingen her til aften.

Ifølge Adri van Houwelingen har Boogerd også fået det optimale ud af de to uger. ”Det vigtigste mål for ham var, at forbedre den form han var i, da løbet startede. Men alle som kender Michael, ved, at han ikke kan køre passivt, og at han giver sig 100 procent. Så under disse betingelser syntes jeg, at han har kørt en god Vuelta. Jeg er sikker på, at han nok skal vise sine evner, i det tre nævnte løb,” slutter van Houwelingen af med.

Tilbage til toppen



Robert Förster: Nu mangler jeg kun Touren


Med en imponerende finish og taktisk snilde, kunne Gerolsteiners Robert Förster køre først over stregen på dagens etape.

”Det var meget farligt. Med 700 meter til mål sad jeg på Napolitanos hjul og han startede spurten med 300 meter til mål. Jeg syntes det var for langt ude, og ventede til 150 meter før mål, og det gik jo perfekt.” udtalte Förster efter etapen.

”Nu har jeg vundet etaper i Giroen og Vueltaen, så nu mangler jeg kun Touren, hvor jeg meget gerne vil vinde en etape. Inden dagens etape troede jeg, at jeg ville stoppe sæsonen efter Vueltaen, men nu kan det godt være, at jeg tager Franco Belge og Paris-Tours med. Den kommende uge bliver meget hård, så intet er sikkert endnu.”

Tilbage til toppen



15. etape: Billeder




Robert Förster / Foto: Sirotti




Alejandro Valverde fører fortsat i den gyldne førertrøje / Foto: Sirotti



Caisse d'Espagne fremme i feltet / Foto: Sirotti



Gerolsteiner fremme i feltet / Foto: Sirotti


Tilbage til toppen



Thor Hushovd: Håbløs finale


På de sidste 500 meter af dagens finale var der to sving på 90 grader, og samtidigt var det meget smalt. Noget som Thor Hushovd absolut ikke var tilfreds med.

”Jeg havde gode ben, men arrangørerne havde lagt en håbløs chikane lige før mål. Jeg blev lukket inde og var chanceløs i spurten. Meget irriterende,” afsluttede Hushovd efter etapen til NTB. Hushovd måtte dermed nøjes med en fjerdeplads.

Hushovd kan dog kun være tilfreds med sin indsats indtil videre i Vueltaen. I kampen om pointkonkurrencen fører han med hele 80 point ned til Francisco José Ventoso, hvilket mere eller mindre betyder, at hvis Hushovd gennemfører Vueltaen, så vinder han også konkurrencen.

Tilbage til toppen



Team CSC: O´Grady tæt på etapesejr


Stuart O´Grady hentede en andenplads på 15. etape af Vuelta a Espana fra Motilla del Palancar til Almussafes, hvor kun Gerolsteiners Robert Förster viste sig hurtigere end Team CSC rytteren.

”Det var virkelig tæt på at lykkes, men når Robert er godt kørende, så er det utroligt svært at komme med. Men selvom Förster vandt rimeligt klart, så blev Stuart også en klar toer, så han kan kun være tilfreds med præstationen,” vurderede sportsdirektør Kim Andersen efter etapen.

For en gangs skyld forsøgte den danske mandskab ikke at komme med i et udbrud. Det var ganske enkelt håbløst.

"Vi vidste lige fra morgenstunden, at det ville blive en sprinteretape, for især Milram kontrollerede feltet meget for at sikre, at det blev det rigtige udbrud, der kom af sted og at de ikke fik for meget tid,” fortalte Kim Andersen.

Tilbage til toppen



Ventoso: Man skal prøve og prøve - og så forsøge igen!


Erik Zabel, Thor Hushovd, Robert Förster, Luca Paolini og Paolo Bettini. Det er alle navne på ryttere, som har vundet etaper i årets udgave af Vuelta a Espana. Og så lige Francisco Ventoso.

Tredje etape af Vuelta a Espana endte i Almendralejo. Alle de store kanoner var kørt i stilling: Petacchi, McEwen, Zabel og Hushovd. De var opsat på at vinde, men de blev alle sammen snydt. For den dag var den unge Francisco Ventoso hurtigst!

”Hvis du hver dag kører imod de bedste sprintere i verden, så vil du på et eller andet tidspunkt ikke føle, at der er så meget forskel på dig og dem,” siger den unge spanier til Cyclingnews.com.

Allerede under Tour de France i år viste Saunier Duvals unge spanier gode takter. Hans bedste placering var en syvende plads, men i Vueltaen slog han dem alle.

”Som ordsproget siger: hvis det ikke lykkes første gang, så prøv. Og prøv igen! Og så lykkedes det for mig at slå alle de store kanoner,” fortæller Francisco Ventoso.

Saunier Duval har haft en god Vuelta a Espana. Først med Ventosos lidt overraskende sejr. Siden med Jose-Angel Gomez Marchantes fine placering i klassement, og i går med David Millars definitive comeback som enkeltstarts-ekspert, med hans sejr på gårsdagens enkeltstart. Francisco Ventoso er ikke i tvivl om, hvorfor det går holdet så godt.

”Vi er jo på hjemmebane her. Vi er et ret lille hold, selv blandt de hold som har små budgetter. Vi er tydeligvis ikke verdens bedste ryttere, og vi er et hold af meget unge ryttere, men det kompenserer vi for, ved at være ekstremt motiverede og køre meget aggressivt på vejene,” forklarer Ventoso.

Efter Vuelta a Espana ser Ventoso frem på afslutningen af sæsonen, som dog ikke er lige om hjørnet.

”Nej, jeg skal lige køre Paris-Tours først, og så ser jeg hvordan tingene ser ud. Måske får jeg endda lov til at køre VM, selvom sæsonen allerede nu har været ret lang,” konkluderer Francisco Ventoso.

Tilbage til toppen



Nicki Sørensen: En farlig afslutning


Nicki Sørensen kom i mål i den første gruppe på 15. etape af Vuelta a Espana, men det var kun for at passe på holdkaptajnen Carlos Sastre, der skulle holdes ude af problemer.

”Det var en kaostisk afslutning. Det var sørme farligt. Vi kørte ud på en stor hovedvej, hvor der samtidig var sidevind. Der var mange midterheller, der kun var 50 centimeter høje og som du ikke kan se på forhånd. Det var faktisk rigtig ubehageligt og ude af kontrol for de fleste,” sagde Nicki Sørensen, der fik holdkammeraten Stuart O´Grady ind på en andenplads, efter etapen til TV2 ZULU.

”Jeg så ikke om O´Grady sad fremme, jeg prøvede at koncentrere mig om Carlos. Jeg har slet ikke balancen og modet til at blande mig i de der vilde afslutninger. Der skal man være lavet af noget specielt og det må jeg nok indrømme, at det er jeg ikke.”

Den danske rytter kom ellers fint igennem dagens etapen. ”Der var modvind med fine veje det meste af dagen. En meget let etape faktisk. Med en hviledag i morgen er der chance for at vi kommer friske ind til den sidste uge.”

Tilbage til toppen



Kim Andersen: Målet er nu en podieplads


Sportsdirektør hos Team CSC, Kim Andersen, erkender efter gårsdagens 33 km. lange enkeltstart, at det bliver meget svært at få Carlos Sastre øverst på podiet i Madrid.

”Muligheden for samlet sejr er selvfølgelig ikke helt væk, men det bliver meget svært nu. Carlos må prøve at angribe på en af bjergetaperne, og så skal Valverde gå ned,” siger han til B.T og vurderer, at den spanske kaptajn kørte en middelmådig enkeltstart

”Nu er målet en podieplads, hvilket i sig selv kan være svært,” siger Kim Andersen til Ekstra Bladet.

Til gengæld er han ret overbevist om, at Fabian Cancellara havde vundet etapen, hvis han blot havde startet efter David Millar.

Tilbage til toppen



Alejandro Valverde: Bedre end forventet


Med en fjerdeplads på dagens 33 km. lange enkeltstart i Vuelta a Espana, styrkede Alejandro Valverde sin favoritstatus til at tage den samlede sejr i det spanske etapeløb.

”Jeg er meget tilfreds. Det var en vigtig test og det gik bedre end forventet,” sagde Caisse D´Epargne-rytteren efter etapen.

”Dette resultat er et kæmpe ”boost” for min moral og jeg begynder at tælle ned de næste dage med et endnu større håb.”

Forud for enkeltstarten snakkede man både i Team CSC og Astana lejren om at hente tid på Valverde. Men i den sidste ende var det kun Alexandre Vinokourov, der kunne hente bare otte sekunder på førertrøjen.

”Nu er jeg endnu større favorit, men der er stadig noget vej endnu. Jeg overkom en vigtig udfordring, men nu ser vi, hvad der sker i bjergene,” lød det fra Valverde.

Valverde har nu 48 sekunder ned til nærmeste udfordrer, Andrey Kashechkin.

Tilbage til toppen



Feltet.dk: Følg 15. etape fra kl. 13.00


Det ligner sidste oplagte mulighed for et sprinteropgør inden Madrid, og Team Milram vil som sædvanlig tage det store ansvar for at holde det hele samlet ind til afslutningen. På nuværende tidspunkt vil flere af de store sprinternavne være begyndt at falde fra, hvorfor der kan vente nogle overraskelser på stregen.

Bud på vinder: Alessandro Petacchi (Team Milram)
Hold øje med: Danilo Napolitano (Lampre-Fondital)

Tilbage til toppen

DEL
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Mercan Tour Classic Alpes...(1.1) 30/05

Ronde van Limburg(1.1) 29/05

Mercan Tour Classic Alpes...(1.1) 30/05

Giro dell'Appennino(1.1) 02/06

Heylen Vastgoed Heistse Pijl(1.1) 03/06

Critérium du Dauphiné(2.UWT) 04/06-11/06

Women's Tour(2.WWT) 06/06-11/06

Asiatiske mesterskaber(CC) 07/06

Course de la Paix GP Jese...(2.NCUP) 08/06-11/06

Annonce

Annonce

AG2R Citroen Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkea Samsic

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Circus - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jumbo-Visma

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek-Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger