- Erik Zabel: Havde problemer i spurten
- David Millar: På vej mod fordums styrke
- Team CSC: Årets hårdeste etape i morgen
- Janez Brajkovic: Jeg er her for at lære
- Rabobank: Satser kun på etapesejre
- 7. etape: Juryens afgørelser
- Feltet.dk: Følg 8. etape fra 12.30
De korte nyheder opdateres løbendeErik Zabel: Havde problemer i spurten
Ved lørdagens afslutning i Lugo guidede Alessandro Petacchi sin Milram-kollega Erik Zabel frem til mållinjen, men trætte ben var skyld i, at tyskeren umiddelbart før den afsluttende spurt måtte slippe Petacchis hjul og nøjes med en sjetteplads.
”Desværre var afslutningen ikke let. Drengene på Team Milram arbejdede hårdt, og til slut førte Petacchi mig til front, fordi jeg var faldet for langt tilbage. Han lavede et godt stykke arbejde, fordi farten var høj, og han førte mig til de forreste ryttere med bare 300 meter tilbage. Desværre begyndte den afsluttende spurt i samme øjeblik, og jeg var allerede træt,” forklarer Zabel.
Tilbage til toppen
David Millar: På vej mod fordums styrke
Saunier Duvals David Millar tilkendegiver over for Cyclingnews.com, at han er tilfreds med, hvordan han har kørt i Vueltaen indtil nu. Han sig blandt andet positivt bemærket for sine lange seje føringer på de sidste kilometer af tredje etape, hvor han gjorde sit til, at holdkammeraten Francisco José Ventoso kunne spurte etapesejren hjem til det spanske hold.
”Jeg havde det fantastisk i går (torsdag). Det føltes bare så nemt, og jeg bliver bare stærkere og stærkere. Det var sjovt. Jeg jagter ikke formen, men den er der bare, og den bliver bedre og bedre. Jeg kan gøre, hvad jeg vil i øjeblikket, så det er godt,” sagde skotten til Cyclingnews.com.
Selv om Millar klarede de første bjerge over al forventning, enten kunne eller ville han ikke køre lige op med de bedste på fredagens bjergetape. Han forventer dog at gøre en god figur på søndagens etape, men derefter tager han den nok med ro.
”Jeg har ingen interesse i at køre hårdt på hver etape - hvad går jeg efter: top-20? Det interesserer mig ikke. Jeg vil nok tage den sidste halvdel af løbet med ro. Jeg vil ikke slutte Vueltaen træt. Jeg vil være frisk til verdensmesterskaberne. Men min selvtillid er på tilbage, og det er det vigtigste. Jeg kan se, at jeg er stærk, så det er godt… det hjælper meget,” fortæller Millar.
Tilbage til toppen
Team CSC: Årets hårdeste etape i morgen
Ottende etape fra Ponferrada til Lugo bød på ikke på alvorlige udfordringer for klassementsrytterne, og i stedet kunne Alexandre Vinokourov (Astana) tage en velfortjent revanche efter at være blevet hentet kort før mål på gårsdagens etape.
”Der blev kørt vanvittigt stærkt i starten, men tempoet faldt trods alt undervejs, så et udbrud slap af sted. Vi havde ikke noget at gøre i dag og sad i feltet, som vi skulle. I morgen bliver meget afgørende, og jeg vurderer, at det bliver løbets hårdeste etape, så det bliver virkelig spændende at se, hvor langt Carlos kan nå. Som han er kørende i øjeblikket har vi gode muligheder”, sagde Kim Andersen om etapen i morgen, som rummer seks kategoriserede bjerge
Tilbage til toppen
Janez Brajkovic: Jeg er her for at lære
Stortalentet Janez Brajkovic, der kører for Discovery Channel, har i denne Vuelta overrasket alt og alle, og kører dagens etape i førertrøjen efter nogle særdeles fremragende præstationer i de spanske bjerge. Men selv om den 23-årige slovener også er ganske god på en enkeltstart, optræder han meget ydmygt, når det handler om hans muligheder for den samlede sejr.
”Jeg mener stadigvæk, at jeg er en meget ung rytter og ikke særlig erfaren,” siger han til Cyclingnews.com. ”Den sidste etape er to uger væk og i den tid kan mange ting ske. Vi tager en dag ad gangen og ser, hvordan kroppen reagerer. Johan (Bruyneel, red.) har så megen erfaring, og jeg er sikker på, at han vil guide både mig og holdet i den rigtige retning. Jeg stoler på ham 100 procent.”
Brajkovic fortalte også, hvordan han fik sin professionelle kontrakt, og hvad det betyder for ham.
”Jeg begyndte at cykle i 2001 og i 2004 blev jeg U23-verdensmester i enkeltstart, og ved årets afslutning skrev jeg under på en kontrakt med Discovery. Jeg begyndte først halvvejs i 2005, så dette er min første hele sæson hos dem. Indtil videre har det været en fantastisk sæson. Det er en dejlig følelse at arbejde sammen folkene på holdet… det er mere end en drøm,” fortæller sloveneren.
Tilbage til toppen
Rabobank: Satser kun på etapesejre
For et par uger siden så alt rigtig godt ud for Rabobank. Både Menchov og Rasmussen var i god form og klar til at angribe klassementet i Vueltaen. Derudover havde man i Oscar Freire en sikkerhed for gode etapeplaceringer. Men derefter startede diverse nedture. Først måtte Freire melde afbud til løbet og samtidigt blev Rasmussen ramt af sygdom, som ødelagde hele hans optakt til løbet. Efter kun to etaper i bjergene må holdet nu indrømme, at klassementet er kørt, eftersom Rasmussen og Menchov nu er henholdsvis 18 og 14 minutter efter. Så selvom Boogerd gjorde det godt på dagens etape og nu er nummer 20 i den samlede stilling, vil holdet udelukkende gå efter etapesejre.
”Vi vil blive ved med at fokusere på etapesejre. Selvom Boogerd gjorde det godt, vil vi ikke lægge alle vores æg i hans kurv. Hvis han får et fladt hjul på lørdagens etape, vil hele holdet ikke vente på ham, hvilket Boogerd vil være enig i,” udtalte sportsdirektør
Adri van Houwelingen efter gårsdagens etape.
Tilbage til toppen
7. etape: Juryens afgørelser
En del ryttere blev pålagt strafe efter gårsdagens etape. Tre ryttere fik både tidsstraf og en bøde for at modtage pace. Team CSC’s Fabian Cancellara og Iban Mayo fik 10 sekunder tillagt deres tid og fem point fratrukket samt en bøde på 50 CHF. Værre gik det for Serguei Yakovlev, som fik en tidstraf på 30 sekunder, fratrækkelse af 15 point plus en bøde på 150 CHF.
Relax-holdets David George måtte også se sig udsat for juryens misbilligelse. Han fik 30 sekunders tidstraf og en bøde på 50 CHF for at holde fast i en vandflaske i lidt for lang tid. Hans team manager, som holdt i den anden ende af flasken, modtog en bøde på 200 CHF.
Tilbage til toppen
Feltet.dk: Følg 8. etape fra 12.30
Du kan følge 8. etape af Vueltaen direkte på Feltet.dk fra ca. kl. 11:30.
Spil her.Tilbage til toppen