Artiklen fortsætter efter videoen.
- Oscar Pereiro: Er ikke blevet for fin til at arbejde
- Kim Andersen: Forventer mange angreb i morgen
- Egoi Martinez: Denne sejr har jeg længtes efter
- Discovery Channel: Mindes krokodillejæger
- Kurt Asle Arvesen: Mange hang med hovedet
- Thor Hushovd: Træt på fjerdepladsen
- Volodymir Gustov: Løb tør for kræfter
- Team CSC: Der venter en hård etape
- Denis Menchov: Udgået af Vueltaen
- Feltet.dk: Følg 11. etape fra 15.00
De korte nyheder opdateres løbendeOscar Pereiro: Er ikke blevet for fin til at arbejde
Det er set flere gange i cykelhistorien. En hjælperytter vinder en stor sejr, og mener derefter, at han skal være kaptajn. Sådan er det ikke med Oscar Pereiro. Den sandsynlige vinder af årets Tour de France, er ikke blevet for fin til at arbejde for sin kaptajn, Alejandro Valverde.
”Jeg har det godt med det. Det er en indsats, jeg elsker at yde. Vi skal jo ikke glemme, at holdet skrev kontrakt med mig, for at jeg skulle hjælpe Valverde. Derfor ændrer min sejr i Tour de France, eller min anden plads i Touren, ikke på mit syn på at arbejde for andre,” således udtaler Pereiro til den spanske radio station Onda Cero.
Tilbage til toppen
Kim Andersen: Forventer mange angreb i morgen
På de seneste to etaper har udbryderne fået lov at holde til mål. Derfor kan man også vente hård kamp om at komme med i det formentlig afgørende udbrud på morgendagens etape.
”Jeg forventer ikke en rolig dag,” siger Team CSCs sportsdirektør Kim Andersen til csc.com. ”Jeg forventer en masse angreb i starten og derefter vil det måske falde lidt til ro. Jeg er ikke sikker på, at der er nogle sprinterhold tilbage, der ønsker at trække feltet hele dagen.”
Selvom der kun venter en enkelt kategoriseret stigning på etapen så påpeger den danske sportsdirektør, at det ikke bliver en nem etape for rytterne.
”Det er ikke rigtig fladt. Det går mere op og ned hele dagen og jeg tror ikke, at det vil blive nemt overhovedet,” siger Andersen, der kommer med en meget enkel taktik for etapen.
”Vi skal forsøge at få en mand med i udbruddet,” lyder det fra den danske sportsdirektør.
Tilbage til toppen
Egoi Martinez: Denne sejr har jeg længtes efter
“Dette er en sejr, jeg har længtes efter i lang tid. Jeg kan ikke vinde mod de bedste klatre, og sprinterne kontrollere de flade etaper, så der er ikke mange af disse muligheder. Jeg gav alt, hvad jeg havde, og led lige til stregen,” således udtalte Martinez til pressen efter sin flotte sejr på dagens etape. Sejren var den 28-årige Discovery Channel rytters første siden Tour de l'Avenir i 2003.
Martinez var en del af dagens store udbrud, men allerede midtvejs på etapen, valgte han at køre afsted alene, på trods af at gruppen samarbejdede godt, og havde oparbejdet et godt forspring ned til feltet.
”Jeg kørte på Escudo, og jeg troede at enkelte ryttere, ville køre med mig. Men jeg var alene og Johan bad mig om at fortsætte.”
Efter at have været alene længe, kom Landaluze og Gustov op til ham. Efter at have sundet sig lidt bagved dem, rykkede han med 12 kilometer til mål væk fra de to og kørte alene til mål.
”Jeg kørte bare så hurtigt jeg kunne. Jeg fik åbnet et forspring og hørte, at det blev større, så jeg kørte endnu hurtigere. Jeg led mere, end jeg nogensinde har prøvet før, men jeg ville så gerne udnytte denne chance for at vinde.”
”Denne sejr var meget vigtig for holdet. Selv uden Armstrong er vores ambitioner store på dette hold, især med Bruyneel. Han bliver ved med at motivere os til at præstere på højeste niveau.”
I den samlede stilling er Martinez rykket op på en 18. plads, godt 7½ minut efter Valverde. Dermed kan også han bruges i det taktiske spil de kommende etaper.
Tilbage til toppen
Discovery Channel: Mindes krokodillejæger
Discovery Channel rytterne bar i dag sorte armbånd under Vuelta a Espana for at mindes krokodillejægeren Steve Irwin, der mandag døde under en optagelse til en ny serie af tv-programmer.
”Irwin var en stor del af Discovery Channel familien og det vil være rart at vinde en etape og dedikere den til ham og hans familie,” sagde team-manager Johan Bruyneel før dagens etape.
Ønsket blev opfyldt da holdets spanske rytter Egoi Martinez kørte først over stregen på dagens etape. Irwin er blevet kendt for sine til tider næsten vanvittige naturprogrammer, hvor han går helt tæt på nogle af verdens farligste dyr. Mandag gik det så galt, da han under en optagelse om Australiens Great Barrier Reef blev spiddet af en pigrokke i brystet og døde ganske kort efter.
Tilbage til toppen
Kurt Asle Arvesen: Mange hang med hovedet
For anden dag i træk måtte Kurt Asle Arvesen se det afgørende udbrud køre for næsen af ham. ”Jeg var aktiv i starten, men som i går, ramte jeg ikke det rigtige udbrud. Det var en OK dag, selvom det ikke var nemt at sidde med i feltet. Jeg så mange, som hang med hovedet,” skriver Arvesen på sin hjemmeside.
Arvesen har indtil videre haft gode ben i Vueltaen, men efter dagens etape var de lidt tunge. Alligevel ser han frem mod morgendagens etape, som profilmæssigt passer godt til nordmanden.
Tilbage til toppen
Thor Hushovd: Træt på fjerdepladsen
Thor Hushovd havde stor succes på dagens etape, dette på trods af han ikke kunne være med, da etapen skulle afgøres, selvom han var med i dagens lange udbrud. Han fik nemlig scoret hele 18 point til pointkonkurrencen, som han nu fører med hele 54 point ned til Francisco José Ventoso.
”Efter den sidste stigning var jeg helt færdig, og blev ikke restitueret efter den. Jeg sled mig i mål som nummer fire, hvilket jeg er meget tilfreds med efter en hård etape,” udtalte Hushovd til Syklingensverden efter etapen.
Hushovd håber nu, at han kan nå at blive frisk igen inden morgendagens etape, som han forventer, kan ende i en massespurt.
Tilbage til toppen
Volodymir Gustov: Løb tør for kræfter
Volodymir Gustov var med i dagens afgørende udbrud på 11. etape af Vuelta a Espana, men han kunne intet stille da dagens vinder Egoi Martinez satte det afgørende angreb ind med godt 10 km. til mål.
”Volodymir følte sig rigtigt godt kørende, men løb tør for kræfter til sidst. Men det er trods alt bedre at være med, hvor det sker, og så forsøge at køre med om sejren ”sagde Team CSCs sportsdirektør Kim Andersen efter dagens 165 km. lange etape.
”Vi var med fremme, som vi skulle, og det betød samtidig, at der var andre, der tog sig af føringsarbejdet i feltet. Det var vigtigt at få en mand med i udbruddet i dag, og det resulterede også i, at vi rykkede en enkelt plads frem i holdkonkurrencen.”
Tilbage til toppen
Team CSC: Der venter en hård etape
Der venter i dag endnu en hård etape i Vuelta a Espana. Undervejs skal rytterne forcere tre kategoriserede stigninger, heriblandt en kategori 1 stigning, før det går mod målet og lidt fladere terræn i Burgos.
”Det bliver hårdt i morgen, så det vil være en god idé at have én med i udbruddene,” sagde sportsdirektør Kim Andersen efter gårsdagens etape til csc.com. ”De vil kunne hjælpe, hvis nogle af de store ryttere vælger at angribe på stigningen. Derudover er det fladt og der måske masser af vind på det sidste stykke til Burgos. Der kan vi forsøge at vinde etapen.”
Tilbage til toppen
Denis Menchov: Udgået af Vueltaen
Sidste års samlede vinder af Vuelta a Espana er udgået af løbet før dagens 11. etape, det oplyser Rabobank mandskabet hertil morgen. Den russiske rytter er fysisk og psykisk helt ”tom”, angiver holdet som årsag til Menchovs exit.
Tilbage til toppen
Feltet.dk: Følg 11. etape fra 15.00
I dag køres 11. etape af Vueltaen, du kan vanen tro følge etapen her på Feltet.dk.
Vi starter den direkte opdatering kl. 15.00.
Spil her.
Tilbage til toppen