Artiklen fortsætter efter videoen.
Bradley Wiggens er endnu ikke udtaget til Tour de France, men med gårsdagens prolog-sejr i Dauphiné Libéré er det svært at forestille sig, at Cofidis ikke stiller til start med den britiske rytter når det franske etapeløb indledes i London d. 7. juli.
"Før denne sæson kunne jeg ikke regne mig selv blandt favoritterne i London. Det havde jeg ikke resultaterne på
vejen til. Men nu er jeg blandt favoritterne," sagde Bradley Wiggens efter sejren og ser allerede nu frem til Tour de France-prologen.
"Hvis jeg mente at jeg kun ville kunne gøre det nogenlunde i London så ville jeg foretrække ikke at køre og i stedet tage på ferie, men jeg mener at jeg er mit livs bedste form og efter denne sejr kan jeg være langt mere afslappet frem til Touren," lød det fra Wiggens, der også havde tid til at takke holdet.
"Cofidis har været gode til ikke at lægge for meget pres på mig og lade mig træne som jeg ville frem til dette. Her er resultatet!"
Frygter stadig David Millar
Mens Bradley Wiggens viste styrke i Dauphiné Libéré, så skuffede skotten David Millar (Saunier Duval-Prodir) med en 11. plads. Men det overrasker ikke Bradley Wiggens, der stadig regner David Millar som favorit til at tage sejren på Tour-prologen.
"Jeg vidste godt, at han ikke være super i dag fordi han bygger op efter et styrt i Tour de Romandie og han vil være på toppen på Tour-prologen i Londen. Det er der ingen tvivl om," siger Wiggens til Cyclingnews og udpeger David Zabriskie, George Hincapie og Fabian Cancellara som de resterende konkurrenter til at vinde prologen i Tour de France.