Opdateres løbende...
4000 meter holdet nummer 10
Imens det danske banelandshold i øjeblikket er på højdetræningslejr i Sydafrika, så kører reserverne World Cup løbet i Manchester. Det danske 4000 meter landshold bestod af Michael Færk Christensen, Martin Lollesgaard, Daniel Kreutzfeldt og Christian Ranneries, men reserverne havde svært ved at leve optil resultaterne, som 4000 meter holdet har leveret på det senest. De måtte nemlig nøjes med en 10. plads i tiden 4:17.549.
Briterne var flyvende på hjemmebanen og vandt kvalifikationen i 3:59.876 og kører derfor senere finale imod Rusland. Imens Team 100% og
Spanien kører om bronzemedaljen.
Briterne suveræne i finalenI finalen mødte briterne som tidligere nævnt Rusland. I helt suveræn stil vandt briterne med 8 sekunder ned til russerne. Briterne kørte i tiden 4:00.296. Bronzekampen vandt Team 100% foran de spanske ryttere i tiden 4:05.554.
Samlet betyder det, at briterne blev nummer tre samlet i World Cuppen og DAnmark lige præcis røg ud af medaljerne, da de kun fik 1 point til World Cup stillingen med dagens 10. plads.
Chris Hoy og Arnaud Turnant i finalen i sprint
Chris Hoy besejrede i semifinalen franske Mickaël Bourgain sikkert 2-0. Dermed er briten Chris Hoy i finalen. I den anden semifinalen vandt Arnaud Turnant også sikkert over japanske Kiyofumi Nagai.
Dermed mødes Chris Hoy og Arnaud Turnant i finalen, imens Kiyofumi Nagai og Mickaël Bourgain mødes i bronzekampen.
Turnant vandt finalen
I finalen var franske Arnaud Turnant suveræn og vandt sikkert 2-0. Chris Hoy kørte frem i spids i begge løb, men franskmanden udfordrede i begge finalerne og vandt to flotte sejre foran briten, som trods hjemmepublikummet i ryggen ikke kunne svare igen på franskmandens spurter.
Bronzemedaljerne blev vundet af Mickaël Bourgain foran Kiyofumi Nagai. Franskmanden vandt også i to spurter.
Samlet vandt briten Craig Maclean World Cuppen foran Ross Edgar og Gregory Bauge.
Spændene pointløb uden dansk deltagelse
Aftenens finale var desværre uden dansk deltagelse, da det ikke lykkedes Martin Lollesgaard at kvalificere sig i eftermiddagens kvalifikation.
Selv uden dansk deltagelse blev det en meget spændende finale. Hele tiden var der ryttere i angreb, og feltet var flere gange spredt ud over hele den ovale bane.
Med bare 15 omgange til mål lignede det en græsk sejr til Ioannis Tamoridis. Han havde flest point, og så ud til at have kontrol over det. Men så angreb Sergui Klimov sammen med tre andre. Klimov vandt en indlagte spurt, og fik derudover tyve point, da han også fik en omgang. Dermed vandt han løbet suverænt.
I den samlede World Cup gik sejren dog til Mihkail Ignatiev, som på det seneste har vist storform på landevejen med to flotte sejre. Dette var dog også årsagen til, at Ignatiev ikke var med i Manchester, men hans føring var så stor, at han ikke kunne indhentes.
Resultat af Pointløbet
1. Sergui Klimov – 77 points
2. Ioannis Tamoridis – 56
3. Juan Esteban Curuchet – 50
4. Rafal Ratajczyk – 49
5.
Andy Flickinger – 48
6. Dominique Cornu – 48
7. Kazahiro Mori - 45
8. Michael Creed – 45
9. Roger Kluge – 44
10. Kam Po Wong - 43
Slutsilling i World Cuppen
1. Mikhail Ignatiev - 24 points
2. Vasili Kiryienka -18
3. Ioannis Tamouridis - 15
4. Sergui Klimov – 12
5. Cameron Meyer – 12