Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Der var optræk til et rigtig godt Vuelta a España for Mads Würtz Schmidt sidste år, men et styrt spolerede de gode forberedelser.
Annonce
Mads Würtz Schmidt (Israel - Premier Tech) havde aldrig været stærkere i karrieren, før han måtte udgå af sidste års Vuelta a España efter et styrt.
Det fortæller danskeren til Feltet.dk.
På 5. etape af Vuelta a España sidste år var Mads Würtz Schmidt involveret i et styrt, men han kom på cyklen igen og gennemførte etapen.
Næste dag gennemførte den 27-årige dansker også 6. etape, hvor han kom sidst i mål med smerter i kroppen, men på 7. etape måtte han udgå af den spanske Grand Tour.
Var det din oplevelse, at du var stærkere end nogensinde før i Vueltaen sidste år?
”Ja, det var det,” siger Mads Würtz Schmidt med overbevisning i stemmen.
”Jeg havde trænet rigtig hårdt i løbet af juni for at komme til Touren, og det kom jeg så ikke. Derefter fik jeg samlet mig selv og kom på en højdetræningslejr. Jeg var i flyvende form til Vueltaen, og jeg stillede til start med en etapesejr som mål. Det var mega uheldigt, at jeg styrtede, fordi jeg tror virkelig på, at jeg kunne have lavet noget stort i Vueltaen.”
Efter Vuelta a España kom Mads Würtz Schmidt tilbage i det belgiske etapeløb Benelux Tour. Her kørte han sig til en samlet 16. plads.
Læs også: Würtz med ny cykel: Øger fokus på enkeltstart i år
Træningslejr og 2022
Nu gælder det en ny sæson for Mads Würtz Schmidt på cykelsportens øverste niveau.
Danskeren og resten af mandskabet på Israel - Premier Tech har brugt de seneste uger på træningslejr lidt udenfor Girona, og formen er god.
”Jeg synes, det er gået rigtig fint, og jeg har kørt nogle gode tal. I løbet af vinteren har jeg sat nye personlige rekorder på forskellige tider og bjerge. Generelt synes jeg, at jeg er blevet stærkere. Jeg har fået lagt et nyt lag på mit niveau, og der er god bund i trådet, når jeg er ude at træne,” lyder det fra Mads Würtz Schmidt.
Randrusianeren begynder sin sæson i det franske endagsløb GP de Marseille La Marseillaise, der løber af stablen på søndag.
Men det er ikke endagsløbene, der har højeste prioritet i 2022.
”Det bliver mest etapeløb for mit vedkommende i 2022. Det er dét, som jeg gerne vil begynde at satse lidt på. Det er etapeløb med en kort enkeltstart og lidt kuperet terræn, men også store etapeløb hvor der er fokus på klassement med Fuglsang eller Woods.”
Mads Würtz Schmidt skal blandt andet køre de franske etapeløb Etoile de Besseges og Tour de la Provence samt et nyt spansk etapeløb ved navn Gran Camiño i februar.
Sidste år blev Mads Würtz Schmidt dansk mester i landevejscykling ved DM i Give foran Frederik Wandahl (BORA-hansgrohe og Mathias Norsgaard (Movistar). Foto: Feltet.dk
I sine første to år på Israel - Premier Tech har Mads Würtz Schmidt været den eneste dansker på holdet, men det bliver der lavet om på i år.
Jakob Fuglsang er kommet ind på holdet, efter han har kørt på Astana i en lang årrække. Den 36-årige dansker har skrevet under på en kontrakt frem til 2024.
Og Mads Würtz Schmidt er begejstret over Jakob Fuglsangs ankomst, og den danske kollega har allerede sat sit aftryk på træningslejren.
”Jeg kan godt fornemme, at han (Fuglsang, red.) er godt kørende. Det kan jeg også høre fra de andre. Ham og Mike (Michael Woods, red.) ligger og presser hinanden og køre stærkt. Det virker til, at der er andre rytter i deres træningsgruppe, som er trætte,” fortæller Mads Würtz Schmidt med henvisning til, at Fuglsang og Woods kører i en anden træningsgruppe end ham selv på grund af coronarestriktioner.
Den 27-årige dansker har kontraktudløb med Israel - Premier Tech efter denne sæson.
Annonce
Annonce
EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04
EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04
Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04
Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04
Giro della Romagna(1.1) 21/04
Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04
Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04
Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce
Tilbage til Catalonien: Vuelta-start i millionby i 2023
Andreas Kron om dansk Tour-start: Ikke mit fokus lige nu
Würtz med ny cykel: Øger fokus på enkeltstart i år
Nicki Sørensen om Froome: Der skal være fremgang
Gennemsnitsalderen på WorldTour-holdene varierer: Får det betydning?