Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Efter to sæsoner hos UAE Team Emirates er Adam Yates nu klar til at prøve kræfter med klassementet i Giro d’Italia til næste år.
Annonce
Adam Yates vandt både Schweiz Rundt og Tour of Oman i denne sæson, så briten har bevist, at han er i stand til at vinde etapeløb. Den 32-årige UAE-rytter har dog mest ageret løjtnant i sine to sæsoner hos det arabiske mandskab. Det ser dog ud til at skulle ændre sig i sæsonen 2025.
Tadej Pogacar skal ikke køre Giro d’Italia i næste sæson, og den mulighed vil Adam Yates gerne udnytte.
”Jeg vil gerne køre mine egne chancer i Giroen. Jeg spurgte Matxin (Fernandez, sportsdirektør hos UAE, red.), om jeg måtte køre efter klassementet en gang til, for jeg har kun prøvet det én gang i min karriere,” afslørede Yates til pressen under UAE’s træningslejr i Benidorm i Spanien.
Hvilket løb Adam Yates helt præcist refererer til, uddyber briten ikke. Med stor sandsynlighed henviser Yates dog til 2016-udgaven af Tour de France, hvor han kørte sig til en fjerdeplads.
Helt uvant er den britiske bjergrytter ikke med at køre topplaceringer hjem i Grand Tours. I 2016 endte Yates lige uden for podiet i Tour de France, da han sikrede sig en fjerdeplads, mens han kørte for Jayco AlUla (dengang Orica-BikeExchange, red.).
Samme placering fik briten ved 2021-udgaven af Vuelta a España som INEOS Grenadiers-rytter. Briten fra Bury formåede dog i 2023 at sikre sig sin hidtil eneste podieplacering i en Grand Tour, da Yates snuppede den nederste plads på podieskamlen i Tour de France. Det var en udgave, hvor Jonas Vingegaard tog sejren, mens UAE-holdkammeraten Tadej Pogacar endte som toer.
Yates har præsteret formidabelt i sin tid hos det arabiske mandskab, og det er da også en faktor, Yates mener spiller ind i hans ambition om en Giro-sejr.
”Jeg har kørt på et højt niveau de seneste to sæsoner, og jeg sagde til ham (Matxin Fernandez, red.): Jeg ved ikke, hvor mange år jeg kan fortsætte på dette niveau, så jeg er nødt til at se, hvad jeg kan drive det til,” uddyber Adam Yates.
Adam Yates skal dog lige have clearet de høje ambitioner med resten af sit hold. For selvom holdets absolutte stjerne, Tadej Pogacar, ikke skal køre Giroen, sender det arabiske mandskab dog flere klatrestærke ryttere til det italienske Grand Tour-løb. Udover Yates skal det unge stjernefrø Juan Ayuso også køre Giro d’Italia.
Hvem af Yates og Ayuso der får lov at køre efter klassementet, må vi vente på at få svar på. Noget, man ikke behøver at vente på, er derimod en oversigt over, hvilke Grand Tours de store stjerner skal køre. Sådan én kan du nemlig finde her.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Bahrain Victorious |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Red Bull - BORA - hansgrohe |
Soudal - Quick Step |
Team Jayco AlUla |
Team Picnic PostNL |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
XDS Astana Team |
Annonce
Ambitiøs Ayuso: Jeg bliver nødt til at være bedre end ham
UCI advarede - Nu melder UAE-chef ud om kontroversiel metode
Yates, Almeida, Ayuso - Sådan fordeler UAE stjernerne til de tre Grand Tours
Medie: UAE Team Emirates får nyt navn og tøj
Johansen sætter flere ord på UAE-skifte