Med nu to WorldTour-sejre ud af lige så mange mulige har FDJ´s kvinder fået en forrygende sæsonstart.
Loes Adegeest (FDJ) tog karrierens klart største sejr på landevejen, da hun tidlig lørdag morgen dansk tid besejrede hjemmebanefavoritten Amanda Spratt (Trek-Segafredo) i en direkte duel ved WorldTour-løbet Cadel Evans Great Ocean Road Race.
Efter 140 kuperede kilometer nåede hollænderen og australieren stregen fire sekunder før et forfølgerfelt, hvis tætte spurt blev vundet af en anden hollænder Nina Buijsman (Human Powered Health).
Oppe foran var der mindre tvivl. Adegeest åbnede spurten, og selvom Spratt kom ind i sin rivals slipstrøm, var hun aldrig tæt på at gå forbi.
26-årige Adegeest havde før 2022 blot kørt et enkelt år på UCI-niveau, da hun i februar blev verdensmester i e-cykling. Dernæst fulgte en ganske succesfuld landevejssæson med flere topplaceringer i mindre løb, hvilket fik FDJ til at give hende chancen på WorldTouren.
Det har altså allerede nu kastet stor succes af sig.
Spratt, der også sluttede toer i Tour Down Under, kan dog trøste sig med at have den pink førertrøje med i bagagen til Europa. Hun fører nu WorldTour-stillingen foran vinderen af etapeløbet, Grace Brown (FDJ).
Der var ingen danskere til start hos kvinderne. Herrernes løb køres natten til søndag.
Løbsreferat
Keely Bennett (Bridgelane) og Sophie Edwards (ARA Skip Capital Sunshine Coast) formede løbets første udbrud. Det var dog hentet mere end 70 kilometer fra mål, hvorefter Trek-Segafredo forgæves forsøgte at splitte feltet.
I stedet kom Alisha Wells (ARA Skip Capital Sunshine Coast) afsted, og hun fik senere selskab af Kerry Jonker (Coop - Hitec Products). Duoen holdt, indtil der resterede 30 kilometer. Trek-Segafredo og FDJ efterlod dem ingen chance.
På Challambra-stigningen (810 m á 9,8 %) slap ni ryttere afsted, men da Brown og Alexandra Manly (Jayco) havde misset gruppen, fik FDJ og Jayco lukket det ned på de følgende kilometer. På dette tidspunkt resterede godt 17 kilometer. 29 ryttere var fortsat med i feltet.
På sidste gang op ad Challambra kørte Manly tidligt, men hun blev kørt kontra på af Nikola Noskova (Zaaf Cycling), Spratt og Adegeest. Mod toppen trak de to sidstnævnte væk fra tjekken.
Rachel Neylan (Uni-SA), Clarie Steels (Israel), Georgia Williams (EF) og en passiv Brodie Chapman (Trek) jagtede 12 sekunder bagude, mens Spratt forsøgte at slippe af med den på papiret hurtigere Adegeest. På nedkørslen mod mål blev de fire forfølgere fanget af en større gruppe, men det gjorde de to forreste ikke.
Kølige Adegeest blev i Spratts hjul, indtil hun med 150 meter igen gik forbi og holdt spidsen hele vejen til mål.
Annonce
Annonce
Gent-Wevelgem(1.WWT) 26/03
Volta Ciclista a Catalunya(2.UWT) 20/03-26/03
E3 Saxo Bank Classic(1.UWT) 24/03
Gent-Wevelgem(1.UWT) 26/03
La Roue Tourangelle Centr...(1.1) 26/03
Settimana Coppi e Bartali(2.1) 21/03-25/03
Gent-Wevelgem(1.WWT) 26/03
Gent-Wevelgem(1.UWT) 26/03
La Roue Tourangelle Centr...(1.1) 26/03
Dwars door Vlaanderen(1.UWT) 29/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 31/03
Volta Limburg Classic(1.1) 01/04
Tour of Thailand(2.1) 01/04-06/04
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 02/04
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 02/04
Itzulia Basque Country(2.UWT) 03/04-08/04
Annonce
Annonce
AG2R Citroen Team |
Alpecin-Deceuninck |
Arkea Samsic |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Circus - Wanty |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM |
Team Jayco AlUla |
Team Jumbo-Visma |
Trek-Segafredo |
UAE Team Emirates |
Annonce
Optakt: Cadel Evans Great Ocean Road Race
Vildt design: Se Uttrups speciallakerede cykel
Ændring på cyklen hjalp FDJ-stjerne til sejr
Feltet Femme: Uttrup har taget det store skridt