• Nedsat pris

Piraten, Kannibalen og de andre landevejsrøvere

229,00 kr.
183,20 kr. Spar 20%
Inkl. moms

POPULÆR CYKELBOG FOR HELE FAMILIEN

“Piraten, Kannibalen og de andre landevejsrøvere” er en skæv og anderledes cykelbog, der blandt andet er blev kaldt for cykelsportens svar på børnebiblen. Forfatteren bag den anmelderroste bog fortæller her om ideen med at skrive om cykelsportens største legender i et sprog, der rammer både børn og voksne.

 

Antal
PÅ LAGER

  • Sikkerhedspolitik:
Alle transaktioner sendes via en kryperet betalingsgateway. Sikkerhedspolitik: Alle transaktioner sendes via en kryperet betalingsgateway.
  • Leveringspolitik: 1-2 hverdage i Danmark, såfremt varen er på lager. Leveringspolitik: 1-2 hverdage i Danmark, såfremt varen er på lager.

Køb efterfølgeren "Den gale slagter og andre danske cykelhistorier" her

Cykelsporten er fuld af drabelige dueller, store sejre og svidende nederlag, banditter og børster, skurke og helte. På den måde har sporten alt det, som gode og medrivende historier, skal have: Drama, farver og følelser. Det ved alle de mange mænd og efterhånden også kvinder, der i løbet af sommeren kommer til at sidde klistret foran skærmen, når Fuglsang, Thomas, Bernal og alle de andre kæmper om den gule trøje på de franske landeveje. Men hvad med børnene, når de voksne forsvinder i cyklingens verden. Forstår de, hvad det hele handler om?

“Ideen med min bog er ganske enkelt at give cykelglade fædre - og for den sags skyld mødre - mulighed for at dele glæden ved cykling med deres børn. At give dem mulighed for at sætte sig ned sammen og læse om de store legender og nogle af deres største sejre,” forklarer forfatter Jakob Staalby.

Hans bog “Piraten, Kannibalen og de andre landevejsrøvere” udkom sidste år og fik usædvanligt gode anmeldelse med på vejen. Feltet.dk's Daniel Laursen kaldte den for cykelsportens svar på børnebiblen og skrev bl.a.:

“Piraten, Kannibalen og De Andre Landevejsrøvere er fortalt på en fantastisk, fabulerende facon […] Den introducerer sit publikum for den store mytologi, cykelsporten rummer. Det er de helt store historietangenter, der spilles på, og bogen kæler for cykelromantikernes kærlighed. [Det] er børnebogen, jeg ikke vidste, jeg manglede.”

“Det var da skønt at få så flotte anmeldelser,” fortæller Jakob Staalby. “At få fem funklende hjerter af Politikens litteraturanmelder var stort og skønt, men de bedste anmeldelser er dem, jeg har fået af begejstrede børn og deres forældre. Når folk kommer til mig og fortæller om hvordan, de er forsvundet ind i historierne sammen med deres børn, så bliver jeg helt og aldeles lykkelig.”

Bogen indeholer ni fortællinger om nogle af sportens største navne: Vi møder Fausto Coppi, Fabian Cancellara, Marco Pantani, Eddie Merckx og mange flere, når de brager henover bumlede brosten eller kører på lange, ensomme togter henover de højsteste tinder.

“Historierne bygger på virkelige begivenheder, men jeg har blandet en en del fiktive elementer ind. I historien om Alberto Contadors sejr på Fuente Dé sidder der fx en engel og en djævel på hans skuldre og skændes om, hvorvidt han skal angribe eller ej. Det giver mere liv og nærvær i fortællingerne og er en sjov og anderledes måde at fortælle om de mere komplicerede strategiske overvejelser i et cykelløb.

Bogen har fået stor ros at give pædagogisk og medrivende indføring cykelsportens komplekse verden. Udover de hæsblæsende historier indeholder den også et lille leksikon med forklaringer af de mange forskellige begreber, løb, trøjer og ryttertyper, som cykelsporten. Selv cykelsportens mørke sider, dopingen og dødsfaldene, bliver forklaret i bogen.