La Corsa Rosa

Det kan godt være, at Tour de France er verdens førende cykelløb, men lige i baghjulet på det befinder Giro d’Italia sig, og det indtager efter manges mening førstepladsen, når det kommer til den største dramatik, de vanskeligste etaper, de vildeste bjerge, det dårligste vejr, de flotteste ruter, de smukkeste kyssepiger og de skøreste fans, og løbet er uden tvivl det mest uforudsigelige af de tre store Grand Tours: Touren, Vueltaen og Giroen.

For første gang på dansk stifter læserne bekendtskab med Giro d’Italia, og det er i selskab med superstjerner som Binda, Coppi, Bartali, Koblet, Anquetil, Gimondi, Merckx, Hinault, Saronni, Moser, Indurain, Pantani, Contador og Nibali, som alle har malet vejene i Støvlelandet lyserøde med den store, brede pensel.

Og det er maling, der aldrig kan vaskes bort.

W IL GIRO! – GIROEN LEVE!

Uddrag af bogen

På denne dag, der bød på alskens modbydelige vejrlig, lukkede Merckx først, på trods af en punktering, personligt et hul på 10 minutter til en udbrydergruppe, for derefter, i snestorm, at køre solo til toppen af det legendariske bjerg kun iført en kasket, bukser, sin kortærmede Maglia La Maglia Iridata – (italiensk for VM/regnbuetrøjen) og sorte handsker.

Det var en fuldstændig forkommen verdensmester, der kom i mål, og han har senere udtalt, at Lavaredo var den største udfordring i hans liv – ”La più grande fatica della mia via.” Nogle vil måske mene, at Mont Ventoux-etapen i Tour de France i 1970, hvor han kollapsede på målstregen, var større. Men uanset hvad, så vidste størstedelen af hans konkurrenter fra og med Lavaredo-etapen, at de fremover skulle være glade for bare at blive nummer to.