casual
Jeg var heller ikke videre "heldig" med mit bikefit, forstået som at jeg efterfølgende har lavet en del ændringer.
Det værste var nok at jeg grundet min vægt og bredde siddeben har ledt længe efter en sadel jeg kunne holde ud mere end 25 km. Bikefitteren mente ikke at jeg sad så godt på den sadel jeg anvendte dengang (som egentlig var ok), så jeg fik ordineret en ny på stedet (det var hos en forhandler), og den sad jeg angiveligt meget bedre på, og bikefitteren var sikker på at jeg det ville hjælpe også på lang sigt. Mine tidligere problemer vendte dog tilbage (føles som om man bliver splittet op langs ryggen), sammen med et nyt, så det var spildte 1.200 kr. for sadlen.
Klamperne blev også justeret, men efterfølgende har jeg så købt nye sko, så klamperne sidder "kun" nogenlunde samme sted, hvilket dog også lader til at være fint. Men jeg havde så heller ingen problemer inden.
Men som O.Simonsen er inde på, så giver det mening hvis man har kropslige problemer. Jeg lærte dog et par ting ifm. mit bikefit, så helt spildt var det ikke, og det har også lært mig at sådan en som jeg nok ikke har brug for at den sidste millimeter sidder præcist. Jeg fik også ordineret indlæg, og det anvender jeg så når jeg køber nye indlæg, så ved jeg hvilken arch jeg skal have.