brasch Alle tommelfingerregler skal vel tages med et gran salt. Og i det her tilfælde er det mest bare en personlig tommelfingerregel, men den optræder ikke desto mindre i mange dopingdebatter. Måske især fordi den kan bruges i forhold til ryttere i Chris Horner-kategorien. Men også den anden vej rundt, fordi man kan sammenholde de aktuelle danske succes'er med de pågældende rytteres store sejre i ungdomsrækkerne og konstatere, at der er en fin sammenhæng. Reglen er i øvrigt beslægtet med blodpaskonceptet, som jo sådan set også er beregnet til at fange dem, som pludselig vil tage et stort fysiologisk spring.
Jeg synes faktisk, at man samtidig kan bruge princippet i et større perspektiv, nemlig i forhold til nationer, der på kort tid bliver repræsenteret i sporten med en masse topryttere. Her er Slovenien et eksempel. Det samme ville gælde, hvis Marokko eller Grækenland med ét drønede ind på verdensscenen. Selvfølgelig kan der dukke reelle, gudsbenådede talenter op i knap så traditionsrige cykellande. Eksempelvis Slovakiet - jeg er sådan set glad for, at Slovakiet ikke er kommet farende med en stime stjerner i kølvandet på Sagan.
Det siger sig selv, at man ikke kan dømme ryttere eller noget i den dur på baggrund af betragtninger som ovenstående.