Siden etableringen af Tour of Qatar i starten af dette århundrede er cykelsporten blomstret op i Mellemøsten, og listen af store, pengestærke løb er bare blevet længere og længere. Det var indlysende, at det blot var et spørgsmål om tid, inden det første af disse ville blive en del af WorldTouren, men ganske overraskende blev det det nyeste skud på stammen, Abu Dhabi Tour, der i 2017 og 2018 fik æren af som det første at blive indlemmet i det fine selskab. Sidste år tog de ambitiøse arrangører så et væsentligt yderligere skridt i jagten på at etablere et rigtigt storløb, da Dubai Tour og Abu Dhabi Tour fusionerede til UAE Tour, der efter en succesrig debut også i år over syv dage vil byde på det bedste af det, vi kender fra de to forgængere, og med sin stærke kapital i ryggen atter har tiltrukket en sand stjerneparade til det, der som WorldTourens andet etapeløb nu er Mellemøstens absolutte cykelstolthed.
Læs artiklen her https://www.feltet.dk/nyheder/optakt_uae_tour_2020/