Hejsa,
Jeg fik en hjernerystelse for en måneds tid siden takket være en bilist der ikke overholdte sin vigepligt - jeg var på min racer - og jeg døjer stadig med diverse symptomer (kvalme/hovedpine - bl.a. ved udendørs cykling, særligt ifm. ujævn asfalt).
Min læge siger at cardiotræning kan hjælpe til med at man hurtigere "kommer over" hjernerystelsen. I den forbindelse har jeg overvejet om en hjemmetræner måske kunne være en mulighed - så kan jeg cykle indenfor uden bump fra ujævn asfalt osv.
Imidlertid har jeg aldrig brugt en hjemmetræner før og har et par spørgsmål som jeg håber I kan svare på.
1) Hvor "sikre" og stabile er sådan nogle hjemmetrænere? Det skal jo helst ikke være noget med at jeg ender med at tilte for så at slå hovedet igen.
2) Kan I komme med nogle konkrete anbefalinger til hjemmetrænere, som jeg kunne overveje at købe?
Jeg har selv kigget lidt på https://m.bikester.dk/feedback-sports-omnium-ipr-110-rulletraener-inkl-taske-rod-972974.html?cid=21_1-1_9_2507_972974_435666712720_pla&ef_id=EAIaIQobChMIl_DTp_Ln6QIVCMqyCh0t0ggVEAQYASABEgKYBvD_BwE&ev_chn=shop&gclid=EAIaIQobChMIl_DTp_Ln6QIVCMqyCh0t0ggVEAQYASABEgKYBvD_BwE&fbclid=IwAR0YZvunfDXAtv_c5w13afRD_K8S3CYVNkNc506PeZuvbFWcajK9iCda62s , men jeg kunne godt være lidt nervøs for om man kunne risikere at baghjulet kommer for langt til højre eller venstre således at man falder udover "rullerne" og potentielt vælter.
Som udgangspunkt har jeg ikke rigtig brug for en smart "digital" hjemmetræner med bluetooth osv. - analog er fint. Det skal bare være noget der tillader sikker cardiotræning.
Min racer er i øvrigt blevet fikset hos mekanikeren efter ulykken, så den skulle være "fit for fight" igen.