Da jeg startede med at cykle landevej solgte min cykelhandler mig en MTB lygte, og jeg vidste ikke bedre... Monteringen var på styret, ikke hjelmen. Den lyste meget op omkring mig, men ikke så meget fremad. Jeg fik også en klage fra en bilist.
Forholdsvis hurtigt gik jeg så over til Trelock LS950 som er en long-beam lygte. Med 2 på styret kan jeg oplyse en smal kegle der rækker måske 15-20 meter fra forhjul og fremad, længere hvis jeg ønskede men jeg cykler ikke så hurtigt, så hellere et solidt lys (formålet er at kunne se eventuelle huller o.l.). Selv med disse reagerer bilister på pæn afstand ved at blænde ned for det lange lys, fordi de kan se mig, hvilket altid var et problem dengang man kun kørte med dynamo, det lys kom jo ingen steder. Men går der en i rabatten lidt væk fra vejbanen har jeg svært ved at se vedkommende, så lyset er meget fokuseret.
Jeg har også noteret mig at elcykler har et forholdsvis kraftigt lys der "bløder" til siderne, og videoen viser det vel fint.