Isoleret set er en 3. plads og et podium i Baskerlandet Rundt et flot resultat for Skjelmose. Men i betragtning af at de tre største favoritter styrtede og udgik, havde jeg måske håbet på mere. Surt at han lige mistede andenpladsen med 1 sekund. Jeg forstod ikke, at Soler absolut behøvede spurte. Hvad fik han ud af det? Han havde ikke lavet en skid (NATURLIGVIS, fordi han havde Ayuso fremme). Men for ham selv gjorde det vel ingen forskel om han blev nr. 3 eller 4 på etapen. Men måske er han gode venner med Rodriguez, siden det var så vigtigt for ham at holde Skjelmose væk fra andenpladsen...
Jeg forstår godt, at Skjelmose var lidt irriteret på Soler. Først fik Rodriquez foræret etapesejren af Ayuso, hvorefter Soler alligevel syntes, at det var vigtigt at spurte mod Skjelmose. Fjollet. For det burde vel være en slags uskreven regel, at hvis man intet har at køre for og ikke laver noget som helst, at man så lader ham, som HAR noget at køre for og har trukket én i en halv time, vinde spurten. Især når ens kaptajn netop har foræret Skjelmoses´konkurrent om 2. pladsen, Rodriquez, gratis bonussekunder ved at lade ham vinde etapen.
Vi fik alt i alt bekræftet, at Skjelmose er rigtigt stærk i disse en-uges etapeløb. Men at han også typisk lige mangler et par procenter sidst i sådanne løb. Derfor tror jeg stadig, at det måske er for tidligt for ham at køre om en Top 5 i en Grand Tour. Der fornemmer jeg, at han måske lige mangler lidt endnu.