Forud for 2018-sæsonen tabte arrangørerne af det klassiske forberedelsesløb til Flandern Rundt, 3 Dage ved Panne, kampen til den magtfulde rival Flanders Classic og var derfor blevet tvunget til at flytte det traditionsrige løb fra den klassiske placering i ugen inden det belgiske monument til onsdagen efter Milano-Sanremo. Samtidig blev løbet reduceret til et endagsløb, men lidt oprejsning har man fået ved nu at være blevet en del af WorldTouren. Dermed vil det nu for sjette gang være løbet i De Panne, der skyder den flamske cykeluge i gang på en rute, som lægger op til, at sprinterne kan få en første chance, inden de hårde drenge tager over i de store løb fra og med fredag - hvis altså ikke vinden raser, som den gjorde i de højdramatiske 2020- og 2023-udgaver.
Læs artiklen her https://www.feltet.dk/nyheder/optakt_classic_brugge-de_panne_2024/