Optakt: Classic Brugge-De Panne

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Løbets rolle og historie

Den Flamske Cykeluge handler stort set kun om endagsløb, men én begivenhed har brudt trenden. 3 Dage ved Panne har benyttet mange af de samme veje, som findes i klassikerne, og tilbudt den samme type cykelløb, men det har været den eneste begivenhed i serien, der har varet mere end én dag.

Løbet arrangeredes oprindeligt af den lokale cykelklub i den lille kystby De Panne og blev første gang afholdt i 1977. Med 1978-udgaven som eneste undtagelse blev det altid afholdt i ugen op til Flandern Rundt, og det gjorde det hurtigt til en populær begivenhed. Det tilbød tre dage med kvalitetscykelløb, der gjorde det muligt at holde gang i benene forud for De Ronde, og derfor var det altid et oplagt valg for klassikerspecialisterne. De kørte ikke altid for at vinde, men arrangørerne kunne ofte byde et meget stærkt felt velkommen til deres begivenhed.

Læs også

Optakt: 4. etape af Tour de Romandie

Dette forhold afspejles i vinderlisten. Sean Kelly vandt allerede i 1980, og selvom løbet blev domineret af belgiere og hollændere i 1980erne, er det nu blevet meget mere internationalt. Klassikerstjerner som Michele Bartoli, Johan Museeuw, Peter Van Petegem, Nico Mattan, George Hincapie, Stijn Devolder, Leif Hoste, Alessandro Ballan og Alexander Kristoff har alle løbet på deres generalieblad, men den dominerende rytter er Eric Vanderaerden, der vandt fem gange sidst i 80erne og først i 90erne.

I 10erne ændrede forholdene sig imidlertid en anelse for det daværende 2.HC-løb, der har været et af de mest omdiskuterede på kalenderen. Stor nervøsitet, smalle veje og trafikchikaner gjorde det ofte til lidt af et styrtplaget mareridt, og ingen kunne tillade sig at smide måneders forberedelse væk på grund af et dumt styrt i De Panne. Derfor foretrak mange ikke at tage unødvendige risici så tæt på deres store sæsonmål, og således ændrede løbets rolle sig.

Tidligere blev det ofte vundet af en af Flandern-favoritterne, men i nyere tid var de enten fraværende eller foretrak ikke at tage risici. Det gjorde dog ikke løbet mindre underholdende, da det således i stedet var et decideret mål for andre ryttere. Med to flade etaper tiltrak det altid et af de bedste sprinterfelter, man overhovedet så i løbet af en sæson, mens enkeltstartsspecialisterne samtidig fik en sjælden chance for at vinde et etapeløb uden at skulle overleve store stigninger.

Alt dette blev imidlertid ændret fra og med 2018. Den magtfulde arrangørorganisation Flanders Classic, der står bag alle de store flamske klassikere med undtagelse af Kuurne-Bruxelles-Kuurne og E3 Harelbeke, havde længe haft planer om at udvikle det mindre Dwars door Vlaanderen, der traditionelt har skudt Den Flamske Cykeluge i gang onsdagen efter Milano-Sanremo, til en rigtig klassiker, og de tog i 2017 et stort skridt, da det blev en del af WorldTouren. De måtte dog hurtigt indse, at det aldrig ville lykkes at tiltrække alle de store stjerner, der i disse tider har et tætpakket program med Milano-Sanremo om lørdagen, E3 den følgende fredag og Gent-Wevelgem bare to dage senere.

Derfor så de sig lune på den kalenderplacering, som 3 Dage ved Panne altid har haft for sig selv. I efteråret meldte de ud, at den nu var deres, og at det historiske etapeløb måtte finde et andet tidspunkt til deres begivenhed. Naturligvis affødte det en skarp reaktion fra den lille cykelklub i De Panne, der i mange år havde været i stand til at afvikle et af sportens historiske etapeløb, men i kampen mod giganterne fra Flanders Classic var de chanceløse. UCI valgte lynhurtigt side, og derfor måtte De Panne-folkene give sig.

Løsningen blev totalt at forandre et af sportens klassiske løb, og det gør helt sikkert ondt på mangen en cykelnostalgiker. Det var klart, at det ville være helt umuligt at fastholde tredagesformatet på den nye placering, der var overtaget efter Dwars door Vlaanderen, idet det ville betyde, at løbet startede bare tre dage efter Milano-Sanremo og sluttede dagen inden E3. Derfor havde arrangørerne intet andet valg end at reducere deres begivenhed til et endagsløb. Samtidig lavede man en aftale med byen Brugge om at stå for starten, og derfor blev løbet omdøbt til Driedaagse Brugge-De Panne, selvom det altså nu afvikles over bare én dag. I 2021 tog man dog konsekvensen af den nye identitet og gav løbet det mere passende navn Classic Brugge-De Panne.

Som kompensation for degraderingen gav UCI i 2019 løbet en betydelig oprejsning ved i stort set ubemærkethed at gøre det til en del af WorldTour-kalenderen, hvilket formentlig er en del af forklaringen på, at man til den udgave så hele 13 af de 18 WorldTour-hold på startstregen i Brugge. I 2020 og 2021 nåede man helt op på 17 af de 19 bedste hold, mens man i 2022 og 2023, hvor der kun var 18 WorldTour-hold, kunne præsentere 16 af slagsen. I 2024 falder man dog ned til 15 hold, da Ineos og Ag2r, som har tradition for at skippe det, denne gang får selskab af Visma.

Med et nyt format har arrangørerne også skullet finde en ny identitet. Tidligere havde man to relativt flade sprinteretaper med mål i området omkring De Panne, en enkeltstart i byen samt en kuperet etape i hjertet af De Flamske Ardenner. Da løbet naturligvis skal slutte i sin hjemby, der ved kysten ligger langt fra stigningerne i en helt flad del af Belgien, er det klart, at man ikke har kunnet sammensætte en typisk flamsk klassiker med en sværhedsgrad som E3 og Flandern Rundt eller som kongeetapen i det gamle etapeløb.

Resultatet blev i første omgang en rute, der fra starten i Brugge førte feltet ned til de klassiske Gent-Wevelgem-stigninger, inden et langt fladt stykke ledte ud til kysten, hvor løbet afsluttedes med omgange på en flad rundstrækning i De Panne, og således var der tale om en næsten tro kopi af 2. etape i etapeløbet. Det stod dog hurtigt klart, at bakkerne med denne placering næppe ville kunne ryste et WorldTour-felt, og derfor droppede man i 2020 den ide. I stedet markedsføres løbet nu som et potentielt sidevindsdrama på en helt flad rute, og 2020-sæsonens gigantiske sidevindsræs levede i den grad op til det prædikat - et sidevindsræs, der blev gentaget i 2023.

Læs også

Oversigten over en travl cykellørdag

Det kræver dog særligt vejr, og mest er der lagt op til, at sporten har fået et nyt sprinterløb, og den løsning synes ikke at være helt dum. Som sagt kæmpede Dwars door Vlaanderen med at tiltrække de store klassikerstjerner, og det vil naturligvis heller ikke kunne lade sig gøre for det nye løb. De knap så hårdføre sprintere, der altid har elsket løbet i De Panne, burde imidlertid kunne finde plads i kalenderen i en tid, hvor de kun kan gøre sig gældende i Scheldeprijs og måske i Milano-Sanremo og Gent-Wevelgem. Håbet er derfor, at løbet kan fortsætte med at tiltrække et af de bedste sprinterfelter i hele foråret.

Ambitionerne er store. Man har nemlig i forbindelse med omstruktureringen skabt et kvindeløb, der afvikles om torsdagen, dagen efter herrernes løb. Det fik allerede med det samme plads på kvindernes WorldTour, og nu har herrernes version fulgt trop, og dermed har den tabte magtkamp alligevel fået et lykkeligt udkomme.

Som ventet kommer det relativt lette løb for tæt på de store klassikere til, at man har kunnet tiltrække de store klassikerspecialister. Til gengæld havde man utvivlsomt håbet på at kunne fortsætte den stolte sprintertradition, men det lykkedes ikke i debutåret. Marcel Kittel valgte i sidste ende sin Sanremo-debut frem for dette løb, og Elia Viviani og Bryan Coquard var derfor de eneste etablerede topsprintere, der var til start. Det ændrede sig imidlertid i 2019, og efter 2020-udgavens helt anderledes kalenderplacering var sprinterfeltet i 2021, 2022 og 2023 skræmmende stærkt. Det vil det også være i år, når man kan præsentere navne som Jasper Philipsen, Dylan Groenewegen, Tim Merlier, Arid de Kleijn, Gerben Thijssem Jordi Meeus, Sam Welsford, Sebatian Molano, Arnaud Demare, Fabio Jakobsen, Fernando Gaviria, Phil Bauhaus, Pascal Ackermann, Mark Cavendish, samt et hav af andre gode afsluttere, der vil gå efter et af de store WorldTour-løb, som kan vindes af en sprinter.

Det stærke felt blev dog snydt sidste år ikke snydt sidste år, hvor vi fik et gigantisk sidevindsdrama. Under en hel dags kaos blev der flere gange skabt både splittelse og samling, men da den knækkede sidste gang, var løbet afgjort. De fleste af sprinterne havde faktisk overlevet, men de faldt fra én efter én. Til sidst dummede Soudal, der sad i stort overtal og havde Fabio Jakobsen, sig gevaldigt med et angreb fra Yves Lampaert. Han fik nemlig selskab af Jasper Philipsen, Olav Kooij og Frederik Frison, og selvom Davide Ballerini gjorde sit bedste for at bringe Jakobsen tilbage i spillet, endte det hele i en firemandsspurt, som Philipsen vandt foran Kooij og Lampaert, mens en skuffet Jakobsen 21 sekunder senere sikrede sig 5. pladsen. Philipsen vender tilbage for at forsvare titlen, men da Lampaert skipper løbet, og Visma og dermed Kooij heller ikke deltager, bliver han eneste genganger fra det seneste podium.

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Ruten

Som sagt har arrangørerne skullet finde en ny identitet til deres løb, og løsningen er altså blevet at designe et sprinterløb, som i de første to udgaver var en næsten tro kopi af den klassiske 2. etape i det gamle etapeløb. Det betød, at en flad indledning ledte ned til de klassiske Gent-Wevelgem-stigninger nær den fransk-belgiske grænse, hvor man skulle op over Monteberg, den frygtede Kemmelberg, Rodeberg, Vidaigneberg og Sulferberg, inden man kørte ud til kysten og afslutningen i De Panne. Her ventede der en flad rundstrækning som finale på et løb, der havde udsigt til et forløb præcis som 2. etape i etapeløbet: enten ville det hele i en massespurt, eller også ville vinden være så stærk, at den sammen med bakkerne kunne skabe udskilning undervejs.

Efter to år, hvor bakkerne alligevel havde været helt ligegyldige, valgte arrangørerne i 2020 at ændre på formatet. Måske i erkendelse af, at det alligevel kun er vinden, der kan skabe splittelse, droppede man turen ned til stigningerne. I stedet kørte man nu direkte fra Brugge ud til De Panne ved kysten, idet man dog passerede gennem det frygtede og meget åbne og blæsende område De Moeren, hvorefter man som altid sluttede med omgange på en rundstrækning omkring målbyen. Nu var rundstrækningen imidlertid forlænget, så den sendte rytterne ud i De Moeren flere gange, og løbet blev nu markedsført som et potentielt sidevindsløb. I lyset af den sæsons vilde sidevindsdrama kan det ikke undre, at modellen genbrugtes i 2021 og 2022, hvor ruten endda med ganske få modifikationer var en total kopi.

Det var den også i alt væsentligt i 2023, hvor man foretog nogle ganske små ændringer på den indledende tur ud til rundstrækningen, hvor man også kun kørte en mindre del af denne inden første målpassage. Selve rundstrækningen var også ændret, men den fulgte det velkendte mønster med en tur ud til De Moeren, skulle stadig køres tre gange og var nogenlunde lige så lang, som den havde været hidtil. Til gengæld var finalen betydeligt mindre teknisk end tidligere. Det gav som bekendt anledning til et vildt sidevindsdrama, og selvom man igen justerer en smule på rundstrækningen - men bibeholder den mere enkle finale - er der i 2024 næsten tale om samme rute, da den indledende del er helt uforandret. Rundstrækningen er dog 4,0 km kortere, og det forkorter selvsagt løbet med 12,0 km.

Med en distance på 198,9 km er årets udgave altså kortere end 2023-udgaven, der var den hidtil længste, og de fører som omtalt ovenfor fra den nye start i Brugge til løbets hjemby, De Panne. Fra starten bevæger man sig mod sydvest gennem helt fladt terræn, inden man zigzagger sig skiftevis mod sydvest og nordvest og slutteligt vest frem til byen Nieuwpoort, der ligger næsten helt ud til vandet. Herefter snor man sig mod sydvest ned til den afsluttende rundstrækning, som rammes i byen Veurne efter 53,4 km. Modsat de foregående år kører man som i 2023 dog ikke nu en halv omgang. I stedet kører man mod vest tværs gennem rundstrækningen, inden man rammer den igen i byen Adinkerke efter 61,6 km. Nu kører man de sidste 5,6 km af rundstrækningen, inden man krydser stregen for første gang efter 67,2 km

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Løbet afsluttes nu med tre omgange på den helt flade 43,9 km, der er 4,0 km kortere end den, man brugte i 2023, og 1,2 km kortere end den, der er blev brugt mellem 2020 og 2022, samt betydeligt længere end den gamle, man brugte i 2018 og 2019, hvor man slet ikke kørte ud i De Moeren. Som i 2023 er det også nyt, at man kører med og ikke mod uret. Først kører man således mod nordøst hen langs vandet frem til byen Koksijde, inden man forlader havet for at køre mod øst frem til Oostduinkerke. Herfra snor man sig mod sydøst og syd ned til byen Veurne, hvor man ramte rundstrækningen tidligere.

Denne gang fortsætter man imidlertid ud i De Moeren, når man kører mod sydøst ad lange, lige veje, inden man afviger fra sidste årsrute ved at køre ad en mere snoet vej mod vest og sydvest ned til det sydligste punkt. Herfra går det mod nordvest ad lige og flade veje i det åbne område frem til Adinkerke, hvorefter man kører de 5,6 km, man allerede har kørt én gang. De består i, at man snor sig det sidste stykke mod nord tilbage til De Panne, hele tiden i helt fladt terræn.

Det nye er, at finalen, der tidligere var meget kringlet, som i 2023 er meget enkel. Således drejer man skarpt med 5600 m, 5200 m, 4000 m og 3100 m igen, inden man skal til venstre i en rundkørsel 1900 m fra stregen. Herefter er det en stor, bred hovedvej, der fører frem til et sidste skarpt sving med 600 m igen, hvorefter vejen bugter sig ganske let ril højre.

Løbet byder på i alt bare 266 højdemeter mod 256 højdemeter i 2023  og 232 højdemeter i 2022, hvilket er ca. 400 færre end i 2019 inden ruteomlægningen.

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Vejret

Det nye Driedaagse de Panne er enten et let sprinterløb eller et vildt sidevindsræs, når man skal igennem det åbne De Moeren, og arrangørerne drømmer utvivlsomt om en gentagelse af 2020-sæsonens vanvittige vejr med en middelvind på 50-55 km/t - eller måske bare de 26-34 km/t, vi havde i sidste års vilde ræs. Det får de dog slet, slet ikke denne gang. Kontrasten til 2023 kunne ikke være større, da onsdagen bliver en decideret stille dag. Ganske vist bliver det overskyet, men det vil være tørt med en temperatur på 16 grader ved starten og 14 grader ved mål, hvor der måske kan komme et enkelt lille solstrejf. Mest markant vil det være, at der bare vil være en let vind (7-9 km/t), der vil starte i syd, men i løbet af dagen vende næsten 180 grader, da den via sydvest, vest og nordvest vil slutte i nordnordvest. Det giver skiftevis side- og sidemodvind frem til rundstrækningen, hvor retningen vil skifte på de forskellige omgange. På sidste omgang kan vi dog regne med med- og sidemedvind på første del og derefter sidemodvind på anden del. Med 3100 m igen får man kortvarigt sidevind, inden man med 1900 m igen får direkte modvind og slutteligt sidemodvind over de sidste 600 m.

Læs også

Evenepoel sendte klar indikation til Lefevere: Næste år bliver det anderledes

Favoritterne

Et nyt løb betyder naturligvis altid usikkerhed om, hvad man skal forvente, men der er nu ikke meget hokuspokus over det nye 3 Dage ved Panne. Med beslutningen om at fjerne stigningerne er det nu et pandekagefladt løb, hvor vinden bestemmer alt. På en stille og rolig dag er det bare en ny udgave af Scheldeprijs, hvor en massespurt må antages som stort set uundgåelig - sådan gik det også i de to første år, selvom de dengang skulle over stigningerne - men til gengæld er turen gennem det helt åbne landskab ved De Moeren skabt til sidevindskørsel, hvis vinden er voldsom og står rigtigt. Med beslutningen om at forlænge rundstrækningen og sende feltet mere ud i det åbne terræn, er der også chance for sidevindskørsel tættere på finalen end tidligere.

Det gav i den grad pote i den vilde, voldsomme og på alle måder vanvittige 2020-udgave og igen i 2023, mens vi til gengæld fik helt kontrollerede sprinterløb i både 2021 og 2022. Arrangørerne har forsøgt at skabe løbet som en slags vindens klassiker med de mange ture gennem De Moeren, men vi kan glemme om alt om en gentagelse af sidste års vilde scener. Faktisk kunne kontrasten ikke være større, for man kan bedst betegne onsdagen som decideret vindstille. Denne gang bliver det så toligt, at det formentlig ikke engang bliver nervøst, når de skal igennem De Moeren. Lidt koncentration vil der sikkert altid være, ikke mindst på sidste omgang, men splittelse bliver der ikke.

Det ligner derfor det klassiske sprinterløb og den nye udgave af Scheldeprijs. Et udbrud vil blive holdt i snor af i hvert fald Alpecin og Soudal men det er lidt interessant at se, hvem de får hjælp af. Det kunne være Intermarché, Tudor, Bora og Jayco, der alle har troet på deres sprintere for nylig, men det kunne også være FDM, hos hvem Fabio Jakobsen fik selvtillid forleden. Uanset hvad vil interessen i en spurt være så enorm i et løb, hvor alle kommer med mindst én sprinter, at chancen for en udbrudssejr burde være så tæt på 0, som man kan komme.

Det bør altså blive et begivenhedsfattigt løb, men spurten bliver til gengæld fremragende. Der er virkelig ikke mange topsprintere, der mangler i dette felt. Man savner i den grad Jonathan Milan og Olav Kooij samt til dels også Kaden Groves, der jo dog aldrig vil køre sammen med Jasper Philipsen, Mads Pedersen, Caleb Ewan, der erstattes af Dylan Groenewegen, Bryan Coquard, Wout van Aert og Arnaud De Lie og Biniam Girmay, Sam Bennett og Alberto Dainese, men der fås ikke mange bedre sprinterfelter end dette.

Det nye i forhold til de seneste udgaver med et let sprinterløb er den nye, mere enkle finale. Efter svingene med 3100 m og 1900 m igen, går det ad en stor, bred hovedvej med relativt god plads. Alligevel betyder det sene sving med 600 m igen, at positionering bliver altafgørende. Der er grænser for, hvor meget man kan vinde over 600 m, særligt i modvind. Til gengæld betyder modvinden også, at en position som sprinter nr. 2 eller 3 kan være en lille fordel i forhold til at blive sat op fra spids, men den tendens vil være mindre med de svage vindforhold.

Jeg vælger at gå med Jasper Philipsen. Belgieren kommer til løbet på en lyserød sky efter at have taget karrierens største sejr, men faktisk har han spurtet haltende i år. Nederlagene i Tirreno og Nokere var i hvert fald ikke overbevisende, og jeg føler mig ikke længere sikker på, at han faktisk er den hurtigste. Han har dog enorm fordel af det sene sving. Han savner den skadede Jonas Rickaert, men han har stadig et kapabelt tog med Maurice Ballerstedt, Timo Kielich, Ramon Sinkeldam og ikke mindst Robbe Ghys. Derudover ved vi, at Philipsen selv med svagere støtte altid sidder rigtigt, og denne gang kan det som sagt være en fordel, at det ikke er ham, der bliver sat op fra spids, men skal komme fra 2. eller 3. position.

Det virker sandsynligt, at det vil ende sådan, men denne gang er han måske afhængig af andres positionering. Jeg vil tro, at i hvert fald Tim Merlier kan overspurte ham, men ser man på sidstnævntes positionering i år, taler alt for, at han vil sidde for langt tilbage i svinget. Sker det, er der stadig ikke mange, der kan matche Philipsen på fart, og derfor tror jeg, at han vinder det andet WorldTour-endagsløb i træk og forsvarer den titel, han tog under helt anderledes omstændigheder sidste år.

Jeg tror, at jeg peger på Sam Welsford som nr. 2. Det havde jeg aldrig gjort sidste år, hvor det sene sving havde været en katastrofe, men i år er alt forandret. Supertoget med Ryan Mullen og Danny van Poppel var altdominerende i Australien, men til gengæld skuffede de i Emiraterne. Det vidner om, at de ikke kan regne med at vinde alle positionskampe, men denne gang er de styrket voldsomt med Jordi Meeus og Marco Haller. Det gør dem til det for mig i særklasse bedste tog, og meget kunne tale for, at Van Poppel og Welsford går først igennem sidste sving - hvis Welsford kan holde det hjul, han lidt for ofte mister.

Har Welsford så farten til at gøre det færdigt? Sidste år slog han Philipsen, Merlier og Kooij på ren fart i Renewi Tour, men han skuffede mig i Emiraterne. Denne gang kan det som sagt også være en lille ulempe at blive sat op fra spids, men i den svage vind er det helt sikkert en klar fordel at have så stærkt et tog. Kan han spurte, som han gjorde sidste år, har han en chance for at slå alle på ren fart - i år endda særligt Philipsen, der måske sidder i hans hjul, men ikke har imponeret med sin fart.

Læs også

Optakt: 7. etape af Presidential Tour of Türkiye

Som han har spurtet i år, taler meget for, at Tim Merlier lige nu er den hurtigste. Senest ydmygede han nærmest Philipsen i Nokere, og i Emiraterne var han også skræmmende på flad vej. Desværre er det sene sving en kæmpe ulempe. Det så vi, da han måtte lave en kamikazemanøvre i et tilsvarende sving i Tirreno, hvorefter Philipsen let overspurtede ham, og det så vi i Emiraterne, hvor han var hjulpet af de brede veje, der gav plads til at komme bagfra. Senest kom han også bagfra i Nokere, hvor han var pokkers heldig med, at den gik i stå i front, men den luksus kan han ikke regne med denne gang.

Hans tog ser heldigvis bedre ud denne gang. Han har de faste folk i Jordi Warlop og Bert Van Lerberghe, men denne gang er de styrket med Luke Lamperti. Det er dog en uprøvet formation med en meget ung mand, og vi har i hvert fald set, at den gamle formation er for svag. Derfor skal Merlier også denne gang have en masse held i positionskampen, men sidder han rigtigt, tror jeg, at han gentager sejren fra 2022.

Det var opløftende at se Fabio Jakobsen i Nokere. Her fik vi endelig bekræftet det, man også fornemmede i Emiraterne, nemlig at farten stadig er god. Det var endda i en spurt på Nokereberg, at han overspurtede Philipsen, og den passede ham slet ikke så godt som denne flade spurt, der endda kommer efter et langt lettere løb. Som altid med Jakobsen er positionskampen problemet, men denne gang har han det hidtil bedste tog. Det er første gang, han kører med John Degenkolb, Timo Roosen, Bram Welten, Tobias Lund og ikke mindst Nils Eekhoff, der har kørt gode lead-outs i år, på én gang. Det er også en ret ny formation, men de ser så stærke ud, at de kan en af de største trusler mod Bora. Meget kan stadig gå galt i en finale med så sent et sving, og Jakobsen skal også holde hjul, men skulle han med den gode støtte sidde lige så godt som i Nokere, ligner han en mand, der kan tage den første sejr i år - og så endda på WorldTouren i et løb, der sidste år endte i frustration efter Soudals taktiske brøler.

Det gode vejr er godt nyt for Arvid de Kleijn. Nu får han et af de lette sprinterløb, som er hans spidskompetence. Det så vi i Emiraterne, hvor han endte som nr. 2 i forbindelse med alle Merliers tre sejre, og det så vi senest, da han vandt i Paris-Nice. Denne gang er hans supertog dog anderledes, da Sebastian Changizi erstattes af Robin Froidevaux, men han har stadig sin nøglehjælper, Maikel Zijlaard. Vi har også set, at han er fremragende til at positionere sig selv, og selvom han denne gang ikke har det bedste tog, har han en god chance for at vinde positionskampen. Denne gang kan det som sagt også være godt ikke at blive sat op fra spids, men vi så også i Emiraterne, at han ikke er nærheden af Merliers fart. Det kan man dog heller ikke forvente, og selvom han kan få svært ved at matche også Philipsen og Welsford, har han vist, at han har farten til at vinde, hvis det flasker sig.

En anden rytter, der har farten, er Gerben Thijssen. Han har før slået de fleste af de hurtigste, og det kan han gøre igen, når vi taler om så let et sprinterløb som dette. Desværre gælder også for ham, at positioneringen ofte ødelægger det hele, og det kan det meget vel gøre igen i denne finale med et sent sving. Heldigvis er hans tog denne gang bedre end tidligere, da han skal køre med Adrien Petit og ikke mindst Madis Mihkels og Laurenz Rex, der har kørt gode lead-out i år. Det ligner noget af den bedste støtte, han har fået, men kan de matche Bora? Det bliver svært, og derfor skal Thijssen igen have held. Til gengæld bekræftede han sin fart i fredags, hvor han igen tabte på sin positionering, og her viste han i særlig grad med sin kørsel i vinden, at han er i fremragende form. Han har med lidt held bestemt en mulighed for at tage karrierens største sejr.

I gamle dage havde Dylan Groenewegen jo været favorit. Sådan var det også, da han vandt løbet, men sådan er det ikke længere. I forvejen er et sent sving altid en katastrofe for den positioneringssvage hollænder, men nu lider han også en fart, der slet ikke synes som i gamle dage. Senest var det chokerende at se ham blive slået af Luca Mozzato, og selvom det kan forklares med en lang modvindsspurt efter et benhårdt løb, hvor han havde jagtet hele dagen, er det ikke første gang, at han har virket bekymrende langsom. Til gengæld kan han denne gang glæde sig over, at hans faste tog med Elmar Reinders og Luka Mezgec styrkes ikke uvæsentligt med Max Walscheid, og derudover har både Kelland O’Brien og Amund Grøndahl Jansen en del erfaring i lead-outs. Det kan faktisk ligne et af de stærkere tog, og derfor har han denne gang en fair chance for at sidde ordentligt. Spørgsmålet er så bare, om farten stadig rækker, men i det mindste får han det helt, helt lette løb, han skal bruge.

Det er også en stor chance for Arnaud Demare til endelig at få en succesoplevelse. Denne gang ser hans tog med David Dekker, Luca Mozzato samt ikke mindst Miles Scotson og Dan McLay nemlig ud til at være et af de stærkere. Han har ikke spurtet meget i år, hvor han konstant har tabt positionskampen, og derfor kender vi ikke meget til hans aktuelle fart, men spurten i Torino, hvor han blev slået af Alexander Kristoff var ikke alt for opløftende. Derfor er der heller ikke meget, der tyder på, at han har farten til at vinde, men til gengæld har han noget andet, nemlig sit stærke tog. Det kan meget vel føre til et godt resultat, selvom farten ikke rækker hele vejen - hvis han altså denne gang kan holde McLays hjul.

En anden rytter, hvis fart formentlig fører meget langt, er Matteo Moschetti. Sådan så det i hvert fald ud, da han pressede Olav Kooij til det yderste i Almeria, og denne gang får han det helt lette sprinterløb, han skal bruge. Der har været lidt usikkerhed om hans form efter den sygdom, der kostede ham Tirreno, men hans seneste DNFs skyldes ikke nødvendigvis dårlig form. Han blev nemlig fanget i styrtet i Nokere, og alene det, at han var med helt til sidst, viser, at formen ikke er helt ringe. Nu bliver løbet også meget let, men som altid skal han have lidt held i positionskampen. Han er selv god til at manøvrere, og denne gang ser toget med Jannik Steimle, Tom Devriendt, Szymon Saknok og Rory Townsend ud til at være hans hidtil bedste, men da flere andre hold er stærkere, skal det som altid flaske sig lidt.

En rytter, der har fordel af det sene sving, er Pascal Ackermann. Han kom lidt haltende fra start, men nu er han endelig, hvor han skal være. Faktisk ser han decideret formstærk ud, og han kunne sagtens have brugt et hårdere løb. Det er længe siden, han har haft farten til at vinde et løb som dette, men han kørte faktisk en ret flot spurt i Paris-Nice. Vigtigst af alt synes han at have genfundet sin positioneringsevne, og det er vigtigt i denne finale, hvor han også hjælpes af et ret stærkt tog med Oded Kogut, Riley Pickrell, Jake Stewart, Hugo Hofstetter og Rick Zabel. Det er en uprøvet formation, men bør kunne sikre, at positioneringsstærke Ackermann sidder godt. Dermed lugter det af et godt resultat, selvom en sejr ser usandsynlig ud.

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Da det arabiske tempomirakel fortsatte

Et hold, der virkelig har glæde af det sene sving, er Lidl. De kommer nemlig med et meget potent tog med Daan Hoole, Alex Kirsch, Ryan Gibbons, Edward Theuns og Simone Consonni. Det er til gengæld uklart, om de kører for Theuns eller Consonni, men da belgieren har været syg, og italieneren har gjort det godt på det sidste, vil jeg tro, at det bliver italiensk kaptajn. Han har aldrig kunnet vinde disse flade spurter, men han har spurtet overraskende godt på det sidste, ikke mindst i Emiraterne. Lidl ligner et hold, der kan true Bora i kampen om at gå først igennem svinget, og derfor kan det meget vel blive et godt resultat. Til gengæld er det svært at se dem vinde - uanset om der køres for den ene eller den anden.

Det var en fornøjelse at se Sebastian Molano i Denain. Efter en svag start lignede han endelig sig selv igen, men desværre fik det jo en ærgerlig afslutning med et dumt styrt, der tydeligvis satte ham meget tilbage i Koksijde. Nu er han formentlig kommet sig, og med den fart, en formstærk Molano har, kommer han ganske langt, også i dette felt. Problemet er bare positionskampen. Den er han slet ikke lykkedes med i år, hvor den har været et stort problem. Her har han en ret god lead-out man i Ivo Oliveira, men selvom han også har Alessandro Covi og Alvaro Hodeg i finalen, ligner han nok desværre igen en taber i denne slags finale med et sent sving. Det skal i hvert fald falske sig, og selv hvis det sker, er han trods alt ikke helt så hurtig som de allerhurtigste.

FDJ kommer med kometen Laurence Pithie, men han vinder trods alt nok ikke dette løb. Nok er han hurtig, men vi såt tydeligt i Paris-Nice, at han altså ikke er en mand til de rene massespurter. Farten rækker ikke hele vejen, men heldigvis har han det sene sving. Det er en gave for en mand, der har vist sig som en konge i positionskampen, og i dette løb har han med Clement Russo, Sven Erik Bystrøm, Fabian Lienhard, Samuel Watson og Matthew Walls endda det hidtil klart bedste tog. Det burde være nok til endnu et topresultat i rækken, men rangeret på vinderpotentiale må han alligevel stå lidt lavt, for jeg har trods alt svært ved at se ham vinde så let et løb som dette.

Det er endda heller ikke stensikkert, at de kører for ham. Matthew Walls var hentet til holdet som en af holdets sprintere og passer langt bedre til dette rene sprinterløb. Hans formkrise fortsætter imidlertid, og i lyset af Pthies succes vil det være mærkeligt, hvis ikke de går med sidstnævnte. Sikkert er det dog ikke i det gode vejr, og skulle Walls få chancen, skal det blive interessant at se om, han stadig har den gamle og meget høje fart i en finale, hvor han har et meget stærkt tog.

Phil Bauhaus fik en stor sejr i Tirreno, men det var i en benhård og stigende spurt. På flad vej har han til gengæld skuffet gennem hele sæsonen, og intet tyder lige nu på, at han kan vinde i dette felt. Mere problematisk er det også, at hans gode positionering har været pist væk i år, selvom han har haft et godt tog. Det tog har han endda ikke i dette løb. Der er masser af fart i et hold med Alberto Bruttomesso, Matevz Govekar, Cameron Scott og Dusan Rajovic, men det er en helt ny formation uden rutine. Man kan håbe, at han genfinder sin positioneringsevne, men selv hvis det sker, synes farten lige nu ikke at række hele vejen.

Mark Cavendish er igen startet sæsonen helt uden holdbarhed, men nu får han da i hvert fald et meget let sprinterløb. Det var desværre ikke nok i Emiraterne, hvor han var helt uden fart, og derfor ligner det en svær mission. Heldigvis kan det sene sving denne gang være til hans fordel. Én gang i Emiraterne blev han sat perfekt op af Michael Mørkøv, og da danskeren her er suppleret med Michele Gazzoli, Max Kanter og ikke mindst Rüdiger Selig, har Astana faktisk et af de bedre tog. Det kunne tale for, at han har en fair chance for at kunne spurte, men spørgsmålet er så, hvor langt farten rækker.

Cofidis kommer med både Staniaslaw Aniolkowski og Milan Fretin. Hidtil har Fretin været førstevalget, men han har virket meget formsvag på det sidste. I stedet kørte Aniolkowski ret overbevisende spurter i Emiraterne og Tirreno, og han ligner lige nu det bedste kort. Løbet bliver dog så let, at de begge kan lave et godt resultat, for de har begge positioneret sig ganske fornemt i år. Toget her er endda også stærkt, da de foruden hinanden har Christophe Noppe, Piet Allegaert og ikke mindst Alexis Renard, der kørte så fin en spurt i Cholet. Det kunne godt give et godt resultat, men der er mange tog, der er stærkere, og farten rækker ikke hele vejen.

Movistar kører som altid for Fernando Gaviria, men han er en stor taber i denne finale. Det sene sving er en katastrofe for den positioneringssvage colombianer, der tillige har et af de svageste tog. Denne gang er han dog styrket af hjælpen fra Davide Cimolai, men det var slet ikke nok i Emiraterne, hvor finalerne endda var enkle. Han har heller ikke kørt, siden han forlod UAE Tour med sygdom, og selvom jeg ikke ved, hvad den oprindelige plan var, er det i det lys bekymrende, at han ikke kørte Tirreno. Han kan derfor formmæssigt være sat tilbage, og da farten heller ikke rækker hele vejen, skal det flaske sig, hvis han skal lave et resultat.

Lotto er uden De Lie og satser formentlig på Milan Menten. Desværre er han på flad vej klart overmatchet i dette felt, og samtidig synes han at være i lidt af en formkrise. Når man alligevel kan være lidt optimistisk, skyldes det, at toget med Cedric Beullens, Jacopo Guarnieri og Lionel Taminiaux ligner et af de stærkere. Menten plejer også selv at være god i positionskampen, men problemet er, at toget også er en smule overmatchet i dette felt. Selvom han skulle sidde fornuftigt, rækker farten ikke alt for langt, slet ikke når han synes i formkrise.

Læs også

Optakt: Vuelta Asturias

Endelig vil jeg nævne Davide Persico. Italieneren er uprøvet i så stort et løb, men den flotte spurt, han kørte i Colombia, hvor han måske kunne have vundet, hvis ikke han var blevet lukket, er stadig svær at glemme. Dette er i et helt andet selskab, og farten rækker næppe hele vejen, men efter et let sprinterløb tror jeg, at den fører ret langt. Problemet er bare, at hans tog er et af de allersvageste, og selvom han positionerede sig godt i England og Colombia, er det ret svært at tro, at han ikke vil sidde alt for langt tilbage i en finale med så sent et sving og så mange stærke tog.

OPDATERING: Den endelige startliste er kommet. Det mest markante er et afbud fra Cavendish og Mørkøv. Astana har i stedet udtaget Gleb Syritsa og vil nu køre for enten ham eller Max Kanter, der dog synes at have været ude med enten en skade eller sygdom. Derfor tror jeg, at de går med Syritsa, der viste ret imponerende fart i Langkawi og i den spurt, han kørte i UAE Tour. Med et godt tog kan han komme et stykke, da han også har vist evner i positionskampen. Uno-X styrker deres tog for Gudmestad og Blikra ganske betragteligt med Stian Fredheim, der har kørt fornemme lead-outs. FDJ har bekræftet, at de kører for Pithie, hvis tog styrkes yderligere, da Russo erstattes af Marc Sarreau. Til gengæld svækkes Philipsen betydeligt af et afbud fra Ghys, men det ændrer ikke på hans favoritstatus. Bingoal har udtaget Sasha Weemaes, der fik sparket gang i karrieren i efteråret, men som gør sæsondebut, hvorfor de nok kører for Persico. Endelig styrkes De Kleijns i forvejen stærke tog betydeligt med tilføjelsen af Alexander Krieger.

***** Jasper Philipsen

**** Sam Welsford, Tim Merlier

*** Fabio Jakobsen, Arvid de Kleijn, Gerben Thijssen, Dylan Groenewegen, Arnaud Demare

** Matteo Moschetti, Pascal Ackermann, Simone Consonni, Edward Theuns, Sebastian Molano, Gleb Syritsa, Laurence Pithie, Phil Bauhaus, Stanislaw Aniolkowski, Milan Fretin, Max Kanter, Fernando Gaviria, Milan Menten, Davide Persico

* Jordi Meeus, Luke Lamperti, Dan McLay, Jason Tesson, Erlend Blikra, Sasha Weemaes, Danny van Poppel, Davide Cimolai, Luca Mozzato, Tobias Lund, Lionel Taminiaux, Matthew Walls, Timo Kielich, Max Walscheid, Sam Watson, Madis Mihkels, Hugo Hofstetter, Stefan Bissegger, Riley Pickrell, Oded Kogut, Emilien Jeanniere, Sandy Dujardin, Maikel Zijlaard, Stian Fredheim, Robin Froidevaux, Tord Gudmestad, Dusan Rajovic, Alvaro Hodeg, Rory Townsend, Nils Eekhoff, Bert Van Lerberghe, Luka Mezgec, Ryan Gibbons, Alex Kirsch, Laurenz Rex, Alexis Renard, Ivo Oliveira, Jake Stewart, Kenneth Van Rooy, David Dekker, Alberto Bruttomesso, Siebe Deweirdt, Owain Doull

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Danskerne

Hos Movistar skal Mathias Norsgaard støtte Fernando Gaviria, og hos DSM skal Tobias Lund spille en vigtig rolle i toget for Fabio Jakobsen, mens Michael Valgren hos det sprinterløse EF måske skal i udbrud eller hjælpe Stefan Bissegger. Hos UAE skal Mikkel Bjerg støtte Sebastian Molano, og endelig skal Louis Bendixen, Niklas Larsen, William Blume og Rasmus Bøgh Wallin hos Uno-X støtte Tord Gudmestad og Erlend Blikra.

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Jasper Philipsens sejr fra 2023, Tim Merliers sejr fra 2022, Sam Bennetts sejr fra 2021, Yves Lampaerts sejr fra 2020, Dylan Groenewegens sejr fra 2019 og Elia Vivianis sejr fra 2018.

Holdoversigt

Nedenfor gennemgår jeg de ryttere, der foruden de ovennævnte kan spille en rolle.

Alpecin-Dececuninck: Det handler om Philipsen, men har han uheld er Timo Kielich en hæderlig plan B.

Soudal-Quick Step: Merlier er manden, men har han uheld, er Luke Lamperti et godt alternativ.

Læs også

Danskerduo udtaget til spansk etapeløb

Intermarché-Wanty: Thijssen er manden, men har han uheld, vil de formentlig gå med Madis Mihkels, der dog nok skal bruge et hårdere løb.

Arkea-B&B Hotels: Demare er den erklærede kaptajn, men har han uheld, kan Dan McLay, Luca Mozzato og David Dekker alle komme i spil. Jeg vil mene, at McLay er bedste bud til denne form for løb, men i lyset af sejren forleden kører de sikkert for Mozzato, selvom han kørte en skidt, skidt spurt i Cholet.

Astana Qazaqstan Team: Som nævnt i opdateringen regner jeg med, at de kører for Gleb Syritsa, men Max Kanter kan også være manden. Desværre har han misset de seneste mange løb, hvorfor han næppe er på toppen.

Bahrain-Victorious: Bauhaus er kaptajn, men har han uheld vil de formentlig give Dusan Rajovic chancen, selvom man måske ikke helt kan afvise, at de kører for unge Alberto Bruttomesso.

BORA-hansgrohe: Alt taler for, at Welsford er plan A, men har han uheld, har holdet løbets bedste plan B i positioneringsstærke Jordi Meeus, der har vist, at han af og til kan matche de bedste.

Cofidis: Det handler formentlig om Aniolkowski eller Fretin, selvom Alexis Renard kørte en god spurt i Cholet. Piet Allegaert har ikke spurtet i lang tid.

EF Education-EasyPost:yPost: Holdet er uden klassisk sprinter, men i Paris-Nice kørte Stefan Bissegger den flade spurt på 2. etape, hvor han var foretrukket frem for Owain Doull.

Groupama-FDJ: Som nævnt i opdateringen kører de for Pithie, men som sagt er Walls en plan B. De har også Sam Watson, men da han også skal bruge et hårdere løb, er han nok kun plan C.

Lidl-Trek: Det må være for Consonni eller Theuns, formentlig Consonni.

Læs også

UAE-dominans på regnfuld Romandiet-enkeltstart - dansker med topresultat

Movistar Team: Gaviria er manden, men vi har i år set, at Davide Cimolai er blevet en ganske god plan B igen.

Team dsm-firmenich PostNL: Jakobsen er den klare kaptajn. I tilfælde af uheld vil jeg tro, at de går med Tobias Lund, men det kan måske ikke helt afvises, at det bliver Nils Eekhoff.

Team Jayco AlUla: Groenewegen er manden. Har han uheld, vil jeg forvente, at de går med Max Walscheid og ikke Luka Mezgec, der nok kun er plan C.

UAE Team Emirates: Det må handle om Molano, og plan B, Alvaro Hodeg, synes ikke alt for god lige nu.

Israel-Premier Tech: Ackermann er manden, men har han uheld, kan de køre for både Hugo Hofstetter, Jake Stewart, Oded Kogut og Riley Pickrell. Stewart bliver det næppe i denne form for spurt, hvor Hofstetter formentlig er manden, men det kan ikke udelukkes, at de giver chancen til en af de to unge.

Lotto Dstny: Det bør være for Menten, men det kan ikke helt udelukkes, at de går med Lionel Taminiaux, der også er blevet lovet sine chancer.

Uno-X Mobility: Normalt skal de gå med Erlend Blikra, hvis fart har været ret lovende, men han har været ret formsvag, og på det seneste er de gået med Tord Gudmestad, der ikke synes at have farten. Uanset hvad kommer toget nok til kort her, selvom de i sidste øjeblik er styrket med Stian Fredheim, der næppe får egen chance.

Bingoal WB: Persico må være manden, men det kan også være Sasha Weemaes jf. opdateringen. Kenneth Van Rooy er plan C.

Q36.5 Pro Cycling Team: Det handler om Moschetti. Plan B er formentlig Rory Townsend, men kunne også være Szymon Sajnok.

Team Flanders-Baloise: Holdet er uden en rigtig sprinter, men det er nok Siebe Deweirdt, der skal prøve at gå efter en top 20.

TotalEnergies: Det må handle om Jason Tesson, der har et ret godt tog, men selvom han endelig lavede et resultat i Cholet, er det svært for alvor at tro på ham lige nu. Plan B er enten Emilien Jeanniere eller Sandy Dujardin.

Tudor Pro Cycling Team: Det handler om De Kleijn, mens plan B vil være enten Maikel Zijlaard eller Robin Froidevaux.

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT