Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Gå til forsiden af feltet.dki samarbejde medGå til forsiden af feltet.dk
Log ind Følg os Nyhedsbrev VELOMIO

Lillebror Quintana i voldsomt styrt i Italien
23. september 2018 21:38 af Lasse Wedege PenningFoto: Movistar Team

Dayer Quintana var en del af det store udbrud, der skulle afgøre Trofeo Matteotti, men han nåede aldrig med til finalen.

På en nedkørsel 20 kilometer fra mål mistede lillebror Quintana nemlig kontrollen over sin cykel og blæste ud over autoværnet og ned ad skrænten.

 

Movistar-rytteren var sammen med holdkammeraterne Jose Joaquin Rojas og Antonio Pedrero en del af den 35 mand store gruppe, som slap fri af feltet og aldrig blev hentet igen. Quintana lagde pres på i gruppen for at jagte et par ryttere, der var kørt væk, og det var her, han mistede kontrollen.

 

"Dayer røg i et spektakulært styrt ned i en kløft med kun nogle få skrammer og ingen alvorlige skader til følge," skriver Movistar i en pressemeddelelse.

 

I sidste ende fik Movistar ikke meget godt ud af deres tilstedeværelse, da Rojas blev nummer seks i spurten om sejren, som gik til Davide Ballerini.

 

 

Gilbert: Har arbejdet hårdt for at komme tilbage
23. september 2018 20:53 af Andy PedersenFoto: A.S.O.

Udløbsdatoen på Philippe Gilbert virker ikke til at være kommet endnu, selvom han har været skadet siden Tour de France. I dag buldrede han forbi Christophe Laporte, som ellers har haft en god sæson hos Cofidis i det mentale fravær af Nacer Bouhanni, i løbet GP de Isbergues.

Løbet skulle afgøres i angreb mellem Laporte og Gilbert, hvor Gilbert beviste, at form intet betyder, hvis blot man har vilje, timing og kraft nok til at kunne køre en hurtig franskmand træt under trælse vejromstændigheder.

 

”Jeg har arbejdet hårdt for at komme tilbage, og jeg var allerede meget glad for at starte her søndag. Løbet var meget hårdt med en temperatur på omkring 7 grader, men jeg ville gerne være med fremme hele tiden,” siger Gilbert ifølge Cyclism’Actu.fr.

 

Gilbert er glad for sejren, men anerkender også, at den ikke kom i hus let. De stærke ryttere i finalen gjorde det til en udfordring, men hjælpen fra blandt andet hans holdkammerat Florian Senechal gjorde en betydelig forskel.

 

”Stærke ryttere klaret den til finalen, så jeg er meget glad for at have vundet og det her er den første sejr i denne sæson. Med styrken på mit hold var det en ideel situation for os, selvom Christophe Laporte var meget stærk,” siger han.

Ballerini danser først over stregen for anden dag i træk
23. september 2018 20:26 af Andy PedersenFoto: Sirotti

Italienske Davide Ballerini fra italienske Androni er på vej ind i en god stime. I går lykkedes det for ham at vinde Memorial Marco Pantani, mens han i dag vandt Trofeo Matteotti. En imponerende stime af den kommende 24-årige Astana-rytter.

Det tegnede til en spændende dag, da hele 35 ryttere stak afsted i morgenudbruddet, som endte med at være frontgruppen hele vejen til mål. Blandt rytterne i gruppen var Ballerini (Androni), Domenico Pozzovivo, Giovanni Visconti (Begge Italien) og halvdelen af Groupama-FDJ-mandskabet.

 

Flere mandskaber tilbage i hovedfeltet forsøgte at forhindre den store gruppe i at køre væk, men kræfterne var for mange i frontgruppen. De kørte stærkt og efter 120 kilometer af dagens rute, var de syv minutter væk fra hovedfeltet, som var afskåret fra sejren. Samarbejdet mellem de 35 ryttere varede indtil 40 kilometer før målstregen.

 

Sebastien Reichenbach (Groupama-FDJ) var den første rytter, som kørte væk med to omgange på den afsluttende runde tilbage. Derefter begyndte et udskiftningsløb, hvor flere ryttere angreb og blev udskiftet med andre ryttere undervejs. De ryttere, som blev med hovedgruppen, endte med at lade det afgøre i en gruppespurt, hvor Ballerini altså var hurtigst. Det er italienerens tredje sejr i år, foruden de to i denne weekend, har han nemlig vundet en etape i Sibiu Tour.

Tony Martin: Defekt ødelagde løbet
23. september 2018 20:14 af Jesper Johannesen og Lasse Wedege Penning, InnsbruckFoto: Sirotti

Katusha-Alpecin fik en fremragende start på holdtidskørslen, men pludselig tabte de meget tid.

Efterfølgende kunne Tony Martin fortæller til medierne, at der var en god grund til tidstabet.

 

"Vi var uheldige på toppen af stigningen. Nils Politt tabte kæden, så vi måtte vente på ham, et halvt eller et helt minut," fortæller den slukørede Katusha-tysker.

 

"Så var hele løbet ovre for os."

 

Katusha satte foreløbigt bedste tid, da de passerede første mellemtid og var bedst efter "The Big Five". I sidste ende blev det til en skuffende 11.-plads i mål.

 

"Vi forsøgte at ramme [stigningen] med fart og finde en god rytme på stigningen. Jeg må sige, den var hårdere end forventet. Det er noget andet end bare at teste den til træning end at ramme den med 40 kilometers hårdt cykelløb i benene," slutter Tony Martin.

 

Martin har vundet VM i holdtidskørsel tre gange tidligere i karrieren, da han kørte for Quick-Step.

Martin Mortensen på podiet i belgisk løb
23. september 2018 19:52 af Andy PedersenFoto: Feltet.dk

Danske Martin Mortensen fortsatte en god dansk cykeldag i Belgien, hvor han blev nummer tre i Gooikse Pijl efter vinderen Jordi Meeus og Amund Grøndahl Jansen. Løbet blev afgjort efter en mindre spurt i udbrud.

Dagens belgiske cykelløb bestod af 9 runder på 22,3 kilometer, hvor udbrudsforsøgene for alvor startede efter den første runde. Her var det Tobias Mørch (Riwal), som forsøgte at starte bevægelse i feltet. Flere mindre grupper kom afsted, men feltet virkede ikke villige til at lade nogen køre for alvor.

 

Et stort udbrud med blandt andre Dylan Groenewegen (LottoNL-Jumbo) kom afsted, hvor der kort efter skete et alvorligt styrt i feltet. Ambulancer måtte til, hvilket skabte kaotiske tilstande. Frontgruppen blev splittet og sammensat på ny.

 

Denne gang bestod den af Amund Grøndahl Jansen (LottoNL-Jumbo), Guillaume Boivin (Israel Academy), Jonas Iversby (Uno-X), Jordi Meeus (SEG Racing) og Martin Mortensen (Riwal). Flere forfølgergrupper blev dannet efter styrtet, hvilket betød, at det nærmest var alle mod alle.

 

Frontgruppen blev derfor skiftet ud regelmæssigt mellem et par af tyve ryttere hele vejen på de kommende omgange, mens feltet fortsat var uden en decideret jagtende indsats. Mod målstregen var det dog Jansen, Boivin, Meeus, Mortensen sammen med Lars Saugstad (Uno-X) og Jonas Rickaert (Sport Vlaanderen-Baloise), som skulle køre om sejren i en lille gruppe.

 

På den typiske regnvåde målstreg var det hjemmebanerytteren Jordi Meeus, som var hurtigst foran Jansen og altså Martin Mortensen, som dermed noterer sig for sæsonens bedste resultat indtil videre.

EKSKLUSIVT

Dumoulin er stolt trods VM-sølv i holdløb
23. september 2018 19:45 af Mathias Høj Jensen, InnsbruckFoto: Sirotti

Tom Dumoulin og Team Sunweb kunne ikke formå at blive verdensmester i holdløb for andet år i træk, men i stedet blev det Quick-Step Floors, der løb med VM-guldeti Østrig. Sølvmedaljen kom dog i hus for Sunweb, en præstation, som den hollandske stjerne tods alt kan se opmuntrende perspektiver i.

Med bedste tid på anden mellemtid i søndagens holdløb ved VM så det lovende ud for de forsvarende mestre fra Sunweb. På de sidste 20 kilometer tabte de forsvarende mestre dog en del tid, hvilket resulterede i en andenplads ved målet i Innsbruck. Holdets store profil var naturligvis skuffet, men gik alligevel fra podiet med oprejst pande.

 

”Det føles selvfølgelig skuffende efter sidste års sejr, men vi leverede faktisk en rigtig god holdtidskørsel, som vi kan være stolte af. Selvfølgelig med titlen som forsvarende mestre er det skuffende ikke at vinde,” siger Dumoulin til Feltet.dk.

 

Den fire kilometer lange stigning blev meget afgørende for løbets udfald på en rute, hvor Dumoulin og Sunweb var nogle sekunder efter Mitchelton ved første mellemtid, men havde bedste tid ved anden mellemtid på toppen af stigningen. Ifølge Dumoulin slap kræfterne dog op efter stigningen, hvorfor sejren gled ud af hænderne på de forsvarende mestre.

 

”Ruten var opdelt i to halvdele. De første 40 kilometer var meget hurtige, og så var der de sidste 20 kilometer med stigningen. Jeg syntes, at vi gjorde et godt stykke arbejde, men vi havde ikke kræfterne efter stigningen til at gøre forskellen, hvorfor vi tabte noget tid. Der var ikke nogen speciel plan udover at holde et højt tempo, og hvis nogle ikke kunne følge med, måtte man efterlade dem. Det kan man også kalde samarbejde,” forklarer Sunweb-profilen til Feltet.dk.

Verdensmestre: Trist, at det var sidste gang
23. september 2018 19:16 af Lasse Wedege Penning, InnsbruckFoto: Sirotti

For fjerde og foreløbigt sidste gang blev Quick-Step Floors i dag verdensmestre i holdløb, og det ærgrer dem, at de ikke får chancen igen. Lige nu vil de dog blot glæde sig over sejren, som kom på baggrund af grundig forberedelse.

Quick-Step fik dog ikke den perfekte start på løbet, da de havde tabt tid til Mitchelton-Scott frem til første mellemtid, til stor overraskelse for det belgiske hold.

 

"Vi blev overraskede over, at Mitchelton var 15 sekunder hurtigere på det første stykke, hvor vi troede, vi var hurtigst," siger Terpstra på det efterfølgende pressemøde. "På stigningen kørte vi hurtigt, på nedkørslen kørte vi hurtigt, og vi kunne stadig køre 60 kilometer i timen på det sidste stykke. Vi vidste, at 63 kilometer er virkelig langt, så hvis man kører for stærkt på det første stykke eller på stigningen, er man fucked."

 

"Man kan aldrig køre en holdtidskørsel perfekt, men vi var tæt på," smiler han. "Vi trænede [nedkørslen] rigtig meget. Jeg har afspillet den 100 gange på min telefon. Det gik virkelig stærkt. Det var lidt skræmmende, men vi kendte ruten. Vi vidste, der stadig var langt efter stigningen, og det var der, vi gjorde forskellen."

 

"Det kendetegner vores hold, at jo hårdere en holdtidskørsel er, jo bedre er vi," mener Yves Lampaert.

 

"Vi var her allerede onsdag og startede forberedelsen torsdag og kørte stigningen to gange den dage, hvor jeg blev sat to gange," fortæller Lampaert til stor morskab for forsamlingen. "Vi kørte den igen fredag med lav fart og igen lørdag, hvor jeg fik mere selvtillid end de første dage. Vi vidste, at vi skulle køre på grænsen på stigningen og forsøge at få så mange ryttere som muligt med over."

 

Trist, at det er sidste gang

Quick-Step Floors vandt dermed den foreløbigt sidste udgave af VM i holdtidskørsel, og det, synes de, er ærgerligt.

 

"Jeg synes, det er trist, at det er sidste gang," lyder det fra Bob Jungels. "Det bliver komplpiceret med nationale mixede hold, da vi alle har travle sæsoner, og at træne med landsholdet er ikke nemt. Jeg synes, det her er en af de fedeste discipliner og et af de fedeste løb hele året."

 

"Forberedelsen starter ikke tre dage før, da vi ankom. Tom Steels startede nok allerede i januar med udvælgelsen til dette løb, og vi satte holdet op hele året," forklarer luxembourgeren.

 

"Hvis man skal fortsætte, skal man gøre det med firmahold," istemmer Terpstra.

EKSKLUSIVT

Quaade og Toft sejrer i fransk tempoopvisning over coloQuick
23. september 2018 19:08 af Andy PedersenFoto: Henriette S. Brandt / Feltet.dk

Rasmus Quaade og Martin Toft Madsen gav i dag en opvisning i tomands-holdtidskørsel i det særprægede franske endagsløb Duo Normand, hvor duoer konkurrerede på tiden mod hinanden på en rute på 51 kilometer. Danskerne fra BHS - Almeborg Bornholm slog coloQuick på andenpladsen.

UCI Europe Tour-løbet, som har været afviklet siden starten af 1980’erne, køres i Normandiet i Frankrig og har i de senere år haft en større dansk delegation hvert år. Dette ændrede sig ikke i år, mens også Groupama-FDJ og Fortuneo-Samsic var med - sidstnævnte med de tidligere vindere Anthony Delaplace og Pierre-Luc Perichon.

 

I regnvåde omgivelser skulle rytterne ud på ruten omkring byen Marigny-le-Lozon, og det skulle vise sig at blive en dag for danskerne. Forskellen var markant, men alligevel tæt mellem de to danskerhold, som skulle vise sig at være dagens stærkeste.

 

Den nuværende danske mester i enkeltstart Martin Toft Madsen og den tidligere af slagsen Rasmus Quaade gennemførte ruten i tiden én time, ét minut og 55 sekunder, hvilket skulle vise sig at være 43 sekunder hurtigere end Emil Vinjebo og Casper Von Folsach.

 

Sidste års franske vinderduo Perichon og Delaplace kunne intet stille op mod danskerne og måtte tage til takke med podiets nederste plads.

 

Quaade glad for endnu en UCI-sejr
Rasmus Quaade og Martin Toft Madsens sejr kommer sågar i hus efter, at Quaade undervejs på ruten tabte kæden. Dette blev dog suppleret op af en fænomenal kørsel mod uret, hvilket betød at sejren ikke var truet.

 

”Jeg tabte kæden med 4 kilometer til mål, vi måtte stå helt af cyklen og mekanikeren måtte ud og sætte den på. Heldigvis havde vi kørt stærkt nok inden til stadig at holde vores føring. Det blæste en halv pelikan og regnede i starten, så det var ægte danskervejr,” skriver Quaade i en kommentar til Feltet.dk

 

Da løbet er af UCI 1.1 kategori bliver det dermed til den anden 1.1-sejr for Quaade i år, som tidligere på året vandt Classic Loire Atlantique.

 

”Jeg er utrolig glad for at starte og slutte sæsonen med store sejre. Vi supplerede hinanden helt vildt godt undervejs. Jeg var super skarp til at sidde på hjul af Toft, selvom der ikke er så meget læ bag ham. Det førte jo så til, at jeg kunne føre virkelig godt, når jeg skulle det,” siger Quaade til Feltet.dk.

 

Tæt på de bedste watt nogensinde
Derudover fortæller Quaade, at de watt, han kørte ude på ruten, var nogle af de bedste, som han har præsteret. I et godt samarbejde med Martin Toft Madsen endte det altså med den helt store præstation. Quaade priser sig dog lykkelig for at kunne fejre det med Casper Von Folsach og Emil Vinjebo, som han var holdkammerater med sidste år.

 

”Jeg kørte tæt på de bedste watt, jeg nogensinde har præsteret. Jeg var virkelig opsat på at levere et stort resultat sammen med Martin. Vi har fået mange gode timer i løbet af i år. Derudover var det jo helt fantastisk at stå sammen med mine to gode venner Casper Folsach og Emil Vinjebo på podiet som nummer 1 og 2,” siger han.

 

Dagens præstation af Martin Toft Madsen afføder også en stor ros fra Quaade, som mener, at han er helt klar til det kommende VM, som Toft Madsen rejser til fra Frankrig.

 

”Toft er helt klar til VM. Han er tynd og stærk. Men mest af alt har han brugt meget tid på at undersøge, ja nærmest forske i udstyr, når han skal køre på onsdag,” siger Quaade om sin holdkammerat.

Philippe Gilbert vinder regnvåd fransk duel i comeback
23. september 2018 18:57 af Andy PedersenFoto: A.S.O.

36-årige Philippe Gilbert fejrede sit comeback på cyklen på flotteste vis, da han i dag slog Christophe Laporte i kampen om sejren i det regnvåde franske endagsløb Grand Prix de Isbergues. Det var Gilberts første løb, siden han udgik af Tour de France.

Scenen for løbet blev hurtigt sat af tordenvejr, hvilket endte med at forkorte rute med 24 kilometer. Der var regn fra start til slut og den kaotiske vejrsituation afspejlede sig også i situationen på vejene. Mange ryttere ville afsted fra starten, hvor først 11 ryttere, så 17 ryttere og til sidst 28 ryttere kørte afsted.

 

Det høje tempo betød, at mange ryttere led nede i bagenden af feltet og måtte slås med både tempo og vejr. Undervejs udgik Mads Pedersen (Trek-Segafredo) efter en hård indsats i går i Tour de l’Eurometropole.

 

Den 28-mand store frontgruppe blev splittet i to grupper, hvor den forreste bestod af Aurélien Paret-Peintre (AG2R), Philippe Gilbert, Florian Sénéchal (Quick-Step), Reinardt Janse van Rensburg, Julien Vermote (Dimension Data), Tom Bohli (BMC), Christophe Laporte (Cofidis), Mark McNally, Yoann Offredo (Wanty - Gobert Group), Johan Le Bon (Vital Concept) og Evaldas Siskevicius (Delko Marseille Provence KTM).

 

Med omkring 90 kilometer til mål var forspringet til feltet på lidt over tre minutter, mens resten af gruppen var blevet opslugt af feltet. Quick-Step satte tempoet i front og gjorde, hvad de kunne for at holde fordelen i front.

 

Feltet var blevet afskåret for kampen om dagens sejr, da udbruddet kørte ind på de afgørende runder. Her angreb Philippe Gilbert til højre og venstre, og da han endelige kom afsted var det med Christophe Laporte på hjul.

 

Han måtte dog give op til sidst, hvor Gilbert havde kørt ham helt træt. Han kunne fejre sejren med et forspring på sølle fem sekunder, og dermed slutter han altså sæsonen af på fineste vis. Holdkammeraten Florian Senechal slutter som tre’er og dermed var der Quick-Step dominans endnu engang.

EKSKLUSIVT

Supermanden Asgreen om VM-guldet: Ingen kriser undervejs
23. september 2018 18:37 af Jesper Johannesen, InnsbruckFoto: Feltet.dk

Den nye danske verdensmester, Kasper Asgreen, kunne sammen med sine holdkammerater hos Quick-Step Floors i dag sikre sin første VM-titel, da han var med til at vinde.

Det var en utrolig glad og lettet Kasper Asgreen, som mødte pressen efter VM-titlen i Innsbruck i Østrig. Få minutter inden havde danskeren sikret sig VM-titlen med Quick-Step Floors foran den regerende verdensmester Team Sunweb med Søren Kragh og BMC Racing Team.

”Jeg er utrolig utroligt stolt over at stå med guldmedaljen rundt om halsen i dag. Jeg har arbejdet rigtig hårdt for det i hele sæsonen, og det var virkelig en fornøjelse at være med til,” forklarer Kasper Asgreen til Feltet.dk.

”Jeg havde ikke nogen kriser undervejs, men jeg var selvfølgelig på limit det meste af tiden.”

Satte målet om VM-titlen efter kontrakten
Kasper Asgreen blev først professionel i starten af april i år, men den danske himmelstormer står nu blot fem måneder senere som verdensmester.

 

”Drømmen var at komme op på dette niveau, og da man så kom op på WorldTouren, så drejde det sig om at sætte sig nogle nye mål,” fastslog danskeren.

Det blev gjort og allerede tidligt bankede danskeren på døren ved Quick-Steep-ledelsen og sagde, at han gerne vil køre VM-holdløb.

”Jeg fik fra starten af gjort det klar over for holdet, at jeg gerne ville køre VM i holdløb. Jeg havde en ambition om at køre mig på holdet.”


”Jeg blev også sat på nogle cykelløb, hvor der var nogle holdløb med i. Så jeg kunne beviste, hvorfor jeg skulle med til VM. Nu står jeg som verdensmester, så jeg er virkelig glad for, at jeg har fået lov til at køre med på holdet.”

”Vi koncentrer os ikke om de andre”
Allerede i går kunne med læse på Feltet.dk, at Kasper Asgreen gik efter VM-titlen, og i dag kom så forløsningen. Det belgiske hold sejrede med 18 sekunder til nærmeste konkurrent.

”Vi ligger ud efter den plan, som vi havde lagt forud for løbet. Vi får kørt stigningen lige på grænsen af, hvad vi kan.”

Kasper Asgreen og holdkammeraterne fik ikke mellemtider undervejs, og det var der en god grund til.

”Vi koncentrer os ikke om de andre hold. Vi koncentrer os om at holde vores eget pace. Vi havde troen på, at det var nok til at vinde - og det var det jo så også,” smilte danskeren, som meldte sig klar til at fejre det i aften.

”Jeg er ret sikker på, at vi skal hjem og have et glas champagne eller et glas rødvin,” griner verdensmesteren og skynder sig at tilføje: ”… eller måske to!”.

Asgreen slutter sæsonen med at køre VM-linjeløbet på søndag, Piemonte eller Paris-Tours samt Lomardiet Rundt.  

EKSKLUSIVT

Terpstra: Asgreen kørte perfekt
23. september 2018 18:33 af Jesper Johannesen og Lasse Wedege Penning, InnsbruckSirotti

Quick-Step Floors snuppede deres fjerde sejr til VM i holdløb, og Niki Terpstra var meget glad for, at danske Kasper Asgreen var en del af mandskabet.

Danmark fik en ny verdensmester i holdløb, da Kasper Asgreen sammen med resten af Quick-Step Floors efter et neglebidende løb tog en sikker sejr foran Sunweb og BMC. Asgreen var med hele vejen og førte på meget af stigningen, hvilket Niki Terpstra var meget tilfreds med.

 

"Holdet var virkelig balanceret, men jeg vidste, at Kasper var stærk til holdtidskørslen. I dag kørte han virkelig godt," roser den hollandske stjerne, da Feltet.dk fanger ham efter podieceremonien.

 

"Han trak næsten halvdelen af stigningen i det perfekte tempo - ikke for stærkt, ikke for langsomt. Han var virkelig stærk, og jeg var virkelig glad for, at han var på holdet i dag. Han gjorde det fantastisk," fortsætter Terpstra om den danske nyprofessionelle.

 

En kommentar, som Asgreen selv ikke kunne lade være med at smile af.

 

"Det er jeg da rigtig stolt af, at Terpstra siger," griner danskeren, da Feltet.dk forholder ham til holdkammeratens ros. "Han er ikke nogen hr. hvemsomhelst."

 

Efter blot fem måneder som professionel kan VM-debutanten Asgreen altså skrive verdensmester på sit CV, mens det er Terpstras fjerde sejr i disciplinen. På søndag skal danskeren i aktion til endnu et VM-løb, når linjeløbet afvikles med et otte mand stort dansk hold.

Breaking!

Ny dansk verdensmester i holdløb
23. september 2018 17:01 af Mathias Høj Foto: Sirotti

Sidste år fik Danmark sin første verdensmester i holdløb i Søren Kragh Andersen, men i år kom der et dansk tronskifte i tempodisciplinen. Kasper Asgreen og Quick-Step Floors løb med verdensmesterskabet i mændenes holdløb ved VM i Østrig foran forhåndsfavoritterne fra Sunweb og BMC, der tog henholdsvis sølv og bronze.

Det længste og sidste holdløb i VM-regi var søndag på menuen for eliteherrerne, der skulle ud på den udfordrende 62,8 kilometer lange rute. Den indlagte stigning fik ganske som forudset stor betydning for udfaldet i finalen, hvor danske Asgreen og Quick-Step Floors lidt overraskende manede BMC og Sunweb til jorden og tog sit fjerde verdensmesterskab i den kollektive tempodisciplin.

 

Løbsreferat

Det lokale østrigske kontinentalhold Tirol Cycling Team lagde først fra land på den 62,8 kilometer lange rute efterfulgt af de to øvrige østrigske kontinentalhold WSA Pushbikers og Hrinkow Advarics Cycleang. Blandt de første startende hold var en række europæiske kontinentalhold, der med alt sandsynlighed fik meget svært ved at gøre sig bemærket blandt de stærke WorldTour-hold. De sidste sidst startende kontinentalhold, Team Felbermayr, Team Vorarlberg Santic og Elkov Author, var på papiret de eneste, som kunne sætte en fornuftig mellemtid. Ganske som ventet lå disse tre hold også også i top tre med Elkov forrest, efter de første ni hold havde passerede mellemtiden.

 

Mens de første kontinentalhold så småt krydsede den første mellemtid efter 22,8 kilometer, kørte den første dansker ud på ruten. Mads Würtz Schmidt og resten af Katusha Alpecin var første hold ud af tolv startende WorldTour-hold på startrampen. Katusha var ikke blandt topfavoritterne til sejren, da den indlagte stigning ville blive for hård, men med stærke motorer som Tony Martin og Alex Dowsett kunne det schweiziske hold sagtens sætte en god første mellemtid. Overbevisende var det dog ikke, da holdet med Würtz Schmidt i spidsen kun slog Elkovs tid med 13 sekunder og derfor havde foreløbigt bedste første mellemtid.

 

De næste danskere, der skulle forbi den første mellemtid var Michael Valgren og Magnus Cort på Astana-holdet. Forventningerne til det kasakhstanske hold var inden søndagens løb ikke tårnhøje, hvilket også kunne ses på mellemtiden, hvor de var 26 sekunder efter Katusha. Anderledes positivt så det ud for Movistar, der kun var tre sekunder efter på første mellemtid med det i mente, at det spanske hold ville køre væsentlig hurtigere op ad stigningen end Katusha.

 

Mitchelton-SCOTT med bedste første mellemtid - Sunweb og BMC med tidstab

I en outsiderrolle til podiet var Mitchelton-SCOTT, og det australske hold havde også sat et højt tempo på den første flade del af ruten. På første mellemtid fik de foreløbig bedste tid 27 sekunder hurtigere end Katusha, og det australske holds 30 sekunders forspring til Movistar ville formentlig blive reduceret på stigningen, hvor det spanske hold var bedre stillet.

 

En anden outsider til podiet var Quick-Step Floors, der havde danske Kasper Asgreen på holdet. Det belgiske hold har tidligere været verdensmestre i den kollektive tempodisciplin i 2012, 2013 og 2016, men på første mellemtid i søndagens holdløb haltede Quick-Step efter Mitchelton-SCOTT med 13 sekunder. Lige efter passerede Team Sky første mellemtid, og heller ikke det britiske hold kunne røre Mitcheltons tid. Dermed havde Mitchelton foreløbig bedste første mellemtid inden de to store favoritter, BMC og Sunweb, ankom.

 

Hverken Sunweb eller BMC kunne hamle op med Mitcheltons høje tempo i starten, men efter alt at sige skulle forskellen også graves frem på stigningen, hvor Mitchelton ikke havde det stærkest besatte hold til start. Top tre efter første mellemtid var derfor Mitchelton i front med otte sekunder ned til BMC og 13 sekunder til Quick-Step på de efterfølgende pladser.

 

Tre hold indenfor tre sekunder på anden mellemtid

På toppen af stigningen lå ruten anden mellemtid, og her var Movistar foreløbig bedst med 21 sekunder til Katusha, der som ventet havde tabt gevaldigt på stigningen. Kort efter passerede Mitchelton i ny bedste mellemtid 15 sekunder bedre end Movistar, hvilket betød, at det australske hold kun havde tabt 16 sekunder til det spanske mandskab på stigningen.

 

Værre så det ud for Quick-Step, som inden stigningen tabte holdets klatrer Laurens De Plus. Alligevel var de klart bedst ved anden mellemtid, hvor de var 30 sekunder bedre end Mitchelton efter solidt føringsarbejde af Bob Jungels og Maximillian Schachmann. Det belgiske holds tid så dermed lovende ud forud for de kommende stærke hold, hvor Sky, som det første hold, så mærket ud med en afstand på 30 sekunder med negativ fortegn til Quick-Step på anden mellemtid.

 

Bedre så det ud for BMC og Sunweb, hvoraf førstnævnte kun havde tre sekunder op til Quick-Step, mens Kragh og Sunweb på marginal vis fik den bedste anden mellemtid 0,7 sekunder foran danske Asgreen og Quick-Step. Spændingen var derfor intens forud for de sidste 18 kilometer, hvor BMC, Sunweb og Quick-Step skulle kæmpe om titlen som dette års verdensmester i holdtidskørsel.

 

Favoritterne taber terræn - Asgreen og Quick-Step i VM-fest

I mål kom Quick-Step bragende ind i en rigtig god tid, der var hele 56 sekunder hurtigere end Mitcheltons. Dermed var det op til BMC og Sunweb at hive verdensmesterskabet ud af hænderne på danske Kasper Asgreen og de andre Quick-Step-ryttere. Med favoritværdigheden i behold kunne BMC heller ikke gøre noget ved Quick-Steps tid, og det amerikanske hold tabte hele 17 sekunder på de sidste 18 kilometer.

 

Sunweb var som forsvarende mestre det sidste hold på ruten, men måtte afgive verdensmesterskabet efter en hård kamp. Danske Kasper Asgreen og Quick-Step Floors kunne jublende i hot seat-området fejre sit fjerde verdensmesterskab i holdets historie. Sunweb tog sig lige akkurat af sølvet, mens BMC måtte tage til takke med en bronzemedalje.

Følg danskerne i dame junior
23. september 2018 16:57 af Lasse Wedege PenningFoto: Feltet.dk

VM i landevejscykling er gået i gang, og Feltet.dk tager dig i hånden hele ugen, hvor det går løs i de østrigske bjerge.

Holdtidskørsler, enkeltstarter og linjeløb er på programmet, og i alt skal der findes 12 nye verdensmestre de kommende otte dage, når bjerglandskaberne i Innsbruck, Østrig lægger asfalt til verdens bedste cykelrytteres dyster om de prestigefyldte regnbuetrøjer.

 

Vi satte allerede i gang i dag med holdtidskørslerne, hvor vi hentede fire danske medaljer. I morgen gælder det de første enkeltstarter, hvor dame junior og U23-herrerne skal i aktion.

 

Du kan følge alle VM-løb live på Feltet.dks liveopdatering, hvor vi vil opdatere nede fra pressecentret i Innsbruck. Vi opdaterer klokken 10.00 fra juniordamernes enkeltstart, hvor Mie Saabye og Mette Egtoft Jensen skal ud på landevejene.

 

Liveopdateringer fra VM i landevejscykling

Mandag d. 24/09 kl. 10.10: Dame junior ITT

Mandag d. 24/09 kl. 14.40: Herre U23 ITT

Tirsdag d. 25/09 kl. 10.10: Herre junior ITT

Tirsdag d. 25/09 kl. 14.40: Dame elite ITT

Onsdag d. 26/09 kl. 14.10: Herre elite ITT

Torsdag d. 27/09*: Dame junior linjeløb

Torsdag d. 27/09*: Herre junior linjeløb

Fredag d. 28/09*: Herre U23 linjeløb

Lørdag d. 29/09*: Dame elite linjeløb

Søndag d. 30/09*: Herre elite linjeløb

 

*Nøjagtige starttidspunkter for liveopdateringerne kommer senere

Optakt: VM i holdløb
23. september 2018 13:50 af Emil AxelgaardFoto: Sirotti

For syvende år i træk og for foreløbig sidste gang indledes VM med en holdtidskørsel for firmahold, og i løbet af den relativt korte årrække har den nye opfindelse allerede vundet masser af prestige. Selvom en strid med UCI om dækningen af udgifterne til deltagelsen har fået mange af WorldTour-holdene til at droppe løbet, er det stadig en meget vigtig begivenhed for de hold, der virkelig fokuserer på den helt specielle disciplin. I år venter der i Innsbruck en ganske alsidig rute, der for det meste består af fladt tonserterræn, inden en svær stigning i finalen skal skille fårene fra bukkene i kampen om sportens mest prestigefulde holdløbssejr.

Løbets rolle og historie

Da UCI genindførte holdløbet ved VM i 2012 i Limburg, var der tale om en tilbagevenden for en historisk og meget prestigiøs begivenhed, der ellers var forsvundet. Mellem 1962 og 1994 var den smukke disciplin en vigtig del af landevejs-VM og blev tillagt stor væsentlighed. Som alle andre discipliner ved de globale mesterskaber var det imidlertid dengang en kamp mellem landshold, der udkæmpede drabelige slag med små firemandshold over lange distancer på omkring 100 km.

 

Da UCI besluttede at genetablere disciplinen på VM-programmet, var det imidlertid ikke i det oprindelige format. Det internationale forbund var lydhøre over for sponsorer, der ønskede at øge deres eksponering ved en af cykelsportens mest sete begivenheder, og derfor lod man det blive en konkurrence for firmahold. I stedet for at være en helt unik kamp mellem landshold, som man ikke så noget andet sted, blev løbet indført som en chance for at finde det bedste hold blandt dem, der regelmæssigt dyster i disciplinen.

 

UCI kunne næppe have ønsket sig en bedre debut, end de have i Limburg i 2012. Straks fra start tog mange hold opgaven yderst seriøst, og flere arrangerede med det samme specifikke træningslejre med det formål at forbedre sig optimalt til den store dag. Også rytterne var begejstrede for disciplinens tilbagevenden, og mange specialister gjorde det straks til et decideret sæsonmål.

 

For mange hold, der ikke er specialister i disciplinen, var løbet ganske vist noget, der skulle overstås, men for de hold, der betragter holdløb som en af deres spidskompetencer, har det siden været et klart mål med nidkær forberedelse og omhyggelig udtagelse af holdet. Da genindførelsen blev annonceret, skrev Garmin-Sharp endda kontrakt med ryttere med det specifikke formål at styrke deres chancer for at ende på podiets øverste trin sidst i september, og Orica-GreenEDGE har i mange år haft helt specifikke træningslejre for deres specialister, som i optakten ikke har kørt løb, men i stedet som regel fuldstændig helliget sig forberedelsen. I den forstand er løbet som en enkeltstart i en grand tour: for mange hold handler det bare om overlevelse, men for den lille gruppe af specialister kan betydningen næppe overvurderes.

 

Modsat mange andre VM-løb er der ingen regnbuetrøje på spil, og vinderne får kun den mindre synlige ære af at have et emblem på deres trøjer som anerkendelse for sejren. Trods kritik af netop dette faktum er det forbundet med stor ære at kunne kalde sig verdens stærkeste. Hvor det i langt de fleste løb er de individuelle ryttere, der får mest opmærksomhed, giver det holdene og sponsorerne en sjælden chance for at stjæle rampelyset, og sammen med WorldTour-ranglisten er det den eneste målestok for det indbyrdes styrkeforhold mellem holdene.

 

Desværre var 2016-udgaven indhyllet i en del kontroverser. Frem til det år var alle WorldTour-mandskaber forpligtet til at deltage, men det ændrede sig for 24 måneder siden. En strid om dækningen af omkostningerne ved rejsen fik WorldTour-mandskaberne til at true med en boykot, indtil der blev indgået en aftale mellem de to parter. Løsningen blev, at UCI påtog sig forpligtelsen til at dække dele af udgifterne, men til gengæld forsvandt forpligtelsen til at deltage, og det samme gjorde WorldTour-pointene. Ikke overraskende fik det mange af de chanceløse hold til at droppe begivenheden, og kun 10 af de 18 hold endte med at rejse til Qatar. Sidste år var farcen ved at gentage sig, men igen blev der fundet en løsning, der var stort set identisk med aftalen fra 2016. Derfor er der heller dengang nogen forpligtelse til at rejse til Bergen, og mønsteret gentog sig derfor. Blot 11 hold fra det fineste selskab valgte at tage turen til Norge, men heldigvis betød lokationen i Europa, at man til forskel fra 2016 fik deltagelse af ganske mange mindre hold og dermed undgik en gentagelse af det meget tamme løb i den arabiske ørken.

 

Desværre har de mange kontroverser betydet, at UCI under den nye præsident David Lappartient har besluttet at droppe begivenheden. Således bliver 2018-udgaven den sidste i rækken, og den får deltagelse af 12 af de 18 WorldTour-mandsker, idet FDJ, EF, UAE, Bahrain-Merida, Lotto Soudal og Dimension Data alle har valgt at droppe løbet. Der har været rygter om, at UCI planlægger om næste år at vende tilbage til landsholdsformatet, men denne gang med en begivenhed for begge køn, hvor der først kører tre mænd og siden tre kvinder. Siden juli har der imidlertid ikke været givet yderligere næring til de rygter.

 

Holdtidskørsler er ikke i sig selv noget særligt, da det er en fast del af mange etapeløb. I VM-sammenhæng er de imidlertid ganske anderledes end det, der kendes fra den øvrige del af sæsonen. I gamle dage blev de ofte i grand tours afviklet over meget lange distancer på mere end 60 km, men nu om dage foretrækker de fleste arrangører at begrænse længden og dermed undgå for store afstande mellem klassementsrytterne. I dag køres der meget sjældent mere end 30 km, og i langt de fleste løb er de endda betydeligt kortere.

 

I modsætning hertil afvikles VM over mere klassiske distancer. I 2012 blev vinderen fundet på en 53,2 km lang rute i Limburg, og i 2013 var der hele 57,2 km på programmet. I 2014 var distancen bare 100 m kortere, men siden da har man reduceret det betydeligt og dermed gjort udfordringen mere sammenlignelig med det, der mødes i den øvrige del af sæsonen. Derudover er holdene betydeligt mindre end i etapeløbene, hvor 7, 8 eller 9 ryttere har været standarden. I VM-dysten er kun 6 ryttere til start, og det er fjerdemandens tid, der tæller. Det gør det ekstra vigtigt at forblive sammen, planlægge løbet grundigt og satse på homogenitet, så man kan udnytte hver enkelt rytters styrke maksimalt. Samtidig gør det forhold, at der er tale om en enkeltstående begivenhed, at der storr set kun er specialister til start, og man ser ikke som i grand tours, at der er spinkle klatrere, der hænger på som det tynde øl og skal beskyttes.

 

I de første to år blev løbet domineret af Omega Pharma-Quick Step. I 2012 tog de den første titel efter en medrivende duel med BMC. Tom Boonen, Sylvain Chavanel, Tony Martin, Niki Terpstra, Kristof Vandewalle og Peter Velits ventede nervøst i hot seat, mens BMC var i gang med at levere et ridt, der potentielt kunne have forbedret deres præstation. Tejay van Garderen kørte imidlertid alt for stærkt på Cauberg mod slutningen af løbet, og som et resultat måtte holdet sagtne farten for at vente på Taylor Phinney. Dermed tabte de titlen med bare 3,23 sekunder og måtte tage til takke med andenpladsen, mens Orica-GreenEDGE indledte deres specialisering med at sikre sig en lidt overraskende bronzemedalje på en rute, der burde have været for hård til dem.

 

I 2013 gentog Omega Pharma-Quick Step bedriften efter en af de mest medrivende dramaer i nyere tid. Denne gang var de oppe mod ærkerivalerne fra Orica-GreenEDGE, der havde slået dem med mindre end et sekund i Touren. Trods den lange distance blev også VM afgjort med brøkdele af et sekund, og denne gang var udfaldet det modsatte. Omega Pharma-Quick Step-holdet med Chavanel, Martin, Terpstra, Vandewalle, Velits og Michal Kwiatkowski havde været klart hurtigst ved de to første mellemtider, men ved den sidste var de pludselig ét sekund efter australierne. Det fik dem til at øge farten og akkurat tippe balancen til deres fordel med mindre end et sekund. Et stærkt Sky-mandskab anført af Chris Froome fuldendte podiet, slået med 22 sekunder.

 

I 2014 blev Omega Pharma-Quick Steps dominans brudt, da BMC viste sig at være i en klasse for sig på den kuperede rute i Ponferrada. Trods fraværet af Taylor Phinney var den kollektive styrke af Tejay van Garderen, Peter Velits, Daniel Oss, Manuel Quinziato, Rohan Dennis og den nyprofessionelle Silvan Dillier tilstrækkeligt, og udfaldet blev aldrig bragt i tvivl. Til slut var de hele 32 sekunder hurtigere end Orica-GreenEDGE, der igen måtte nøjes med en sølvmedalje, og det var kampen om de sekundære placeringer, der gav drama. De forsvarende mestre fra Omega Pharma-Quick Step blev ramt af dårligt vejr og endte yderligere fire sekunder efter på tredjepladsen, mens en ekstremt formstærk Bradley Wiggins førte et decimeret Sky-hold, der efter få kilometer havde tabt to mand, til en fjerdeplads bare to sekunder fra en plads på podiet.

 

I 2015 fortsatte BMC deres nye status som det dominerende hold i disciplinen ved at forsvare titlen på hjemmebane i Richmond. 2014-vinderne Dennis, Dillier, Oss og Quinziato havde denne gang selskab af Taylor Phinney og Stefan Küng, og de slog klart Quick-Step med 12 sekunder. Movistar fortsatte deres fremgang i disciplinen ved at tage deres første medalje, mens Orica-BikeExchange for første gang missede podiet med en fjerdeplads.

 

I 2016 var BMC storfavoritter til at lave et hattrick, men ganske overraskende blev de slået af Quick-Step. Efter en monsterføring af Marcel Kittel på de sidste kilometer lykkedes det det belgiske mandskab bestående af Kittel, Tony Martin, Niki Terpstra, Julien Vermote, Yves Lampaert og Bob Jungels at besejre deres amerikanske rivaler, der ellers havde været på vej mod et titelforsvar, med 12 sekunder. Orica-BikeExchange var denne gang ikke blandt favoritterne, men drog fordel af deres store homogenitet til at sikre sig endnu en bronzemedalje.

 

Sidste år var der lagt op til et stort opgør mellem Sky og BMC med Sunweb som farlige outsidere. Det viste sig, at tyskerne var mere end bare outsidere, for med Tom Dumoulin, Wilco Kelderman, Søren Kragh Andersen, Michael Matthews, Sam Oomen og Lennard Kämna viste de sig at være 8 sekunder end BMC, der altså for andet år i træk måtte nøjes med sølvet, mens det på papiret så stærke Sky-mandskab måtte nøjes med bronze. Alle tre hold er med igen i år, hvor de stiller til start blandt favoritterne.

 

Ruten

I 2012 lagde man benhårdt ud med at sammensætte en yderst kuperet rute i Limburg, der stod i skarp kontrast til de flade, ikke-tekniske powerruter, man anvender ved de fleste holdløb. Arrangørerne valgte at sende rytter op ad mange af de kendte stigninger i Amstel Gold Race-terrænet, og man skulle endda over berømte Cauberg bare 1 km fra stregen.

 

Siden da har man benyttet langt mere klassiske holdløbsruter til VM. I 2013 i Firenze var der udsigt til et af de hårdeste VM-linjeløb længe, men holdløbet var stort set helt fladt. I Ponferrada i 2014 var der kun en mindre stigning mod slutningen, og også her var holdløbet betydeligt nemmere end linjeløbet. Den samme trend blev fulgt i Richmond, hvor der heller ikke var nævneværdige højdemeter på programmet, mens ruten i Qatar i sagens natur var en flad som en pandekage og en sand lækkerbisken for de store wattmonstre.

 

Sidste år brød man trenden, da de norske arrangører sammensatte den mest kuperede rute siden debuten i 2012. Med udsigt til et bjerg-VM i Østrig var der i år potentiale til at gøre det hele virkelig ekstremt, men det har man undladt. I stedet har man designet en ganske interessant strækning, der hovedsageligt består af fladt tonserterræn, men som mod slutningen byder på en ganske seriøs stigning, som i den grad vil teste holdenes homogenitet og alsidighed.

 

Som skrevet ovenfor har man i de seneste to år reduceret distancen for holdløbet betydeligt i forhold til de første år, hvor der var mellem 50 og 60 km på programmet. I de seneste tre år har distancen været hhv. 38,8, 40 km og 42,5 km, men i år går man tilbage til en mere klassisk distance. Således skal der denne gang tilbagelægges hele 62,8 km, hvilket faktisk gør det til det hidtil længste siden genindførslen i det nye format i 2012. Samtidig fastholdes den hidtil anvendte model, hvor starten går uden for selve værtsbyen, mens målstregen er placeret i selve VM-området, hvor alle løb afsluttes.

 

De 62,8 km indledes i Ötztal, der ligesom Innsbruck ligger i dalen midt i de østrigske Alper. Der var derfor masser af muligheder for at sende rytterne ind i bjergene, men det undlader man. I stedet har man gjort det så enkelt, som det snart sagt kan tænkes, idet den første del af løbet består i, at man følger den helt lige og kun ganske let faldende dalvej mod nordøst frem til mellemtiden, der tages i Telfs efter 23 km. Denne del er efter passagen gennem Ötztal helt uden sving og dermed som skabt til store maskiner.

 

Efter mellemtiden drejer man mod sydøst, men kun for fortsat at følge dalvejen, der herfra er stort set helt flad og fortsat helt uden sving. Det ændrer sig imidlertid efter 34 km i byen Zirl, hvor man drejer mod sydvest og siden sydøst væk fra dalen. Kort efter rammer man dagens væsentligste udfordring, stigningen op til Axams, der fører feltet mod syd. Den stiger over 4 km med 6% i gennemsnit og byder på gennemsnitlige stigningsprocenter på hhv. 5,8%, 7,5%, 6,3% og 4,2% over de fire km.

 

Toppen rundes efter 44,5 km, hvor man drejer mod øst og nordøst for at følge et lille plateau, inden man i Gotzens drejer mod nordøst for at følge en teknisk let nedkørsel, der leder tilbage til dalen, der nås i udkanten af Innsbruck. Herfra går det igennem helt fladt terræn mod øst ind mod byens centrum, hvor man til slut følger Inn-floden mod nordøst, inden man drejer skarpt mod sydvest for at passere den via en bro. Herefter kører man den modsatte vej tilbage langs floden via en lang, lige og flad vej, der leder frem til mål.

 

I alt er der 443 højdemeter på programmet.

 

 

 

 

Vejret

Vi arme folk, der er sendt til Innsbruck for at dække VM, kan se frem til et østrigsk isefterår det meste af ugen, men heldigvis starter det først mandag. Søndag bliver derimod ganske sommeragtig med masser af sol og temperaturer på 26 grader. Der vil blot være en svag til let vind fra syd og sydøst, hvilket giver sidevind på første del og modvind fra mellemtiden og frem til toppen af stigningen. Derefter vil der igen være sidevind, indtil man drejer ind i sidemodvind efter sidste sving.

 

Favoritterne

Som sagt har VM i holdløb lige fra først færd været en ganske prestigiøs sag, som de store specialisthold har sat en stor ære i at vinde. Derfor begræder disse supermandskaber da også, at dette er foreløbigt sidste udgave af begivenheden, men heldigvis ser det ud til, at vi får et brag af en afslutning. Løbets karakter af svanesang har nemlig om muligt skærpet appetitten yderligere, og det ser ud til, at de fleste sætter en særlig ære i at vinde netop i år. Denne gang er der nemlig ingen mulighed for revanche. Vinder man på søndag i Innsbruck, vil man stå tilbage som de sidste vindere i disciplinen.

 

I de senere år har der været et meget klart hierarki på holdløbsscenen. Mens det frem til 2014 var Quick-Step og Mitchelton-Scott, der dominerede disciplinen og udviklede en stærk intern rivalisering, dukkede BMC pludselig op på scenen, da de tog den yderst overraskende sejr ved VM i 2014. Siden da begyndte amerikanerne for alvor at fokusere på disciplinen, og efter triumfen i Ponferrada har de sat sig solidt på tronen.

 

BMC har siden september 2014 vundet langt de fleste holdløb på WorldTour-niveau, og der er kun to hold, der for alvor har kunnet gøre dem rangen stridig. Sammen med amerikanerne er Quick-Step det eneste mandskab, der stabilt har været blandt de to stærkeste ved VM - også selvom de kun fik bronze i Ponferrada i 2014 (primært på grund af vejret) og de sidste år ikke kom i medaljerne - og de har af og til kunnet matche amerikanerne. Kun sjældent er det lykkedes at vinde - mest bemærkelsesværdigt ved VM i 2016 - men det er imponerende, at de to mandskaber så stabilt har kunnet tage de to første pladser i så mange holdløb. Der er således ingen tvivl om, at det er BMC og Quick-Step, der i de senere år har været disciplinens dominerende mandskaber.

 

Det tredje mandskab, der med en vis regelmæssighed har vundet, er Sky. I kraft af briternes på papiret så slagkraftige mandskab kan det faktisk undre, at de ikke har vundet flere løb, end de har. Eksempelvis er det kun blevet til sejr i to grand tour-holdløb i hhv. Giroen og Vueltaen, og ved VM er det ikke blevet til mere end to bronzemedaljer. Næstefter BMC og Quick-Step er det dog det i de seneste få år det mest succesrige mandskab.

 

Til den hårde kerne på tre supermandskaber skal man nu også tælle Sunweb. Vi er helt sikkert mange, der har ventet på, at det på papiret så lovende hold endelig ville slå igennem. Det skete med sejren ved sidste års VM, men selvom holdet - når det kommer i stærkeste opstilling - stort set altid kører med om sejren, sår sidste års triumf fortsat som den eneste.

 

I gamle dage var det som sagt Mitchelton-Scott, der sammen med Quick-Step dominerede, men sådan er det ikke længere. Australierne er konsekvent blandt de bedste, men nu om dage må de som regel nøjes med en plads lige uden for podiet. Endelig bankede Movistar i 2014 og 2015 på til at blande sig med giganterne, først og fremmest med sejre i Vueltaen og en VM-bronze, men efter tabet af især Adriano Malori, Alex Dowsett, Jonathan Castroviejo og Izagirre-brødrene hører de ikke længere til hos eliten. LottoNL-Jumbo står på spring til at gøre sig gældende, men selvom de vandt det meget særprægede holdløb i Tour of Britain, venter vi stadig på gennembruddet på den helt store scene. Alle øvrige mandskaber er som regel statister til giganternes show, og det er kun enkelte, der ved særlige lejligheder har kunnet true de store.

 

Også denne gang ser det ud til, at det bliver en dyst mellem de store mandskaber, og umiddelbart kunne det ligne et opgør mellem sidste års medaljevindere, Sunweb, BMC og Sky, med Quick-Step og i mindre grad Mitchelton-Scott som outsidere, der næppe kan vinde, men har gode reelle medaljechancer. Ligesom sidste år er det et helt åbent slag, der meget vel kan ende i en knivskarp afgørelse, og det gør det blot endnu mere ærgerligt, at vi ikke skal se den fantastiske disciplin i Yorkshire næste år.

 

Udover nogle meget jævnbyrdige trupper er det især ruten, der gør årets løb uforudsigeligt. Sidste år havde arrangørerne i Bergen allerede designet en stærkt kuperet sag, men i år tager man det til nye højder. Det sker endda på meget interessant vis, hvor de enkelte dele er så forskellige, at den største kunst er at sammensætte en trup, der kan gøre sig gældende over alle 62 km.

 

Sidste år gik det op og ned næsten hele vejen, men der var ingen lange stigninger. Denne gang består det meste af løbet af helt fladt tonserterræn over så lang en distance, at det ikke kan negligeres. Har man ikke store maskiner til at holde høj fart i denne fase, kan man opgive alle drømme om sejr. Det kan man imidlertid også, hvis man ikke har fire klatrere, der kan køre stærkt op ad den ganske seriøse stigning, og derfor hjælper det ikke at stille med seks tunge maskiner, der kan tonse derudad i dalen. Omvendt skal klatrerne også kunne hjælpe i den ret lange flade indledning på de små seksmandshold, hvor der ikke er plads til dødvægt, og det gælder også på det halvlange stykke efter toppen, hvor der også er brug for en vis power.

 

Det har derfor også givet anledning til markante hovedbrud at finde den rette sammensætning af holdene. Ruten karakter afspejles også af de endelige trupper, der med ganske få undtagelser har mindst fire ryttere, der kan køre fornuftigt opad. Med undtagelse af Sunweb er der imidlertid ingen, der består af lutter klatrestærke folk, og det er tydeligt, at flere mandskaber har udtaget store motorer, der skal brænde sig helt af på det flade, inden det lettere kavaleri havde taget over til sidst.

 

Netop rutens særegne karakter gør, at vi peger på de forsvarende vindere fra Sunweb som vores favoritter, men det dog med ganske stor usikkerhed. Havde det været et klassisk fladt holdløb, havde BMC været holdet, der skulle slås, men Sunweb har en alsidighed, der får balancen til at tippe. Det er ikke uden grund, at tyskernes eneste store holdløbssejr kom netop i Bergen sidste år, hvor ruten også var usædvanligt kuperet, for de har i truppen flere end almindeligt mange navne, der både kan køre stærkt på bakker og flad vej.

 

På en rute som denne må Tom Dumoulin være verdens bedste holdløbsrytter. Både i fladt terræn og på stigningerne er han nemlig en af verdens allerbedste, og derfor kan dette vel kun betegnes som en rigtig Dumoulin-rute. Det samme er tilfældet for Wilco Kelderman, der kan køre med i verdenseliten både på stigninger og flade enkeltstarter, og efter en halvsvag start på Vueltaen, så han ud til at komme ud af det spanske løb i ganske fremragende form. Det samme ved vi efter løbene i Canada, hvor han som den anden i historien gjorde rent bord, at Michael Matthews, og med tanke på både hans klatreevner og de flade enkeltstarter, han i år har kørt i løb som Tour de Suisse, BinckBank Tour og Vuelta al Pais Vasco, synes han at være en anden perfekt rytter til denne rute.

 

Det samme gælder egentlig Søren Kragh, der i år har kørt fabelagtige enkeltstarter i Tour de Suisse, Touren og BinckBank Tour. Desværre har han også været meget træt på det seneste, og han har endda meldt fra til linjeløbet. Det er derfor ikke en Kragh i topform, men uanset hvad er danskeren så stærk, at han altid vil kunne yde et solidt bidrag. Det samme gælder for Chad Haga, der i de senere år har kørt adskillige topresultater hjem i flere forskellige slags enkeltstarter, men som ligner en mand, der skal brænde sig selv af på det flade. Helt omvendt forholder det sig med klatreren Sam Oomen, der ligner svageste mand på første del, men som vil være fremragende mod slutningen, ikke mindst med den form, han viste i Canada.

 

Samlet set er det derfor en meget homogen trup med den helt rette alsidighed til at vinde på denne rute. I sidste ende står meget og falder dog med Dumoulin, der er holdets helt store motor, ikke mindst på den første del. Det er da også usikkerhed om hans form, der skaber den største tvivl. Han har nemlig haft en hård sæson og har ikke haft samme perfekte forberedelse som sidste år. Siden sin Giro-Tour-double har ha kun kørt i Tyskland, hvor han dog overraskede meget positivt ved at være blandt de bedste på stigningerne. Formen er næppe blevet ringere i løbet af den sidste måned, og vi formoder derfor, at Dumoulin er tæt på sit bedste. Er han det, ligner Sunweb vinderne igen i år.

 

De værste rivaler kunne meget vel igen blive sidste års sølvvindere fra BMC, der som bekendt har været det dominerende mandskab siden 2014, hvor de har vundet langt de fleste holdløb, herunder to VM-titler samt de seneste to holdløb i Touren. Det skyldes ikke mindst Rohan Dennis, der ikke blot er verdens bedste enkeltstartsrytter på flad vej, men også har ry for at være en helt eminent holdløbsrytter. Samtidig kommer han til løbet i fremragende form efter en yderst overbevisende sejr på den sidste Vuelta-enkeltstart, hvor han var i en helt anden liga, og da han tillige er en glimrende klatrer, passer ruten ham ganske glimrende.

 

Løbet har også en anden af verdens allerbedste temporyttere i Stefan Küng, der i år har vundet i Schweiz og senest var i en helt anden liga i BinckBank Tour, hvor han vandt med en nærmest overmenneskelig margin over den korte distance. Sammen med Dennis vil han formentlig kunne sikre, at ingen kan matche BMC på det første flade stykke, men desværre slutter hans fest formentlig på stigningen, hvor han med stor sandsynlighed vil falde fra. Derfor skal han sørge for at sikre et solidt forspring, som kan forsvares på den sidste del.

 

Det kan imidlertid også lade sig gøre, for resten af holdet er ganske klatrestærkt. Det gælder ikke mindst Tejay van Garderen, der måske fortsat er en skygge af sig selv, men som i år har kørt fremragende enkeltstarter, ikke mindst i Tour of California. Her sejrede han foran Patrick Bevin, der i år har nået et helt nyt niveau som temporytter og har adskillige store resultater på cv’et. Han klatrer samtidig fornuftigt og kommer til løbet i superform efter et stort Tour of Britain. Alligevel må han regnes som en anelse for tung til stigningen, hvor han kan ende som et af de tungere elementer.

 

Det gør Damiano Caruso ikke, for italieneren er tydeligvis udtaget med henblik på netop stigningen. Han er samtidig en fornuftig temporytter, der har bidraget til flere sejre, men nogen specialist er han trods alt ikke. Det er Greg Van Avermaet heller ikke, og selvom også han har været med til at vinde mange holdløb, er heller ikke han en af de allerbedste maskiner på den flade del eller på stigningen for den sags skyld. Holdet har således en eminent kerne med Dennis og Küng og i mindre grad Bevin og van Garderen, der virkelig kan give den gas på det flade, men om holdet er stærkt nok til at matche det alsidige Sunweb-hold hele vejen, er mere tvivlsomt.

 

Sidste år var forventningerne til Team Sky kolossale. Briterne kom nemlig med et ægte supermandskab bestående af Chris Froome, Geraint Thomas, Michal Kwiatkowski, Vasil Kiryienka, Gianni Moscon og Owain Doull. I år er Froome og Thomas erstattet af Jonathan Castroviejo og Ian Stannard, hvilket trods Castroviejos store styrke på papiret er en svækkelse. Omvendt var Thomas i temmelig ringe forfatning sidste år, og da Froome også var træt efter Vueltaen - dog ikke mere end at det blev til bronze på enkeltstarten - er tabet måske ikke så stort endda, i hvert fald ikke med den gudsjammerlige form, de to stjerner viste i det nyligt overståede Tour of Britain.

 

Gudsjammerlig er Gianni Moscons form i hvert fald ikke. Italieneren har i de seneste italienske endagsløs vist, at han er flyvende i øjeblikket, og selvom han ikke tidligere var kendt som specialist, har han siden sidste års VM etableret sig som en af verdens allerbedste på snart sagt alle typer ruter, især en kuperet sag som denne. Den burde også være guf for Vasil Kiryienka, der både er en god klatrer og sublim på flad vej, især over lange distancer, og historien viser med al tydelighed, at hviderusseren altid formår at time sin form netop til VM - også selvom han ikke har leveret mange resultater i løbet af året.

 

Ruten er også perfekt for multitalentet Michal Kwiatkowski, der jo mestrer alle sportens discipliner og senest kørte gode enkeltstarter i Vueltaen. Selvom han aldrig gik helt ned, viste det spanske løb dog også, at han langt om længe er ved at blive en smule træt, og det vil derfor være overraskende, hvis det er en knivskarp Kwiatkowski, der stiller til start søndag. Det samme må gælde for Castroviejo, der dog med sin 3. plads i Vueltaen viste, at der stadig er energi tilbage i tanken, og med de klatreevner, den tidligere europamester og VM-bronzevinder har vist i år, burde ruten her være guf for ham.

 

Når Sky måske får svært ved at true de to favoritter, skyldes det Doull og Stannard, der hverken er specialister eller specielt stærke klatrere. De falder derfor formentlig begge fra på stigningen og vil endda også være de svageste på det første stykke. Den manglende homogenitet kan være det, der i sidste ende koster sejren, ikke mindst fordi holdet også mangler en motor i Dennis- eller Dumoulin-klassen til at kompensere herfor.

 

De trefoldige verdensmestre fra Quick-Step er røget en anelse ned i hierarkiet, siden de efter VM-sejren i 2016 tabte Tony Martin. Nu om dage kører de stort set altid med om sejren, men det er meget sjældent, at de vinder. Man kan frygte, at det samme vil gøre sig gældende her, hvor truppen er stærk og relativt alsidig, men hvor de mangler den helt store motor, den nødvendige klatrestyrke og den sidste homogenitet til for alvor at skille sig ud i toppen.

 

Holdets tre motorer er Bob Jungels, Maximilian Schachmann og Yves Lampaert, der alle med jævne mellemrum kører med om sejren på enkeltstarter. Særligt Schachmann har i år været fremragende, ikke mindst ved EM, hvor han vandt bronze, og da han samtidig er en fremragende klatrer, er ruten her ideel for ham, også selvom han efter sin superperiode i august, virkede temmelig træt i Tour of Britain. Det gjorde Bob Jungels til gengæld ikke, for luxembourgeren lignede sammen med holdkammeraten Julian Alaphilippe løbets måske allerstærkeste rytter. Han mangler måske den allersidste power på det flade, men over lange distancer er han god i alle slags terræner, især også på en rute med en stigning som denne.

 

Niki Terpstra er ikke specialist, men han har stor power og har altid gjort det godt i holdløb. Mere usikkerhed hersker der om Kasper Asgreen, der bestemt ikke har imponeret på enkeltstarter i år, indtil han rejste sig med en flot præstation i Vueltaen, hvor han i det hele taget gjorde det fremragende fra dag 1 til dag 21. Selvom han klatrer fint, er der dog ingen garanti for, at han klarer stigningen, og han kan også mangle den sidste power til for alvor at matche de bedste på den første del. Det vil Laurens De Plus også gøre, også selvom han overraskede stort på enkeltstarten i Vueltaen, men han skal til gengæld sikre, at holdet har lidt at skyde med på stigningen, der bliver et problem for holdet. Her vil Lampaert nemlig falde fra, og derefter må Asgreen eller Terpstra grave dybt for at hænge på de tre klatrere. Netop manglen på klatrestyrke samt fraværet af den sublime motor gør, at Quick-Step er medaljekandidat, men ikke en sandsynlig vinder.

 

I gamle dage var Mitchelton-Scott et af verdens absolut bedste holdløbshold med sejre i alle tre grand tours, men i dag er de blevet overhalet af flere mandskaber. Det betyder dog ikke, at de ikke fortsat tilhører verdenseliten, og de har utvivlsomt en plads blandt ”The Big Five”, der generelt dominerer disciplinen. Holdet til dette løb er da også på papiret ganske godt med specialister som Michael Hepburn, Luke Durbridge og Cameron Meyer, stærke folk som Jack Bauer og Daryl Impey, der begge kører habile enkeltstarter, og Matteo Trentin, der efter en svær start kom ud af Vueltaen i glimrende form.

 

Holdet mangler måske den helt indlysende motor til at sætte farten på det flade, men til gengæld er der ingen virkeligt svage led i en meget homogen trup. Derfor burde de nok kunne gøre sig gældende i den indledende fase, men stigningen kan blive et problem. Impey og Meyer er begge glimrende klatrere, men førstnævnte er ifølge eget udsagn meget træt, og sidstnævnte har ikke været på toppen siden sit comeback, heller ikke selvom han netop har vundet en etape i England. Trentin, Bauer og Durbridge kører alle fint opad, men klatrere er de trods alt ikke, og Hepburn vil utvivlsomt falde fra på stigningen. På den baggrund kan man frygte, at det australske mandskab vil tabe for meget tid på bakken til at kunne køre med i kampen om sejren.

 

Det er en skam for Katusha-Alpecin, at ruten ikke er fladere. Med Tony Martin og Alex Dowsett som motorer har de nemlig en base i fladlandet, som kun få kan matche. Lægger man dertil den på det seneste så imponerende Nils Politt, der synes i storform og er stærk på flad vej, samt Mads Würtz, der som bekendt er tidligere specialist og i Tour of Britain vel kørte sit hidtil bedste løb som professionel, er det klart, at holdet er stærkt besat til denne disciplin. Også Reto Hollenstein er en fin temporytter, også selvom han er en skygge af den mand, der tidligere ofte kørte i top 10 på enkeltstarter. Faktisk er det kun Nathan Haas, der ikke tidligere har kørt gode tidskørsler, men han har trods alt forbedret sig markant på det seneste.

 

Holdets store problem er stigningen. Haas er helt sikkert udtaget netop på grund af denne, og også Martin er som bekendt en god klatrer. Det er Dowsett til gengæld ikke, og selvom Politt i Tyskland og Würtz i England har kørt flot opad på det seneste, og Hollenstein trods sin alt andet end beskedne størrelse, klatrer udmærket, er holdet umiddelbart for tungt til for alvor at gøre sig gældende.

 

Et sandsynligt scenarium er derfor, at det schweiziske mandskab vil være blandt de hurtigste på den flade strækning, men at de vil tabe for meget mod slutningen. Samme formodning havde mange imidlertid inden det kuperede holdløb i Tour of Britain, og her overraskede de stort ved at sikre sig en 3. plads med en trup, der er stort set identisk med denne. Det gentager de næppe her, hvor selskabet er skrappere, men måske kan det alligevel blive til et ganske fint resultat.

 

Modsat forholder det sig med Movistar, der må glædes over den kuperede rute. Efter tabene af Malori, Castroviejo og Dowsett er de ikke længere medaljekandidater, men de har faktisk en ganske udmærket trup. Nelson Oliveira, der blev nr. 4 på enkeltstarten sidste år, kom i gen godt ud af Vueltaen og vil være den store motor på det flade stykke, men også en af de stærkeste på stigningerne. Det samme vil Andrey Amador, der måske ikke er den stabile temporytter, han tidligere var, men stadig har enorm råstyrke, særligt over distancer som disse.

 

Til det flade stykke har holdet yderligere Jasha Sütterlin, der måske ikke er blevet den specialist, man havde håbet på, men efter et fremragende Tour of Britain synes at komme til Østrig i superform. Imanol Erviti var også sit vanlige stabile selv i Vueltaen og har ofte gjort det pænt på enkeltstarter. Til stigningen har man derudover klatrerne Winner Anacona og Marc Soler, hvoraf sidstnævnte i år har vist sig som en fremragende tempokører også.

 

Med andre ord har Movistar den rette sammensætning af fire klatrestærke typer og to lidt tungere folk, der kan hjælpe på det flade. Maskinrummet med især Oliveira og i mindre grad Amador er også solidt, og selvom de naturligvis ikke har hverken samme bredde eller tyngde som favoritterne, kan de på denne rute gøre det ganske hæderligt.

 

Det er lidt en skam, at Primoz Roglic efter sit styrt i Touren har valgt at skippe begge tidskørsler. Det kunne nemlig have været meget interessant at se, hvad LottoNL-Jumbo kunne have leveret, hvis de var kommet med A-holdet. Nu stiller de i stedet med en trup primært bestående af unge talenter, og en medalje synes derfor ikke at være sandsynlig. Alligevel kan de sagtens gøre det overraskende godt, for en meget beslægtet trup overraskede ved at vinde holdløbet i England, der som bekendt også bestod af en hård stigning.

 

Holdets store motor er Jos Van Emden, der i efterhånden mange år har været an af verdens allerstørste tempospecialister på flad vej, og som lignede en mand i storform i England. Her var også Neilson Powless, der med sin alsidighed er skabt til denne rute, ganske velkørende, og det samme var egentlig tilfældet for den ligeledes meget alsidige Koen Bouwman, indtil han blev sat tilbage af styrt. Sammen udgør trioen holdets maskinrum, der skal sikre, at de kommer langt.

 

Den resterende del af truppen udgør af nogle store, stærke folk, der alle synes at være i fin form. Især Danny Van Poppel var flyvende i Vueltaen, men selvom han klatrede fremragende, vil han være et blylod på stigningen. Meget af det samme kan siges om Timo Roosen, der overgik alle forventninger i Canada, men som heller ikke er hverken klatrer eller tempospecialist. Allertungest er Tom Leezer, der kan vise sig som den svageste på alle dele af ruten.

 

Netop fraværet af klatrere er det største problem. Kun Bouwman og Powless er decideret klatrestærke, og de vil skulle holde igen for at få to af Van Emden, Van Poppel og Roosen med til toppen. Da Van Emden også er den eneste topspecialist, vil det derfor trods alt være en overraskelse, hvis det bliver til medalje til hollænderne.

 

Blandt de øvrige WorldTour-hold kan Bora-hansgrohe måske overraske med en trup, der både kan klatre og køre stærkt på flad vej, men som kun har én decideret specialist i Maciej Bodnar og derfor er mere joker end reel topkandidat. Trek-Segafredo har nogle solide temporyttere, men har umiddelbart ikke den nødvendige klatrestyrke til at gøre sig gældende. Astana er langt bedre besat på stigningen, men kommer så meget til kort på tempodelen, at de ikke vil kunne blande sig fremme. Endelig stiller Ag2r med en trup, der må formodes at være den svageste af de 13 WorldTour-hold.

 

Blandt de øvrige hold bør CCC gøre det bedst. Polakkerne er ikke blot det eneste prokontinentalhold i feltet, de er også et af de bedste i disciplinen, som de arbejder meget på. Med Jan Tratnik som den store motor har de en trup, der måske kan true de svageste WorldTour-hold, selvom der kan vise sig at være lidt for mange tunge folk.

 

***** Sunweb

**** BMC, Sky

*** Quick-Step, Mitchelton-Scott

** Katusha-Alpecin, Movistar, LottoNL-Jumbo

* Bora-hansgrohe, Trek, Astana

 

Danskerne

Søren Kragh Andersen er til start for et meget stærkt Sunweb-mandskab, der som skrevet ovenfor har fremragende chancer for at sikre sig endnu en VM-titel. Kasper Asgreen har som sagt en reel medaljechance hos Quick-Step, mens Mads Würtz som nævnt kan køre et ganske pænt holdløb på Katusha. Til gengæld er det svært at have de helt store forventninger til Michael Valgren og Magnus Cort på Astana.

EKSKLUSIVT

Dideriksen efter sølvmedalje: Forberedelsen fejlede intet
23. september 2018 13:20 af Mathias Høj Jensen, InnsbruckJan Hetfleisch

Boels Dolmans Cycling Team og danske Amalie Dideriksen måtte nøjes med sølvmedaljen ved søndagens VM i holdløb i Innsbruck. Favoritværdigheden var ellers tildelt det hollandske hold før søndagens, men trods skuffelsen kunne Dideriksen ikke pege fingre af forberedelsen op til.

Danske Amalie Dideriksen skulle for første gang prøve kræfter med holdtidskørsel i VM-sammenhæng, men guldet udeblev for den 22-årige dansker. Canyon SRAM Racing blev i stedet ny tysk verdensmester, hvilket ærgrer Dideriksen, der naturligvis gerne havde set sig selv stå øverst på podiet. Den missede guldmedalje skyldes dog ikke forberedelsen, der ifølge Dideriksen ikke kunne have været bedre.

 

”Det er da blandet følelser. Jeg er stolt af at stå på podiet, og mine holdkammerater er stolte af at være udtaget til holdet. Når man kører på et af de stærkeste hold, så er det allerede rare at køre sig på holdet. Vi har forberedt os så godt, som vi kunne. Personligt er jeg glad for mit løb, men jeg er da ærgerlig over at vi ikke kan stå øverst (på podiet red.), ” fortæller Dideriksen til Feltet.dk.

 

Mange bookmakere og eksperter havde tildelt Sunweb og Boels Dolmans favoritværdigheden inden søndagens holdtidskørsel, hvorfor det kom som en lille overraskelse at Canyon SRAM høstede guldmedaljen. Dideriksen havde set Canyon som en mulig vinder, og den 22-årige dansker bøjede sig derfor også i støvet over det tyske holds kørsel.

 

”Jeg tror, at alle havde forudset, at det var mellem Sunweb, Canyon, Mitchelton eller os (Boels Dolmans red.) at sejren skulle findes. Alt kan ske til et VM, og alle forbereder sig så godt man kan. Jeg er da ærgerlig over, at det er Canyon, som står øverst og ikke os, men de kørte flot i dag og hatten af for dem,” forklarer den danske Boels Dolmans-rytter til Feltet.dk.

 

UCI overvejer et nyt format af holdløbet til næste års VM, hvor firmaholdene bliver erstattet af respektive mixlandshold med tre kvindelige ryttere og tre mandlige ryttere. Formatet er ikke endelig offentliggjort, men danske Dideriksen er åben over for nye tiltag i tempodisciplinen.

 

”Om vi har en chance kommer helt an på, hvordan formatet bliver. Man kan sige for eksempel hollænderne har rimelig stærke kort på hånden på både herrer- og damesiden. Det er selvfølgelig altid fedt at stille op for Danmark, og hvis der bliver en ny udgave af holdløbet, kunne det være sjovt at være med til det,” tilføjer 22-årige Dideriksen.

EKSKLUSIVT

Skuffet Pernille Mathiesen: Vores dårligste resultat
23. september 2018 13:08 af Jesper Johannesen, InnsbruckJan Hetfleisch

Canyon SRAM Racing snuppede årets første verdensmesterskab på landevejen, da de overraskende tog guldmedaljen ved søndagens holdtidskørsel ved VM i Østrig.

Canyon SRAM Racing henviste Boels Dolmans med Amalie Dideriksen til sølvmedaljerne, mens de forsvarende verdensmestre fra Team Sunweb med Pernille Mathiesen tog sig af bronzemedaljerne.

”Det var fedt at køre på holdet, men vi har lidt en tom fornemmelse lige nu,” erkendte Pernille Mathiesen efter løbet, da Feltet.dk snakkede med hende.

Danskeren var blevet udtaget til det stærke Team Sunweb-hold, som har ryddet det meste af bordet i år, når det gælder holdtidskørsler.

”Vi gik ind til løbet med en forventning om at vinde,” fastslog danskeren. ”Vi har vundet alle holdtidskørsler i år. På nær en - så man kan sige, at det var vores dårligste resultat i år. Så det er skuffende!”

Tilfreds med egen præstation
Sidste års U23-mester på landevejen og enkeltstart fik ikke meget TV-tid, da producenterne af årets VM slet ikke fokuserede på de regerende verdensmester. Da de endelig kom frem på TV-skærmen i finalen, så var Pernille Mathiesen ikke længere at finde blandt Team Sunweb-rytterne.
 
”Vi havde lagt en taktik om, at jeg skulle køre mig selv helt ud indtil 10 kilometer fra mål, og så skulle de andre tage den igennem byen. Det gik egentligt, som det skulle, og jeg tror, at jeg røg af med syv kilometer tilbage. Så min egen præstation er jeg tilfreds med,” tilføjede Pernille Mathiesen med bronzemedaljen hængende om halsen.  


 

Klar til VM i enkeltstart tirsdag
Pernille Mathiesen får dog ikke lang tid til at hvile, før hun skal i aktion igen, når VM i enkeltstart køres for kvinderne. Der er ingen forhåbninger om dansk medalje, men Pernille Mathiesen synes selv, at formen er god.

”Jeg tror, det lover godt forud for tirsdagens enkeltstart. Min form er god, men nu har jeg overhovedet ikke set ruten endnu, så jeg er lidt spændt på at se ruten i morgen,” smilte danskeren, før hun trillede væk fra mixzonen i Innsbruck.

Næste år fortsætter Pernille Mathiesen hos Team Sunweb.

Verdens bedste hold: Vi fik punkteringer overstået inden løbet
23. september 2018 13:00 af Lasse Wedege Penning, InnsbruckFoto: Sirotti

Canyon-SRAM cementerede positionen som verdens bedste hold til holdtidskørsler med deres femte sejr på syv år.

I 2012 opstod VM-disciplinen holdløb for firmahold, og Specialized-Lululemon satte sig på tronen hos kvinderne med fire sejre i træk.

 

Siden er de blevet til Canyon-SRAM, og de seneste to år har de ikke haft samme succes. I dag lykkedes det endelig at få brikkerne til at falde på plads og vinde VM for femte gang.

 

"Jeg kom til det her hold, da de havde vundet fire gange," sagde Elina Cecchini på pressemødet efter løbet, hvor de seks glade kvinder sad og svedte. "De seneste år har der været op- og nedture, og det største lavpunkt nåede vi sidste år med en fjerdeplads. Denne her gang gik det op i en højere enhed."

 

"Vi vidste, at vi på en god dag kunne være på podiet, og på en perfekt dag kunne vi vinde," fortalte 36-årige Trixi Worrack, der har været en del af VM-holdet alle syv år. "Det er rigtig rart at vinde den sidste, men det er lige meget, om det er den sidste. Det handler om løbet."

 

Tyske Lisa Klein punkterede, mens hun varmede op på rullerne, og hun sagde efterfølgende, at "alting sker af en årsag. Det var godt at få overstået punkteringen inden løbet, så vi ikke punkterede undervejs," sagde hun og blev mødt af grin fra de fremmødte journalister.

 

Der var masser af tilskuere på vejen til at heppe på rytterne, men vinderholdet opdagede ingenting undervejs.

 

"Vi var så koncentrerede - vi kiggede kun på vejen og hørte intet andet. Undtagen radioen," smiler hviderussiske Alena Amialiusik.

 

Senere i dag skal herrerne ud i samme disciplin, og du kan følge hele løbet på feltet.dk/live fra klokken 14.40.

Drucker efter andenplads: Jeg var nødt til at gamble en smule
23. september 2018 12:21 af Marcus Bjelskou Foto: ©Tim De Waele/TDWsport.com

Den rutinerede luxembourger leverede et godkendt resultat, men håber dog alligevel at lukke sæsonen af med en sejr. 

I et af sine sidste løb for BMC Racing Team, før han slutter sig til Peter Sagans tropper på Bora-Hansgroehe, kørte Jempy Drucker en andenplads hjem i det hårde løb Tour de l'Eurométropole, hvor kun danske Mads Pedersen var bedre.

 

Finalen blev kaotisk med angreb i højre og venstre, og BMC-rytteren, der ellers normalt er god i en spurt, måtte spille det taktiske spil for at højne sine chancer. 


"Jeg vidste, at jeg var en af ​​de hurtigste i en spurt, så jeg var nødt til at gamble en smule. Jeg forsøgte kun at følge, når det var nødvendigt, for eksempel at gå med på den sidste omgang og på stigningen. Til sidst rykkede jeg kun, når jeg var nødt til det, og jeg tror, ​​at det lykkedes godt. Jeg blev simpelthen slået af den, der var hurtigst," forklarer Jempy Drucker til holdets hjemmeside.

 

I spurten blev Drucker lukket en smule inde af Mads Pedersen, og dermed missede han muligheden for sæsonen første sejr.  

 

"Mads lukker døren lidt for mig, men jeg var stadig i en god position. Selvfølgelig er nummer to et godt resultat, men jeg er skuffet, da jeg var så tæt på sejren. Jeg synes det er normalt, men når du er så tæt på podiet øverste skridt," fortsætter Drucker.  

 

Efteråret byder på en række belgiske endagsløb, hvor chancen kunne byde sig for den 32-årige luxembourger, der gerne vil slutte sin tid på BMC godt af. 

 

"Jeg viste i dag, at min form er god, og der er stadig nogle løb, hvor jeg forhåbentlig kan få et godt resultat i et af ​​dem. I morgen er en af ​​disse muligheder, og i dag  er det en god tillidsforhøjelse. Vi får at se, vi har et stærkt hold, men vi forventer også dårligt vejr som i dag,"slutter Jempy Drucker. 

 

Overraskende ny tysk verdensmester ved kvindernes VM-holdløb - To danske medaljer
23. september 2018 11:58 af Mathias Høj Jan Hetfleisch

Canyon SRAM Racing tog overraskende guldmedaljen ved søndagens holdtidskørsel ved VM i Østrig. Med matchende farvede sokker i forhold til de forskellige pladehjul henviste det tyske hold forhåndsfavoritterne fra Boels Dolmans med Amalie Dideriksen til sølvmedaljen samt Sunweb med Pernille Mathiesen til bronzemedaljen.

152 højdemeter fordelt over 54,5 kilometer ventede rytterne ved kvindernes VM i holdløb, der havde sin start ved den velbesøgte udendørs aktivitetspark Area 47 i Ötztal. Småplettet våde veje og enkelte rundkørsler kunne dog ikke stoppe Canyon SRAM Racing fra at blive verdensmester for femte gang.

 

Løbsreferat:

BePink var første hold på startrampen i startområdet omkring Ötztal. Selve løbsprofilen illustrerede en flad rute med konstant faldende tendens i højdemeter, men ruten begyndte med en rimelig hård og kort stigning, som kunne skabe forstyrrelser i holdenes rytme. De våde veje efter nattens regnvejr medførte også forsigtighed blandt de først startende hold i de indledende rundkørsler.

 

De danske hold Team Virtu Cycling var næste hold efter Bepink på ruten, og de blåblusede kvinder havde danske Trine Schmidt og Louise Norman Hansen til start. Virtu Cycling kørte over første mellemtid i foreløbig bedste tid 32 sekunder bedre end BePink. Udover de danske tempostærke ryttere havde holdet også den stærke tysker Mieke Kröger til start, der senest ved enkeltstarten i Boels Ladies Tour kom ind på en fjerdeplads.

 

Wiggle High5 i bedste mellemtid uden Archibald - Favorithold halter efter

En af kandidaterne til bronzemedaljen var det britiske mandskab Wiggle High5, der havde stærke ryttere som tyske Lisa Brennauer, franske Audrey Cordon-Ragot og svenske Emilia Fahlin til start. Kort før første mellemtid mistede det britiske hold på overraskende vis dog Katie Archibald efter en kørefejl i en rundkørsel, hvorfor holdet nu var reduceret til kun fem ryttere. Det ændrede dog ikke på en ny foreløbig bedste mellemtid til Wiggle High5, der var 48 sekunder hurtigere end Virtu Cycling.

 

De to efterfølgende hold, Canyon SRAM Racing og Mitchelton-SCOTT, var før søndagens holdløb udråbt til at bejle med om bronzemedaljen sammen med Wiggle High5, men begge mandskaber krydsede mellemtiden efter det britiske hold, der samtidig skulle klare de sidste 30 kilometer uden Archibald.

 

Inden løbets to favorithold, Sunweb og Boels Dolmans, skulle passere mellemtiden, var alt forløbet som man kunne have forventet. Forventeligt var det tværtimod, da danske Amalie Dideriksen og resten af Boels Dolmans passerede mellemtiden i tredjebedste tid 19 sekunder efter WiggleHigh5. Overraskelserne ville ingen ende tage, da også de forsvarende mestre fra Sunweb med danske Pernille Mathiesen til start haltede 36 sekunder efter Wiggle High5s tid på mellemtiden.

 

Fahlin mister kontakt og svækker medaljehåb - Canyon kører stærkt

Mens favoritholdene havde sit at se til med at indhente tid, fortsatte WiggleHigh5 ufortrødent mod målet i Innsbruck.  Med Archibald ude af billedet var det britiske holds medaljechance væsentligt svækket, men det skulle vise sig at blive endnu mere problematisk. Holdets svenske mester Emilia Fahlin mistede af uforklarelige grunde kontakten med sine holdkammerater, der nu måtte fortsætte med de afgørende fire ryttere.

 

I mål kørte danske Virtu Cycling over målstregen hele ét minut og 30 sekunder bedre end BePink, hvorfor det danske hold fik æren af at sidde i hot seat i et længere stykke tid. Ude på ruten kæmpede WiggleHigh5 med at holde sig samlet frem til målet i Innsbruck, mens live-tiderne viste, at Canyon SRAM Racing med de oprindelige seks ryttere allerede havde et 30 sekunders forspring til Wiggle-holdet.

 

Dansk guldmedalje udeblev - Canyon SRAM tog den femte guldmedalje

Boels-Dolmans-holdet havde stadig ikke fået helt gang i trådet, da de kun var få sekunder hurtigere end Wiggle. Kort før mål var det hollandske hold reduceret til fire ryttere, da Christine Majerus og danske Amalie Dideriksen var røget af. Øjebliksbilledet tydet derfor på en overraskende sejr til Canyon SRAM Racing, men intet var afgjort endnu. Wiggle kørte samtidig over målstregen i ny bedste tid ét minut og otte sekunder bedre end Virtu.

 

Det varede dog ikke længe før et fuldtalligt Canyon SRAM-hold bragede ind over målstregen hele 57 sekunder bedre end Wiggle, og tog dermed over ét minut på det britiske hold efter mellemtiden. Dermed lignede det, at vi skulle have en ny tysk verdensmester.

 

Kampen om sølv stod derefter mellem forhåndsfavoritterne fra Boels Dolmans og Sunweb, hvor førstnævnte trak det længste strå. Dideriksen og Boels Dolmans- holdet kom i mål 19 sekunder efter Canyon SRAM og tog sølvet, mens Mathiesen og Sunweb trådte over stregen 35 sekunder efter de nye tyske verdensmestre og tog bronzemedaljen.

 

Canyon SRAM hentede dermed sin femte VM-guldmedalje i holdets historie, hvoraf de to første blev høstet i 2012 og 2013.

Coryn Rivera: Alle vores holdtidskørsler har været tætte
23. september 2018 11:11 af Marcus Bjelskou Foto: Team Sunweb

Den amerikanske rytter på Team Sunweb håber, at hendes hold kan gentage sidste års triumf.  

Team Sunweb eller Boels-Dolmans er de to store favoritter til sejren i kvindernes holdtidskørsel ved VM. I 2016 triumferede Boels-Dolmans, mens Team Sunweb nappede sejren ved VM i Norge forrige år.  
 

Coryn Rivera, der kører for Team Sunweb, og var en del af den sejrende trup sidste år, føler sig sikker på at holdet kører et godt løb. 

"Vi har en rigtig god rytme, og vi bruger hinandens styrker bedst muligt. Vi er et godt hold, og vi kender hinanden godt, og det er vigtigt, når vi kører en holdtidskørsel," fortalte Rivera ifølge cyclingnews.com.
 

Ifølge Rivera havde hun og hendes hold på ingen måde forventet, at vinde titlen sidste år. 

"Hvad der skete sidste år, var meget specielt, især fordi vi var en slags underdogs, og så var det cool at kunne vinde foran de forsvarende mestre og forstyrre den sædvanlige trend," fortsætter hun. 
 

Boels-Dolmans og Team Sunweb har henholdsvis vundet to og tre holdtidskørsler i denne sæson, og Coryn Rivera forventer en tæt affære. 
 

"Alle vores holdtidskørsler har været ret tætte. Men vi har kun været adskilt af en håndfuld sekunder. Alt er tæt, og de er også et stærkt hold. De har også vundet VM før, og jeg tror, det bliver ret tæt igen på søndag (i dag, red.). Det kommer ned til det bedste samarbejde i slutningen af dagen," sagde Rivera.

Gense: Feltet.dks liveoptakt til VM i holdløb
23. september 2018 10:50 af Lasse Wedege PenningFoto: Sirotti

På søndag starter VM i landevejscykling med holdtidskørsler for de bedste herre- og kvindehold, og Feltet.dk varmer op til firmaholdenes årlige dyst om regnbuen med liveshow lørdag klokken 18.00.

Klokken 10.10 på søndag begynder årets VM-uge i Innsbruck, når kvinderne påbegynder kampen om titlen som verdens bedste cykelhold. Senere på dagen skal herrerne ud i samme sceance, og for begge klasser er det for sidste gang, da UCI ikke har planer om at gentage VM i holdtidskørsel næste år.

 

Her på Feltet.dk kan vi slet ikke vente med at komme i VM-stemning, og derfor sender vi morgen live på Feltet.dks Facebook-side klokken 18.00 og ser frem mod både VM-ugen som helhed og specifikt holdtidskørslerne søndag. Kan Sunweb leve op til favoritværdigheden og holde Boels-Dolmans og Wiggle-High5 bag sig? Kan Sunweb slå bookmakerfavoritten BMC og mægtige Team Sky? Eller kommer Kasper Asgreen og Quick-Step Floors ind fra siden og snupper en medalje?

 

Emil Axelgaard og Lasse Penning står klar, når vi sætter gang i regnbuefesten, og du kan som altid stille spørgsmål under udsendelsen. Giv et like til Feltet.dks Facebook-side med det samme, så får du en notifikation, når vi går i gang.

 

Du kan blive klar ved at læse vores optakt til herrernes VM i holdtidskørsel.

 

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

VM - herrer(CM) 23/09

VM - damer(CMW) 23/09

Duo Normand(1.1) 23/09

Gooikse Pijl(1.1) 23/09

Grand Prix d'Isbergues - ...(1.1) 23/09

Famenne Ardenne Classic(1.1) 27/09

Tour of Almaty(2.1) 29/09-30/09

Tour de Vendée(1.1) 30/09

Ungdoms OL(JO) 01/10

Binche - Chimay - Binche(1.1) 02/10

Sparkassen Münsterland Giro(1.HC ) 03/10

AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Pro Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain-Merida

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

BMC Racing Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Mitchelton-Scott

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Quick-Step Floors

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Dimension Data

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team EF Education First-Drapac

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Katusha Alpecin

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team LottoNL-Jumbo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sky

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sunweb

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek-Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »