Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Gå til forsiden af feltet.dki samarbejde medGå til forsiden af feltet.dk
Log ind Følg os Nyhedsbrev VELOMIO

Følg stjernesprinterne dyste på de belgiske landeveje
21. september 2018 14:23 af Emil AxelgaardFoto: Sirotti

Mens klatrerne forsamles i Innsbruck til et usædvanligt bjergrigt VM, flygter stjernesprinterne langt væk fra de østrigske stigninger og er i stedet draget til Belgien og Frankrig, hvor der i denne weekend køres to store endagsløb. Det største af disse, lørdagens Tour de l'Eurometropole, der tidligere var kendt som Circuit Franco-Belge, har tiltrukket an fabelagtig liste af topsprintere, der ser frem til at dyste om sejren i en af efterårets største semiklassikere, og du kan følge det hele på Feltet.dk, hvor du også kan stille spørgsmål til vores ekspert, Emil Axelgaard.

Det er tydeligt, at feltets mange stjernesprintere intet har at komme efter ved VM. Det har tvunget dem til at rette blikket andetsteds hen, og naturligt nok er det de relativt flade belgiske og franske efterårsløb, der har fanget interessen. Den øgede opmærksomhed kan i den grad aflæses på startlisterne, der er langt stærkere besate end vanligt.

 

Mest imponerende er feltet til lørdagens Tour de l'Eurometropole, der tidligere var et etapeløb under navnet Circuit Franco-Belge. Dylan Groenewegen, Fernando Gaviria, André Greipel, Arnaud Demare, kometen Pascal Ackermann og Trek-trioen Giacomo Nizzolo, John Degenkolb og Jasper Stuyven, udgør det mest iøjenfaldende blikfang i et sprinterfelt, der meget sjældent findes på samme niveau i løb af denne type. For at få chancen skal de imidlertid overleve en halvblæsende dag i Belgien samt et par mindre stigninger, og faktisk er ingen af de seneste to udgaver endt i en klassisk massespurt.

 

Det sætter scenen for et interessant løb, som du lørdag fra kl. 15.30 kan følge her, hvor der også kan stilles spørgsmål til Emil Axelgaard.

 

Du kan tillige læse en optakt til løbet.

Optakt: Tour de l’Eurometropole
21. september 2018 11:00 af Emil AxelgaardFoto: Sirotti

Den sidste del af sæsonen har altid handlet hovedsageligt om endagsløb, og i Europa er der kun ét løb, der har brudt trenden. Tour de l’Eurometropole, det tidligere Circuit Franco-Belge, har i mange år været det sidste etapeløb i sæsonen, men uheldigvis har økonomiske vanskeligheder tvunget arrangørerne til at reducere det til et endagsløb. For tredje år afvikles det hæderkronede løb lørdag derfor som en efterårssæsonens mange semiklassikere på en flad rute, der vil tiltale sprinterne.

Løbets rolle og historie

Cykelkalenderen har en smuk anatomi, der betyder, at forskellige dele af sæsonen er fokuseret på forskellige typer af løb. Mens sæsonens første måneder typisk handler om etapeløb, stjæler klassikerne og endagsløbene midt på foråret. Efter Liege-Bastogne-Liege er det igen etapeløbene, der dominerer den sidste del af foråret og det meste af sommeren, indtil klassikerne igen tager over i september og oktober.

 

Der har længe været en del etapeløb i Asien og Oceanien i sidste del af sæsonen, hvoraf specielt Herald Sun Tour, Abu Dhabi Tour og Tour of Beijing har været i stand til at tiltrække stærke startfelter. I de seneste år har der desuden været en voldsom tilvækst af kinesiske etapeløb, og begivenheder som Tour of Hainan og Tour of Taihu Lake håber at udvikle sig til noget betydeligt større i fremtiden, ligesom Tour of Turkey og og Tour of Guangxi nu også afvikles som to sene WorldTour-løb.

 

I Europeaer etapeløbssæsonen imidlertid traditionelt blevet afsluttet efter Vuelta a Espana, men ét løb har dog givet rytterne en mulighed for at komme i aktion over flere dage mod slutningen af året. Tour de l’Eurometropole, der tidligere var kendt som Circuit Franco-Belge, har i mange år været det eneste etapeløb sidst på sæsonen og har typisk været afviklet i ugen efter VM.

 

Som det gamle navn viser, afvikles løbet tæt på den fransk-belgiske grænse og har altid besøgt begge lande. Det blev første gang afviklet helt tilbage i 1924 og har altid fundet sted sidst i september eller først i oktober. Det blev aflyst fra 1940 til 1954, men siden tilbagekomsten er det kun 1968- og 1970-udgaverne, der ikke har fundet sted. Det har ganske vist aldrig været kalenderens største løb, og vinderlisten mangler det stjernestøv, man finder i mange andre belgiske løb, men det har altid været en perfekt chance for rytterne at gøre brug af den gode form, de har bygget op forud for VM. I 2012 fik det sit nuværende navn.

 

Tour de l’Eurometropole finder sted i en relativt flad del af Europa, og derfor har det altid været en begivenhed for stærke sprintere, der kan overleve de små stigninger i området, der er kendt fra Gent-Wevelgem. Det har gjort det til perfekt forberedelse til Paris-Tours og dermed som regel en god formindikator forud for sæsonens sidste store klassiker. Blandt de seneste vindere finder man navne som Robbie McEwen, Jimmy Casper, Gert Steegmans, Tyler Farrar, Adam Blythe, Jurgen Roelandts, Jens Debusschere og Arnaud Demare, og det afspejler tydeligt hvilken ryttertype, der typisk er fremme i dette terræn.

 

Uheldigvis er løbet kommet i økonomiske problemer, og i 2016blev det derfor reduceret til et endagsløb, der blev afviklet på den rundstrækning, der i de seneste år er blevet brugt til sidste etape. Det har naturligvis fjernet dets rolle som det sidste etapeløb i den europæiske sæson. Det betyder imidlertid ikke, at løbet har tabt blot den mindste prestige, og i 2016 havde man måske endda et stærkere felt end tidligere. Da VM fandt sted på en flad rute i Qatar, var mange sprintere i storform, og mange brugte det belgiske løb som et af de sidste forberedelsesløb forud for det store slag i ørkenen. På startlisten fandt man navne som Tom Boonen, Fernando Gaviria, Arnaud Demare, Jens Debusschere, Alexander Porsev og Dylan Groenewegen, der alle ventedes at spille prominente roller i Mellemøsten.

 

Sidste år var der tale om en lille økonomisk genrejsning, da arrangørerne havde held til også at afvikle et opvarmningsløb, Omloop Eurometropole, dagen inden hovedbegivenheden. Desværre blev det en engangsforeteelse, og i år er der igen tale om et enkeltstående løb. Samtidig er endagskalenderen som bekendt forskudt i år, og det betyder, at det nu som noget helt nyt afvikles allerede midt i september inden VM. Her er det del af den lange serie af belgiske endagsløb, hvor det i denne uge er den anden af hele tre semiklassikere. Samtidig er det med sin 1.HC-status et af efterårets største på den europæiske kalender, og det afspejles i en stjernespækket startliste, der tæller ikke færre end 9 WorldTour-hold.

 

Selvom løbet afvikles på ruten fra sidste etape af etapeløbet, der stort set altid endte i en massespurt, er det faktisk ikke blevet til en samlet afgørelse i det nye format. Det gjorde det heller ikke sidste år, hvor en stor gruppe på ca. 20 mand kørte væk i finalen. Her var der dog flere sprintere repræsenteret, heriblandt Dan McLay, der spurtede sig til en sidste sejr for Fortuneo ved at besejre Kenny Dehaes og Anthony Turgis. McLay er nu skiftet til EF, der ikke stiller til start, og derfor forsvarer han ikke titlen.  Heller ikke Turgis er med denne gang, men det er Dehaes, der står i spidsen for sit Veranclassic-mandskab.

 

Ruten

Som sagt har det været planen at lade det nye endagsløb bruge samme rundstrækning, der i mange år har været anvendt til finalen på sidste etape af det nye hedengangne etapeløb. Det var tilfældet i de to forgangne udgaver og vil være det igen i år, hvor man således igen slutter i Tournai, der byder på den lille runde med en mindre stigning på en ellers hovedsageligt flad rute. Ligesom sidste år er startbyen imidlertid ændret, idet man tager udgangspunkt i La Louviere. Det ændrer dog ikke på løbets natur, og vi kan forvente en begivenhed svarende til det, vi i mange år har været vidne til.

 

Med en samlet distance på 206,0 km er løbet betydeligt længere end sidste år, og starten går som sagt i La Louviere, der ligger sydøst for målbyen Tournai. Herfra bevæger rytterne sig mod nordvest igennem hovedsageligt fladt terræn, indtil man nærmer sig Tournai. Her kører man mod vest for at skære igennem det kuperede område umiddelbart nord for grænsen til Frankrig, hvor man snor sig lidt rundt i bakkerne. Undervejs skal man over stigningerne La Folie (1,6 km, 3,2%), Les Papins (600 m, 8,7%), Le Semenil (800 m, 6,2%), Le Bourliquet (1,7 km, 5,2%), Mont-Saint-Laurent (1,3 km, 6,8%), Cote du Trieu (1,0 km, 7,5%) samt Sommet de l’Enclus (700 m, 8,3%) efter hhv. 61,5 km, 64,1 km, 69,6 km, 76,6 km, 81,4 km, 97,5 km og 108,2 km og er typiske korte, belgiske bakker. Herefter rammer man igen relativt fladt terræn, mens man kører mod sydvest det sidste stykke frem til Tournai.

 

Efter 124,2 km rammer man den afsluttende 14,7 km lange rundstrækning, der er placeret nord for målbyen, og 2,7 km når man første gang toppen af den lille Col de la Croix Jubaru (1 km, 2,6%), der er eneste bakke på den hovedsageligt flade runde. Efter 132,5 km krydses stregen første gang, hvorefter løbet afsluttes med 5 hele omgange på rundstrækningen, hvorfor man altså skal over bakken i alt seks gange. Toppen rundes sidste gang med 5,6 km igen, hvorefter en kort nedkørsel leder ned til de sidste 4 kilometer, der er flade. Her føles en relativt lige vej frem til de sidste sving, der kommer med hhv. 1100 og 600 m igen.

 

Løbet byder på i alt 1693 højdemeter.

 

I forhold til sidste år er den indledende del med stigningerne forlænget, så der er blevet plads til de to sidste bakker som nye tilføjelser. Til gengæld har man fjernet en omgang på finalerundstrækningen.

 

 

 

 

Vejret

I 2016 forvandlede voldsomt vejr det ventede sprinterløb til et brutalt sidevindsræs, men vi vil næppe se samme drama denne gang. Fredag har Belgien ganske vist været ramt af samme efterårsstorm, som vi har i Danmark, men lørdag vil der igen være faldet mere ro på. Det betyder dog ikke, at det ikke er blæsende, for faktisk vil der være en jævn til frisk vind fra sydvest. Det giver side- og sidemodvind på det første kuperede stykke, inden man får modvind på det sidste stykke frem til rundstrækningen. Her vil der være medvind på første del frem til toppen af bakken og derefter modvind, indtil man i sidste sving drejer ind i sidemodvind. Derudover vil der først på dagen være enkelte kig til solen, men eftermiddagen byder på overskyet vejr med en stigende risiko for en sen byge. Temperaturen vil være 16 grader.

 

Favoritterne

Det kan godt være, at Tour de l’Eurometropole som endagsløb er en ny ting, men der er nu ikke meget nyt over ruten. Finalen er som sagt den samme, som vi mange har kendt fra sidste etape af Circuit Franco-Belge, der stort set altid er endt i en massespurt. Derfor er det også velkendt, at Croix Jubaru sjældent skaber den helt store udskilning i det, der helt klart må betegnes som et klassisk belgisk sprinterløb, og profilen i løbsbogen ser langt voldsommere ud, end den burde.

 

Alligevel er det endnu ikke lykkedes at få en klassisk massespurt i det nye format, selvom etapen i gamle dage altid endte på den facon. I 2016 endte løbet som et episk sidevindsræs, hvor vi allerede havde haft massiv udskilning, da feltet ramte rundstrækningen, og tv-dækningen startede. Ryttere, der var sat på dette tidspunkt, så aldrig fronten igen, og det endte som et aggressivt udskilningsløb blandt løbets mest hårdføre ryttere. Selv ikke i dette scenarium kunne man dog forhindre en spurt, og det endte med, at en mindre gruppe skulle afgøre løbet til allersidst. Det markerede et nybrud i forhold til det, vi har set tidligere, og viste, at det kan lade sig gøre at se andet end en klassisk massespurt.

 

Lidt af det samme så vi sidste år, hvor en større gruppe rev sig fri til sidst og til slut spurtede om sejren. Det er dog værd at bemærke, at løbet blev vundet af Dan McLay, der er kendt som en af de allertungeste sprintere. Det siger alt om, at der ingenlunde er tale om et hårdt løb, og Croix-Jubaru-stigningen er så let, at det næsten er en overdrivelse at tale om en stigning. Det er således snarere vejret end bakkerne, der kan gøre forskellen.

 

Derfor er det også meteorologerne, der har nøglen til at forstå løbet, men de sender ikke et helt klart signal. Vejret minder nemlig meget om det, vi i Danmark oplevede først på ugen med solrige, men relativt blæsende betingelser. Der er ingenlunde tale om forhold, der kan sammenlignes med dem, vi oplevede for to år siden, men der vil være en vind, der kan mærkes, ikke mindst, fordi rytterne vil have den næsten direkte i siden på det kuperede indledende stykke.

 

I teorien burde der derfor være gode chancer for at splitte feltet, men vi tvivler på, at det vil kunne ske med varig virkning. Efter den kuperede zone følger nemlig et modsvindsstykke, inden der på rundstrækningen vil være enten med- eller modvind. Det er ikke just betingelser som disse, der ansporer til at bibeholde de splittelser, der evt. kan opstå som følge af vinden og bakkerne.

 

Endnu vigtigere er dog feltets styrke. Det er velkendt, at der skal mere til at splitte et stærkt end et svagt felt, og i år er startlisten intet mindre end fremragende og overgår langt, hvad man ellers ser i belgiske efterårsløb. Det er tydeligt, at sprinterne i år ingen VM-ambitioner har, for langt hovedparten af dem synes at have gjort efterårets sprinterløb til et mål. Det har bidraget til at tiltrække så mange hurtige folk, at profetien om en massspurt hurtigt kan blive selvopfyldende, fordi en hel stribe af de bedste hold har en interesse i en spurtafgørelse.

 

Det gælder naturligvis i første række LottoNL-Jumbo med Dylan Groenewegen, FDJ med Arnaud Demare,

Bora-hangrohe med Pascal Ackermann Cofidis med Nacer Bouhanni og Quick-Step med Fernando Gaviria. Lotto Soudal med André Greipel og Trek med Giacomo Nizzolo, John Degenkolb og Jasper Stuyven kan også gøre sig forhåbninger om en spurt, men de har begge flere strenge at spille på og vil formentlig køre mere aggressivt end kontrollerende. Uanset deres anstrengelser virker det dog usandsynligt, at et så stærkt sprinterfelt kan snydes. Vi tror derfor, at det ender i en massespurt efter et aggressivt og nervøst sidevindsløb, hvor bakkerne har bidraget en anelse til at trætte sprinterne.

 

Antallet af topsprintere betyder, at udfaldet af en massespurt er alt andet end givet, og det er derfor med nogen usikkerhed, at vi peger på Dylan Groenewegen som vores favorit. Efter en sæson, hvor han har vundet stort set hver eneste spurt, der er startet i en nogenlunde position, kan ingen diskutere, at han er feltets hurtigste mand. Mindre bakker som disse er normalt heller ikke et problem for hollænderen, der jo faktisk vandt den episke og langt hårdere udgave for to år siden, ligesom han sejrede i Kuurne-Bruxelles-Kuurne tidligere i år. I BinckBank Tour overraskede han endda med sin holdbarhed på Amstel-etapen, og har han bevaret den form, burde han ikke komme i problemer på denne rute.

 

Han synes stadig at have gode ben. I hvert fald var han i særklasse, da han vandt Kampioenschap van Vlaanderen i sidste uge, og selvom det ikke lykkedes at skabe samling i Primus Classic, så han også her stærk ud. Hans største trussel er derfor snarere positionen end farten og formen, og her er han ikke så godt stillet som flere af rivalerne, ikke mindst fordi Timo Roosen, hans normale lead-out man, har meldt forfald. Han kan dog stadig regne med Amund Grøndahl, Robert Wagner og Gijs Van Hoecke, der er en sammensmeltning af hans og Van Poppels tog, og det burde nok kunne sikre, at positionen er fin i en ikke specielt kompliceret finale, ikke mindst fordi Groenewegen også selv er god til at positionere sig. Kobles det med hans høje topfart, gør det ham til vores favorit.

 

Det bliver imidlertid meget interessant at se, hvor Pascal Ackermann står i forhold til verdens måske allerhurtigste sprinter. Den unge tysker har ganske enkelt været flyvende, siden han tog sin første sejr i Romandiet i april. Faktisk er han siden dengang kun to gange blevet slået i en massespurt - begge gange af Alvaro Hodeg - og det skyldes bestemt ikke mangel på konkurrence. Listen over ryttere, han har slået, tæller navne som Viviani i RideLondon Classic, Hodeg, André Greipel og Nacer Bouhanni i Polen og senest Arnaud Demare og Alexander Kristoff, da han senest tog to sejre i træk for et par uger siden i Brussels Cycling Classic og GP de Fourmies.

 

Om han stadig har den forrygende form, kan man være i tvivl om, men det kan ikke diskuteres, at han for tre uger siden stadig var flyvende i forbindelse med sine to seneste sejre. Han har samtidig vist en imponerende holdbarhed, der gør, at løbet næppe kan blive for hårdt, og ikke mindst har han i Rudiger Selig, der sammen med Maximilano Richeze vel er verdens bedste lead-out man, et helt afgørende våben, der kan give ham en bedre position end de ryttere - og det er ikke mange - der måske kan true ham på ren topfart.

 

Efteråret har bestemt ikke været nogen stor succes for Fernando Gaviria, der døjede med sygdom og kramper i sine første løb og måtte forlade Tour of Britain som den store taber blandt topsprinterne, idet han modsat Greipel og Caleb Ewan ikke vandt en etape. De dårlige resultater skyldtes dog mere dårlig positionering - hvilket er ganske atypisk for den positioneringsstærke colombianer - end mangel på topfart, for han kørte faktisk nogle fine spurter. Nu skal han endelig forsøge at ende tørken, og han burde være begejstret for et halvhårdt sidevindsløb som dette, hvor han kan udnytte sin holdbarhed. Vi ved, at det formentlig kun er Groenewegen, der med sikkerhed er hurtigere end ham, og han har derfor topfarten til at vinde. Vigtigst af alt er det dog, at han i Richeze har en af løbets to bedste lead-out men. Argentineren var flyvende i Touren, men nu skal den sydamerikanske duo vise, at præstationen i Tour of Britain bare var et engangstilfælde, og at de stadig udgør verdens måske farligste sprinterduo.

 

Arnaud Demare kunne gå på vandet, da han vandt alle etaper inkl. enkeltstarten i Poitou-Charentes. Efter at et styrt satte ham ud af spillet i Bruxelles, kom han imidlertid i den grad ned på jorden igen i Fourmies, hvor han på helt regulær vis blev overspurtet af Ackermann. Heldigvis har Demare ofte kørt stærkt på denne tid af året, og han burde derfor stadig være ganske velkørende, selvom han ligesom tyskeren har haft en længere pause. Han er en af de mere holdbare sprintere og har i år vist, at han har farten til på sine gode dage endda at slå Gaviria, som han gjorde det i Schweiz. Hans store styrke er dog først og fremmest toget med Ramon Sinkeldam og Jacopo Guarnieri, der senest viste deres klasse i Fourmies, hvor det efter et perfekt lead-out alene var topfarten, der kostede Demare sejren. Kan de gentage den bedrift her, er Demare helt sikkert hurtig nok til at vinde.

 

Efter en svær tid rejste André Greipel sig igen, da han i England to gange i træk slog Ewan og Gaviria. Her viste han, at han stadig har farten til at slå de allerbedste, men desværre har han siden oplevet et tilbageslag med sygdom, der satte ham ud af spillet i de to belgiske løb i sidste uge. Han havde håbet at komme tilbage i Lichtervelde i onsdags, men her tabte han hjulet på Jasper De Buyst, der derfor endte med selv at spurte. Om han helt er kommet sig igen efter sygdommen, er derfor en anelse usikkert, men den gode form burde ikke kunne forsvinde efter bare få dage med helbredsproblemer. Et hårdt løb passer normalt Greipel fint, men det gør positionskampen ikke. Heldigvis kan han glæde sig over, at sejrene i England i høj grad skyldtes gode lead-outs fra Jasper De Buyst, og kan han gentage det samme her, ved vi igen, at Greipel i den grad er i stand til at vinde.

 

Trek kommer med et fabelagtigt hold, hvor den store udfordring bliver at finde ud af, om man skal spurte med Giacomo Nizzolo, John Degenkolb eller Jasper Stuyven. Normalt er Nizzolo den hurtigste af de tre, mens Stuyven er klart nederst i hierarkiet. Til gengæld har belgieren vist storform på det seneste med to sejre, herunder en decideret massespurtssejr i GP Jef Scherens. Feltet her er dog i en helt anden liga, og det vil trods den gode form være højst overraskende, hvis Stuyven kan slå alle topnavnene her. Hans opgave bliver derfor formentlig at køre aggressivt, og det må så være op til Nizzolo og Degenkolb at afklare sprinterhierarkiet. Nizzolo står umiddelbart stærkest både i kraft af topfart og positioneringsevne, men både han og Degenkolb er oppe mod hurtigere folk. Derfor er deres eneste chance for at vinde succes i positionskampen, men det burde også være muligt at opnå med et tog, der udover Stuyven tæller Koen De Kort og Mads Pedersen og derfor klart er et af de allerstærkeste.

 

Nacer Bouhanni kom tilbage på sporet med en flot etapesejr i Vueltaen, men desværre viste den spanske grand tour også, at Bouhanni altså ikke er så hurtig som i gamle dage. I hvert fald var Nizzolo hurtigere end ham på de spanske landeveje, og da feltet her er betydeligt stærkere, skal der held og god positionering til, hvis han skal vinde. Hans gode positioneringsevne er imidlertid et meget stærkt våben, og denne gang har ledelsen faktisk kunnet finde plads til at give ham et ganske stærkt tog med Kenneth Vanbilsen, Geoffrey Soupe og Bert Van Lerberghe. Det giver ham i hvert fald bedre forudsætninger, end han havde i Spanien.

 

En af løbets mest formstærke sprintere er Jonas Van Genechten, der kommer til løbet med en 2. plads i GP Jef Scherens og en sejr i onsdagens Omloop van het Houtland Lichtervelde. I begge tilfælde var han endda hurtigste mand i spurten, og han synes ikke at have været bedre, siden han vandt i Vueltaen for to år siden. Der er dog en forskel på at overspurte De Buyst og Stuyven og på at tage kampen op mod Groenewegen, Ackermann, Gaviria og Demare. Det bliver derfor næppe til en gentagelse af sejren her, men hans gode form kan bibringe ham endnu et topresultat. Normalt ville holdet naturligvis køre for Bryan Coquard, men det er i sig selv et mirakel, at han efter sit styrt i Limousin allerede er tilbage, og han er derfor formentlig reduceret til en hjælperrolle for sin formstærke holdkammerat.

 

På det seneste er det blevet til et hav af topresultater for Timothy Dupont, men desværre for hans sejrschancer er resultaterne i højere grad opnået via et fremragende tog end via egen topfart. Tværtimod er han på det seneste flere gange blevet klart overspurtet, og han er helt klart ikke så hurtig som i jubelåret 2010. Til gengæld har Wanty været så fremragende kørende på det seneste, at der bestemt er grobund for endnu et topresultat.

 

BMC stiller med et stærkt hold, men i fraværet af en topsprinter skal der køres aggressivt. Ender det i den forventede spurt, vil de satse på Jurgen Roelandts og Jempy Drucker, der begge har glæde af et hårdt løb. Særligt Roelandts viste i Tyskland god form, mens det har knebet mere for Drucker. Roelandts er derfor den sandsynlige sprinter, men jobbet som afslutter kan tilfalde dem begge. Hurtige nok til at vinde er de ikke og skal begge håbe på mere aggressiv kørsel, men særligt Roelandts kan måske alligevel via sin gode positionering levere et fint resultat.

 

Dimension Data skal vælge, om de satser på Ryan Gibbons eller Edvald Boasson Hagen. Gibbons kommer ud af Vueltaen, hvor han klatrede helt eminent, men hvor han manglede fordums styrke i spurterne. Boasson Hagen har omvendt haft et forfærdeligt år, hvor han trods en klar formfremgang senest kom til kort i Coppa Sabatini. Ingen af dem har farten til at vinde, men de kan til gengæld drage fordel af et godt tog, der også tækker en meget formstærk Reinardt van Rensburg.

 

Stortalentet Jasper Philipsen har allerede været på podiet i De Panne og vundet en stor sejr i Tour of Utah. Seneste viste han sig frem med en 3. plads i feltets spurt i Primus Classic, mens han skuffede med en 6. plads i GP Jef Scherens. Han har næppe farten til at vinde, heller ikke selvom han er god i hårde løb, men han har en fin næse for positionering og dermed mulighed for endnu et topresultat.

 

Unge Bram Welten har ikke haft det letteste år hos Fortuneo, men på det seneste har han været godt kørende. Således kørte han i top 5 i massespurterne både fredag og onsdag, og i begge tilfælde var det atter den dårlige positionering, der forhindrede ham i et bedre resultat. Det kan igen blive et problem her, hvor den hårdere rute heller ikke taler til hans fordel, men han kan komme langt, hvis det lykkes ham ikke at blive fanget for langt tilbage.

 

Det samme kan Emiel Vermeulen, der synes at være den mest formstærke blandt kontinentalsprinterne. Han har altid været i stand til at præstere i belgiske endagsløb, og med to fine spurter på det seneste synes formen at være god. Man kan frygte, at løbet er en anelse for hårdt for ham, men med den gode form kan han igen levere et godt resultat. Det samme kan talentfulde Cees Bol, der ligger godt i Napoleon Games Cycling Cup i kraft af et hav af topresultater i disse løb. Dette er dog stærkere besat end tidligere, og han har næppe farten til at true de bedste her.

 

Andre kandidater til at blande sig i en spurt er Rudy Barbier, Brenton Jones, Jeremy Leveau, Yannick Martinez, Evaldas Siskevicius, Romain Cardis, Mikel Aristi, Enrique Sanz, Sondre Holst Enger, Pierre Barbier, Amaury Capiot, Edward Planckaert, Sean De Bie, Kenny Dehaes og Justin Jules, men de bør ikke være i stand til at vinde.

 

Skal man pege på ryttere, der kan slå til i et hårdt løb og måske snyde sprinterne, er det især de formstærke og hurtige Jasper Stuyven, Oliver Naesen, John Degenkolb, Reinardt van Rensburg, Taco van der Hoorn, Florian Senechal, Pieter Vanspeybrouck, Tiesj Benoot, Jasper De Buyst og Jens Keukeleire, der

 

***** Dylan Groenewegen

**** Pascal Ackermann, Fernando Gaviria

*** Arnaud Demare, André Greipel, Giacomo Nizzolo, John Degenkolb, Nacer Bouhanni

** Jonas Van Genechten, Timothy Dupont, Jasper Stuyven, Jurgen Roelandts, Jempy Drucker, Ryan Gibbons, Jasper Philipsen, Bram Welten, Emiel Vermeulen

* Edvald Boasson Hagen, Cees Bol, Rudy Barbier, Kenny Dehaes, Justin Jules, Oliver Naesen, Reinardt van Rensburg, Taco van der Hoorn, Florian Senechal, Pieter Vanspeybrouck, Tiesj Benoot, Jasper De Buyst, Jens Keukeleire

 

Danskerne

Mads Pedersen skal støtte Giacomo Nizzolo, John Degenkolb og Jasper Stuyven på det meget stærkt besatte Trek-mandskab, mens Mikkel Honoré skal forsøge at hjælpe Fernando Gaviria til sejr på Quick-Step. Endelig Michael Carbel skal køre lead-out for formstærke Bram Welten på Fortune-mandskabet.

 

Sidste års løb

Du kan gense Dan McLays sejr fra 2017 samt den kontroversielle spurt mellem Dylan Groenewegen og Oliver Naesen fra  2016s.

Talentfuld dansk duo sikrer sig to år mere på Riwal
21. september 2018 10:44 af Mathias Høj Foto: Henriette S. Brandt / Feltet.dk

Mathias Norsgaard og Andreas Kron har begge skrevet en to-årig neo-pro kontrakt med Riwal CeramicSpeed, der i næste sæson tager skridtet op på pro-kontinentalniveau.

Torkil Veyhe, Rasmus Bøgh Wallin og Emil Vinjebo er nogle af de navne, der allerede har sikret sig en plads på Riwal CeramicSpeed til næste sæson. Yderligere har sportschef Michael Blaudzun sikret sig en talentfuld dansker-duo i Mathias Norsgaard og Andreas Kron, som fortsætter hos de orangeblusede pr. 1. januar 2019.

 

Norsgaard vandt i år U23-danmarksmesterskabet i enkeltstart i Esbjerg, og den danske tempospecialist er blandt landets mest fremtrædende talenter i kampen mod uret. Den 21-årige silkeborgenser deltog også ved elitens danmarksmesterskaber i enkeltstart, hvor det blev til en femteplads. De fremragende evner på enkeltstartscyklen er dog ikke helt nok for Norsgaard, der gerne ser flere resultater i andre løb.

 

”Jeg har udviklet mig en del på enkeltstarten, men jeg ved ikke rigtig, hvor meget jeg har udviklet mig på landevejen. Det er ikke helt nok kun at kunne køre enkeltstart for at blive professionel. Man skal også kunne præstere i de andre 90 procent af året. Jeg glæder mig til at få et overblik over, hvad jeg skal køre næste år, for jeg skal ud at vise noget på landevejen også,” forklarer Norsgaard.

 

Årets udgave af det luxembourgske etapeløb Fléche de Sud blev en succes for danske Andreas Kron, der med en etapesejr på tredje etape og samlet vinder af ungdomstrøjen viste rigtig gode takter. Kron vandt blandt andet ungdomstrøjen over årets Tour de l’Avenir-vinder Tadej Pogacar, der næste år har sikret sig kontrakt med WorldTour-holdet UAE Team Emirates.

 

Kron står selv med blandet følelser ovenpå den nuværende sæsons resultater, men den 20-årige dansker er meget motiveret frem mod næste års sæson på prokontinentalniveau.

 

” I år har været lidt op og ned både med gode resultater i UCI-løb i foråret, og så senere med skader, som ødelagde mit efterår; men nu er jeg i gang med at træne igen og er meget motiveret imod næste sæson. Så jeg synes, at jeg har nogle gode ting at tage med videre til næste år, både i op- og nedturene, som jeg har lært meget af. Jeg tror, det bliver rigtig godt, og jeg glæder mig meget,” fortæller Kron.

Optakt: VM i holdløb
21. september 2018 10:40 af Emil AxelgaardFoto: Sirotti

For syvende år i træk og for foreløbig sidste gang indledes VM med en holdtidskørsel for firmahold, og i løbet af den relativt korte årrække har den nye opfindelse allerede vundet masser af prestige. Selvom en strid med UCI om dækningen af udgifterne til deltagelsen har fået mange af WorldTour-holdene til at droppe løbet, er det stadig en meget vigtig begivenhed for de hold, der virkelig fokuserer på den helt specielle disciplin. I år venter der i Innsbruck en ganske alsidig rute, der for det meste består af fladt tonserterræn, inden en svær stigning i finalen skal skille fårene fra bukkene i kampen om sportens mest prestigefulde holdløbssejr.

Løbets rolle og historie

Da UCI genindførte holdløbet ved VM i 2012 i Limburg, var der tale om en tilbagevenden for en historisk og meget prestigiøs begivenhed, der ellers var forsvundet. Mellem 1962 og 1994 var den smukke disciplin en vigtig del af landevejs-VM og blev tillagt stor væsentlighed. Som alle andre discipliner ved de globale mesterskaber var det imidlertid dengang en kamp mellem landshold, der udkæmpede drabelige slag med små firemandshold over lange distancer på omkring 100 km.

 

Da UCI besluttede at genetablere disciplinen på VM-programmet, var det imidlertid ikke i det oprindelige format. Det internationale forbund var lydhøre over for sponsorer, der ønskede at øge deres eksponering ved en af cykelsportens mest sete begivenheder, og derfor lod man det blive en konkurrence for firmahold. I stedet for at være en helt unik kamp mellem landshold, som man ikke så noget andet sted, blev løbet indført som en chance for at finde det bedste hold blandt dem, der regelmæssigt dyster i disciplinen.

 

UCI kunne næppe have ønsket sig en bedre debut, end de have i Limburg i 2012. Straks fra start tog mange hold opgaven yderst seriøst, og flere arrangerede med det samme specifikke træningslejre med det formål at forbedre sig optimalt til den store dag. Også rytterne var begejstrede for disciplinens tilbagevenden, og mange specialister gjorde det straks til et decideret sæsonmål.

 

For mange hold, der ikke er specialister i disciplinen, var løbet ganske vist noget, der skulle overstås, men for de hold, der betragter holdløb som en af deres spidskompetencer, har det siden været et klart mål med nidkær forberedelse og omhyggelig udtagelse af holdet. Da genindførelsen blev annonceret, skrev Garmin-Sharp endda kontrakt med ryttere med det specifikke formål at styrke deres chancer for at ende på podiets øverste trin sidst i september, og Orica-GreenEDGE har i mange år haft helt specifikke træningslejre for deres specialister, som i optakten ikke har kørt løb, men i stedet som regel fuldstændig helliget sig forberedelsen. I den forstand er løbet som en enkeltstart i en grand tour: for mange hold handler det bare om overlevelse, men for den lille gruppe af specialister kan betydningen næppe overvurderes.

 

Modsat mange andre VM-løb er der ingen regnbuetrøje på spil, og vinderne får kun den mindre synlige ære af at have et emblem på deres trøjer som anerkendelse for sejren. Trods kritik af netop dette faktum er det forbundet med stor ære at kunne kalde sig verdens stærkeste. Hvor det i langt de fleste løb er de individuelle ryttere, der får mest opmærksomhed, giver det holdene og sponsorerne en sjælden chance for at stjæle rampelyset, og sammen med WorldTour-ranglisten er det den eneste målestok for det indbyrdes styrkeforhold mellem holdene.

 

Desværre var 2016-udgaven indhyllet i en del kontroverser. Frem til det år var alle WorldTour-mandskaber forpligtet til at deltage, men det ændrede sig for 24 måneder siden. En strid om dækningen af omkostningerne ved rejsen fik WorldTour-mandskaberne til at true med en boykot, indtil der blev indgået en aftale mellem de to parter. Løsningen blev, at UCI påtog sig forpligtelsen til at dække dele af udgifterne, men til gengæld forsvandt forpligtelsen til at deltage, og det samme gjorde WorldTour-pointene. Ikke overraskende fik det mange af de chanceløse hold til at droppe begivenheden, og kun 10 af de 18 hold endte med at rejse til Qatar. Sidste år var farcen ved at gentage sig, men igen blev der fundet en løsning, der var stort set identisk med aftalen fra 2016. Derfor er der heller dengang nogen forpligtelse til at rejse til Bergen, og mønsteret gentog sig derfor. Blot 11 hold fra det fineste selskab valgte at tage turen til Norge, men heldigvis betød lokationen i Europa, at man til forskel fra 2016 fik deltagelse af ganske mange mindre hold og dermed undgik en gentagelse af det meget tamme løb i den arabiske ørken.

 

Desværre har de mange kontroverser betydet, at UCI under den nye præsident David Lappartient har besluttet at droppe begivenheden. Således bliver 2018-udgaven den sidste i rækken, og den får deltagelse af 12 af de 18 WorldTour-mandsker, idet FDJ, EF, UAE, Bahrain-Merida, Lotto Soudal og Dimension Data alle har valgt at droppe løbet. Der har været rygter om, at UCI planlægger om næste år at vende tilbage til landsholdsformatet, men denne gang med en begivenhed for begge køn, hvor der først kører tre mænd og siden tre kvinder. Siden juli har der imidlertid ikke været givet yderligere næring til de rygter.

 

Holdtidskørsler er ikke i sig selv noget særligt, da det er en fast del af mange etapeløb. I VM-sammenhæng er de imidlertid ganske anderledes end det, der kendes fra den øvrige del af sæsonen. I gamle dage blev de ofte i grand tours afviklet over meget lange distancer på mere end 60 km, men nu om dage foretrækker de fleste arrangører at begrænse længden og dermed undgå for store afstande mellem klassementsrytterne. I dag køres der meget sjældent mere end 30 km, og i langt de fleste løb er de endda betydeligt kortere.

 

I modsætning hertil afvikles VM over mere klassiske distancer. I 2012 blev vinderen fundet på en 53,2 km lang rute i Limburg, og i 2013 var der hele 57,2 km på programmet. I 2014 var distancen bare 100 m kortere, men siden da har man reduceret det betydeligt og dermed gjort udfordringen mere sammenlignelig med det, der mødes i den øvrige del af sæsonen. Derudover er holdene betydeligt mindre end i etapeløbene, hvor 7, 8 eller 9 ryttere har været standarden. I VM-dysten er kun 6 ryttere til start, og det er fjerdemandens tid, der tæller. Det gør det ekstra vigtigt at forblive sammen, planlægge løbet grundigt og satse på homogenitet, så man kan udnytte hver enkelt rytters styrke maksimalt. Samtidig gør det forhold, at der er tale om en enkeltstående begivenhed, at der storr set kun er specialister til start, og man ser ikke som i grand tours, at der er spinkle klatrere, der hænger på som det tynde øl og skal beskyttes.

 

I de første to år blev løbet domineret af Omega Pharma-Quick Step. I 2012 tog de den første titel efter en medrivende duel med BMC. Tom Boonen, Sylvain Chavanel, Tony Martin, Niki Terpstra, Kristof Vandewalle og Peter Velits ventede nervøst i hot seat, mens BMC var i gang med at levere et ridt, der potentielt kunne have forbedret deres præstation. Tejay van Garderen kørte imidlertid alt for stærkt på Cauberg mod slutningen af løbet, og som et resultat måtte holdet sagtne farten for at vente på Taylor Phinney. Dermed tabte de titlen med bare 3,23 sekunder og måtte tage til takke med andenpladsen, mens Orica-GreenEDGE indledte deres specialisering med at sikre sig en lidt overraskende bronzemedalje på en rute, der burde have været for hård til dem.

 

I 2013 gentog Omega Pharma-Quick Step bedriften efter en af de mest medrivende dramaer i nyere tid. Denne gang var de oppe mod ærkerivalerne fra Orica-GreenEDGE, der havde slået dem med mindre end et sekund i Touren. Trods den lange distance blev også VM afgjort med brøkdele af et sekund, og denne gang var udfaldet det modsatte. Omega Pharma-Quick Step-holdet med Chavanel, Martin, Terpstra, Vandewalle, Velits og Michal Kwiatkowski havde været klart hurtigst ved de to første mellemtider, men ved den sidste var de pludselig ét sekund efter australierne. Det fik dem til at øge farten og akkurat tippe balancen til deres fordel med mindre end et sekund. Et stærkt Sky-mandskab anført af Chris Froome fuldendte podiet, slået med 22 sekunder.

 

I 2014 blev Omega Pharma-Quick Steps dominans brudt, da BMC viste sig at være i en klasse for sig på den kuperede rute i Ponferrada. Trods fraværet af Taylor Phinney var den kollektive styrke af Tejay van Garderen, Peter Velits, Daniel Oss, Manuel Quinziato, Rohan Dennis og den nyprofessionelle Silvan Dillier tilstrækkeligt, og udfaldet blev aldrig bragt i tvivl. Til slut var de hele 32 sekunder hurtigere end Orica-GreenEDGE, der igen måtte nøjes med en sølvmedalje, og det var kampen om de sekundære placeringer, der gav drama. De forsvarende mestre fra Omega Pharma-Quick Step blev ramt af dårligt vejr og endte yderligere fire sekunder efter på tredjepladsen, mens en ekstremt formstærk Bradley Wiggins førte et decimeret Sky-hold, der efter få kilometer havde tabt to mand, til en fjerdeplads bare to sekunder fra en plads på podiet.

 

I 2015 fortsatte BMC deres nye status som det dominerende hold i disciplinen ved at forsvare titlen på hjemmebane i Richmond. 2014-vinderne Dennis, Dillier, Oss og Quinziato havde denne gang selskab af Taylor Phinney og Stefan Küng, og de slog klart Quick-Step med 12 sekunder. Movistar fortsatte deres fremgang i disciplinen ved at tage deres første medalje, mens Orica-BikeExchange for første gang missede podiet med en fjerdeplads.

 

I 2016 var BMC storfavoritter til at lave et hattrick, men ganske overraskende blev de slået af Quick-Step. Efter en monsterføring af Marcel Kittel på de sidste kilometer lykkedes det det belgiske mandskab bestående af Kittel, Tony Martin, Niki Terpstra, Julien Vermote, Yves Lampaert og Bob Jungels at besejre deres amerikanske rivaler, der ellers havde været på vej mod et titelforsvar, med 12 sekunder. Orica-BikeExchange var denne gang ikke blandt favoritterne, men drog fordel af deres store homogenitet til at sikre sig endnu en bronzemedalje.

 

Sidste år var der lagt op til et stort opgør mellem Sky og BMC med Sunweb som farlige outsidere. Det viste sig, at tyskerne var mere end bare outsidere, for med Tom Dumoulin, Wilco Kelderman, Søren Kragh Andersen, Michael Matthews, Sam Oomen og Lennard Kämna viste de sig at være 8 sekunder end BMC, der altså for andet år i træk måtte nøjes med sølvet, mens det på papiret så stærke Sky-mandskab måtte nøjes med bronze. Alle tre hold er med igen i år, hvor de stiller til start blandt favoritterne.

 

Ruten

I 2012 lagde man benhårdt ud med at sammensætte en yderst kuperet rute i Limburg, der stod i skarp kontrast til de flade, ikke-tekniske powerruter, man anvender ved de fleste holdløb. Arrangørerne valgte at sende rytter op ad mange af de kendte stigninger i Amstel Gold Race-terrænet, og man skulle endda over berømte Cauberg bare 1 km fra stregen.

 

Siden da har man benyttet langt mere klassiske holdløbsruter til VM. I 2013 i Firenze var der udsigt til et af de hårdeste VM-linjeløb længe, men holdløbet var stort set helt fladt. I Ponferrada i 2014 var der kun en mindre stigning mod slutningen, og også her var holdløbet betydeligt nemmere end linjeløbet. Den samme trend blev fulgt i Richmond, hvor der heller ikke var nævneværdige højdemeter på programmet, mens ruten i Qatar i sagens natur var en flad som en pandekage og en sand lækkerbisken for de store wattmonstre.

 

Sidste år brød man trenden, da de norske arrangører sammensatte den mest kuperede rute siden debuten i 2012. Med udsigt til et bjerg-VM i Østrig var der i år potentiale til at gøre det hele virkelig ekstremt, men det har man undladt. I stedet har man designet en ganske interessant strækning, der hovedsageligt består af fladt tonserterræn, men som mod slutningen byder på en ganske seriøs stigning, som i den grad vil teste holdenes homogenitet og alsidighed.

 

Som skrevet ovenfor har man i de seneste to år reduceret distancen for holdløbet betydeligt i forhold til de første år, hvor der var mellem 50 og 60 km på programmet. I de seneste tre år har distancen været hhv. 38,8, 40 km og 42,5 km, men i år går man tilbage til en mere klassisk distance. Således skal der denne gang tilbagelægges hele 62,8 km, hvilket faktisk gør det til det hidtil længste siden genindførslen i det nye format i 2012. Samtidig fastholdes den hidtil anvendte model, hvor starten går uden for selve værtsbyen, mens målstregen er placeret i selve VM-området, hvor alle løb afsluttes.

 

De 62,8 km indledes i Ötztal, der ligesom Innsbruck ligger i dalen midt i de østrigske Alper. Der var derfor masser af muligheder for at sende rytterne ind i bjergene, men det undlader man. I stedet har man gjort det så enkelt, som det snart sagt kan tænkes, idet den første del af løbet består i, at man følger den helt lige og kun ganske let faldende dalvej mod nordøst frem til mellemtiden, der tages i Telfs efter 23 km. Denne del er efter passagen gennem Ötztal helt uden sving og dermed som skabt til store maskiner.

 

Efter mellemtiden drejer man mod sydøst, men kun for fortsat at følge dalvejen, der herfra er stort set helt flad og fortsat helt uden sving. Det ændrer sig imidlertid efter 34 km i byen Zirl, hvor man drejer mod sydvest og siden sydøst væk fra dalen. Kort efter rammer man dagens væsentligste udfordring, stigningen op til Axams, der fører feltet mod syd. Den stiger over 4 km med 6% i gennemsnit og byder på gennemsnitlige stigningsprocenter på hhv. 5,8%, 7,5%, 6,3% og 4,2% over de fire km.

 

Toppen rundes efter 44,5 km, hvor man drejer mod øst og nordøst for at følge et lille plateau, inden man i Gotzens drejer mod nordøst for at følge en teknisk let nedkørsel, der leder tilbage til dalen, der nås i udkanten af Innsbruck. Herfra går det igennem helt fladt terræn mod øst ind mod byens centrum, hvor man til slut følger Inn-floden mod nordøst, inden man drejer skarpt mod sydvest for at passere den via en bro. Herefter kører man den modsatte vej tilbage langs floden via en lang, lige og flad vej, der leder frem til mål.

 

I alt er der 443 højdemeter på programmet.

 

 

 

 

Vejret

Vi arme folk, der er sendt til Innsbruck for at dække VM, kan se frem til et østrigsk isefterår det meste af ugen, men heldigvis starter det først mandag. Søndag bliver derimod ganske sommeragtig med masser af sol og temperaturer på 26 grader. Der vil blot være en svag til let vind fra syd og sydøst, hvilket giver sidevind på første del og modvind fra mellemtiden og frem til toppen af stigningen. Derefter vil der igen være sidevind, indtil man drejer ind i sidemodvind efter sidste sving.

 

Favoritterne

Som sagt har VM i holdløb lige fra først færd været en ganske prestigiøs sag, som de store specialisthold har sat en stor ære i at vinde. Derfor begræder disse supermandskaber da også, at dette er foreløbigt sidste udgave af begivenheden, men heldigvis ser det ud til, at vi får et brag af en afslutning. Løbets karakter af svanesang har nemlig om muligt skærpet appetitten yderligere, og det ser ud til, at de fleste sætter en særlig ære i at vinde netop i år. Denne gang er der nemlig ingen mulighed for revanche. Vinder man på søndag i Innsbruck, vil man stå tilbage som de sidste vindere i disciplinen.

 

I de senere år har der været et meget klart hierarki på holdløbsscenen. Mens det frem til 2014 var Quick-Step og Mitchelton-Scott, der dominerede disciplinen og udviklede en stærk intern rivalisering, dukkede BMC pludselig op på scenen, da de tog den yderst overraskende sejr ved VM i 2014. Siden da begyndte amerikanerne for alvor at fokusere på disciplinen, og efter triumfen i Ponferrada har de sat sig solidt på tronen.

 

BMC har siden september 2014 vundet langt de fleste holdløb på WorldTour-niveau, og der er kun to hold, der for alvor har kunnet gøre dem rangen stridig. Sammen med amerikanerne er Quick-Step det eneste mandskab, der stabilt har været blandt de to stærkeste ved VM - også selvom de kun fik bronze i Ponferrada i 2014 (primært på grund af vejret) og de sidste år ikke kom i medaljerne - og de har af og til kunnet matche amerikanerne. Kun sjældent er det lykkedes at vinde - mest bemærkelsesværdigt ved VM i 2016 - men det er imponerende, at de to mandskaber så stabilt har kunnet tage de to første pladser i så mange holdløb. Der er således ingen tvivl om, at det er BMC og Quick-Step, der i de senere år har været disciplinens dominerende mandskaber.

 

Det tredje mandskab, der med en vis regelmæssighed har vundet, er Sky. I kraft af briternes på papiret så slagkraftige mandskab kan det faktisk undre, at de ikke har vundet flere løb, end de har. Eksempelvis er det kun blevet til sejr i to grand tour-holdløb i hhv. Giroen og Vueltaen, og ved VM er det ikke blevet til mere end to bronzemedaljer. Næstefter BMC og Quick-Step er det dog det i de seneste få år det mest succesrige mandskab.

 

Til den hårde kerne på tre supermandskaber skal man nu også tælle Sunweb. Vi er helt sikkert mange, der har ventet på, at det på papiret så lovende hold endelig ville slå igennem. Det skete med sejren ved sidste års VM, men selvom holdet - når det kommer i stærkeste opstilling - stort set altid kører med om sejren, sår sidste års triumf fortsat som den eneste.

 

I gamle dage var det som sagt Mitchelton-Scott, der sammen med Quick-Step dominerede, men sådan er det ikke længere. Australierne er konsekvent blandt de bedste, men nu om dage må de som regel nøjes med en plads lige uden for podiet. Endelig bankede Movistar i 2014 og 2015 på til at blande sig med giganterne, først og fremmest med sejre i Vueltaen og en VM-bronze, men efter tabet af især Adriano Malori, Alex Dowsett, Jonathan Castroviejo og Izagirre-brødrene hører de ikke længere til hos eliten. LottoNL-Jumbo står på spring til at gøre sig gældende, men selvom de vandt det meget særprægede holdløb i Tour of Britain, venter vi stadig på gennembruddet på den helt store scene. Alle øvrige mandskaber er som regel statister til giganternes show, og det er kun enkelte, der ved særlige lejligheder har kunnet true de store.

 

Også denne gang ser det ud til, at det bliver en dyst mellem de store mandskaber, og umiddelbart kunne det ligne et opgør mellem sidste års medaljevindere, Sunweb, BMC og Sky, med Quick-Step og i mindre grad Mitchelton-Scott som outsidere, der næppe kan vinde, men har gode reelle medaljechancer. Ligesom sidste år er det et helt åbent slag, der meget vel kan ende i en knivskarp afgørelse, og det gør det blot endnu mere ærgerligt, at vi ikke skal se den fantastiske disciplin i Yorkshire næste år.

 

Udover nogle meget jævnbyrdige trupper er det især ruten, der gør årets løb uforudsigeligt. Sidste år havde arrangørerne i Bergen allerede designet en stærkt kuperet sag, men i år tager man det til nye højder. Det sker endda på meget interessant vis, hvor de enkelte dele er så forskellige, at den største kunst er at sammensætte en trup, der kan gøre sig gældende over alle 62 km.

 

Sidste år gik det op og ned næsten hele vejen, men der var ingen lange stigninger. Denne gang består det meste af løbet af helt fladt tonserterræn over så lang en distance, at det ikke kan negligeres. Har man ikke store maskiner til at holde høj fart i denne fase, kan man opgive alle drømme om sejr. Det kan man imidlertid også, hvis man ikke har fire klatrere, der kan køre stærkt op ad den ganske seriøse stigning, og derfor hjælper det ikke at stille med seks tunge maskiner, der kan tonse derudad i dalen. Omvendt skal klatrerne også kunne hjælpe i den ret lange flade indledning på de små seksmandshold, hvor der ikke er plads til dødvægt, og det gælder også på det halvlange stykke efter toppen, hvor der også er brug for en vis power.

 

Det har derfor også givet anledning til markante hovedbrud at finde den rette sammensætning af holdene. Ruten karakter afspejles også af de endelige trupper, der med ganske få undtagelser har mindst fire ryttere, der kan køre fornuftigt opad. Med undtagelse af Sunweb er der imidlertid ingen, der består af lutter klatrestærke folk, og det er tydeligt, at flere mandskaber har udtaget store motorer, der skal brænde sig helt af på det flade, inden det lettere kavaleri havde taget over til sidst.

 

Netop rutens særegne karakter gør, at vi peger på de forsvarende vindere fra Sunweb som vores favoritter, men det dog med ganske stor usikkerhed. Havde det været et klassisk fladt holdløb, havde BMC været holdet, der skulle slås, men Sunweb har en alsidighed, der får balancen til at tippe. Det er ikke uden grund, at tyskernes eneste store holdløbssejr kom netop i Bergen sidste år, hvor ruten også var usædvanligt kuperet, for de har i truppen flere end almindeligt mange navne, der både kan køre stærkt på bakker og flad vej.

 

På en rute som denne må Tom Dumoulin være verdens bedste holdløbsrytter. Både i fladt terræn og på stigningerne er han nemlig en af verdens allerbedste, og derfor kan dette vel kun betegnes som en rigtig Dumoulin-rute. Det samme er tilfældet for Wilco Kelderman, der kan køre med i verdenseliten både på stigninger og flade enkeltstarter, og efter en halvsvag start på Vueltaen, så han ud til at komme ud af det spanske løb i ganske fremragende form. Det samme ved vi efter løbene i Canada, hvor han som den anden i historien gjorde rent bord, at Michael Matthews, og med tanke på både hans klatreevner og de flade enkeltstarter, han i år har kørt i løb som Tour de Suisse, BinckBank Tour og Vuelta al Pais Vasco, synes han at være en anden perfekt rytter til denne rute.

 

Det samme gælder egentlig Søren Kragh, der i år har kørt fabelagtige enkeltstarter i Tour de Suisse, Touren og BinckBank Tour. Desværre har han også været meget træt på det seneste, og han har endda meldt fra til linjeløbet. Det er derfor ikke en Kragh i topform, men uanset hvad er danskeren så stærk, at han altid vil kunne yde et solidt bidrag. Det samme gælder for Chad Haga, der i de senere år har kørt adskillige topresultater hjem i flere forskellige slags enkeltstarter, men som ligner en mand, der skal brænde sig selv af på det flade. Helt omvendt forholder det sig med klatreren Sam Oomen, der ligner svageste mand på første del, men som vil være fremragende mod slutningen, ikke mindst med den form, han viste i Canada.

 

Samlet set er det derfor en meget homogen trup med den helt rette alsidighed til at vinde på denne rute. I sidste ende står meget og falder dog med Dumoulin, der er holdets helt store motor, ikke mindst på den første del. Det er da også usikkerhed om hans form, der skaber den største tvivl. Han har nemlig haft en hård sæson og har ikke haft samme perfekte forberedelse som sidste år. Siden sin Giro-Tour-double har ha kun kørt i Tyskland, hvor han dog overraskede meget positivt ved at være blandt de bedste på stigningerne. Formen er næppe blevet ringere i løbet af den sidste måned, og vi formoder derfor, at Dumoulin er tæt på sit bedste. Er han det, ligner Sunweb vinderne igen i år.

 

De værste rivaler kunne meget vel igen blive sidste års sølvvindere fra BMC, der som bekendt har været det dominerende mandskab siden 2014, hvor de har vundet langt de fleste holdløb, herunder to VM-titler samt de seneste to holdløb i Touren. Det skyldes ikke mindst Rohan Dennis, der ikke blot er verdens bedste enkeltstartsrytter på flad vej, men også har ry for at være en helt eminent holdløbsrytter. Samtidig kommer han til løbet i fremragende form efter en yderst overbevisende sejr på den sidste Vuelta-enkeltstart, hvor han var i en helt anden liga, og da han tillige er en glimrende klatrer, passer ruten ham ganske glimrende.

 

Løbet har også en anden af verdens allerbedste temporyttere i Stefan Küng, der i år har vundet i Schweiz og senest var i en helt anden liga i BinckBank Tour, hvor han vandt med en nærmest overmenneskelig margin over den korte distance. Sammen med Dennis vil han formentlig kunne sikre, at ingen kan matche BMC på det første flade stykke, men desværre slutter hans fest formentlig på stigningen, hvor han med stor sandsynlighed vil falde fra. Derfor skal han sørge for at sikre et solidt forspring, som kan forsvares på den sidste del.

 

Det kan imidlertid også lade sig gøre, for resten af holdet er ganske klatrestærkt. Det gælder ikke mindst Tejay van Garderen, der måske fortsat er en skygge af sig selv, men som i år har kørt fremragende enkeltstarter, ikke mindst i Tour of California. Her sejrede han foran Patrick Bevin, der i år har nået et helt nyt niveau som temporytter og har adskillige store resultater på cv’et. Han klatrer samtidig fornuftigt og kommer til løbet i superform efter et stort Tour of Britain. Alligevel må han regnes som en anelse for tung til stigningen, hvor han kan ende som et af de tungere elementer.

 

Det gør Damiano Caruso ikke, for italieneren er tydeligvis udtaget med henblik på netop stigningen. Han er samtidig en fornuftig temporytter, der har bidraget til flere sejre, men nogen specialist er han trods alt ikke. Det er Greg Van Avermaet heller ikke, og selvom også han har været med til at vinde mange holdløb, er heller ikke han en af de allerbedste maskiner på den flade del eller på stigningen for den sags skyld. Holdet har således en eminent kerne med Dennis og Küng og i mindre grad Bevin og van Garderen, der virkelig kan give den gas på det flade, men om holdet er stærkt nok til at matche det alsidige Sunweb-hold hele vejen, er mere tvivlsomt.

 

Sidste år var forventningerne til Team Sky kolossale. Briterne kom nemlig med et ægte supermandskab bestående af Chris Froome, Geraint Thomas, Michal Kwiatkowski, Vasil Kiryienka, Gianni Moscon og Owain Doull. I år er Froome og Thomas erstattet af Jonathan Castroviejo og Ian Stannard, hvilket trods Castroviejos store styrke på papiret er en svækkelse. Omvendt var Thomas i temmelig ringe forfatning sidste år, og da Froome også var træt efter Vueltaen - dog ikke mere end at det blev til bronze på enkeltstarten - er tabet måske ikke så stort endda, i hvert fald ikke med den gudsjammerlige form, de to stjerner viste i det nyligt overståede Tour of Britain.

 

Gudsjammerlig er Gianni Moscons form i hvert fald ikke. Italieneren har i de seneste italienske endagsløs vist, at han er flyvende i øjeblikket, og selvom han ikke tidligere var kendt som specialist, har han siden sidste års VM etableret sig som en af verdens allerbedste på snart sagt alle typer ruter, især en kuperet sag som denne. Den burde også være guf for Vasil Kiryienka, der både er en god klatrer og sublim på flad vej, især over lange distancer, og historien viser med al tydelighed, at hviderusseren altid formår at time sin form netop til VM - også selvom han ikke har leveret mange resultater i løbet af året.

 

Ruten er også perfekt for multitalentet Michal Kwiatkowski, der jo mestrer alle sportens discipliner og senest kørte gode enkeltstarter i Vueltaen. Selvom han aldrig gik helt ned, viste det spanske løb dog også, at han langt om længe er ved at blive en smule træt, og det vil derfor være overraskende, hvis det er en knivskarp Kwiatkowski, der stiller til start søndag. Det samme må gælde for Castroviejo, der dog med sin 3. plads i Vueltaen viste, at der stadig er energi tilbage i tanken, og med de klatreevner, den tidligere europamester og VM-bronzevinder har vist i år, burde ruten her være guf for ham.

 

Når Sky måske får svært ved at true de to favoritter, skyldes det Doull og Stannard, der hverken er specialister eller specielt stærke klatrere. De falder derfor formentlig begge fra på stigningen og vil endda også være de svageste på det første stykke. Den manglende homogenitet kan være det, der i sidste ende koster sejren, ikke mindst fordi holdet også mangler en motor i Dennis- eller Dumoulin-klassen til at kompensere herfor.

 

De trefoldige verdensmestre fra Quick-Step er røget en anelse ned i hierarkiet, siden de efter VM-sejren i 2016 tabte Tony Martin. Nu om dage kører de stort set altid med om sejren, men det er meget sjældent, at de vinder. Man kan frygte, at det samme vil gøre sig gældende her, hvor truppen er stærk og relativt alsidig, men hvor de mangler den helt store motor, den nødvendige klatrestyrke og den sidste homogenitet til for alvor at skille sig ud i toppen.

 

Holdets tre motorer er Bob Jungels, Maximilian Schachmann og Yves Lampaert, der alle med jævne mellemrum kører med om sejren på enkeltstarter. Særligt Schachmann har i år været fremragende, ikke mindst ved EM, hvor han vandt bronze, og da han samtidig er en fremragende klatrer, er ruten her ideel for ham, også selvom han efter sin superperiode i august, virkede temmelig træt i Tour of Britain. Det gjorde Bob Jungels til gengæld ikke, for luxembourgeren lignede sammen med holdkammeraten Julian Alaphilippe løbets måske allerstærkeste rytter. Han mangler måske den allersidste power på det flade, men over lange distancer er han god i alle slags terræner, især også på en rute med en stigning som denne.

 

Niki Terpstra er ikke specialist, men han har stor power og har altid gjort det godt i holdløb. Mere usikkerhed hersker der om Kasper Asgreen, der bestemt ikke har imponeret på enkeltstarter i år, indtil han rejste sig med en flot præstation i Vueltaen, hvor han i det hele taget gjorde det fremragende fra dag 1 til dag 21. Selvom han klatrer fint, er der dog ingen garanti for, at han klarer stigningen, og han kan også mangle den sidste power til for alvor at matche de bedste på den første del. Det vil Laurens De Plus også gøre, også selvom han overraskede stort på enkeltstarten i Vueltaen, men han skal til gengæld sikre, at holdet har lidt at skyde med på stigningen, der bliver et problem for holdet. Her vil Lampaert nemlig falde fra, og derefter må Asgreen eller Terpstra grave dybt for at hænge på de tre klatrere. Netop manglen på klatrestyrke samt fraværet af den sublime motor gør, at Quick-Step er medaljekandidat, men ikke en sandsynlig vinder.

 

Det er en skam for Katusha-Alpecin, at ruten ikke er fladere. Med Tony Martin og Alex Dowsett som motorer har de nemlig en base i fladlandet, som kun få kan matche. Lægger man dertil den på det seneste så imponerende Nils Politt, der synes i storform og er stærk på flad vej, samt Mads Würtz, der som bekendt er tidligere specialist og i Tour of Britain vel kørte sit hidtil bedste løb som professionel, er det klart, at holdet er stærkt besat til denne disciplin. Også Reto Hollenstein er en fin temporytter, også selvom han er en skygge af den mand, der tidligere ofte kørte i top 10 på enkeltstarter. Faktisk er det kun Nathan Haas, der ikke tidligere har kørt gode tidskørsler, men han har trods alt forbedret sig markant på det seneste.

 

Holdets store problem er stigningen. Haas er helt sikkert udtaget netop på grund af denne, og også Martin er som bekendt en god klatrer. Det er Dowsett til gengæld ikke, og selvom Politt i Tyskland og Würtz i England har kørt flot opad på det seneste, og Hollenstein trods sin alt andet end beskedne størrelse, klatrer udmærket, er holdet umiddelbart for tungt til for alvor at gøre sig gældende.

 

Et sandsynligt scenarium er derfor, at det schweiziske mandskab vil være blandt de hurtigste på den flade strækning, men at de vil tabe for meget mod slutningen. Samme formodning havde mange imidlertid inden det kuperede holdløb i Tour of Britain, og her overraskede de stort ved at sikre sig en 3. plads med en trup, der er stort set identisk med denne. Det gentager de næppe her, hvor selskabet er skrappere, men måske kan det alligevel blive til et ganske fint resultat.

 

Modsat forholder det sig med Movistar, der må glædes over den kuperede rute. Efter tabene af Malori, Castroviejo og Dowsett er de ikke længere medaljekandidater, men de har faktisk en ganske udmærket trup. Nelson Oliveira, der blev nr. 4 på enkeltstarten sidste år, kom i gen godt ud af Vueltaen og vil være den store motor på det flade stykke, men også en af de stærkeste på stigningerne. Det samme vil Andrey Amador, der måske ikke er den stabile temporytter, han tidligere var, men stadig har enorm råstyrke, særligt over distancer som disse.

 

Til det flade stykke har holdet yderligere Jasha Sütterlin, der måske ikke er blevet den specialist, man havde håbet på, men efter et fremragende Tour of Britain synes at komme til Østrig i superform. Imanol Erviti var også sit vanlige stabile selv i Vueltaen og har ofte gjort det pænt på enkeltstarter. Til stigningen har man derudover klatrerne Winner Anacona og Marc Soler, hvoraf sidstnævnte i år har vist sig som en fremragende tempokører også.

 

Med andre ord har Movistar den rette sammensætning af fire klatrestærke typer og to lidt tungere folk, der kan hjælpe på det flade. Maskinrummet med især Oliveira og i mindre grad Amador er også solidt, og selvom de naturligvis ikke har hverken samme bredde eller tyngde som favoritterne, kan de på denne rute gøre det ganske hæderligt.

 

Det er lidt en skam, at Primoz Roglic efter sit styrt i Touren har valgt at skippe begge tidskørsler. Det kunne nemlig have været meget interessant at se, hvad LottoNL-Jumbo kunne have leveret, hvis de var kommet med A-holdet. Nu stiller de i stedet med en trup primært bestående af unge talenter, og en medalje synes derfor ikke at være sandsynlig. Alligevel kan de sagtens gøre det overraskende godt, for en meget beslægtet trup overraskede ved at vinde holdløbet i England, der som bekendt også bestod af en hård stigning.

 

Holdets store motor er Jos Van Emden, der i efterhånden mange år har været an af verdens allerstørste tempospecialister på flad vej, og som lignede en mand i storform i England. Her var også Neilson Powless, der med sin alsidighed er skabt til denne rute, ganske velkørende, og det samme var egentlig tilfældet for den ligeledes meget alsidige Koen Bouwman, indtil han blev sat tilbage af styrt. Sammen udgør trioen holdets maskinrum, der skal sikre, at de kommer langt.

 

Den resterende del af truppen udgør af nogle store, stærke folk, der alle synes at være i fin form. Især Danny Van Poppel var flyvende i Vueltaen, men selvom han klatrede fremragende, vil han være et blylod på stigningen. Meget af det samme kan siges om Timo Roosen, der overgik alle forventninger i Canada, men som heller ikke er hverken klatrer eller tempospecialist. Allertungest er Tom Leezer, der kan vise sig som den svageste på alle dele af ruten.

 

Netop fraværet af klatrere er det største problem. Kun Bouwman og Powless er decideret klatrestærke, og de vil skulle holde igen for at få to af Van Emden, Van Poppel og Roosen med til toppen. Da Van Emden også er den eneste topspecialist, vil det derfor trods alt være en overraskelse, hvis det bliver til medalje til hollænderne.

 

Blandt de øvrige WorldTour-hold kan Bora-hansgrohe måske overraske med en trup, der både kan klatre og køre stærkt på flad vej, men som kun har én decideret specialist i Maciej Bodnar og derfor er mere joker end reel topkandidat. Trek-Segafredo har nogle solide temporyttere, men har umiddelbart ikke den nødvendige klatrestyrke til at gøre sig gældende. Astana er langt bedre besat på stigningen, men kommer så meget til kort på tempodelen, at de ikke vil kunne blande sig fremme. Endelig stiller Ag2r med en trup, der må formodes at være den svageste af de 13 WorldToru-hold.

 

Blandt de øvrige hold bør CCC gøre det bedst. Polakkerne er ikke blot det eneste prokontinentalhold i feltet, de er også et af de bedste i disciplinen, som de arbejder meget på. Med Jan Tratnik som den store motor har de en trup, der måske kan true de svageste WorldTour-hold, selvom der kan vise sig at være lidt for mange tunge folk.

 

BEMÆRK: I skrivende stund (fredag formiddag) har Mitchelton-Scott endnu ikke udtaget deres trup. Stjernefordelingen nedenfor er baseret på en foreløbig vurdering af deres bruttotrup, men det kan ændre sig, når den endelige sammensætning kendes. Der er heller ikke skrevet en analyse af deres chancer, men den vil blive tilføjet, når den endelige udtagelse foreligger.

 

***** Sunweb

**** BMC, Sky

*** Quick-Step, Mitchelton-Scott

** Katusha-Alpecin, Movistar, LottoNL-Jumbo

* Bora-hansgrohe, Trek, Astana

 

Danskerne

Søren Kragh Andersen er til start for et meget stærkt Sunweb-mandskab, der som skrevet ovenfor har fremragende chancer for at sikre sig endnu en VM-titel. Kasper Asgreen har som sagt en reel medaljechance hos Quick-Step, mens Mads Würtz som nævnt kan køre et ganske pænt holdløb på Katusha. Til gengæld er det svært at have de helt store forventninger til Michael Valgren og Magnus Cort på Astana.

Overblik: Transferlisten 2018-2019
21. september 2018 10:32 af Andy PedersenFoto: Sirotti

Her får du et overblik over alle ryttertransfer til den kommende cykelsæson på WorldTouren. Feltet.dk har samlet alle transfers på en transferliste. 

Herunder kan du få et overblik over transfer i cykelsporten, så du kan være opdateret og godt klædt på til cykelåret anno 2019.

 

Vi forsøger at holde listen så godt opdateret som muligt. Hvis du opdager fejl eller mangler, er du meget velkommen til at kontakte os på [email protected] På forhånd tak!

 

AG2R La Mondiale

Eksisterende kontrakter

Francois Bidard (2019)

Ben Gastauer (2020)

Julien Duval (2019)

Nico Denz (2019)

Clement Venturini (2019)

Tony Gallopin (2019)

Silvan Dillier (2020)

Gediminas Bagdonas (2019)

Romain Bardet (2020)

Mickael Cherel (2020)

Clement Chevrier (2020)

Benoit Cosnefroy (2020)

Axel Domont (2020)

Samuel Dumoulin (2019)

Hubert Dupont (2019)

Stijn Vandenbergh (2019)

Alexis Vuillermoz (2020)

Nans Peters (2020)

Alexis Gougeard (2019)

Quentin Jauregui (2020)

Pierre Latour (2020)

Mathias Frank (2020)

Alexandre Geniez (2020)

Oliver Naesen (2020)

Aurelien Paret-Peintre (2019)

 

Ind

Geoffrey Bouchard (Cr4C, 2020)

Dorian Godon (Cofidis Credit Solutions, 2020)
Larry Warbasse (Aqua Blue Sport, 2019)

 

Ud

Cyril Gautier (Vital Concept)

 

Astana Pro Team

Eksisterende kontrakter

Dario Cataldo (2019)

Jakob Fuglsang (2019)

Luis Leon Sanchez (2019)

Pello Bilbao (2019)

Omar Fraile (2019)

Magnus Cort (2019)

Davide Villella (2019)

Jan Hirt (2019)

Yevgeniy Gidich (2019)

Hugo Houle (2019)

Miguel Angel Lopez (2020)

Alexey Lutsenko (2020)

Laurens De Vreese (2019)
Zhandos Bizhigitov (2019)
Dmitriy Gruzdev (2019)
Daniil Fominykh (2019)

 

Ind 

Yuriy Natarov (Astana City, 2021)

Manuele Boaro (Bahrain Merida, 2020)

Davide Ballerini (Androni Giocattoli-Sidermec, 2020)

Rodrigo Contreras (EPM, 2019)

Gorka Izagirre (Bahrain Merida, 2020)

Ion Izagirre (Bahrain Merida, 2020)

 

Ud

Michael Valgren (Dimension Data)

Jesper Hansen (Cofidis, Credit Solutions)
Tanel Kangert (EF Education First)
Oscar Gatto (BORA-hansgrohe)
Truls Engen Korsæth (karrierestop)

 

Bahrain Merida Pro Cycling Team

Eksisterende kontrakter:

Vincenzo Nibali (2019)

Herman Pernsteiner (2019)

Domenico Pozzovivo (2019)

Mark Padun (2020)

Sonny Colbrelli (2019)
Antonio Nibali (2019)
Henrich Haussler (2020)

Iván Garcia Cortina (2020)
Grega Bole (2020)

 

Ind

Dylan Teuns (BMC Racing Team, 2020)

Stephen Williams (SEG Racing, 2020 - Stagiaire fra 2018)

Marcel Sieberg (Lotto Soudal, 2020)

Phil Bauhaus (Team Sunweb, 2020)

Rohan Dennis (BMC Racing Team, 2020)
Jan Tratnik (CCC Sprandi Polkowice, 2020)
Damiano Caruso (BMC Racing Team, 2020)
Andrea Garosio (d'Amico - Utensilnord, 2019, Stagiaire fra 2018)

 

Ud

Manuele Boaro (Astana)

Ion Izagirre (Astana)

Gorka Izagirre (Astana)

Niccolò Bonifazio (Direct Energie)
Enrico Gasparotto (Dimension Data)

 

BMC Racing Team (Continuum Sports)

Eksisterende kontrakter (kontraktens længde offentliggøres ikke)

Greg Van Avermaet

Nathan Van Hooydonck

Michael Schär

Alessandro De Marchi

Joey Rosskopf
Patrick Bevin
Francisco Ventoso

 

Ind (kontraktens længde offentliggøres ikke)

Guillaume Van Keirsbulck (Wanty - Groupe Gobert)

Serge Pauwels (Dimension Data)
William Barta (Hagens Berman Axeon)
Simon Geschke (Team Sunweb)

Szymon Sajnok (CCC Sprandi Polkowice)

Lucasz Owsian (CCC Sprandi Polkowice)
Josef Cerny (Elkov-Author)

Jakub Mareczko (Willier Triestina-Selle Italia)

Gijs Van Hoecke (Team LottoNL-Jumbo)

Amaro Antunes (CCC Sprandi Polkowice)
Victor de la Parte (Movistar)

Lukasz Wisniowski (Team Sky)

 

Ud

Dylan Teuns (Bahrain Merida)

Alberto Bettiol (EF Education First - Drapac)

Danilo Wyss (Dimension Data)

Simon Gerrans (karrierestop)

Loïc Vliegen (Wanty-Groupe Gobert)

Tejay van Garderen (EF Education First - Drapac)

Rohan Dennis (Bahrain-Merida)
Stefan Küng (Groupama-FDJ)
Damiano Caruso (Bahrain Merida)

Jürgen Roelandts (Movistar Team)

Kilian Frankiny (Groupama-FDJ)
Richie Porte (Trek-Segafredo)

Brent Bookwalter (Mitchelton-Scott)
Jempy Drucker (BORA-hansgrohe)
Nicolas Roche (Sunweb)
Tom Bohli (UAE-Team Emirates)

 

Bora-Hansgrohe:

Eksisterende kontrakter
Peter Sagan (2019)
Maciej Bodnar (2019)
Erik Baska (2019)
Juraj Sagan (2019)
Leopold König (2019)

Sam Bennett (2019)

Rüdiger Selig (2019)

Marcus Burghardt (2019)

Daniel Oss (2019)

Peter Kennaugh (2019)

David Formolo (2019)

Felix Großschartner (2019)

Rafal Majka (2020)

Pawel Poljanski (2020)

Jay McCarthy (2020)

 

Ind
Oscar Gatto (Astana, 2020)
Jempy Drucker (BMC, 2020)
Maximilian Schachmann (Quick-Step Floors, 2020)

 

Ud

Michael Kolar (karrierestop)

  

Dimension Data

Eksisterende kontrakter

Nickolas Dlamini (2019)

Stephen Cummings (2019)

Jacques Janse van Rensburg (2019)

Louis Meintjes (2019)

Scott Davies (2019)

Amanuel Gebreigzabhier (2019)

Ben O’Connor (2020)

Tom-Jelte Slagter (2019)
Benjamin King (2019)
Reinardt Janse van Rensburg (2019)
Edvald Boasson Hagen (2019)

 

Ind

Michael Valgren (Astana, 2021)

Danilo Wyss (BMC Racing Team, 2021)

Roman Kreuziger (Mitchelton-SCOTT, 2021)
Stefan de Bod (Team Dimension Data for Qhubeka, 2020)
Rasmus Tiller (Joker-Icopal, 2020)

Lars Ytting Bak (Lotto Soudal, 2019)
Enrico Gasparotto (Bahrain-Merida, 2019)
Giacomo Nizzolo (Trek-Segafredo, 2019)

 

Ud

Serge Pauwels (BMC Racing Team)
Igor Anton (karrierestop)

 

EF Education First - Drapac

Eksisterende kontrakter

Rigoberto Uran (2020)

Alex Howes (2019)

Michael Woods (2019)

Simon Clarke (2020)

Nathan Brown (2019)

Sacha Modolo (2019)

Logan Owen (2019)

Kim Magnusson (2019)

Matti Breschel (2019)

Julian Cardona (2019)

Sebastian Langeveld (2020)

Sep Vanmarcke (2020)

Julius van den Berg (2020)

 

Ind

Alberto Bettiol (BMC Racing Team, 2020)

James Whelan (Drapac EF Cycling, 2021 - Stagiaire fra 2018)

Tejay van Garderen (BMC Racing Team, 2019)

Moreno Hofland (Lotto Soudal)
Tanel Kangert (Astana)

Luis Villalobos (Aevolo, 2021, med start for holdet i juni 2019)

 

Ud

Pierre Rolland (Vital Concept)
William Clarke (Trek-Segafredo)

 

Groupama-FDJ

Eksisterende kontrakter

Daniel Hoelgaard (2019)

Georg Preidler (2019)

Ramon Sinkeldam (2019)

Benjamin Thomas (2019)

Jacopo Guarnieri (2020)

Bruno Armirail (2019)

Antoine Duchesne (2020)

Arnaud Demare (2020)

David Gaudu (2020)

Olivier Le Gac (2020)

Valentin Madouas (2019)

Marc Sarreau (2020)

Romain Seigle (2019)

Mathieu Ladagnous (2020)

Thibaut Pinot (2020)
Anthony Roux (2020)
Sébastien Reichenbach (2020)
Rudy Molard (2020)
Steve Morabito (2019)
Léo Vincent (2020)

 

Ind

Stefan Küng (BMC Racing Team, 2020)

Kilian Frankiny (BMC Racing Team, 2020)
 

Ud

Jeremy Roy (karrierestop)
Arthur Vichot (Vital Concept)

 

Katusha-Alpecin

Eksisterende kontrakter

Ilnur Zakarin (2019)

Simon Spilak (2019)

José Gonçalves (2019)

Pavel Kochetkov (2019)

Matteo Fabbro (2019)

Nathan Haas (2019)

Ian Boswell (2019)

Steff Cras (2019)

Willie Smit (2019)

Jenthe Biermans (2020)

Alex Dowsett (2020)

Marco Haller (2019)

Reto Hollenstein (2020)

Marcel Kittel (2019)

Viacheslav Kuznetsov (2019)

Nils Politt (2020)

Mads Würtz Schmidt (2020)

Rick Zabel (2020)

 

Ind

Daniel Navarro (Cofidis, Credit Solutions, 2020)
Harry Tanfield (Canyon, 2020)
Jens Debusschere (Lotto Soudal, 2020)

Enrico Battaglin (LottoNL-Jumbo, 2020)

Ruben Guerreiro (Trek-Segafredo, 2019)

 

Ud

Marco Mathis (Cofidis,Credit Solutions)
 

Lotto Soudal

Eksisterende kontrakter
Thomas de Gendt (2020)

Tiesj Benoot (2019)

Jasper de Buyst (2019)

Jelle Wallays (2020)

Sander Armée (2020)

Frederik Frison (2019)

Tomasz Marczynski (2020)

Maxime Monfort (2019)

Jelle Vanendert (2019)

Victor Campenaerts (2019)

Lawrence Naesen (2019)

Jens Keukeleire (2019)

Bjorg Lambrecht (2019)

Harm Vanhoucke (2020)

Tim Wellens (2020)
Tosh Van Der Sande (2020)
Rémy Mertz (2020)
Enzo Wouters (2019)

Nikolas Maes (2020)

 

Ind

Caleb Ewan (Mitchelton-Scott, 2020)

Roger Kluge (Mitchelton-Scott, 2019)
Stan Dewulf (2020, Stagiaire fra 2018)
Rasmus Byriel Iversen (General Store Bottoli, 2020)
Carl Fredrik Hagen (Joker Icopal, 2020)

Brian van Goethem (Roompot-Nederlandse Loterij, 2020)
Adam Blythe (Aqua Blue Sport, 2019)

 

Ud

André Greipel (Fortuneo-Samsic)

Marcel Sieberg (Bahrain Merida)

Moreno Hofland (EF-Education First-Drapac)
Jens Debusschere (Katusha-Alpecin)
Lars Ytting Bak (Dimension Data)

 

Mitchelton-Scott

Eksisterende kontrakter
Daryl Impey (2019)

Christopher Juul-Jensen (2019)

Michael Hepburn (2019)

Jack Haig (2020)

Mikel Nieve (2019)

Cameron Meyer (2020)

Matteo Trentin (2019)

Jack Bauer (2019)

Lucas Hamilton (2020)

Johan Esteban Chaves (2019)

Simon Yates (2020)

Adam Yates (2020)

 

Ind

Robert Stannard (Mitchelton-BikeExchange, 2020)

Callum Scotson (Mitchelton-BikeExchange, 2020)

Nick Schultz (Caja Rural - Seguros RGA, 2020) 

Brent Bookwalter (BMC Racing Team, 2019)

Edoardo Affini (SEG Racing Academy, 2020)

 

Ud

Caleb Ewan (Lotto Soudal) 
Carlos Verona (Movistar)
Roman Kreuziger (Dimension Data)
Roger Kluge (Lotto Soudal)
Robert Power (Team Sunweb)

Svein Tuft (Rally Cycling)

 

Movistar Team

Eksisterende kontrakter
Alejandro Valverde (2019)

Jorge Arcas (2019)

Ruben Fernandez (2019)

Nelson Oliveira (2019)

Nairo Quintana (2019)

Marc Soler (2021)

Jasha Sütterlin (2019)

Carlos Betancur (2019)

Jaime Roson (2019)

Mikel Landa (2019)

Eduardo Sepulveda (2019)

Jaime Castrillo (2019)

Rafael Valls (2019)

Winner Anacona (2019)

Daniele Bennati (2019)
Imanol Erviti (2019)
Andrey Amador (2019)

 

Ind

Carlos Verona (Mitchelton-Scott, 2020)

Jürgen Roelandts (BMC Racing Team, 2019)

 

Ud

Victor de la Parte (BMC Racing Team)

 

Quick-Step Floors

Eksisterende kontrakter
Enric Mas (2019) 
Bob Jungels (2020)
Julian Alaphilippe (2019)
Iljo Keisse (2019)

Maximiliano Richeze (2019)

Fernando Gaviria (2019)

Philippe Gilbert (2019)

Pieter Serry (2019)

Fabio Sabatini (2019)
Dries Devenyns (2019)
Tim Declercq (2019)

Zdenek Stybar (2019)

Davide Martinelli (2019)

Jhonatan Narvaez (2020)

Florian Senechal (2019)

Elia Viviani (2019)

Fabio Jakobsen (2019)

Michael Mørkøv (2019)

James Knox (2019)

Alvaro Jose Hodeg (2019) 

Kasper Asgreen (2020)

Yves Lampaert (2020)

 

Ind

Remco Evenepoel (2020)

 

Ud

Niki Terpstra (Direct Energie)
Laurens De Plus (Team Jumbo)
Maximilian Schachmann (Bora-hansgroehe)

 

Team Jumbo

Eksisterende kontrakter

Tom Leezer (2019)

Koen Bouwman (2019)

Pascal Eenkhoorn (2020)

Paul Martens (2019)

Neilson Powless (2019)

George Bennett (2021)

Floris De Tier (2019)

Robert Gesink (2021)

Dylan Groenewegen (2020)

Amund Grondahl Jansen (2020)

Steven Kruijswijk (2021)

Sepp Kuss (2019)

Primoz Roglic (2020)

Timo Roosen (2020)

Antwan Tolhoek (2020)

Danny van Poppel (2019)

Maarten Wynants (2019)

Daan Olivier (2019)
Jos van Emden (2021) 
Bert-Jan Lindeman (2020)

 

Ind

Jonas Vingegaard (coloQuick, 2020)

Lennard Hofstede (Team Sunweb, 2020)

Laurens De Plus (Quick-Step Floors, 2020)

Mike Teunissen (Team Sunweb, 2022)

 

Ud

Bram Tankink (karrierestop)
Gijs Van Hoecke (BMC Racing Team)

Enrico Battaglin (Katusha-Alpecin)
Robert Wagner (Fortuneo-Samsic, 2019)

 

Team Sky

Eksisterende kontrakter
Wout Poels (2019)
Diego Rosa (2019)

Michal Kwiatkowski (2020)

Christian Knees (2019)

Ian Stannard (2020)

Michal Golas (2019)

Jonathan Castroviejo (2020)

David de la Cruz (2019)

Egan Bernal (2020)

Pavel Sivakov (2020)

Kristoffer Halvorsen (2019)

Dylan van Baarle (2019)

Christopher Lawless (2019)

Leonardo Basso (2019)

Christopher Froome (2020)

Gianni Moscon (2020)

Geraint Thomas (2021)

 

Ind

Edward Dunbar (Aqua Blue Sport, 2019 - med virkning fra 13.09.2018)

 

Ud

Sergio Henao (UAE Emirates)
Lukasz Wisniowski (BMC)
 

Team Sunweb

Eksisterende kontrakter
Michael Matthews (2019)

Søren Kragh Andersen (2020)

Nikias Arndt (2020)

Tom Dumoulin (2021)

Chris Hamilton (2021)

Max Walscheid (2019)

Chad Haga (2019)

Martjin Tusveld (2019)

Edward Theuns (2019)

Louis Vervaeke (2019)

Jai Hindley (2020)

Michael Storer (2020)

Johannes Fröhlinger (2019)

Lennard Kämna (2019)

Wilco Kelderman (2020)

Sam Oomen (2020)
Roy Curvers (2019)

 

Ind

Cees Bol (SEG Racing Academy, 2020 - Stagiaire fra 2018)

Joris Nieuwenhuis (Development Team Sunweb, 2020)

Max Kanter (Development Team Sunweb, 2020 - Stagiaire fra 2018)
Nicolas Roche (BMC)
Robert Power (Mitchelton-Scott, 2020)
Casper Pedersen (Aqua Blue Sport, 2021)
Marc Hirschi (Development Team Sunweb, 2021)

 

Ud

Phil Bauhaus (Bahrain Merida)

Lennard Hofstede (Team Jumbo)
Simon Geschke (BMC Racing Team)

Mike Teunissen (Team Jumbo)

 

Trek-Segafredo

Eksisterende kontrakter
John Degenkolb (2019)
Michael Gogl (2019)

Julien Bernard (2019)

Niklas Eg (2019)

Gianluca Brambilla (2019)

Toms Skujins (2019)

Nicola Conci (2019)

Alex Frame (2019)

Ryan Mullen (2019)

Mads Pedersen (2020)

Kiel Reijnen (2019)

Jasper Stuyven (2020)

Markel Irizar (2019)

Koen de Kort (2020)

Fumiyuki Beppu (2020)

Bauke Mollema (2020)

Jarlinson Pantano (2020)

 

Ind

Matteo Moschetti (Polartec-Kometa, 2020 - Stagiaire fra 2018)
Richie Porte (BMC Racing Team, 2020)
Iván Ramiro Sosa (Androni Giocattoli - Sidermec, 2020)
William Clarke (EF Education First, 2020)
Alex Kirsch (WB Aqua Protect Veranclassic, 2020)

Giulio Ciccone (Bardiani CSF, 2020)

 

Ud

Gregory Rast (karrierestop)

Matthias Brändle (Israel Cycling Academy)

Ruben Guerreiro (Katusha-Alpecin)
Giacomo Nizzolo (Dimension Data)
 

UAE Team Emirates:

Eksisterende kontrakter

Matteo Bono (2019)

Kristijan Durasek (2019)

Roberto Ferrari (2019)

Simone Petilli (2019)

Alexander Kristoff (2019)

Dan Martin (2019) 

Alexandr Riabushenko (2019)

Fabio Aru (2020)

Sven Erik Bystrøm (2019)

Simone Consonni (2019)

Valerio Conti (2019)

Marco Marcato (2019)
Oliviero Troia (2020)

 

Ind
Tadej Pogacar (Ljubljana, 2020)
Cristian Camilo Muñoz (Coldeportes Zenu Sello Rojo, 2020)
Tom Bohli (BMC, 2020)

Sergio Henao (Team Sky, 2020)

 

Ud

Nizzolo tager til Dimension Data
21. september 2018 10:10 af Mathias Mundbjerg Foto: ANSA - PERI / DI MEO / ZENNARO

Michael Valgren og Lars Bak bliver i den kommende sæson holdkammerat med den italienske sprinter Giacomo Nizzolo.

Giacomo Nizzolo har efter et svært 2017 lignet en mand på vej tilbage til sit gamle jeg i denne sæson. Senest kørte italieneren tre podieplaceringer hjem i det nyligt overstående Vuelta a España, og det har vakt andre holds interesse.

 

Dimension Data har nu offentliggjort, at de løber med Nizzolos underskrift for den kommende sæson, og det bliver et underligt skifte for hovedpersonen.

 

"Det er et følelsesladet øjeblik for mig. Jeg skifter hold for første gang i karrieren. Det har skadet min mulighed for at nå mine mål at have haft mange problemer med fysikken i de sidste to sæsoner, men jeg har valgt det projekt, som viste mig størst tillid, og hvor jeg fik størst mulighed for at gå efter resultater," siger Giacomo Nizzolo i forbindelse med skiftet.

 

Spørgsmålet er, hvor det efterlader Mark Cavendish. Briten har endnu ikke underskrevet en kontrakt for den kommende sæson, og med både Edvald Boasson Hagen og Giazomo Nizzolo på holdet, er der ikke plads til mange flere sprintere på det sydafrikanske mandskab. Cavendish har heller ikke skaffet mange resultater på holdet til det senere, og måske er Nizzolos tilgang snarere en opgradering end en nedgradering.

 

"Jeg har været blandt de mest stabile på WorldTouren i de sidste år. Jeg føler, at flade klassikere og Grand Tour-etapevindere er inden for min rækkevidde, og jeg vil indfri mit fulde potentiale hos Dimension Data," lyder det fra Nizzolo.

 

Giacomo Nizzolo vandt pointtrøjen i Giro d'Italia i både 2015 og 2016.

Produktnyt: Flere nyheder fra Shimano
21. september 2018 07:57 af Ole Munkholm, Kranjska Gora, SlovenienFoto: Irmo Keizer

Vi har prøvet og kigget nærmere på nogle af produktnyhederne fra Shimano. Der er nye spændende produkter på vej til terrænrytterne.

Shimano præsenterede deres nye XTR M9100 serie i Kranjska Gora Slovenien. Feltet.dk var inviteret sammen med en stor skare af de største internationale medier ned for at se nærmere på serien. Det var dog ikke kun XTR-serien, som Shimano viste frem. Det var også andre produkter, at Feltet.dks udsendte fik lov til at kigge nærmere på. 


På hotelværelset lå der en velkomstpakke med noget af det nyeste udstyr fra Shimano’s 2019 MTB-sortiment. Udstyret blev stillet til rådighed på en fem dages Media Camp med et program, der bestod af tre XC ture og en heldags enduro tur. Når vi ikke cyklede, var der tid til blandt andet workshops, interviews, fotos samt smage på nogle af de lækkerier, som Slovenien byder på. 

 

Vi bringer her en oversigt over produkterne fra Shimano:

 

S-Phyre X

Foto: Irmo Keizer

 

Super let cykelbrille med photocromatic-linse som justerer sig efter lysforholdene. Det nederste af rammen kan afmonteres. Mindre beskyttelse med lidt bedre sigt og et andet udseende. Næsepuderne har to størrelser, som ændres ved at vende dem. Glas og Stel fås i flere farver og modeller.

 

Brillen sidder godt på hovedet - også når det går vildt for sig. Nogle ryttere synes, at glasset er for langsomt til at skifte lysstyrke. Dette oplevede jeg dog ikke på de få ture, hvor jeg fik prøvet dem.

 

De tilpassede sigt fint i bjergene og på de skovstykker, som vi drønede ned gennem. Stort synsfelt i brillen og jeg oplevede ikke noget dug på glassene.

Den vejledende udsalgspris er: 1399,-  

 

S-PHYRE XC9

 

Foto: Irmo Keizer

 

Shimano lancerer også en MTB og cross sko fra øverste hylde. Den nye 2019 model har ifølge Shimano forbedret pasform, holdbarhed og åndbarhed. Ventilationsnettet på forfoden er fjernet og skoen er nu udformet i et stykke blødt mikrofiber læder.

 

Det betyder færre syninger og en bedre pasform. Der er kommet flere, men mindre, ventilationshuller, der bevarer den gode ventilation fra forgængeren. Beskyttelseskappen foran er forstørret og der er tilføjet yderligere en på hælen.

 

Skoen sidder godt på foden og Boa-snøresystemet virker rigtigt fint, når man har vænnet sig til det. Carbonsålen har lav stackhøjde og er virkelig hård for at maximere kraftoverførsel. Michelin-mønstre og knopper sikrer et godt fodfæste, hvis du skal af og løbe.

 

En virkelig lækker og funktionel mtbsko fra øverste hylde. Skoen har en opgivet vægt på kun 330 gram i strørrelse 42. Prisen er desværre også fra øverste hylde, hvilket nok kan afskrække den ”almindelige cyklist" en smule. Skoen findes i blå, sort og den nye elektrisk grøn.


Den vejledende udsalgspris er 2499,-

 

ME7

Foto: Irmo Keizer

 

Enduro/trail-sko med god beskyttelse af anklerne. Shimano har forbedret pasformen og skoen fås nu også til volume+ brede fødder.

 

Skoen er ikke så tæt, som den ser ud. Den er lavet af syntetisk læder og ligesom på XC9 er ventilationsnettet fjernet og erstattet af små huller, som lader luften strømme ind og samtidig holder snavs ude. Klikspændet er ændret og har lavere profil.

 

Michelin-sålen er hård, men fleksibel bagtil, så der er mulighed for at bevæge sig på cyklen. Skoen er forstærket via en forhøjet sål på hæl og tå. Første testtur i Kranjska Gora var en fire timers enduro-tur. Skoene sad godt på mine fødder fra starten. Ingen ”ny sko” fornemmelse.

 

Lukkesystemet med snøre, klap og klikspænde, skal man måske lige vænne sig til. Jeg skal stadig arbejde for at få det til at sidde rigtigt. Skoen har et godt tråd med tilpas stivhed i bunden, og man føler sig ikke låst fast. Skoene er behagelige at gå i, trods den relativt stive sål. De står godt fast på klipper og i skovbund.

 

Skoene er forholdsvis nemme at rengøre og neopren-kappen om ankelen holder skidt, små sten og grannåle ude. En fin enduro/trail sko - også til danske forhold. Vægten er opgivet til 400 gram pr. sko i størrelse 42. Skoen findes i blå og sort.


Den vejledende udsalgspris er 1.549,-

 

UNZEN 4 Enduro

 

 

Foto: Irmo Keizer

 

Unzen er en off-road race rygsæk med en to liters blære. Den er designet til at sidde godt fast - uden at begrænse rytterens bevægelsesfrihed eller trætte skuldre og arme.

 

Shimano har udviklet X-HARNESS system, hvor stropperne mødes og spændes midt på brystkassen med en ”krog”. Derved danner stropperne et X.

 

Dette system fungerer efter min mening rigtigt godt, da det faktisk aflaster skuldrene og holder rygsækken bedre fast på ryggen. På heldagsture oplever jeg ikke samme træthed og trang til at løfte/rulle i skuldrene, som jeg gør med rygsække med traditionelle skulderstropper.

 

Rygpanelet med net til luftgennemstrømning er komfortabelt og virker godt. Selvom rygsækken virker forholdvis kompakt, så har den fire liters opbevaringsplads og plads til to liters drikkeblære.

 

Opbevaringsrum er opdelt i netlommer, der holder grejet på plads, når det går vildt for sig på sporet. Der er en ”åben” ryglomme med nem adgang til f.eks. vind- eller regnjakke. En fed detalje er en elastisk lomme på skulderstroppen, hvor der er plads til mobil, energibarer eller gels.

 

Adgangen til drikkeblære virker lidt bøvlet, men jeg fandt en teknik, hvor jeg lægger rygsækken på rygpanelet og ”vipper” hele opbevaringsdelen op. På den måde har jeg nemmere adgang til blæren.

 

Ligesom med andre rygsække er det en god ide at fylde Unzen med grej og vand i blæren, når man indstiller den. Alt i alt en fed rygsæk, som har rykket min Camelbak ned på andenpladsen.

Vejledende udsalgspris er 829,-.

 

Læs mere om produkterne på Shimanos website

 

Barguil droppet til VM – Geniez fik sidste franske plads
20. september 2018 21:56 af Mathias Mundbjerg Foto: Unipublic / Luis Angel Gomez

Syv af de otte franske ryttere til det forestående linjeløb ved VM var på forhånd udtaget, og i dag kom den sidste så. Det bliver Alexandre Geniez, der skal med til Østrig på yderste mandat.

Den levende legende Cyrille Guimard har i rollen som fransk landstræner nu sat navn på den ottende og sidste rytter, der skal med det franske landshold til VM. Alexandre Geniez kørte en flot Vuelta, hvor han blandt andet tog en etapesejr undervejs, og det har nu udmøntet sig i en VM-debut.

 

”Vuelta a España og Alexandre Geniez’ præstation i dette løb er grundlaget for min beslutning,” siger Guimard.

 

Den 71-årige landstræner valgte AG2R-rytteren frem for Alexis Vuillermoz, Guillaume Martin og Warren Barguil, som var de øvrige tre ryttere, der var i spil til pladsen. Barguil har allerede udtrykt sin skuffelse over udeladelsen på Instagram.

 

”Kærligheden til og respekten for de franske farver vil altid overstige min skuffelse over fravalget til VM, som var et af mine store mål. Jeg havde forberedt mig i træningen, og jeg bakkede det op med gode præstationer i Deutschland Tour og Wallonien. Men det var ikke nok. Træneren bestemmer, og det respekterer jeg,” skriver Warren Barguil.

 

Frankrigs hold til VM:
Alexandre Geniez
Tony Gallopin
Rudy Molard
Pierre Rolland
Anthony Roux
Romain Bardet
Thibaut Pinot
Julian Alaphilippe
Benjamin Thomas (enkeltstart)
Yoann Paillot (enkeltstart)

BORA arbejder på ny kontrakt til Peter Sagan
20. september 2018 21:23 af Mathias Mundbjerg Foto: Sirotti

Peter Sagans kontrakt med BORA-hansgrohe gælder også for hele næste sæson, men holdet er klar til at gøre samarbejdet endnu længere.

Der er formentlig ikke mange, der ikke vil sige ja tak til at få Peter Sagan på holdet. BORA-hansgrohe er i den heldige situation at være arbejdsgiver for verdensmesteren, og det forsøger de med næb og klør at blive ved med.

 

Sagan kører også for holdet i næste sæson, og sædvanligvis venter man til midt i sæsonen for kontraktens udløb med at genforhandle, men BORA-hansgrohe skal ifølge nyhedsbureauet Belga allerede være i gang med at strikke et tilbud sammen.

 

”Han har den største karisma alle cykelsportens store mestre,” siger BORA-chef Ralph Denk til Belga ifølge VeloNews.

 

”Selvfølgelig vil vi og vores sponsorer gerne beholde Peter. Vi er i øjeblikket i forhandlinger, og der er ikke nogen deadline. Der er stadig tid.”

 

BORA-hansgrohe har haft pengepungen oppe af lommen frem mod den nye sæson, hvor der er skrevet kontrakt med blandt andre Jempy Drucker, Oscar Gatto og Maximilian Schachmann. Sagan skal formentlig også betales en pæn pose penge for at fortsætte, men det er ikke noget problem.

 

”Pengene er ikke afgørende. Det er heller ikke det vigtigste for Peter,” lyder det fra Denk.

 

BORA-hansgrohe har vundet 29 cykelløb i denne sæson. Peter Sagan har tegnet sig for otte af dem.

Lobato overvandt forfærdeligt år: Vigtigt for min fremtid
20. september 2018 20:22 af Mathias Mundbjerg Foto: Sirotti

Det er ni måneder siden, at Juan José Lobato blev fyret af LottoNL-Jumbo. Siden har han efter skiftet til Nippo-Vini Fantini også brækket kravebenet, men i dag tog spanieren en form for revanche med sejren i Coppa Sabatini.

Landevejssæsonen var egentlig for længst slut, da der sprang en bombe på LottoNL-Jumbo i december sidste år. Pascal Eenkhoorn, Antwan Tolhoek og Juan José Lobato blev taget i at være i besiddelse af sovepiller, som er mod holdets interne regler. De talentfulde hollændere Eenkhoorn og Tolhoek slap med en advarsel, men Lobato blev et par dage senere fyret.

 

Derefter ventede et par måneder som arbejdsløs, inden Nippo-Vini Fantini forbarmede sig over den spanske sprinter og udstyrede ham med en kontrakt. Det match var i første omgang ikke særligt frugtbart, da Lobatos første tid bød på svigtende resultater, og værre blev det, da han brækkede kravebenet midt i maj måned.

 

I september har han dog været strålende kørende, og de gode resultater kulminerede i dag med sejren i Coppa Sabatini, da han med en acceleration kort før mål tyvstartede spurten og tog alle sprinterne på sengen.

 

”Jeg er meget glad for sejren, som kommer i slutningen af et meget svært år. Min sæson startede i forvejen meget sent for derefter at blive sat i stå af mit brækkede kraveben. Nu har jeg det godt, og jeg er nødt til at takke Nippo-Vini Fantini for at stole på mig. Jeg er glad for at betale dem tilbage med denne vigtige sejr i Italien mod gode modstandere,” siger Juan José Lobato til sit holds hjemmeside.

 

På sine bedste dage er spanieren forrygende i stigende spurter som den i dag, og sejren kan måske være vejen tilbage til en kontrakt på WorldTouren, hvor Lobato allerede har tilbragt fem sæsoner hos henholdsvis Euskaltel, Movistar og LottoNL-Jumbo.

 

”Denne sejr er måske den vigtigste for min fremtid,” lød det fra Lobato på tv-signalet efter sejren.

Colbrelli blev snydt af angreb: Ville ikke åbne for tidligt
20. september 2018 19:49 af Mathias Mundbjerg Foto: Sirotti

Juan José Lobato kørte en meget, meget lang spurt i Coppa Sabatini, hvor ingen turde at følge ham. Han endte med at holde helt til mål til stor ærgrelse for forhåndsfavoritten Sonny Colbrelli.

Sonny Colbrelli er en af verdens bedste i stigende og reducerede spurter, og så er han tilmed i god form. En andenplads i Montréal for 11 dage siden blev fulgt op af sejr i Coppa Bernocchi i søndags, og han var spået gode chancer for at fortsætte den gode stime i dagens Coppa Sabatini.

 

Til slut fik han chancen for at køre om sejren, men spanieren Juan José Lobato kom ham i forkøbet. Han åbnede en meget lang spurt, som Colbrelli ikke skulle nyde noget af at gå med på. I stedet satte han Giovanni Visconti til at forsøge at hente Lobato tættere på, men det lykkedes ikke for holdkammeraten, og så måtte Bahrain-Merida nøjes med andenpladsen.

 

”Da Lobato åbnede, kunne Visconti ikke fange ham. Jeg havde gode ben, men jeg ville ikke risikere at køre en for lang spurt. Til sidst var det for sent at lukke hullet,” lyder det fra Sonny Colbrelli.

 

Som manden, der skulle slås, satte Colbrelli tidligt tropperne frem, men anstrengelserne endte altså med at være forgæves.

 

”Det er skuffende, for holdet arbejdede godt og hårdt hele dagen, og kun en sejr kunne betale det. Det er en ærgerlig andenplads,” siger Colbrelli.

 

Sonny Colbrelli vandt Coppa Sabatini i både 2014 og 2016, mens det sidste år ligeledes blev til en andenplads.

Asgreen klar til VM med Quick-Step
20. september 2018 18:05 af Nikolaj Corfitz Jensen Foto: Sirotti

Kasper Asgreen skal køre VM i holdtidskørsel.

Quick-Step Floors har i dag offentliggjort deres hold til VM i holdtidskørsel, og med på det er danske Kasper Asgreen, der netop har afsluttet sin første Grand Tour, Vuelta a España.

 

Den nyprofessionelle dansker får selskab af fem stærke holdkammerater, som sammen skal være med til at fortsætte Quick-Steps stolte tradition i disciplinen.

 

”VM i holdtidskørsel er et løb, der betyder meget for Quick-Step Floors. Vi har vundet det tre gange og har altid været med i topstriden, så vi håber selvfølgelig på, at vi kan gøre det godt i denne udgave, som bliver den sidste for firmaholdene,” siger sportsdirektøren Tom Steels til holdets hjemmeside.

 

”Vi medbringer et stærkt hold bestående af ryttere, som anser dette løb som et af sæsonens vigtigste løb, så vi er klar til at give den 100%. Der er en skam, at firmaholdene ikke længere skal køre VM i holdtidskørsel, men vi er meget motiverede for at slutte godt af.”

 

Quick-Step Floors hold til VM i holdtidskørsel:

Niki Terpstra

Maximilian Schachmann

Yves Lampaert

Bob Jungels

Laurens De Plus

Kasper Asgreen

Van Aert sagsøges af sit hold
20. september 2018 16:37 af Nikolaj Corfitz Jensen Foto: Henriette S. Brandt / Feltet.dk

Verandas Willems-Crelan vil ikke slippe Wout van Aert uden en kamp.

I forgårs kom det frem, at Wout van Aert har forladt Verandas Willems-Crelan efter længere tids utilfredshed med holdet og dets kommunikation i forbindelse med fusionen med Roompot-Nederlandse Loterij. Nu er der dog kommet nyt i sagen - denne gang fra holdets side.

 

Det belgiske professionelle kontinentalhold mener nemlig ikke, at der er grundlag for en kontraktophævelse, og vil derfor sagsøge Wout van Aert for kontraktbrud. Det bekræfter de overfor det belgiske medie Sporza.

 

Mens van Aert formentligt har tid til at finde et nyt hold inden den nye landevejssæson, hvor især LottoNL-Jumbo meldes at være interesserede, er situationen ganske alvorlig for Verandas Willems-Crelan, hvis fusion med Roompot-Nederlandse Loterij kan være i fare.

 

Overfor AD.nl udtaler Michael Ziljaard, hollændernes manager, nemlig, at Wout van Aerts tilstedeværelse på holdet var grundlæggende for det forventede samarbejde med Verandas Willems-Crelan.

 

Det er altså endnu uvist, hvem Wout van Aert kører for i 2019, og hvordan fremtiden for Verandas Willems-Crelan og Roompot-Nederlandse Loterij ser ud.

Spanier snød favoritterne i Coppa Sabatini
20. september 2018 16:18 af Nikolaj Corfitz Jensen

Juan José Lobato vandt dagens Coppa Sabatini. 

Juan Jose Lobato (Nippo - Vini Fantini) tog i dag en overraskende sejr i Coppa Sabatini, da han med et veltimet angreb snød sprinterne i 1.1-løbet. 

 

Lidt atypisk for italienske endagsløb blev udbruddet skabt allerede efter to kilometer, da Fausto Masnada (Androni Giocattoli - Sidermec), Eduard Grosu (Nippo - Vini Fantini), Edoardo Zardini og Sebastian Schönberger (begge Wilier Triestina), Emmanuel Morin (Cofidis) og Nikolai Cherkasov (Gazprom-Rusvelo) kom fri.

 

Efter 19 kilometer havde denne gruppe allerede over fem minutter til feltet, og den afstand holdt de længe, da FDJ og Bahrain-Merida stabiliserede forspringet. Med 100 kilometer igen begyndte de dog at sætte tempoet op, og da der resterede 40 kilometer, havde de forreste kun lidt over et minut ned.

 

Det fik Masnada til at køre solo, og kun Zardini og Cherkasov havde kræfterne til for alvor at forsøge at gå med. Italieneren var dog tydeligt stærkere end duoen, som begge blev opslugt af feltet.

 

Med 21 kilometer til mål blev også Masnada hentet af et relativt intakt felt, men der gik ikke længe, inden der kom nye forsøg. Giuseppe Fonzi (Wilier Triestina) kom væk, men det var uden selskab, og feltet var tydeligvis fuldstændigt ubekymret.

 

Italieneren blev da også hurtigt hentet, men det næste angreb var en del farligere. Romain Bardet (AG2R) fik Xandro Meurisse (Wanty-Groupe Gobert), Giovanni Visconti (Bahrain-Merida) og Sebastian Henao (Team Sky) med sig, men med 10 kilometer til mål havde de kun nogle få sekunder til feltet, som blev ført an af Dimension Data. Også denne gruppe blev hentet, og det begyndte at se ud til, at løbet skulle afgøres i en spurt.

 

Vincenzo Albanese (Bardiani) sørgede imidlertid for en del spænding, da han først angreb på målstigningen og derefter styrtede i et sving. Feltet kom udenom, men tempoet røg ned, og det gav mulighed for et angreb fra Juan Jose Lobato (Nippo - Vini Fantini), som med omkring 500 meter til mål stak af.

 

Feltet var lidt for længe om at reagere, og da de så startede spurten, var det for sent. Sonny Colbrelli (Bahrain-Merida) spurtede sig til andenpladsen foran Gianni Moscon (Team Sky), mens Juan Jose Lobato kunne fejre en flot sejr efter et meget veltimet angreb.  

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

VM(CM) 23/09

Tour de l'Eurométropole(1.HC ) 22/09

Duo Normand(1.1) 23/09

Gooikse Pijl(1.1) 23/09

Grand Prix d'Isbergues - ...(1.1) 23/09

Memorial Marco Pantani(1.1) 22/09

Omloop van de Westhoek(1.1) 21/09

Trofeo Matteotti(1.1) 23/09

Hammer Zagreb(2.1) 20/09-22/09

Tour de l'Eurométropole(1.HC ) 22/09

Memorial Marco Pantani(1.1) 22/09

VM(CM) 23/09

Duo Normand(1.1) 23/09

Gooikse Pijl(1.1) 23/09

Grand Prix d'Isbergues - ...(1.1) 23/09

Trofeo Matteotti(1.1) 23/09

Famenne Ardenne Classic(1.1) 27/09

Tour of Almaty(2.1) 29/09-30/09

Tour de Vendée(1.1) 30/09

Ungdoms OL(JO) 01/10

AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Pro Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain-Merida

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

BMC Racing Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Mitchelton-Scott

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Quick-Step Floors

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Dimension Data

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team EF Education First-Drapac

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Katusha Alpecin

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team LottoNL-Jumbo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sky

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sunweb

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek-Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »