Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Gå til forsiden af feltet.dki samarbejde medGå til forsiden af feltet.dk
Log ind Følg os Nyhedsbrev VELOMIO

Optakt: 2. etape af Tour de l’Ain
24. maj 2019 21:22 af Emil AxelgaardFoto: Unipublic / Luis Angel Gomez

Efter dagens højst overraskende sejr til Stefan Bissegger er det nu tid til det, Tour de l’Ain egentlig handler om, nemlig klatring. Lørdag venter de første alvorlige stigninger på en kort, intens etape, men en relativt let målbakke betyder dog, at det kan ende med en spurt i en lille favoritgruppe, men favoritterne holder krudtet tørt i søndagens slag på Grand Colombier.

Ruten

Det har som regel været traditionen, at løbet er blevet afsluttet med to svære etaper, hvoraf den første ofte har været for klassikerryttere og den sidste været mere for klatrere. Den model er fastholdt i det nye tre dage lange format, og derfor melder de første stigninger sig allerede på lørdagens etape. Her venter en ganske svær dag med hele 3000 højdemeter på bare knap 125 km, men selvom det hele ender på toppen af den lange stigning, Col de la Faucille, er målbjerget så let, at det mere er en dag for hurtige puncheurtyper end rigtige klatrere.

 

I alt skal der tilbagelægges bare 123,9 km, der fører feltet fra Bellignat til toppen af Col de la Faucille. Allerede starten er hård, idet man kører mod syd op ad en lille bakke, inden man snor sig mod nordøst via et faldende stykke, endnu en bakke og en flad strækning. Kort efter drejer man mod syd for at bestige kategori 3-stigningen Cote d’Arbent (4,8 km, 4,6%), der har top efter 34,9 km, og som leder næsten direkte ind på kategori 3-stigningen Cote de Viry (4,3 km, 5,9%), der bestiges fra vest og har top efter 41,8 km. En kort nedkørsel fører videre mod øst og syd, inden man tager hul på kategori 1-stigningen Cote de Giron (4,0 km, 6,5%), hvis top er placeret efter 60,5 km.

 

Efter de tre første stigninger bliver det lidt lettere, når en relativt teknisk nedkørsel fører mod syd ned i dalen, hvor man drejer rundt for at køre mod nord op ad kategori 1-stigningen Col de Menthieres (9,1 km, 6,3%), hvis top passeres med 37,2 km. De indledes med en nedkørsel, der fører mod nordøst, inden man fortsætter videre i samme retning via en lang, lige og let stigende vej. Langsomt bliver det stejlere, når man rammer den afsluttende kategori 1-stigning Col de la Faucille, der stiger med 3,9% over 7,7 km. der formelt er mål på toppen, er de sidste 3 km stort set helt flade og kommer, efter at man er vendt rundt for at køre mod sydvest via en lang lige vej. Der er et skarpt sving med 200 m igen, inden vejen buer ind på den 100 m lange, 3 m brede opløbsstrækning.

 

Etapen byder på i alt 3007 højdemeter.

 

Col de la Faucille var også mål for sidste etape sidste år, hvor Arthur Vichot efter hårdt arbejde fra David Gaudu på toppen kunne spurtbesejre Nans Peters og derved tage den samlede sejr, men dengang blev bjerget besteget fra en anden og vanskeligere side.

 

 

 

 

 

 

 

Vejret

Efter en flot start på løbet venter der en trist lørdag. Her ventes det nemlig at regne uafbrudt fra start til mål. Heldigvis vil temperaturen i bunden af sidste stigning ikke være lavere end 16 grader. Der vil være en let vind fra nord, hvilket efter en indledning med modvind og et efterfølgende medvindsstykke giver sidemodvind fra bunden af Menthieres, indtil man med få km igen drejer ind i sidemedvind, der varer ved helt frem til stregen.

 

Favoritterne

Efter dagens lille sprinteropgør er det nu slut for de hurtige folk. I stedet indledes klatreslaget, men det er nu ikke en oplagt etape for løbets favoritter. Den sidste stigning er for let til at kunne bruges til meget, og da der ovenikøbet vil være modvind næsten hele vejen op, virker det stærkt usandsynligt, at etapen kan gøre forskelle.

 

Til gengæld er resten af ruten ganske udfordrende, og det bliver bestemt ikke en dag, der er let at kontrollere. Det schweiziske landshold skal ikke forsvare Bissegers trøje, men vi tror, at FDJ vil påtage sig ansvaret. Holdet har en interesse i, at Pinot ikke smider klassementet til et dumt udbrud, og derfor forventer vi, at de vil kontrollere fra start til mål. I et felt uden mange stærke klatrere burde det være muligt, ikke mindst fordi det er tænkeligt, at også Ag2r og Cofidis, der har nogle stærke puncheurs vil give en hånd med.

 

Derfor forventer vi, at de toneangivende franske hold med god hjælp fra modvinden vil sikre, at det skal afgøres i en spurt blandt de folk, der kan klare målbakken og derefter er hurtige i den flade finale. Det får os til at pege på Alexandre Geniez som vores favorit. Franskmanden har for vane at vinde spurter i små grupper i dette løb, og han vil utvivlsomt elske denne afslutning. Han form er altid meget svingende, men han melder om gode ben efter en træningslejr i Sierra Nevada. Med den spurtstyrke, han også viste, da han vandt en etape i Vueltanen og GP Marseillaise sidste år, tror vi, at han kan tage endnu en sejr i et løb, hvor han altid har stor succes.

 

Hans værste rival kunne være Julien Simon. På papiret er Cofidis-rytteren vel egentlig hurtigere, men han har ikke helt haft samme hurtighed som tidligere på flad vej. I det hele taget har det knebet lidt med niveauet på det seneste, men sejren i Tour du Finistere gav håb om fremgang. Hvor han står efter en pause, er usikkert, og da han ikke er klatrer, kan denne etape blive for hård. Sidder han der til sidst, burde han dog være en af de oplagte favoritter.

 

Det samme er Xandro Meurisse. Belgieren har i blandt andet Tour de Romandie og Dauphiné vist en vis spurtstyrke også på flad vej, og dette burde derfor være en god finale for ham. Han har ikke haft den bedste form i år, men dette burde dog være stigninger, han kan klare. Han har stadig til gode at vinde en spurt som denne, men i dette felt er det realistisk.

 

En anden relativt hurtig herre er Lilian Calmejane. Franskmanden vil formentlig angribe i et væk, men også i en spurt efter et hårdt løb har han en chance. Også han har endnu til gode faktisk at vinde en spurt som denne, men i et felt uden mange puncheurs har han en chance, ikke mindst hvis det bliver hårdt.

 

En anden rytter med en god afslutning er Elie Gesbert, der blandt andet i Tour du Limousin har vist sine puncheuregenskaber. I år har det til gengæld knebet lidt med spurterne på flad vej i blandt andet Oman og Coppi e Bartali. Derfor kan man tvivle på, om han vitterligt har farten til at vinde. Arkea har også den endnu hurtigere Kevin Ledanois, men han får formentlig for svært ved at sidde med hjem.

 

Kan Thibaut Pinot vinde? Målet med etapen er helt sikkert at holde mulighederne åbne inden kongeetapen, men man skal aldrig sige aldrig. Pinot har nemlig i blandt andet Giroen og Tour of the Alps vist, at han er hurtig efter et hårdt løb. Spørgsmålet er bare, om denne etape er hård nok til, at han kan vinde, ikke mindst fordi vi så hans begrænsninger i tekniske finaler i Provence tidligere i år.

 

FDJ har også Anthony Roux, der i lyset af modvinden burde have en chance for at klare stigningerne. Desværre skal FDJ formentlig kontrollere etapen, og det vil formentlig betyde, at han skal ofre egen chance. Kommer han med op, vil han til gengæld formentlig være den hurtigste afslutter.

 

Andre hurtige klatrere er Ruben Guerreiro, Quentin Pacher, Simon Pellaud, Georg Zimmermann, Felix Gall, Javier Moreno og Julien El Fares, men de får nok alligevel svært ved at vinde. En dark horse kunne være store Nils Politt, der i lyset af modvinden kan have en lille chance for at klare stigningen. Det samme kan Kevin Le Cunff og Anthony Maldonado måske også, men de to hurtige folk kommer alligevel formentlig til kort.

 

Feltet.dks vinderbud: Alexandre Geniez

Øvrige vinderkandidater: Julien Simon, Xandro Meurisse

Outsidere: Lilian Calmejane, Elie Gesbert, Thibaut Pinot, Anthony Roux, Quentin Pacher

Jokers: Kevin Ledanois, Nils Politt, Julien El Fares, Javier Moreno, Ruben Guerreiro, Simon Pellaud, Felix Gall

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN
Vingegaard og Jumbo-Visma overvinder vanvittige Bennett i Hammer Climb
24. maj 2019 21:22 af Christian Frese Foto: Sirotti

Jumbo-Visma vandt her til aften Hammer Climb på førstedagen af Hammer Series, som over de næste tre dage køres i norske Stavanger. Hollænderne overhalede til allersidst Lotto Soudal og Bora-Hansgrohe, mens Riwal Readynez takket være en godt kørende Lucas Eriksson blev nummer ni.

Sam Bennett og Bora-Hansgrohe lagde ud som lyn og torden, men det var Team Jumbo-Visma, som sluttede bedst og vandt Hammer Climb på dag 1 af Hammer Series Stavanger.

Hollænderne kom fra baghjul og snød i den allersidste spurt Lotto Soudal og Bora for sejren. Blandt Jumbo-Vismas bedste og mest scorende ryttere var Jonas Vingegaard, mens også Søren Kragh Andersen viste sig frem og blandt andet vandt en spurt for Team Sunweb.

Hos Riwal Readynez var det særligt Lucas Eriksson, der leverede, og efter en langsom start sikrede svenskeren næsten på egen hånd det danske hold en top ti-placering.

Løbsreferat
Dag 1 af Hammer Series Stavanger var Hammer Climb, som blev afviklet fredag aften som et rundstrækningsløb på en 8,9 km lang rundstrækning, der skulle køres i alt 9,5 gange i det 85,3 km lange løb.

 

Rundstrækningens første halvdel gik hovedsageligt ned ad, inden en stejl målbakke ledte op til målstregen, hvor løbets point skulle uddeles til de første ti ryttere over stregen på hver omgang.

 

Efter 3., 6. og sidste omgang var der dobbelte point på spil på stregen, og det hold, der over de 85,3 kilometer havde indsamlet flest point, var vinderne.

 

Fra start tog CCC initiativet med Nathan van Hooydonck, og belgierne trak omkring 12 ryttere med sig, herunder Yves Lampaert (Quick-Step), Oscar Gatto (Bora) og Tim Wellens (Lotto Soudal), men gruppen blev hentet indenfor få kilometer.

 

I stedet blev det en spurt på bakken for de første point, og her gav Gatto Bora-Hansgrohe en tidlig føring ved at slå Wellens og Michael Albasini (Mitchelton-Scott). Også UAE Team Emirates scorede gode point med Sven Erik Bystrøm (nr. 6) og Alexander Kristoff (nr. 8).

 

Henover toppen af bakken fortsatte fem ryttere det opskruede tempo og slog et hul. Mike Teunissen, Alex Kirsch, Bystrøm, van Hooydonck og Alex Aranburu var rytterne.

 

Flere ryttere fik kort efter tilslutning til gruppen, herunder Michael Storer (Sunweb) og Davide Martinelli (Quick-Step). Gruppen holdt dog ikke sammen længe, da Filippo Ganna (Ineos) og Sam Bennett (Bora) slog kontra.

 

De to kørte væk, og kun van Hooydonck optog forfølgelsen, mens resten gik i stå. Duoen ramte bakken først, og ikke overraskende viste Bennett klart mest power, og ireren trak let fra Ganna og tog maksimumpointene på anden omgang.

 

Wellens blev treer, Marc Hirschi (Sunweb) firer, mens Bjorg Lambrecht sikrede Lotto yderligere point ved at snuppe femtepladsen.


Suveræne Bennett fortsætter dominans

Bennett ventede på Ganna, men duoen blev hentet af en forfølgergruppe kort inde på tredje omgang. I denne gruppe sad blandt andre Jonas Vingegaard (Jumbo-Visma). Feltet var imidlertid blevet splittet i mange grupper på bakken.

 

Frontgruppen udgjordes nu af omkring ti ryttere med Mitchelton-Scott og Ineos værende de eneste to hold med mere end én rytter i gruppen, som var 20 sekunder foran en forfølgergruppe på cirka 15 mand ledt af UAE Team Emirates.

 

Udbryderne nåede først til bakken, hvor kampen om førstepladsen ingen blev en ulige kamp. Bennett var suveræn, mens Lambrecht og Alvaro Hodeg (Quick-Step) tog de næste point. Vingegaard måtte nøjes med ottendepladsen i spurten, som gav dobbeltpoint.

 

Boras tre spurtsejre gav tyskerne en føring efter tre spurter. Lotto Soudal og Mitchelton-Scott fulgte på de næste pladser.

 

Feltet havde på fjerde omgang fanget forfølgergruppen, men var stadig omkring 30 sekunder efter de nu ni forreste. Riwal Readynez var stadig uden point, og eftersom danskerne ikke var repræsenteret i front, måtte holdet i arbejdstøjet i feltet med Nicolai Brøchner.

 

Riwals arbejde reducerede udbrydernes forspring, men frontgruppen var stadig i front ved foden af bakken. På denne var Bennett nok engang overlegen og vandt sin tredje spurt i træk. Lambrecht blev igen toer, mens Vingegaard kørte en flot spurt og blev firer.

 

Nede i feltet tog svenske Lucas Eriksson Riwals første point med en tiendeplads, men danskerne var med blot 15 point tredjesidst på dette tidspunkt. Til sammenligning førte Bora-Hansgrohe med 500.

 

Ude på femte omgang startede angrebene i feltet, men ingen rigtig kom væk, og da rytterne derefter ikke kunne blive enige om føringsarbejdet, holdt udbruddet fast i deres forspring.

 

En mand lykkedes dog med at slå et hul: Remco Evenepoel (Quick-Step). Stortalentet kørte solo og fik på jagt efter de forreste med 15 sekunder op. Frontgruppen arbejdede imidlertid godt sammen endnu, og således blev pointene igen serveret til Bennett.

 

Sprinteren skuffede ikke, og igen var ingen blot i nærheden af ireren. Fire på fire for Bennett og fem på fem for Bora i spurtsejre. Rob Stannard (Mitchelton-Scott) var næste mand foran Lambrecht. Jumbo-Visma scorede godt med Teunissen og Vingegaard som firer og femmer.

 

Evenepoel fik ikke kontakt før bakken og måtte nøjes med tiendepladsen. Belgieren var dog stadig klart foran feltet, der atter ikke kørte om pointene på denne femte omgang. Kort efter fik Evenepoel på imponerende vis kontakt med gruppen.

 

Boras konkurrenter måtte gøre noget, og derfor valgte Ganna at angribe på sjette omgang med udsigt til dobbeltpoint. Italieneren havde et spinkelt forspring til gruppen ved foden af bakken, men kunne blot se til, da Bennett kom flyvende forbi til 200 point mere for Bora.

 

Hirschi blev toer foran Lambrecht og en imponerende Vingegaard. Ineos-rytterne Ben Swift og Ganna måtte nøjes med femte- og syvendepladsen.

 

Bennett sikrede således nærmest ene mand, at Bora førte ganske klart. 800 point mod Lottos 629 og Mitcheltons 536 efter seks af de ti spurter.


Jumbo-Visma og Søren Kragh overtager scenen

Evenepoel havde efter den hårde opkørsel fået pusten på den syvende omgang, og belgieren valgte at angribe på den let faldende vej efter spurten.

 

Vingegaard og Nicholas Schultz (Mitchelton-Scott) kørte med, og efterfølgende kom også Christopher Lawless (Ineos) og Teunissen op. Gruppen blev dog hentet, netop som rytterne kørte ind på bakken.

 

Her slog Teunissen imidlertid kontra, og hollænderen fik et lille hul, som Wellens trods en god spurt ikke kunne lukke. Teunissen blev således den første ikke-Bora-rytter, som vandt en spurt.

 

Petr Vakoc (Quick-Step) blev treer, mens Vingegaard holdt fast i en syvendeplads og dermed scorede flere gode point til sit Jumbo-Visma-mandskab, som var oppe på tredjepladsen samlet med tre spurter igen.

 

Bakken havde atter splittet feltet, og en ny fem-mandsgruppe kom afsted. Manuele Mori (UAE Team Emirates), Michael Albasini, Amund Jansen (Jumbo-Visma), Vakoc og Søren Kragh Andersen (Sunweb) udgjorde gruppen.

 

Udbruddet havde omkring 15 sekunder til feltet ført an af et ellers hidtil fraværende EF Education-hold. Feltet kørte stærkt og fik igen fanget frontgruppen ved foden af bakken.

 

Søren Kragh var dog langt fra færdig, og danskeren, som indtil dette tidspunkt ikke havde scoret ét eneste point, vandt sikkert spurten foran Alexandr Riabushenko (UAE) og Wellens.  

 

Wellens´ konstante pointhøst havde bragt Lotto Soudal indenfor 50 point af Bora-Hansgrohe i toppen af stillingen. Danskerholdene Jumbo-Visma og Sunweb lå henholdsvis treer og femmer.

 

Søren Kragh udnyttede sin gode spurt til at fortsætte i et soloangreb, men danskeren blev jagtet af et større felt. Sunweb-rytteren blev da også hentet, og i stedet kom Vasil Kiryienka (Ineos) og Marcus Burghardt (Bora) afsted.

 

De to motorer havde dog kun et beskedent forspring, og på selve bakken blæste de eksplosive gutter forbi duoen.

 

Luca Mezgec tog Mitchelton-Scotts første spurtsejr foran Jumbo-Visma duoen Pascal Eenkhoorn og Teunissen. Søren Kragh blev sekser, mens Eriksson scorede yderligere 28 point for Riwal med en syvendeplads.

 

Således var stilingen, at Lotto Soudal førte knebent foran Bora og Jumbo-VIsma før den sidste og afgørende spurt med dobbeltpoint. Riwal var med Erikssons 43 point nummer 13 ud af de 16 startende hold.


Sejren afgøres i sidste spurt

Jumbo-Visma var velplaceret henover stregen for den niende spurt, og det forsøgte hollænderne at udnytte ud på sidste omgang. Således trak top ti fra spurten fra, mens feltet jagtede desperat med seks kilometer igen.

 

I frontgruppen var således Eenkhoorn, Teunissen, Søren Kragh, Eriksson og Mezgec. Også Bystrøm og Lampaert var med i gruppen, der havde omkring ti sekunder til feltet. Ingen hold kunne imidlertid kontrolles sagerne i feltet, og derfor kørte flere grupper afsted herfra.

 

Blandt andre Krister Hagen (Riwal), Sander Armee (Lotto Soudal), Storer og Kiryienka forsøgte at få kontakt med fronten, men ingen formåede at lukke hullet.

 

I stedet var det Eenkhoorn, der åbnede med en kilometer til stregen. Eriksson kørte op til hollænderen, og de to fik et godt forspring til resten af gruppen. Søren Kragh førte an i jagten, hvorfor duoen ikke havde noget stort hul i bunden af bakken.

 

Eriksson havde imidlertid gode ben og kørte solo i bunden af bakken. Desværre for Riwal kom Teunissen blæsende bagfra og passerede som eneste mand svenskeren.

 

Teunissen vandt spurten og sikrede dermed Jumbo-Visma den samlede sejr på en dag, hvor det hollandske mandskab ellers ikke førte på noget tidspunkt undervejs.

 

Wellens´ femteplads i spurten var nok for Lotto Soudal til at blive toer, mens Bora-Hansgrohe efter en forrygende start måtte nøjes med det nederste trin på podiet.

 

Eriksson scorede 205 af Riwals 235 point, og den høst var nok til en samlet niendeplads.

DEL
INFO
Hammer Series
Nyheder Profil Resultater
Team Jumbo-Visma
Nyheder Profil Ryttere Resultater
Jonas Vingegaard Rasmussen
Nyheder Profil Resultater Statistik
Søren Kragh Andersen
Nyheder Profil Resultater Statistik
DELTAG I DEBATTEN
Optakt: 14. etape af Giro d’Italia
24. maj 2019 20:44 af Emil AxelgaardFoto: Sirotti

Med en imponerende solosejr sikrede Ilnur Zakarin ikke blot Katusha noget hård tiltrængt succes, han var også en af mange, der var med til at åbne årets Giro helt op på ny. Dermed er der en hel stribe af ryttere, der må lugte blod, når det lørdag går løs med en om muligt endnu sværere bjergetape, der med sine bare 131 km er en kort intens sag, og som ovenikøbet blot byder på i alt 14 flade kilometer på en dag, hvor alt atter kan vende op og ned på det billede, der bliver stadig mere grumset og uklart.

Ruten

Efter det indledende meget vanskelige bjergslag bliver der ingen mulighed for at komme sig, for bare 24 timer senere venter endnu en modbydeligt svær etape. Modsat mange andre løb har Giroen kun sjældent gjort brug af de korte, intense bjergetaper, der er blevet så populære i de senere år, men en sådan er der på programmet på den anden dag i bjergene. Her skal der tilbagelægges bare 131 km, men alligevel bydes der på mere end 4000 højdemeter på en etape, der ifølge arrangørerne blot byder på i alt 14 km flad vej. Resten af dagen går det enten op eller ned, og selvom der denne gang ikke er mål på toppen af et bjerg men kun efter en relativt let opkørsel, er resten af etapen rigeligt svær til, at der atter kan skabes store forskelle i kampen om den samlede sejr.

 

I alt skal der altså tilbagelægges bare 131,0 km, der fører feltet mellem Saint-Vincent og Courmayeur. Allerede fra start går det løs, når man efter et kort fladt stykke, der fører mod vest, drejer mod nord for at køre op ad kategori 2-stigningen Verrayes (6,7 km, 8,0%, max. 13,0%), der er en stejl og relativt regulær sag med top efter 13,8 km. En teknisk nedkørsel leder nu mod sydvest ned i dalen, hvor man kortvarigt kører mod vest igennem fladlandet frem til Aosta, hvor dagens første spurt er placeret efter 33,7 km.

 

Etapen tager igen fat, når man drejer mod vest væk fra dalen for at køre op ad kategori 1-stigningen Verrogne (13,8 km, 7,1%, max. 13%), der ligeledes er en meget regulær stigning med en lille rampe i bunden, et kort plateau og derefter stigningsprocenter på 6-10 det meste af vejen op til toppen, der rundes efter 51,5 km. Endnu en yderst teknisk nedkørsel fører nu mod syd og vest ned i dalen, hvor man med det samme kører mod sydvest op over kategori 2-stigningen Truc d’Arbe (8,2 km, 7,0%, max. 12%), der stiger med 8-9% det meste af vejen afbrudt af et plateau midtvejs.

 

Fra toppen resterer fortsat 55,1 km, som indledes med en lidt lettere nedkørsel, der fører mod sydøst tilbage til dalen. Her kører man via et let stigende stykke mod nordvest frem til dagens anden spurt, der kommer efter 91,7 km på toppen af en lille bakke (2 km, 7,8%). Efter en kort nedkørsel drejer man nu mod sydvest for at køre op ad dagens hovedfordring, kategori 1-stigningen Colle San Carlo (10,5 km, 9,8%, max. 15%), der er helt regulær med en næsten konstant stigningsprocent på 9-10.

 

Efter toppen mangler blot 24,9 km, der indledes med en lidt lettere nedkørsel, der fører mod sydvest og siden nordøst. Bunden nås med 8 km igen, hvorefter det går mod nord op ad en stigning til målet i Courmayeur. De første 3 km stiger med 6%, hvorefter det falder let over 2 km, inden de sidste 3 km stiger let med 2,9% i snit. De sidste 5 km følger en vej, der kun bugter sig let, inden man når et dobbeltsving ved den røde flamme. Til slut buer vejen let ind på den 100 m lange, 6 m brede opløbsstrækning, der stiger med bare ca. 1%.

 

Etapen byder på i alt 4181 højdemeter.

 

Courmayeur har kun én gang tidligere været besøgt af Giroen, nemlig i 1959, hvor Charly Gaul sejrede. I dette årtusinde har byen ikke været målby for et større cykelløb.

 

 

image

image

image

image

image

image

 

image

 

Vejret

I dag var rytterne heldige at slippe for den varslede regn, men det er ikke sikkert, at de har samme held lørdag. Her venter nemlig en overskuet dag med en nedbørsrisiko, der konstant ligger på 50-60%. Temperaturen i målbyen vil nå beskedne 13 grader, og det vil være næsten vindstille med bare en svag til let vind fra nordvest. Det giver sidemodvind det mest af vejen frem til toppen af den tredje stigning, hvorefter der vil være modvind frem til Colle San Carlo. Her vil der være sidemodvind, inden der til slut vil være sidemodvind på det sidste stykke op til målet i Courmayeur.

 

Analyse af 13. etape

Det var det med den fest en gang til. Den fest, som jeg nu i to analyser har talt om, og som i første omgang så ud til at være ødelagt, da først Egan Bernal og siden Tom Dumoulin sagde farvel og tak, allerede inden vi havde sat os til bords, og siden lignede en temmelig kedsommelig affære, da Miguel Angel Lopez og Simon Yates allerede under forretten følte sig skidt tilpas. Tilbage var vi efterladt med Primoz Roglic, der ganske vist var i forrygende humør, men nok kunne blive lidt ensformig at tilbringe resten af tiden med, hvis ikke andre havde lyst til også at byde op til dans.

 

Det var der heldigvis. Allerede i går fik vi en fornemmelse af, at det måske ikke helt ville blive så ligetil for den temmelig ensomme Roglic at holde styr på den sæk lopper, han havde slæbt med sig, og det billede blev til fulde bekræftet, da hovedretten i dag blev serveret i form af den første i den endeløse serie af bjergetaper, der vil komme på rad og række i de kommende uger. Hvor det for nogle dage siden kunne se ud til, at man skulle klynge sig håb til nogle ganske få ryttere, hvis man skulle øjne en smule konkurrence til Roglic, trådte så mange af løbets outsidere i dag så kraftigt i karakter, at det nu nærmest kan synes helt umuligt at pege på, hvem der faktisk vil vinde løbet.

 

Roglic er nemlig ikke den supermand, man ellers har kunnet få fornemmelsen af igennem årets første måneder. Adam Yates viste os det allerede, da han som den hidtil eneste i år satte sloveneren til vægs på kongeetapen i Tirreno-Adriatico, og selvom han vandt masser af tid på søndagens enkeltstart, var han heller ikke her helt så overlegen, som man måske kunne have ventet. I dag blev det så helt tydeligt, at han har sine begrænsninger, og denne gang var det ikke hans stadig ikke imponerende hold, der var årsag til vanskelighederne.

 

Roglic så ellers ud til at have det meste under kontrol, da feltet ramte den afsluttende stigning, for indtil da havde han kunnet lukrere på andre hold til at gøre arbejdet og forhindre, at den potentielt farlige situation med Ilnur Zakarin og Bauke Mollema i front var kommet ud af kontrol. Den første lille sprække i forsvarsværket kom, da han ikke umiddelbart kunne svare på Mikel Landas to angreb, og selvom han senere genvandt kontakten med favoritgruppen, var det tydeligt, at han måtte bruge sine kræfter med omhu. Det blev helt åbenbart, da han senere måtte lade Rafal Majka og Richard Carapaz snige sig væk også, og i stedet måtte han nøjes med at kontrollere den rytter, der umiddelbart udgjorde den største trussel, nemlig Vincenzo Nibali.

 

Den opgave magtede han heldigvis også, og de få angreb, Hajen fra Messina satte ind, havde han ikke svært ved at besvare. Problemet var bare, at taktikken kom med den pris, at han lod Zakarin, Landa, Carapaz, Mollema og Majka alle gøre et meget stort indhug i det ellers enorme forspring, han møjsommeligt havde bygget op inden første hviledag. Hvor han i dag med en vis ret, kunne nøjes med at have blikket rettet mod nogle ganske få, er afstandene nu så små til en hel stribe ryttere, at han ikke gang på gang kan lade dem køre væk og fortsætte det pokerspil, han og Nibali havde gang i på en dag, hvor de tilsyneladende havde mere travlt med den interne krig, de allerede indledte i medierne efter gårsdagens etape, end med også at have blik på, hvad der blev af de andre rivaler.

 

Heldigvis brænder lokummet ikke for alvor endnu. Det er stadig kun Zakarin og Mollema, der er inden for halvandet minut af hans tid, og derfor har den slovenske skihopper stadig lidt manøvrerum at gøre godt med. Problemet er bare, at kandidatfeltet nu er blevet så stort, at det med de begrænsninger, han åbenbarede i dag, kan blive meget vanskeligt at svare på dem alle, og hvis han fortsætter med at klatte tid væk her og der, er det pludselig langt fra nok bar at have øjnene rettet mod 2-3 rivaler.

 

Med andre ord er løbet blevet åbnet på vid gab igen, og noget kunne tyde på, at vi får en historisk taktisk Giro. Løbets - i hvert fald i praksis - førende rytter har et svagt hold, og det samme er tilfældet for hans nærmeste forfølger, Zakarin, der er endnu ringere bakket op i bjergene. Samtidig har Movistar med deres flyvende duo for alvor fået mod på mere, og den evigt uheldige Miguel Angel Lopez har efter dagens uheld intet at miste ved at angribe i både højre og venstre side i de kommende dage, og endelig øjner selv Rafal Majka måske også en mulighed for, at han faktisk kan blande sig i kampen om sejren.

 

Dagens helt store vinder var naturligvis Zakarin, for hvem triumfen ikke blot var en stor personlig succes. Sejren kunne nemlig ikke falde på et meget tørrere sted, for det var bare den tredje i en helt igennem trist sæson for det fallerede Katusha-mandskab, der trods en bugnende pengetank har haft held med at ændre et storhold til af sportens største fiaskoer med en gennemført forfejlet indkøbspolitik. Bedre er det naturligvis ikke blevet af, at holdets efter Marcel Kittels exit nu eneste helt store stjerne, Zakarin, har haft et katastrofeår, der næsten har fået en til at glemme, hvor fremragende han kørte, da han i 2017 sikrede sig en podieplads i Vueltaen.

 

Det mindede han os alle om i dag med et forrygende soloridt, der gav mindelser om de store sejre, han tidligere har taget i både Giroen og Touren. Forårssæsonen havde allerede givet håb om en genrejsning, men efter en alt andet imponerende start på løbet med to skuffende enkeltstarter var russeren igen gledet lidt under radaren. Da han i dag sneg sig med i udbruddet, kunne man imidlertid lure, at noget var på færde, for Zakarin er kendt for at gemme sine storstilede offensiver til en af løbets allersidste bjergetaper, hvor han som regel har fået varmet motoren op og er på sit højeste niveau. Denne gang var det imidlertid allerede i løbets anden uge, at han bekendte kulør, og leverede et skræmmende ridt, der for alvor åbner perspektiver for en mand, der har tradition for kun at blive bedre igennem de tre uger, en grand tour varer.

 

Og Zakarin var vitterligt imponerende. Da først han åbnede for posen lykkedes det ham nemlig på knap 5 km at distancere Mollema med ikke mindre end 1.45, ligesom Landa, der ellers kom susende bagfra og lignede løbets hurtigste, mod slutningen tabte hele 20 sekunder til den flyvende russer. Helt galt gik det for Roglic og Nibali, der var startet stigningen mindre end to minutter bag Katusha-kaptajnen, men i sidste ende kunne notere sig for et tidstab på 2.57 til den mand, der helt entydigt var dagens stærkeste, og som i den grad har bragt sig ind i billedet til den samlede sejr - især hvis hans stigende formkurve fortsætter i den takt, den har for vane. Omvendt venter der også et hav af nedkørsler, der måske endda vil være våde, og en kompliceret taktisk situation, som hans svage Katusha-hold ingen mulighed har for at håndtere, og derfor er der fortsat ufatteligt meget, der står i vejen for, at Zakarin for alvor kan drømme søde drømme om en lyserød trøje og champagne på podiet i Verona.

 

Duft af noget stort har han dog fornemmet, men det er han langt fra alene om. Også Movistar må flyve på en lyserød sky efter en dag, hvor det vel kun var den manglende etapesejr, der stod i vejen for, at de kunne tildele sig selv en topkarakter. I hvert fald endte Landa og Carapaz som de to bedste i den favoritgruppe, der ramte bunden af stigningen, og dermed til fulde bekræftede den fornemmelse, man allerede fik i går, hvor de begge lignede to af løbets stærkeste.

 

At Carapaz er flyvende, kan ikke længere komme som et chok. Det har han vist igen og igen, ikke mindst med sine to uventet gode enkeltstarter, men Landas genrejsning har nok taget mange på sengen. Forud for løbet var forventningerne ellers store til en mand, der meldtes i sin bedste form i flere år, og som havde imponeret i Liege-Bastogne-Liege, men de blev hurtigt dæmpet igen, da han kørte to enkeltstarter, som ikke var en potentiel grand tour-vinder værdig. Det har hans to seneste præstationer til gengæld i allerhøjeste grad været, og faktisk har det næsten været en befrielse, at hans tidstab har fået ham til at åbne for posen mere, end han formentlig ville have gjort, hvis han havde haft en bedre start på løbet. Og da både Carapaz og Landa har for vane at køre sig op i løbet af en grand tour, har Roglic al mulig grund til at frygte den forrygende Movistar-duo, der er den eneste i klassementets top, som har fordel af at have to kort at spille.

 

Den luksus har Bora ikke længere, efter at det igen i dag blev tydeligt, at Davide Formolo nok mere skal satse på kuperede klassikere, hvor han bare bliver bedre og bedre, end på grand tours, hvor hans begrænsninger i bjergene er for store. Til gengæld kan de glæde sig over, at også Rafal Majka konfirmerede det fornemme indtryk, han har efterladt siden starten, denne gang ved at køre væk fra kamphanerne Roglic og Nibali. I sidste ende kunne han ikke matche Carapaz, hvorfor han heller ikke umiddelbart ligner en vinder af løbet, men det står mere og mere klart, at vi ikke har set Majka bedre, siden han næsten blev olympisk mester for nu snart tre år siden. Og dermed virker det heller ikke længere helt urealistisk, at han faktisk kan komme i spil til endnu et grand tour-podium næsten fire år efter, at han endte som nr. 3 i Vueltaen.

 

Til gengæld ser det mere sort ud for Miguel Angel Lopez. Colombianeren og Astana lagde ellers i den grad i kakkelovnen til en storslået offensiv, men det blev knust af endnu en defekt til Superman, der synes at have en sort sky hængende over sig. Efter de foregående punkteringer på enkeltstarten og i går fik han nemlig defekt, netop som han skulle sætte kronen på værket efter Astanas store arbejde, der var blevet indledt ved at sende tre mand i udbrud og derefter fortsat med Pello Bilbaos voldsomme forcering på dagens næstsidste stigning. Denne gang var det imidlertid ikke en punktering, men tilsyneladende kædeproblemer, som han også havde på La Camperona i sidste års Vuelta. Spørgsmålet er, om det er en tilfældighed, eller om Lopez selv er skyld i, at han nu to gange har haft bøvl med kæden på et afsluttende bjerg i en grand tour.

 

Uanset forklaringen blev det hvert fald en dyr fornøjelse. Lopez forsøgte ellers at rejse sig efter fadæsen, men tilsyneladende kostede hans forsøg på at køre sig tilbage i løbet alligevel for meget. I hvert fald eksploderede han voldsomt, netop som han var ved at genvinde kontakten med Nibali og Roglic. Resultatet blev yderligere et dyrt tidstab, der gjorde de 28 vundne sekunder fra 12. etape nærmest ligegyldige, og med en afstand på nu næsten fem et halvt minut op til Roglic, ser sejren nu meget fjern ud for Superman. For cykelfans er det dog ikke nødvendigvis en ulempe, for Lopez synes at have udmærkede ben, og da hans Astana-hold også rejste sig fornemt efter gårsdagens knap så prangende præstation, skal man ikke læse mange bøger om cykelløb for at vide, hvad der kommer til at ske på selv den mindste motorvejsbro i de kommende uger.

 

Til gengæld ser det ikke ud til, at løbets måske stærkeste mandskab får den succes, man kunne have ønsket sig. Som jeg skrev i år, er det desværre ofte enten-eller med de lidt svingende Yates-brødre, og da Simon kørte en forfærdelig enkeltstart, stod skriften således allerede at læse på væggen. I dag blev de værste anelser så bekræftet, da Simon som den første af de store kanoner måtte slippe og nu befinder sig næsten seks minutter efter Roglic, der nok ikke ”skider helt så meget i bukserne af skræk”, som den lille brite mente, at han burde, da han bramfrit erklærede sig som løbets storfavorit inden starten. Og med tanke på den omtalte ”enten-eller”-tendens ser meget ud til, at Yates denne gang ganske enkelt har ramt fejl med formen, og vi er nok nærmere et komplet sammenbrud end den genrejsning, som man nok håber på i den australske lejr.

 

I det hele taget blev det en skidt, skidt dag for Mitchelton. Den drøm om en genfødt Esteban Chaves, som var blevet vakt i går, blev nemlig lynhurtigt begravet igen, da colombianeren eksploderede og nu kan begrave alle sine klassementsambitioner. Dermed drukner det også i tristesse, at supertalentet Lucas Hamilton leverede endnu en sublim præstation, der i høj grad er forklaringen på, at Yates undgik den totale katastrofe. Til gengæld kan det så også betyde, at australieren nu får den nødvendige frihed til måske at jagte en etapesejr, som lige nu synes at være inden for rækkevidde.

 

Det er den naturligvis også for Mikel Nieve, der om nogen er specialist i at vinde bjergetaper i grand tours. Det var han således også tæt på igen i dag, præcis som han var det på 11. etape i sidste års Tour på den dag, hvor den anden Yates-bror definitivt røg ud af klassementet. Dengang måtte han dog se Geraint Thomas komme blæsende forbi sig på de sidste meter, og i dag var det desværre Zakarin, der var for stor en mundfuld. Sidste år lykkedes det imidlertid Nieve at vinde den sidste bjergetape dagen efter Simons store kollaps, ligesom han reddede Giroen for Sky i 2016, hvor en syg Landa var taget hjem og gjorde det i 2014-udgaven af Dauphiné, da et styrt havde sat Chris Froome ud af spillet om sejren. Nieve er med andre ord blevet lidt af en livsforsikring for de hold, han kører for, og efter dag må chancerne for, at han får sig en slurk champagne i løbet af den næste uges tid være kraftigt forøget.

 

Trek må også sidde tilbage med en ærgerlig smag i munden. Det var ellers en flot offensiv, da de placerede hele tre mand i udbruddet til at støtte kaptajn Mollema, men trods det flotte arbejde fra Nicola Conci, Gianluca Brambilla og ikke mindst en helt igennem forrygende Giulio Ciccone kunne kaptajnen ikke gøre det færdigt. Allerede i går fik man fornemmelsen af, at hollænderen måske ikke var helt så stærk, som den fine enkeltstart havde indikeret, og det billede blev desværre kun bekræftet, da han kunne se Zakarin distance sig med næsten to minutter på de sidste kilometer. Med to skuffende præstationer på to dage ligner Mollema således ikke længere den dark horse til podiet, som han gjorde for blot 48 timer siden.

 

Nibali kan til gengæld stadig lugte blod, og han kan ikke være helt utilfreds med dagens udkomme. Ganske vist måtte han se en del ryttere vinde tid på sig, men han fik samtidig udstillet Roglics svaghed og set, at Domenico Pozzovivo er i flyvende form til at støtte sin kaptajn. Med tanke på, at også Nibali som regel er bedst i den tredje uge, og at Roglic ikke umiddelbart ligner en mand, der er i fremgang, må Hajen have fået færden af mere blod hos det slovenske bytte, der muligvis er mere såret, end man i første omgang kunne have troet.

 

Derudover imponerede Pavel Sivakov endnu en gang og fik vist, hvorfor det ikke kun var Bernal, men også ham, der i 2017 trak de helt store overskrifter som en kommende grand tour-stjerne. Måske har han stået i colombianerens skygge i en 2018-sæson, der ikke helt levede op til forventningerne, men dagens kørsel viser med al tydelig, at den multinationale russer virkelig er ”the real deal” og tilsyneladende også har en motor, der i hvert fald foreløbig ikke er begyndt at vise tegn på at være løbet tør for brændstof. Og selvom Ineos desværre måtte vinke farvel til uheldige Tao Geoghegan Hart, kan de med udsigten til en Ivan Sosa i formfremgang se frem til en sidste uge, hvor de måske kan vise sig i stand til at bryde den Giro-forbandelse, der ellers for det meste har hængt som en skygge over det britiske storhold i den italienske grand tour.

 

Sivakov kørte sig dermed også i den hvide trøje, og det skete på bekostning af et EF-mandskab, der ikke havde den bedste dag. Ganske vist viste Joe Dombrowski igen, at han nærmer sig sit fine niveau fra 2016, men holdets to kaptajner skuffede begge. Tanel Kangert måtte i sidste ende alligevel indse, at han trods alt er for begrænset i bjergene til at klatre med de bedste, og Hugh Carthy kunne slet ikke leve op til de fine takter, han havde vist i løbets indledning. Til gengæld åbner det døren for, at de måske kan jagte en etapesejr, og skulle det lykkes, er det måske også mere værd end en placering i udkanten af top 10, som nok havde været det mest sandsynlige udkomme af klassementssatningen.

 

EF hører imidlertid til undtagelsen. Dagens etape har utvivlsomt tændt flere håb, end den har slukket drømme. Det er i hvert fald klart, at det ikke længere blot er løbets forhåndsfavoritter, der kan drømme om den samlede sejr. Udover Roglic og Nibali, der hele tiden har haft sejren inden for rækkevidde, må Zakarin, Carapaz, Landa og måske endda Majka kunne drømme stort efter i dag. Og da Lopez helt sikkert heller ikke har givet op endnu, er jeg pludselig alligevel helt glad for, at jeg blev til festen, selvom Dumoulin og Bernal hurtigt sagde farvel og tak. Lige nu er der pludselig så mange interessante deltagere, at man slet ikke ved, hvem det er sjovest at tale med.

 

Jeg takker i hvert fald alligevel for invitationen. Jeg lover at blive lige til den bitre ende!

 

Favoritterne

Som sagt må dagens etape have tændt et håb hos en hel stribe af løbets topkandidater, og dermed kan det umuligt skuffe, når det lørdag gælder løbets andet rigtige bjergslag. Og hvis de stakkels ryttere synes dagens etape var hård, skal de ikke glæde sig til det, der venter på en etape, som af arrangørerne betragtes som endnu vanskeligere end den voldsomme udfordring, der var på menuen i dag.

 

14. etape er en af de nu så velkendte korte bjergetaper, og da det samtidig er lykkedes arrangørerne at designe den på så snedig vis, at der stort set ikke er flade dalstykker, er det en dag, hvor både terræn og distance lægger op til, at man tillade sig at satse stort. Allerede i dag så vi, hvordan Mollema og Zakarin fik fuld valuta for deres offensive kørsel, og med tanke på, at Jumbo og UAE er så svage, at de ikke har en jordisk chance for at bestemme, hvad der sker, når det allerede efter få kilometer går løs på en stigning, er der i den grad lagt i kakkelovnen til en vild og festlig start, der vil være helt umuligt at kontrollere.

 

Allerede i dag så vi endnu et eksempel på, hvordan de mest modige af de stærke klatrere bare kører væk, når et udbrud bliver etableret på en svær stigning, og det mønster må ventes at gentage sig lørdag, hvor der altså venter et svært bjerg allerede på de allerførste kilometer. Det skulle slet ikke undre, hvis folk som Miguel Angel Lopez og Mikel Landa, der fortsat har en del tid at vinde, allerede går i aktion her, og vi så i dag, at Roglic meget nøje udvælger sig, hvad og hvem han skal svare på. Det er således meget sandsynligt, at han atter må lade nogle ganske giftige rivaler køre væk, og det virker derfor oplagt, at vi vil få en gentagelse af dagens scenarium, hvor et meget stærkt udbrud med flere klassementsryttere kommer væk i den indledende fase efter en brutal start på løbet.

 

I dag kunne Roglic udnytte, at der var relativt meget dal, hvor han kunne bruge Jos Van Emden og Tom Leezer til at holde udbruddet i snor. Den luksus har han ikke denne gang, hvor det virker stærkt usandsynligt, at Jumbo vil være i stand til at skabe samling selv. Om ryttere fra det stærke udbrud holder hjem, vil derfor i højere grad afhænge af, hvordan særligt Astana, Bahrain og måske Movistar griber løbet an.

 

Det ligger i kortene, at Lopez skal forsøge sig, men spørgsmålet er, hvor og hvornår det sker. Satser han alt og kører allerede fra start, har udbruddet fremragende chancer for at holde hjem, for uden Astana som motor er der ikke mange, der er i stand til at kontrollere en etape af denne type. Det er dog også muligt, at holdet vælger samme taktik som i dag og satser på en stort angreb på Colle San Carlo i stedet, og bliver det tilfældet, vil Astana formentlig være så stærke, at de kan holde selv et potent udbrud i ganske kort snor, inden favoritterne skal slås om det på San Carlo, der er en meget svær stigning med potentiale til at gøre stor skade.

 

Bahrain har også en vis slagstyrke med Damiano Caruso og Domenico Pozzovivo, og hvis Nibali beslutter sig for at gå efter etapen, bør de også kunne have en vis evne til at holde et udbrud i stor. Sværere bliver det for Movistar, der har to knivskarpe kaptajner, men hvis hjælperyttere formentlig ikke er stærke nok til at skabe samling. Til gengæld skulle det ikke undre, om offensive Landa har modet til at køre med i udbruddet, og også ham kan Roglic blive tvunget til at lade køre.

 

Med andre ord er det i høj grad Astanas taktik, der bliver afgørende for, om vi får en udbrudssejr eller et opgør mellem favoritterne. Uanset hvad er det i høj grad Colle San Carlo, der vil gøre forskellen. Målbakken er nemlig ganske let, og da der ovenikøbet er modvind, vil den næppe gøre den helt store forskel. På den måde minder etapen meget om sidste års 15. etape, hvor Simon Yates knuste al modstand, og her så vi, at det - Yates undtaget - i højere grad var terræn, hvor man kunne tabe megen tid, men hvor det også kan blive svært at gøre de store forskelle mellem de bedste, og hvor en god spurt naturligvis vil være en ganske betragtelig fordel.

 

Hvem kan så vinde etapen? Det kan kun de allerbedste klatrere, og det kan både blive en rytter, der kører med i det helt sikkert meget stærke udbrud, eller en af favoritterne. Som sagt er det formentlig Astana, der bestemmer scenariet, og det får os til at tro, at Miguel Angel Lopez vinder etapen. Colombianeren er nemlig nu så langt efter, at han meget vel kunne tænkes at gå i offensiven fra distancen, og han er en af de ryttere, som Roglic nu kan give en vis frihed. Kommer han først med i udbruddet sammen med en eller flere af sine brølstærke hjælpere, er der ikke mange hold, der har styrken til at køre dem ind. Jumbo og UAE kan i hvert fald ikke, og formentlig er det kun Mitchelton, der selv vil gå efter udbruddet, samt måske Bahrain, der kan gøre det. Med andre ord burde det være helt oplagt, at det er nu, Lopez skal vise sit sædvanlige mod.

 

Rammer han udbruddet, skal han naturligvis også være i stand til at gøre det færdigt, men det bør han også være. I hvert fald har han set stærk ud de seneste to dage, og formentlig var dagens lille eksplosion til sidst, alene udtryk for en overreaktion, da han i sin desperation forsøgte at lukke hullet til Roglic og Nibali i et snuptag. Inden defekten så han glimrende ud, som han også gjorde det på 12. etape. Derfor ligger det i kortene, at en revanchelysten Lopez nu skal svare igen, og hvad ville være bedre end at gentage det nummer, Zakarin så fornemt leverede i dag. Mulighederne er i hvert fald gode, og da Lopez heller ikke er helt langsom i en let stigende spurt, tror vi, at han tager sin første etapesejr i Giroen.

 

Som sagt er vi også spændte på, hvordan Mikel Landa griber etapen an. Også han er en offensiv type, der ikke er bange for at angribe fra distancen, og han er fortsat så langt efter, at Roglic kan være tvunget til at lade ham køre, enten på den første stigning eller på en af de senere. Movistar har ikke det bedste hold til at kontrollere, men det kan blot anspore Landa til at forsøge allerede fra start. Uanset hvad er han så velkørende, at han meget vel kan vise sig stærkest både i en afgørelse mellem favoritterne, hvor hans tidstab vil gøre det muligt at køre væk på San Carlo, eller ved at gå med i det tidlige udbrud. Regnen generer ham heller ikke, og både motivation og selvtillid må være i top efter nogle gode dage. Til gengæld har han den ulempe, at han er meget langsom på stregen, og derfor skal alene væk allerede på San Carlo. Det burde til gengæld også være muligt for en yderst velkørende Landa, særligt hvis han har modet til at angribe fra distancen.

 

Som sagt er Richard Carapaz i flyvende form, men han er lidt hæmmet af, at han er betydeligt tættere på Roglic i klassementet. Derfor virker det mest logisk, at det er Landa, der skal forsøge fra distancen, men det betyder ikke, at den lille ecuadorianer er ude af billedet. Skulle det blive samlet til et opgør på San Carlo, vil de to Movistar-ryttere nemlig kunne angribe på skift - og det kan de for såvidt også gøre på den sidste bakke, der kan blive meget taktisk - og Roglic kan trods alt godt tillade sig at lade den lille ecuadorianer få lidt snor, ikke mindst fordi han er så stærk, at det slet ikke er sikkert, at sloveneren kan matche ham. Modsat Landa har han endda den fordel, at han kan spurte i hvert fald til husbehov, og det giver ham nogle muligheder, som holdets formelle kaptajn ikke har. Til gengæld kræver det formentlig, at der sker samling til sidst, hvis han skal have en chance, men det bestemt også et yderst realistisk scenarium.

 

I analysen nævnte vi, at det var tydeligt, at Primoz Roglic måtte vælge sin kampe med omhu, og det må han helt sikkert også i morgen. Derfor kan det blive overordentlig svært for ham at kontrollere etapen, men det betyder ikke, at han ikke kan vinde den. Han har nemlig den fordel, at han altid vil være den store favorit i tilfælde af en spurtafgørelse, og med en let modvindsstigning op mod mål er det trods alt ikke et helt urealistisk scenarium. Der er mange ting, der skal falde i hak i det taktiske spil, hvis der skal holdes styr på den sæk lopper, vi utvivlsomt vil se både fra start, på San Carlo og på bakken op til mål, men i en grand tour opstår der ofte forskellige alliancer, når udbrud skal køres ind. Det profiterede Roglic allerede af i går, og det er meget tænkeligt, at han også vil kunne finde allierede til slut denne gang. Han kan ikke svare på alt selv og er ikke helt så overbevisende, som man kunne have troet, men samles det til slut i en spurt blandt de bedste klatrere, vil Roglic blive meget svær at slå.

 

En anden oplagt kandidat er Mikel Nieve. Baskeren er som bekendt ekspert i at vinde bjergetaper fra udbrud, og det var han meget tæt på at gøre igen i dag. I sidste ende var Zakarin for stor en mundfuld, men han fik i det mindste vist, at formen slet ikke er så dårlig som troet. Som nævnt i analysen har vi meget svært ved at se ”enten-eller”-rytteren Simon Yates rejse sig igen, og det synes i hvert fald at være givet, at Mitchelton skal forsøge at køre offensivt fra nu af. Nieves dieselmotor betyder, at han sagtens kan være i udbrud to dage i træk, og da han ikke var i sin allerbedste form fra start, bliver han formentlig bare bedre og bedre fra nu af. Han er hæmmet af sin meget ringe spurt, men etapen er heldigvis svær nok til, at man kan køre alene hjem.

 

Mitchelton har en anden oplagt kandidat i Lucas Hamilton. Alle må have været imponerede over den talentfulde australier, der har kørt forrygende de seneste to dage og bekræftet sin de lovende takter fra årets første måneder. I dag måtte han sågar vente på Yates, inden han ofrede sig totalt for sin kaptajn, og han ligner lige nu en af løbets klart bedste klatrere. I lyset af Yates’ kollaps skal der nu blæses til angreb, og det kan give ham den frihed, han efterspørger. Det er klart, at der altid hersker usikkerhed om en grand tour-debutant, der endnu ikke har vist holdbarhed over tre uger, men foreløbig viser han i hvert fald ikke skyggen af tegn på formnedgang. Har han de samme ben, som han havde i dag, kunne han meget vel vise sig som stærkeste mand i det helt sikkert meget stærke udbrud, der vil blive dannet.

 

 

Som sagt brast drømmen om et samlet topresultat for Hugh Carthy på dagens etape, men det giver ham heldigvis frihed til at jagte etapesejre. Til sit egen held kan han glæde sig over, at han er milevidt fra den hvide trøje, og det bør gøre det muligt for ham at få den frihed, han skal bruge. Som ren klatrer vil han elske en rigtig bjergetape med mange højdemeter, og det må næsten være helt givet, at han skal forsøge at gå i udbrud nu, hvilket er muligt på en dag, hvor de bedste klatrere bare kører væk. I dag sad han også fint med, indtil han løb ind i den totale eksplosion, og det viser, at den gode form fra enkeltstarten i hvert fald ikke er helt væk. Også han skal alene til mål, men det er meget tænkeligt, at han vil være bedste klatrer i det udbrud, der måtte skulle køre om sejren.

 

Hvis ikke Carthy, kan EF om ikke andet spille Tanel Kangert ud. Den solide ester var på den korte kongeetape i sidste års Tour ganske tæt på at levere det helt store soloshow med et langt udbrud, og det kunne måske inspirere ham til at forsøge igen. I dag mistede han i hvert fald en del tid, og han er næppe en mand, Roglic eller andre frygter voldsomt. Til gengæld har han vist sin måske bedste klatreform nogensinde, og vi ved, at han er ekspert i disse store bjergridt, der blandt andet også har givet en etapesejr i Tour de Suisse. Når først Kangert får varmet motoren op, er han med den nuværende form ikke nem at matche, og da han samtidig har en hæderlig spurt, er han et ganske glimrende bud på en etapevinder.

 

Har Giulio Ciccone flere kræfter? Det er måske nok tvivlsomt efter den jætteindsats, han leverede i dag, hvor han vel i realiteten var bedre end kaptajn Mollema. Omvendt er der så mange bjergpoint at køre om, at han næsten er nødt til at køre med i det udbrud, der kører på den første stigning. Sidder han først med, skal det så vise sig, om den stadig ikke helt stabile italiener stadig har så meget i tanken, at han også kan gøre arbejdet færdigt. Har han de ben, han havde i dag, er det i hvert fald muligt, ikke mindst fordi han også har en hæderlig spurt, særligt på let stigende vej.

 

I dag kørte Ivan Ramiro Sosa en hæderlig etape, men det står også klart, at han ikke helt har fundet topformen endnu. Havde det været tilfældet, skulle han have støttet Sivakov noget længere, men nu fik han så mulighed for at spare sig lidt, da først han havde sluppet. Alligevel kom han op i en hæderlig tid, og han burde således have gode muligheder for at ramme udbruddet på en etape med en knaldhård start. Herefter er det op til ham selv at vise, at formen allerede nu er god nok til at gøre det færdigt. Umiddelbart ser det ud til, at han fortsat mangler de sidste procent, men man skal altid passe på med disse sportens supertalenter, der sjældent skal bruge mange løb, inden de har fundet deres bedste ben.

 

Hvor modig er Pavel Sivakov? Vi vil forvente, at han med udsigt til en samlet top 10 vil køre afventende, ikke mindst fordi han og Ineos er usikre på, hvor holdbar han er. Ender han i udbruddet, vil han dog utvivlsomt være en af de oplagte favoritter, og det kan ikke helt udelukkes, at han har den risikovillighed. Hans største chance er dog nok en favoritafgørelse, hvor han til gengæld også vil stå fint. Han er åbenlyst en af de stærkeste, man han er også en mand, favoritterne kan lade køre væk. Og så skal man ikke glemme, at han faktisk har en ganske hæderlig spurt, hvis det skulle blive nødvendigt at gøre arbejdet færdigt åå de sidste meter.

 

Rafal Majka befinder sig i en tilsvarende situation, men han får formentlig ikke helt samme frihed som Sivakov. Til gengæld er han heller ikke en mand, som de største favoritter frygter allermest, og det kan måske give ham den nødvendige frihed, hvis det skulle blive samlet til sidst. Som skrevet i analysen er han i hvert fald i den bedste forfatning siden 2016, og han er åbenlyst en af de skarpeste. Da han samtidig i blandt andet Tour de Pologne har vist en vis spurtstyrke, er det slet ikke umuligt, at han kan vinde denne etape.

 

Endelig vil vi pege på Domenico Pozzovivo. I dag blev italieneren kaldt tilbage fra udbruddet, og det viser, at der er grænser for, hvor meget frihed Nibali giver ham. Omvendt er det også meget sandsynligt, at Hajen igen sender ham i forkøbet, og gør han det, kan vi sagtens havne i en situation, hvor han denne gang får lov at se, hvor langt det bærer. I dag viste han i hvert fald fremragende form på den sidste stigning, og vi ved alle, hvor fremragende en klatrer en formstærk Pozzovivo er. I en relativt flad spurt har han ikke meget at byde ind med, men så må han jo bare vise, at han har så gode ben, at han kan køre fra alt og alle.

 

Vincenzo Nibali og Ilnur Zakarin skal naturligvis også nævnes. De har vist, at de er i storform - i dag var Zakarin endda den stærkeste - men det er svært at se, hvordan de skal vinde etapen. De fleste klatrere slår dem i en spurt, og den sidste bakke er for let til, at de bare kan køre alene væk. Frihed har de heller ikke meget af, og det gør det svært. Selv hvis Zakarin igen har en superdag og skulle køre alene væk på San Carlo, vil han sætte det hele til på en muligvis våd nedkørsel. Den kan Nibali måske bruge til sin fordel, men da der er mange klatrere, der både kører godt nedad og er hurtigere end ham, er det nok ikke denne etape, Hajen vinder.

 

Feltet.dks vinderbud: Miguel Angel Lopez

Øvrige vinderkandidater: Mikel Landa, Richard Carapaz

Outsidere: Primoz Roglic, Mikel Nieve, Lucas Hamilton, Hugh Carthy, Tanel Kangert,

Jokers: Giulio Ciccone, Ivan Ramiro Sosa, Pavel Sivakov, Rafal Majka, Domenico Pozzovivo

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN
Følg lørdagens korte, intense bjergetape i Giroen
24. maj 2019 20:00 af Emil AxelgaardFoto: LaPresse - Alberto / Ferrari / Paolone / Alpozzi

En historisk udgave af Giro d'Italia indledes, når et forrygende stærkt felt lørdag kaster sig ud i tre ugers benhård kamp om et af sportens mest eftertragtede trofæer på en spændende rute, der fører feltet fra en spektakulær start på San Luca-stigningen i Bologna ned gennem den kuperede italienske støvle og slutteligt op til de høje bjerge i nord, hvor en af de hårdeste afslutninger i mands minde venter rytterne som kulmination på tre ugers cykelfest. Hver dag kan du følge løbet på Feltet.dk, og du vil undervejs kunne stille spørgsmål til vores ekspert, Emil Axelgaard.

Live-opdateringen foregår som altid på www.feltet.dk/live, hvor Emil Axelgaard vil sidde klar til at analysere løbet og guide dig igennem etaperne. I den første uge, hvor 10., 12. og 14. etape vil blive dækket i fuld længde, dækker vi efter nedenstående plan

 

10. etape, tirsdag d. 21. maj 2019: Start klokken 13.55

11. etape, onsdag d. 22. maj 2019: Start klokken 13.15

12. etape, torsdag d. 23. maj 2019: Start klokken 13.15

13. etape, fredag d. 24. maj 2019: Start klokken 13.15

14. etape, lørdag d. 25. maj 2019: Start klokken 13.15

15. etape, søndag d. 26. maj 2019: Start klokken 13.15

 

Du kan forberede dig til løbet ved at læse vores analyse af ruten og fem artikler, der gennemgår de 15 største favoritter. Hver dag vil vi tillige have optakter til etaperne. Du finder det hele under ”Optakter”.

EUROSPORT LIVESTREAMER ÅRETS GIRO PÅ EUROSPORT PLAYER

DEL
INFO
DELTAG I DEBATTEN
Giro d'Italia-analyse: Tak for invitationen!
24. maj 2019 19:34 af Emil AxelgaardFoto: Unipublic / Luis Angel Gomez

I disse dage køres Giro d’Italia, som vi dækker intenst. Hver dag skriver vores ekspert, Emil Axelgaard, optakter til etaperne, og som led heri analyserer han den foregående dags begivenheder. Vi bringer her hans analyse af 13. etape.

Det var det med den fest en gang til. Den fest, som jeg nu i to analyser har talt om, og som i første omgang så ud til at være ødelagt, da først Egan Bernal og siden Tom Dumoulin sagde farvel og tak, allerede inden vi havde sat os til bords, og siden lignede en temmelig kedsommelig affære, da Miguel Angel Lopez og Simon Yates allerede under forretten følte sig skidt tilpas. Tilbage var vi efterladt med Primoz Roglic, der ganske vist var i forrygende humør, men nok kunne blive lidt ensformig at tilbringe resten af tiden med, hvis ikke andre havde lyst til også at byde op til dans.

 

Det var der heldigvis. Allerede i går fik vi en fornemmelse af, at det måske ikke helt ville blive så ligetil for den temmelig ensomme Roglic at holde styr på den sæk lopper, han havde slæbt med sig, og det billede blev til fulde bekræftet, da hovedretten i dag blev serveret i form af den første i den endeløse serie af bjergetaper, der vil komme på rad og række i de kommende uger. Hvor det for nogle dage siden kunne se ud til, at man skulle klynge sig håb til nogle ganske få ryttere, hvis man skulle øjne en smule konkurrence til Roglic, trådte så mange af løbets outsidere i dag så kraftigt i karakter, at det nu nærmest kan synes helt umuligt at pege på, hvem der faktisk vil vinde løbet.

 

Roglic er nemlig ikke den supermand, man ellers har kunnet få fornemmelsen af igennem årets første måneder. Adam Yates viste os det allerede, da han som den hidtil eneste i år satte sloveneren til vægs på kongeetapen i Tirreno-Adriatico, og selvom han vandt masser af tid på søndagens enkeltstart, var han heller ikke her helt så overlegen, som man måske kunne have ventet. I dag blev det så helt tydeligt, at han har sine begrænsninger, og denne gang var det ikke hans stadig ikke imponerende hold, der var årsag til vanskelighederne.

 

Roglic så ellers ud til at have det meste under kontrol, da feltet ramte den afsluttende stigning, for indtil da havde han kunnet lukrere på andre hold til at gøre arbejdet og forhindre, at den potentielt farlige situation med Ilnur Zakarin og Bauke Mollema i front var kommet ud af kontrol. Den første lille sprække i forsvarsværket kom, da han ikke umiddelbart kunne svare på Mikel Landas to angreb, og selvom han senere genvandt kontakten med favoritgruppen, var det tydeligt, at han måtte bruge sine kræfter med omhu. Det blev helt åbenbart, da han senere måtte lade Rafal Majka og Richard Carapaz snige sig væk også, og i stedet måtte han nøjes med at kontrollere den rytter, der umiddelbart udgjorde den største trussel, nemlig Vincenzo Nibali.

 

Den opgave magtede han heldigvis også, og de få angreb, Hajen fra Messina satte ind, havde han ikke svært ved at besvare. Problemet var bare, at taktikken kom med den pris, at han lod Zakarin, Landa, Carapaz, Mollema og Majka alle gøre et meget stort indhug i det ellers enorme forspring, han møjsommeligt havde bygget op inden første hviledag. Hvor han i dag med en vis ret, kunne nøjes med at have blikket rettet mod nogle ganske få, er afstandene nu så små til en hel stribe ryttere, at han ikke gang på gang kan lade dem køre væk og fortsætte det pokerspil, han og Nibali havde gang i på en dag, hvor de tilsyneladende havde mere travlt med den interne krig, de allerede indledte i medierne efter gårsdagens etape, end med også at have blik på, hvad der blev af de andre rivaler.

 

Heldigvis brænder lokummet ikke for alvor endnu. Det er stadig kun Zakarin og Mollema, der er inden for halvandet minut af hans tid, og derfor har den slovenske skihopper stadig lidt manøvrerum at gøre godt med. Problemet er bare, at kandidatfeltet nu er blevet så stort, at det med de begrænsninger, han åbenbarede i dag, kan blive meget vanskeligt at svare på dem alle, og hvis han fortsætter med at klatte tid væk her og der, er det pludselig langt fra nok bar at have øjnene rettet mod 2-3 rivaler.

 

Med andre ord er løbet blevet åbnet på vid gab igen, og noget kunne tyde på, at vi får en historisk taktisk Giro. Løbets - i hvert fald i praksis - førende rytter har et svagt hold, og det samme er tilfældet for hans nærmeste forfølger, Zakarin, der er endnu ringere bakket op i bjergene. Samtidig har Movistar med deres flyvende duo for alvor fået mod på mere, og den evigt uheldige Miguel Angel Lopez har efter dagens uheld intet at miste ved at angribe i både højre og venstre side i de kommende dage, og endelig øjner selv Rafal Majka måske også en mulighed for, at han faktisk kan blande sig i kampen om sejren.

 

Dagens helt store vinder var naturligvis Zakarin, for hvem triumfen ikke blot var en stor personlig succes. Sejren kunne nemlig ikke falde på et meget tørrere sted, for det var bare den tredje i en helt igennem trist sæson for det fallerede Katusha-mandskab, der trods en bugnende pengetank har haft held med at ændre et storhold til af sportens største fiaskoer med en gennemført forfejlet indkøbspolitik. Bedre er det naturligvis ikke blevet af, at holdets efter Marcel Kittels exit nu eneste helt store stjerne, Zakarin, har haft et katastrofeår, der næsten har fået en til at glemme, hvor fremragende han kørte, da han i 2017 sikrede sig en podieplads i Vueltaen.

 

Det mindede han os alle om i dag med et forrygende soloridt, der gav mindelser om de store sejre, han tidligere har taget i både Giroen og Touren. Forårssæsonen havde allerede givet håb om en genrejsning, men efter en alt andet imponerende start på løbet med to skuffende enkeltstarter var russeren igen gledet lidt under radaren. Da han i dag sneg sig med i udbruddet, kunne man imidlertid lure, at noget var på færde, for Zakarin er kendt for at gemme sine storstilede offensiver til en af løbets allersidste bjergetaper, hvor han som regel har fået varmet motoren op og er på sit højeste niveau. Denne gang var det imidlertid allerede i løbets anden uge, at han bekendte kulør, og leverede et skræmmende ridt, der for alvor åbner perspektiver for en mand, der har tradition for kun at blive bedre igennem de tre uger, en grand tour varer.

 

Og Zakarin var vitterligt imponerende. Da først han åbnede for posen lykkedes det ham nemlig på knap 5 km at distancere Mollema med ikke mindre end 1.45, ligesom Landa, der ellers kom susende bagfra og lignede løbets hurtigste, mod slutningen tabte hele 20 sekunder til den flyvende russer. Helt galt gik det for Roglic og Nibali, der var startet stigningen mindre end to minutter bag Katusha-kaptajnen, men i sidste ende kunne notere sig for et tidstab på 2.57 til den mand, der helt entydigt var dagens stærkeste, og som i den grad har bragt sig ind i billedet til den samlede sejr - især hvis hans stigende formkurve fortsætter i den takt, den har for vane. Omvendt venter der også et hav af nedkørsler, der måske endda vil være våde, og en kompliceret taktisk situation, som hans svage Katusha-hold ingen mulighed har for at håndtere, og derfor er der fortsat ufatteligt meget, der står i vejen for, at Zakarin for alvor kan drømme søde drømme om en lyserød trøje og champagne på podiet i Verona.

 

Duft af noget stort har han dog fornemmet, men det er han langt fra alene om. Også Movistar må flyve på en lyserød sky efter en dag, hvor det vel kun var den manglende etapesejr, der stod i vejen for, at de kunne tildele sig selv en topkarakter. I hvert fald endte Landa og Carapaz som de to bedste i den favoritgruppe, der ramte bunden af stigningen, og dermed til fulde bekræftede den fornemmelse, man allerede fik i går, hvor de begge lignede to af løbets stærkeste.

 

At Carapaz er flyvende, kan ikke længere komme som et chok. Det har han vist igen og igen, ikke mindst med sine to uventet gode enkeltstarter, men Landas genrejsning har nok taget mange på sengen. Forud for løbet var forventningerne ellers store til en mand, der meldtes i sin bedste form i flere år, og som havde imponeret i Liege-Bastogne-Liege, men de blev hurtigt dæmpet igen, da han kørte to enkeltstarter, som ikke var en potentiel grand tour-vinder værdig. Det har hans to seneste præstationer til gengæld i allerhøjeste grad været, og faktisk har det næsten været en befrielse, at hans tidstab har fået ham til at åbne for posen mere, end han formentlig ville have gjort, hvis han havde haft en bedre start på løbet. Og da både Carapaz og Landa har for vane at køre sig op i løbet af en grand tour, har Roglic al mulig grund til at frygte den forrygende Movistar-duo, der er den eneste i klassementets top, som har fordel af at have to kort at spille.

 

Den luksus har Bora ikke længere, efter at det igen i dag blev tydeligt, at Davide Formolo nok mere skal satse på kuperede klassikere, hvor han bare bliver bedre og bedre, end på grand tours, hvor hans begrænsninger i bjergene er for store. Til gengæld kan de glæde sig over, at også Rafal Majka konfirmerede det fornemme indtryk, han har efterladt siden starten, denne gang ved at køre væk fra kamphanerne Roglic og Nibali. I sidste ende kunne han ikke matche Carapaz, hvorfor han heller ikke umiddelbart ligner en vinder af løbet, men det står mere og mere klart, at vi ikke har set Majka bedre, siden han næsten blev olympisk mester for nu snart tre år siden. Og dermed virker det heller ikke længere helt urealistisk, at han faktisk kan komme i spil til endnu et grand tour-podium næsten fire år efter, at han endte som nr. 3 i Vueltaen.

 

Til gengæld ser det mere sort ud for Miguel Angel Lopez. Colombianeren og Astana lagde ellers i den grad i kakkelovnen til en storslået offensiv, men det blev knust af endnu en defekt til Superman, der synes at have en sort sky hængende over sig. Efter de foregående punkteringer på enkeltstarten og i går fik han nemlig defekt, netop som han skulle sætte kronen på værket efter Astanas store arbejde, der var blevet indledt ved at sende tre mand i udbrud og derefter fortsat med Pello Bilbaos voldsomme forcering på dagens næstsidste stigning. Denne gang var det imidlertid ikke en punktering, men tilsyneladende kædeproblemer, som han også havde på La Camperona i sidste års Vuelta. Spørgsmålet er, om det er en tilfældighed, eller om Lopez selv er skyld i, at han nu to gange har haft bøvl med kæden på et afsluttende bjerg i en grand tour.

 

Uanset forklaringen blev det hvert fald en dyr fornøjelse. Lopez forsøgte ellers at rejse sig efter fadæsen, men tilsyneladende kostede hans forsøg på at køre sig tilbage i løbet alligevel for meget. I hvert fald eksploderede han voldsomt, netop som han var ved at genvinde kontakten med Nibali og Roglic. Resultatet blev yderligere et dyrt tidstab, der gjorde de 28 vundne sekunder fra 12. etape nærmest ligegyldige, og med en afstand på nu næsten fem et halvt minut op til Roglic, ser sejren nu meget fjern ud for Superman. For cykelfans er det dog ikke nødvendigvis en ulempe, for Lopez synes at have udmærkede ben, og da hans Astana-hold også rejste sig fornemt efter gårsdagens knap så prangende præstation, skal man ikke læse mange bøger om cykelløb for at vide, hvad der kommer til at ske på selv den mindste motorvejsbro i de kommende uger.

 

Til gengæld ser det ikke ud til, at løbets måske stærkeste mandskab får den succes, man kunne have ønsket sig. Som jeg skrev i år, er det desværre ofte enten-eller med de lidt svingende Yates-brødre, og da Simon kørte en forfærdelig enkeltstart, stod skriften således allerede at læse på væggen. I dag blev de værste anelser så bekræftet, da Simon som den første af de store kanoner måtte slippe og nu befinder sig næsten seks minutter efter Roglic, der nok ikke ”skider helt så meget i bukserne af skræk”, som den lille brite mente, at han burde, da han bramfrit erklærede sig som løbets storfavorit inden starten. Og med tanke på den omtalte ”enten-eller”-tendens ser meget ud til, at Yates denne gang ganske enkelt har ramt fejl med formen, og vi er nok nærmere et komplet sammenbrud end den genrejsning, som man nok håber på i den australske lejr.

 

I det hele taget blev det en skidt, skidt dag for Mitchelton. Den drøm om en genfødt Esteban Chaves, som var blevet vakt i går, blev nemlig lynhurtigt begravet igen, da colombianeren eksploderede og nu kan begrave alle sine klassementsambitioner. Dermed drukner det også i tristesse, at supertalentet Lucas Hamilton leverede endnu en sublim præstation, der i høj grad er forklaringen på, at Yates undgik den totale katastrofe. Til gengæld kan det så også betyde, at australieren nu får den nødvendige frihed til måske at jagte en etapesejr, som lige nu synes at være inden for rækkevidde.

 

Det er den naturligvis også for Mikel Nieve, der om nogen er specialist i at vinde bjergetaper i grand tours. Det var han således også tæt på igen i dag, præcis som han var det på 11. etape i sidste års Tour på den dag, hvor den anden Yates-bror definitivt røg ud af klassementet. Dengang måtte han dog se Geraint Thomas komme blæsende forbi sig på de sidste meter, og i dag var det desværre Zakarin, der var for stor en mundfuld. Sidste år lykkedes det imidlertid Nieve at vinde den sidste bjergetape dagen efter Simons store kollaps, ligesom han reddede Giroen for Sky i 2016, hvor en syg Landa var taget hjem og gjorde det i 2014-udgaven af Dauphiné, da et styrt havde sat Chris Froome ud af spillet om sejren. Nieve er med andre ord blevet lidt af en livsforsikring for de hold, han kører for, og efter dag må chancerne for, at han får sig en slurk champagne i løbet af den næste uges tid være kraftigt forøget.

 

Trek må også sidde tilbage med en ærgerlig smag i munden. Det var ellers en flot offensiv, da de placerede hele tre mand i udbruddet til at støtte kaptajn Mollema, men trods det flotte arbejde fra Nicola Conci, Gianluca Brambilla og ikke mindst en helt igennem forrygende Giulio Ciccone kunne kaptajnen ikke gøre det færdigt. Allerede i går fik man fornemmelsen af, at hollænderen måske ikke var helt så stærk, som den fine enkeltstart havde indikeret, og det billede blev desværre kun bekræftet, da han kunne se Zakarin distance sig med næsten to minutter på de sidste kilometer. Med to skuffende præstationer på to dage ligner Mollema således ikke længere den dark horse til podiet, som han gjorde for blot 48 timer siden.

 

Nibali kan til gengæld stadig lugte blod, og han kan ikke være helt utilfreds med dagens udkomme. Ganske vist måtte han se en del ryttere vinde tid på sig, men han fik samtidig udstillet Roglics svaghed og set, at Domenico Pozzovivo er i flyvende form til at støtte sin kaptajn. Med tanke på, at også Nibali som regel er bedst i den tredje uge, og at Roglic ikke umiddelbart ligner en mand, der er i fremgang, må Hajen have fået færden af mere blod hos det slovenske bytte, der muligvis er mere såret, end man i første omgang kunne have troet.

 

Derudover imponerede Pavel Sivakov endnu en gang og fik vist, hvorfor det ikke kun var Bernal, men også ham, der i 2017 trak de helt store overskrifter som en kommende grand tour-stjerne. Måske har han stået i colombianerens skygge i en 2018-sæson, der ikke helt levede op til forventningerne, men dagens kørsel viser med al tydelig, at den multinationale russer virkelig er ”the real deal” og tilsyneladende også har en motor, der i hvert fald foreløbig ikke er begyndt at vise tegn på at være løbet tør for brændstof. Og selvom Ineos desværre måtte vinke farvel til uheldige Tao Geoghegan Hart, kan de med udsigten til en Ivan Sosa i formfremgang se frem til en sidste uge, hvor de måske kan vise sig i stand til at bryde den Giro-forbandelse, der ellers for det meste har hængt som en skygge over det britiske storhold i den italienske grand tour.

 

Sivakov kørte sig dermed også i den hvide trøje, og det skete på bekostning af et EF-mandskab, der ikke havde den bedste dag. Ganske vist viste Joe Dombrowski igen, at han nærmer sig sit fine niveau fra 2016, men holdets to kaptajner skuffede begge. Tanel Kangert måtte i sidste ende alligevel indse, at han trods alt er for begrænset i bjergene til at klatre med de bedste, og Hugh Carthy kunne slet ikke leve op til de fine takter, han havde vist i løbets indledning. Til gengæld åbner det døren for, at de måske kan jagte en etapesejr, og skulle det lykkes, er det måske også mere værd end en placering i udkanten af top 10, som nok havde været det mest sandsynlige udkomme af klassementssatningen.

 

EF hører imidlertid til undtagelsen. Dagens etape har utvivlsomt tændt flere håb, end den har slukket drømme. Det er i hvert fald klart, at det ikke længere blot er løbets forhåndsfavoritter, der kan drømme om den samlede sejr. Udover Roglic og Nibali, der hele tiden har haft sejren inden for rækkevidde, må Zakarin, Carapaz, Landa og måske endda Majka kunne drømme stort efter i dag. Og da Lopez helt sikkert heller ikke har givet op endnu, er jeg pludselig alligevel helt glad for, at jeg blev til festen, selvom Dumoulin og Bernal hurtigt sagde farvel og tak. Lige nu er der pludselig så mange interessante deltagere, at man slet ikke ved, hvem det er sjovest at tale med.

 

Jeg takker i hvert fald for invitationen. Jeg lover at blive lige til den bitre ende!

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN
Test: Canyon Ultimate CF SLX Disc 9.0
24. maj 2019 19:00 af Morten Andersen

En imponerende let og accelerationsvillig racer med en udstyrspakke som er så lækker, at det er imponerende at Canyon kan sælge den til prisen.

Fakta:

Producent: Canyon
Model: Ultimate CF SLX 9.0 Disc
Fås i størrelserne: S - XL
Farve: Sort/rød
Vægt: 6,95 kilo (størrelse M).
Vejledende udsalgspris: 49.599,- kroner

 


Indledning

Canyon var de første som for alvor satte high-end cykler per postordre på landkortet og gjorde kvalitetsstel med gode komponenter lidt lettere tilgængelige for flere pengepunge.

 

Siden er tyskerne bare vokset og vokset og er i dag respekterede som et af de absolut førende brands på markedet. Nye modeller i forskellige segmenter kommer hele tiden til og så har Canyon deres faste plads ved højbordet på World Tour’en, hvor både Katusha og Movistar kører på rammerne.

 

Canyon har også været blandt de første til for alvor at omfavne skivebremserevolutionen, som er at finde som en mulighed på alle deres landevejsmodeller.

 

Vi har haft fingrene i en af topmodellerne - Ultimate CF SLX 9.0 Disc.

 

 

Test

Canyons landevejsflåde er især kendt for to modeller. Aeroad - den aerodynamiske hurtigcykel og så den mere traditionelle Ultimate, som med sine mere runde rørformer og klassiske geometri er en sand allrounder.

 

Canyon opererer med flere forskellige versioner af stellene. SLX har det letteste carbon-layup og er mærkets topramme, som også profferne kører på.

 

Ultimate’en er ofte det foretrukne våben for Grand Tour-rytterne, som gør sig til i klassementet og det var også en Ultimate som i 2018 trillede først over stregen til VM med spanske Alessandro Valverde som pilot i bjergrige Innsbruck. Godt nok med fælgbremser, hvor vores testcykel er med skiver.

 

 

Lav vægt = masser af acceleration

Man kan godt forstå, hvorfor bjerggederne elsker Ultimate’en! Vores testcykel vejer under syv kilo med skivebremser, hvilket er ikke mindre end imponerende.

 

Det kan man også mærke med det samme ude på landevejen. Cyklen føles let og reagerer prompte på alle kommandoer fra benene. Derfor bliver man hurtigt ivrig efter at ramme nogle bakker og nogle skarpe sving, hvor man kan trykke gashåndtaget i bund for at accelerere væk. Her er Ultimate’en i sit es og leverer fantastisk.

 

Det forstærkede krankområde er stærkt og stift nok til at lede kræfterne ud i rammen uden flex og især bagenden på cyklen imponerer ved at være stabil og sikker under pres, så man sikkert og trygt kan fyre den af med sine kraftudladninger, uden at cyklen bliver ustabil eller at baghjulet flytter sig sidevejs.

 

Allerede på første testtur kører man og tænker, at det ville have været ultimativt at teste denne cykel i bjergene. Både de lange af slagsen, hvor letheden for alvor kommer til sin ret, men også kortere og stejlere stigninger, hvor den fine stivhed-til-vægt-ratio giver en meget, meget sjov cykel at køre.

 

Ultimate’en henvender sig på den måde til alle dem, som elsker at køre aggressivt og den er selvsagt gearet til væddeløb på alle niveauer.

 

 

Aerotendenser

SLX 9.0 Disc-modellen er udstyret med et par 48,5 millimeter høje hjul fra DT Swiss. Arc 1400-modellen for at være helt præcis.


Et klart vidnesbyrd om, at den klassiske rammegeometri sagtens kan spices op til danske forhold og fladbanetons.

 

Hjulene matcher rammen fint og er tilpas stive til at også de kan klare masser af accelerationer og temposkift på en let og elegant måde.

 

Dog er det helt klart og tydeligt, at Ultimate’en - selv i dette setup - har det bedst i det kuperede terræn, bjergene eller i situationer med masser af accelerationer. På lange, lige stykker med høj og konstant fart føles den lidt mindre effektiv.

 

Det er på sin vis helt naturligt, for Ultimate’en er lavet til at være en allrounder, snarere end en specialist.

 

 

Køreegenskaber

Som tidligere nævnt, så imponerer cyklen os ved at være eminent til at håndtere store kraftudladninger og forblive rolig og stabil under accelerationer. Her er bagenden stiv som et bræt og fører med let og elegant hånd sin rytter på vej og leverer en meget solid rygrad i rammen.

 

Fronten er lidt mere levende. Det kræver lidt tilvænning og den føles i starten lidt mere livlig end de fleste måske foretrækker. Det har delvist med vægten at gøre, for den reagerer hurtigt og let.

 

Det stiller nogle krav til rytteren og understreger, at denne rammemodel er lavet til ’gode’ ryttere primært. Folk der er vant til at håndtere en cykel og som kan klare og drage fordel af en hurtig respons.

 

For en motionist vil det måske kræve lidt tilvænning, men omvendt også ganske givet være med til at udvikle ens tekniske kunnen.

 

Skal man have cyklen med i bjergene, så vil det være fornuftigt at bruge nogle uger på at lære den godt at kende først.

 

Til gengæld får man så masser af komfort, trods den store stivhed. Ultimate’en er en fornøjelse at køre på uanset underlag. Der er fin vibrationsdæmpning på ujævne overflader, mens den også tager godt imod alle stød og bump, uden at man er generet.


En klar bonus, at en rendyrket racer også sagtens kan lægge ramme til rigtig lange ture uden problemer.

 

 

Udstyr og integrationer

Er der noget, som Canyon kan, så er det at smide kvalitetskomponenter på deres rammer. Således også her!

 

SLX 9.0 Disc-modellen har udelukkende komponenter fra øverste hylde.

 

Mest bemærkelsesværdig er den nye SRAM Red eTap AXS-gruppe. Den meget omtalte gruppe leverer elektroniske gearskifte uden kabler og 12-tandhjul på kassetten.

 

Og det dur! Gearskiftet er kontant og hurtigt og har i testperioden fungeret upåklageligt.


Skifterne i grebene er sat op således, at man skifter op på kassetten med det ene greb og ned med det andet. Stort set samme system, som man ser i en racerbil. Skal man skifte klinge foran, så trykker man i begge sider på samme tid og så skifter den selv enten op eller ned, alt efter den nuværende position.

 

Et fedt system som desuden har tonsvis af indstillingsmuligheder via SRAM’s tilhørende app, så ens gearskifte kan fintunes efter ens egen smag.

 

Det er også værd at bemærke det integrerede styr fra Canyon, som giver et aerodynamisk og rent look, som virkelig klæder cyklen. Naturligvis lavet i carbon, så vægten holdes nede.

 

Konklusion
Canyon Ultimate SLX 9.0 Disc er en sand race-maskine, som nærmest tigger om at blive kørt til grænsen og presset til det yderste. Det er i verdensklasse på bakker og giver konkurrenterne rynker over cykelbrillerne, når man trykker den op i fart efter et sving.

 

Således har den det bedst i varieret terræn og er med garanti en dræbermaskine i bjergene.

 

Køregenskaberne er i kombination med komforten uovertruffen, selv om det også er en cykel, som stiller nogle krav til sin pilot.

 

Og så er der komponenterne, som alle er fra øverste hylde og gør det ekstra imponerende, at Canyon kan sælge en absolut topramme til en pris, som er halvdelen af, hvad mange andre brands tager for en tilsvarende oplevelse.

 

Bevares, cyklen er ikke billig, men relativt set er det en rigtig god pris for en cykel som kan alt og som er god nok til verdensmesteren.

 

Stillet til rådighed af: Canyon Danmark

DEL
INFO
Arkiv: Cykler
Nyheder
Materiale og udstyr
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN
Zakarin overrasket over imponerende solosejr
24. maj 2019 18:55 af Christian Frese Foto: Sirotti

Ilnur Zakarin var glad og overrasket efter sejren på 13. etape, der sender russeren op i top tre i Giro d´Italia. Samtidig ville russeren ikke afvise Primoz Roglic som kandidat til den samlede sejr, efter at sloveneren havde en svær dag under Giroens første bjergafslutning.

Ilnur Zakarin vandt i dag 13. etape af Giro d´Italia, da russeren kørte solo i mål på toppen af Lago Serrú. Sejren kom i hus, efter at Katusha-rytteren først på etapen var kørt med i et større udbrud, senere fulgte Bauke Mollemas forcering på den sidste stigning og til sidst kørte fra både hollænderen og Mikel Nieve.

Etapesejren sender russeren op på den samlede tredjeplads og lever dermed op til sine egne høje forventninger.

"Ja det er godt. Vi vidste, at den sidste stigning ville være rigtig hård. Jeg havde ikke en plan for stigningen. Jeg gjorde mit bedste, og dette er resultatet. Ambitionen er at være i top fem, og nu er det muligt", sagde Zakarin efter sejren ifølge Cyclingnews.

Zakarin var en del af et udbrud på hele 28 mand, som inkluderede flere stærke navne. Her viste Katusha-rytteren sig som den stærkeste mand, men udbrudsforsøget var langt fra en del af russerens taktik fra etapens start.

"Jeg synes, at etapesejren var lidt af en overraskelse, fordi jeg havde ikke dette (udbruddet, red.) i mine planer", udtalte Zakarin. 

Primoz Roglic havde inden dagens etape virket usårlig, men i dag viste sloveneren sig så for første gang menneskelig, da han længere nede ad bjerget blev kørt agterud af flere af de andre favoritter.

Samtidig var den 29-årige rytter endnu en gang tidligt uden holdkammerater på stigningerne, men trods den manglende holdstøtte til sloveneren regner Zakarin stadig med Roglic som en kandidat til sejren.

"Jeg ved det ikke (om Roglic kan vinde med et svagt hold, red.). Roglic er stærk og en rigtig god fyr. Vi må se. Hvis han er uden holdet, så tror jeg ikke, at det gør en stor forskel, fordi han er rigtig stærk", fortalte Zakarin, som efterfølgende ikke afviste at ville angribe igen på morgendagens 14. etape.

Zakarin vandt etapen med 35 sekunder til Nieve, mens Mikel Landa tabte 1.10 som første mand fra favoritgruppen. Roglic tabte sammen med Vincenzo Nibali 2.57 til russeren, som nu kun er 31 sekunder efter Jumbo-Visma-rytteren i den samlede stilling.

DELTAG I DEBATTEN
Se Hammer Stavanger Climb LIVE lige her
24. maj 2019 18:45 af Mathias BlohmFoto: Sirotti

Første af i alt otte events i Hammer-serien løber af stablen fredag klokken 19, hvor Hammer Stavanger Climb skal afgøres blandt de 16 deltagende hold.

 

Hammer Classic-serien løber over tre weekender, og starter i dag i vores naboland Norge.

 

De 16 hold, der deltager, skal fredag konkurrere i Climb-eventen, lørdag står den på Sprint, mens søndagen byder på Holdtidskørsel.

 

I Climb-eventen, som køres i og omkring den norske by Stavanger, skal hvert hold stille med fem ryttere, og de i alt 80 ryttere skal ud på en 8,9 kilometer lang rundstrækning, som skal tilbagelægges 9 og en halv gange.

 

For hver gang rytterne passerer målstregen, er der point til de ti bedst placerede ryttere efter følgende tabel:

 

1 - 100 point

2 - 81 point

3 - 66 point

4 - 53 point

5 - 43 point

6 - 35 point

7 - 28 point

8 - 23 point

9 - 19 point

10 - 15 point

 

Ved 3., 6., og 10. omgangene er der dobbelt op på point.

 

Det hold, hvis ryttere har samlet flest point sammen, efter samtlige runder, vinder fredagens event.

 

Følgende hold stiller til start:

 

Bora-hansgrohe

Caja Rural

CCC Team

Deceuninck-Quick Step

Delko Marseille

EF Education First

Israel Cycling Academy

Lotto Soudal

Mitchelton-Scott

Riwal Readynez

Dimension Data

Jumbo-Visma

Ineos

Team Sunweb

Trek-Segafredo

UAE Team Emirates

DEL
INFO
Hammer Series
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN
Schweizer vinder 1. etape i Frankrig - Mads Würtz i top ti
24. maj 2019 18:27 af Christian Frese Foto_ Sirotti

Schweiziske Stefan Bessigger var først over stregen på 1. etape af Tour de l´Ain, mens Mads Würtz Schmidt blev nummer ni.

Stefan Bissegger vandt 1. etape af Tour de l´Ain, da rytterne i dag åbnede det franske etapeløb med en spurt. Schweizeren tog en klar sejr foran Lorrenzo Manzin og Anthony Maldonado.

 

Katusha-Alpecin kørte spurten for Mads Würtz Schmidt, men danskeren blev til sidst lukket inde og måtte nøjes med niendepladsen.

 

Etapereferat

Årets Tour de l´Ain begyndte i dag med en 162 kilometer lang flad 1. etape, som derfor var forventet at ende i en massespurt.

 

Efter et par mislykkede udbrudsforsøg var tre mand i stand til at slå et hul til feltet. Gleb Brussenskiy, Simon Pellaud og Tim Naberman kørte væk og udgjorde således dagens første reelle udbrud.

 

Gruppen fik godt ét minuts forspring til feltet, men fik også en forfølgergruppe på tre i nakken. Henover den første mindre stigning kørte Pellaud imidlertid solo, og schweizeren fik senere selskab af holdkammeraten Claudio Imhof.

 

Duoen fik lov at køre, mens resterne af udbryderne blev hentet. Feltet havde dog helt styr på tingene, og med 25 kilometer igen var forspringet blot godt ét minut.

 

Med ti kilometer tilbage var alt samlet, og således var der lagt op til en massespurt. Ikke desto mindre blev feltet stærkt reduceret af et voldsomt tempo på et sidevindsstykke blot få minutter senere.

 

11 ryttere, herunder Thibaut Pinot, rev sig kortvarigt fri, men feltet formåede at lukke det lille hul, og etapen endte derfor i den forventede spurt.

 

Her tog Katusha-Alpecin kontrol med to ryttere foran Mads Würtz Schmidt, men det russiske hold havde åbnet for tidligt og blev overhalet af adskillige ryttere på begge sider på den sidste kilometer.

 

Danskeren blev derfor lukket inde, og i stedet var det Stefan Bissegger fra Schweiz, der kom først over stregen. Bissegger vandt i relativ sikker stil, da han var godt en cykellængde foran konkurrenterne.

DEL
INFO
Mads Würtz Schmidt
Nyheder Profil Resultater Statistik
DELTAG I DEBATTEN
Amerikaner overrasker stjernerne i Spanien - Spratt fører samlet
24. maj 2019 18:03 af Christian Frese Foto: Sirotti

Tayler Wiles snød favoritterne med et angreb fra distancen på 3. etape af Emakumeen Bira og holdt til mål. Amerikaneren vandt solo foran sin holdkammerat Elisa Longo Borghini og Annemiek van Vleuten. Amanda Spratt fører løbet før sidste etape lørdag.

Tayler Wiles angreb på den næstsidste stigning med næsten 20 kilometer til mål og kørte derefter solo til sejr på 3. etape af kvindernes Emakumeen Bira.

 

Elisa Longo Borghini sikrede Trek-Segafredo en 1-2 ved at være næste rytter til at krydse stregen, mens Annemiek van Vleuten blev nummer tre.

 

Amanda Spratt måtte nøjes med femtepladsen, men australieren fører fortsat løbet samlet med Soraya Paladin, Borghini og Wiles på de efterfølgende placeringer.

 

Etapereferat

98 kilometer ventede på 3. etape af Emakumeen Bira, og profilen inkluderede en kategori 1-stigning efter 80 kilometer og en kategori 2-stigning op mod mål.

 

Rytterne tog starten ved 14-tiden i regnfulde betingelser, og straks kørte en gruppe på ti ryttere afsted. Efter 20 kilometer havde Mitchelton-Scott dog hevet udbryderne tilbage i feltet, hvilket tillod Amanda Spratt at vinde den første bonusspurt.

 

Udbrudsforsøgene fortsatte over de næste mange kilometer, men trods flere mindre splittelser blev ingen udbrud etableret, før Nicole Steigenga og Roos Hoogeboom fik 35 sekunder med 45 kilometer igen.

 

Senere fik Małgorzata Jasińska kontakt med de to forreste, som med 25 kilometer igen havde ét minut til feltet. På dette tidspunkt var det blevet tid til den første af de to stigninger.

 

Her blev fronttrioen hurtigt indhentet, og derefter angreb Tayler Wiles. Trek-rytteren slog med det samme et godt hul og krydsede toppen 25 sekunder foran feltet.

 

Wiles kørte derefter en god nedkørsel og indledte den stejle tre kilometer lange målstigning med 30 sekunder ned til feltet, som blev ført an af Movistar.

 

Ingen kunne imidlertid hente amerikaneren, der tog en solosejr. Elisa Longo Borghini formåede endda at gøre det til en dobbeltsejr for Trek-Segafredo, da italieneren blev nummer to. Annemiek van Vleuten blev treer.

DEL
INFO
Annemiek van Vleuten
Nyheder Profil Resultater Statistik
Emakumeen Bira
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN
Optakt: GP Marcel Kint
24. maj 2019 18:00 af Emil AxelgaardFoto: Sirotti

Efter en lille pause siden Liege-Bastogne-Liege genoptages den lange stribe af belgiske endagsløb, når det søndag gælder 1.1-løbet GP Marcel Kint, der er det første i en længere serie af løb, der afvikles i løbet af maj og juni. Med sin næsten helt flade rute i Kortrijk er det som så ofte før i Belgien sprinterne, der har udsigt til at komme til fadet i det relativt nye løb, der afvikles for blot fjerde gang.

Løbets rolle og historie

Belgien er om noget verdens centrum for endagsløb, og landet er uden sammenligning det, der har flest af disse fordelt ud over sæsonen. Det naturlige fokus er naturligvis forårsklassikerne, og perioden fra Omloop Het Nieuwsblad og frem til Liege-Bastogne-Liege er rammen om nogle af verdens største løb i en yderst pakket kalender, hvor en hel serie af nogle af de vigtigste begivenheder afvikles i landet over et relativt kort tidsrum.

 

I resten af sæsonen får landet mindre opmærksomhed, men det betyder ikke, at der ikke er løbsaktivitet. Tværtimod byder landet gennem det meste af året på et hav af 1.1-løb, der måske ikke altid tiltrækker de bedste feltet, men med deres mange point er meget vigtige for særligt de professionelle kontinentalhold, der tidligere har kæmpet om sejren i Europe Tour, og som fra i år har særligt blik på ranglisterne, der kan være vejen til direkte adgang til grand tours i de kommende år. Selvom løbene ofte har svært ved at tiltrække WorldTour-hold og stort set kun har interesse fra Lotto Soudal, Deceuninck-Quick Step og i et vist omfang Jumbo-Visma, er de således for mange mandskaber nogle af sæsonens vigtigste begivenheder.

 

Mest kendt er nok serien af løb i august, september og oktober, hvor der næsten hver eneste uge er et relativt stort endagsløb i landet, og hvor det ældgamle Brussels Cycling Classic vel er det naturlige højdepunkt. I de senere år er der imidlertid også blevet bygget en ganske interessant serie op i maj og juni, hvor der ellers traditionelt har været mere stille i landet. Den eneste større begivenhed har traditionelt været Belgium Tour, der er blevet afviklet i Giroens tredje uge, men nu har landets nationale rundtur fået selskab af en række 1.1-løb.

 

I år er Belgium Tour som noget nyt rykket til juni, og det har givet en lille ændring i kalenderen, der nu indledes denne søndag med GP Marcel Kint. Den efterfølgende torsdag er der så blevet plads til Circuit de Wallonie, inden Ronde van Limburg følger d. 10. juni efter en lille pause. I samme uge afvikles Belgium Tour, inden Dwars door Het Hageland, Heistse Pijl, Elfstederonde og til slut som altid Halle Ingooigem mellem den 21. og d. 26. juni fungerer som de sidste muligheder for at finpudse formen inden de nationale mesterskaber.

 

Det er som sagt GP Marcel Kint, der skyder fest i gang, og selvom det først i de senere år er steget i hierarkiet, er det et gammelt løb, hvis første udgave blev afviklet helt tilbage i 1930 i byen Zwevegen. I langt den største del af tiden har det imidlertid ikke været en del af UCI-kalenderen, og det var først i 2016, at man blev en del af det internationale program. Efter sejre til Jan-Willem Van Schip og Jonas Rickaert i de to første år, hvor løbet var rangeret som 1.2, tog det yderligere et skridt i 2018, hvor avancerede til 1.1-status og samtidig blev en del af Napoleon Games Cycling Cup, der fra i år hedder Bingoal Cycling Cup og er en samling af 1.1-løb i Belgien. Også i år løbet en del af den nu otte løb store serie, hvor det er nr. 2 i rækken, men efter aflysningen af det vindblæste GP Monseré i marts er det nu faktisk i stedet den første begivenhed.

 

Løbet er et rigtigt belgierløb i den forstand, at det meget ofte er en sag for sprinterne. Selvom det har centrum i Kortrijk, der ligger tæt på Harelbeke lige nord for de berømte Flamske Ardenner, afvikles det nemlig hovedsageligt på en flad rundstrækning. Derfor byder det ikke på mange terrænmæssige udfordringer, og det er derfor meget naturligt, at det er et af de mange belgiske løb, som de hurtige folk kan stræbe efter at vinde.

 

Sådan var det også sidste år, hvor den første udgave som 1.1-løb endte i den forventede massespurt. Her tankede Nacer Bouhanni vigtig selvtillid efter en svær sæsonstart, da han spurtede sig til sejr foran Cees Bol og Dries De Bondt. Efter en lovende indsats i Tour of California vender franskmanden tilbage for at forsvare titlen, og han er igen oppe mod De Bondt, der nu kører for Corendon-Circuis. Til gengæld er der ingen Bol, hvis nye Sunweb-hold ikke deltager i løbet.

 

Ruten

Som sagt er GP Marcel Kint med sit flade terræn et typisk belgierløb, og det har også samme opbygning som mange af de andre 1.1-løb i landet. Løbet består således først af en indledende strækning, der fører frem til en første passage af målstregen. Herefter afsluttes løbet med omgange på to forskellige rundstrækninger, og da der for dette løb er tale om helt flad ruter, er det ikke mærkeligt, at løbet er et oplagt mål for sprinterne.

 

Det 188,1 km lange løb har Kortrijk som centrum, og der er både start og mål i byen. Starten går i byens vestlige udkant, og derfra kører man en runde i det flade terræn syd for byen, inden man kører mod nord og siden vest ind til mål i byens østlige del, hvor stregen krydses for første gang efter 38,4 km. Herefter kører man en omgang på en 47,7 km lang rundstrækning, der blot er en forlænget udgave af den indledende strækning, og derefter krydses stregen for anden gang efter 86,1 km.

 

Løbet afsluttes nu med fem omgange på en 20,4 km lang rundstrækning. Også den er næsten helt flad og henlagt til området vest for målområdet. Ruten har flere steder en del sving, og derudover er der to ganske små bakker midtvejs. De sidste 3 km er flade og byder på to sene sving ved den røde flamme og med 700 m igen, hvorefter en lige vej leder frem til mål.

 

Løbet byder på i alt 882 højdemeter.

 

 

 

Vejret

I et løb som dette er det kun vejret, der for alvor kan sætte en kæp i hjulet for sprinterne. Søndag ser imidlertid pæn ud, for selvom dagen starter overskyet med 25% risiko for en byge, bør det være tørt det meste af eftermiddagen, hvor solen endda kan kigge frem til allersidst. Temperaturen vil nå 20 grader, men det vil ikke være helt stille med en jævn til frisk vind fra vest. Det giver vind fra alle retninger på de to rundstrækninger, men dog hovedsageligt med- eller modvind. Til sidst vil der være sidemed- og medvind, indtil man til slut drejer ind i sidemodvind på de sidste kilometer.

 

Favoritterne

Mange af disse belgiske 1.1-løb ender i en massespurt, og det er ikke uden grund. Deres rundstrækningsformat i det relativt flade Flandern betyder, at der som regel skal dårligt vejr til for at sætte de hurtige folk ud af spillet. Alligevel bliver man forbløffet over, hvor ofte man faktisk får et andet udfald, men det ændrer ikke på, at sprinterne oftest får det sidste ord.

 

GP Marcel Kint er et af de fladere af slagsen, og i den hidtil eneste udgave som 1.1-løb endte det da også i en spurt. Generelt er det vanskeligere at snyde sprinterne, når feltet er stærkere, og derfor burde chancerne for en udbrudssejr være mindre, nu hvor løbet er avanceret i graderne. Ganske vist er der ikke WorldTour-hold til start, men med et relativt bredt felt af prokontinentalhold skal der meget til for at undgå den spurt, vi også fik sidste år.

 

Den væsentligste udfordring er naturligvis vinden, og søndag bliver faktisk ikke en helt stille dag. Spørgsmålet er bare, lom det er nok til at skabe andet og mere end nervøsitet og stress. Det er ikke ogen voldsomt blæsende dag, og der er flere af de stærkeste hold, der vil arbejde målrettet for en massespurt. Det gælder Cofidis med den forsvarende vinder, Nacer Bouhanni, Wanty med en formstærk Niccolo Bonifazio, Vital Concept med Bryan Coquard og Wanty, der med Timothy Dupont flere gange kredsede om en sejr i Dunkerque. Det betyder, at i hvert fald fire af de 11 professionelle hold kan tænkes at tage del i føringsarbejdet, og da hold som Androni og Wallonie måske også vil spæde til, forventer vi et nervøst og aggressivt løb, der ender i en massespurt.

 

Selve spurten er relativt teknisk, og det betyder, at positionering spiller en væsentlig rolle. Det er altså ikke nok at have høj topfart, man skal også besidde et stærkt tog til at holde sig fremme inden de tre sene sving. Det gør det kompliceret, ikke mindst i et ret bredt felt, hvor der ikke er et supertog, der kan styre løjerne.

 

Det er derfor heller ikke med den allerstørste overbevisning i stemmen, at vi peger på Nacer Bouhanni som vores favorit. Franskmanden er som sagt forsvarende mester, og det bør betyde, at hans kaptajnrolle ikke er til diskussion, selvom også Hugo Hofstetter er til start. Efter en svær tid, hvor magnesiummangel satte ham tilbage, viste han pludselig storform i Tour of California, ikke mindst da han klarede muren på 5. etape. Til gengæld kneb det i spurterne, og selvom han viste god fart med en 4. plads på 4. etape, ser det ud til, at han har tabt sin gode næse for positionering.

 

Det burde han dog nok kunne kompensere for her. Toget med Hofstetter, Zico Waeytens, Kenneth Vanbilsen og Bert Van Lerberghe ligner et af de stærkeste, og det er vigtigt i denne finale. Bouhanni viste trods meget begrænset støtte på 4. etape i Californien trods alt, at han stadig kan manøvrere, og når han er i form, er farten også god, som vi så det med sidste års sejr i Vueltaen. I dette felt er han helt sikkert en af de hurtigste, og med det stærke tog ved sin side tror vi, at han forsvarer sidste års titel.

 

Hans værste rival kunne være Niccolo Bonifazio. Den lille italiener kom flyvende fra start for Direct Energie, da han var totalt dominerende i Afrika tilbage i januar. Desværre kneb det lidt med at finde benene i de følgende måneder, hvor uheld også satte ham tilbage, men nu synes der at være hul igennem. I hvert fald vandt han en spurt i Madrid for et par uger siden, og det momentum tager han med sig til Belgien. Vi ved fra sidste års Giro, at han stadig er konkurrencedygtig på WorldTour-niveau, også selvom han ikke helt er ligeså hurtig som i gamle dage, hvor han satte folk som Ewan og Gaviria til vægs i Tour de Pologne. Samtidig elsker han tekniske finaler, og med erfarne Adrien Petit som lead-out man i et generelt stærkt tog står han med gode chancer for at tage sin anden sejr i denne uge.

 

En anden god kandidat er Timothy Dupont. Belgieren er stadig ikke blevet den vindermaskine, han var i jubelåret 2016, men når han er i form, er han stadig ganske konkurrencedygtig. Efter en lidt skidt sæsonstart viste han fremragende form i Dunkerque, hvor det blev til placeringer som hhv. nr. 2, 3, 5 og 9. Ikke mindst hans spurt på sidste etape var god og er noget af det bedste, vi har set fra ham i lang tid. Denne gang er han ikke oppe mod fartmaskiner som Groenewegen og Sarreau og ligner en af de hurtigste i feltet. Til gengæld kniber det nu om dage lidt med positioneringen, og da hans tog er relativt svagt, skal han nok bruge lidt held for at få fuld glæde af sin høje topfart.

 

Det lykkedes ganske vist Bryan Coquard at vinde en etape i Dunkerque, men det skete på en af de hårde dage. Her viste han fornem form, men til gengæld skuffede han fælt i de klassiske spurter, ikke mindst på 1. etape, hvor han nærmest kun gled baglæns. En relativt let rute som denne er ikke just perfekt for Coquard, der heller ikke er flad for tekniske finaler. Til gengæld har han med Jonas Van Genechten, Jeremy Lecroq, Bert De Backer og Kris Boeckmans et bedre to end i sidste uge, og det kan måske være det, der kan kompensere for den sidste fart, som han i øjeblikket synes at mangle.

 

Efter at være blevet forbigået af Bora så Matteo Pelucchi ud til at være på vej mod en deroute, da han i starten af året intet leverede for sit nye hold, Androni. I de seneste uger er der imidlertid kommet gang i tingene, først med de to etapesejre i Tour de Langkawi og senest i weekenden, hvor han vandt sidste etapen i Aragonien. Han er måske ikke helt så hurtig som i gamle dage, men i efteråret slog han trods alt kometen Fabio Jakobsen i Slovakiet. Det viser, at farten stadig er der, men til gengæld kan selv et løb som dette være for hård for den ikke specielt holdbare italiener. Hans holdkammerat Marco Benfatto blev endda nr. 2 bag Pelucchi i Aragonien og vandt selv en spurt i Langkawi, men han må formodes i dette løb at skulle agere hjælper.

 

En sprinter, der endelig er begyndt at vise lidt efter en svær start, er Roy Jans. Således blev belgieren nr. 5 i Scheldeprijs, og da han for nylig var tilbage i konkurrence efter en lang pause, blev han nr. 3 og 4 i to spurter i Dunkerque. Det viser, at han har farten til at begå sig på dette niveau, og at formen er god. Toget med Jonas Rickaert, Joeri Stallaert, Maarten Van Trijp og Lasse Norman ser på papiret også ganske glimrende ud, men Jans har til gengæld ikke altid været helt stabil med sin positionering. Finder han det rette hjul, burde han dog med sin fine form kunne være med i kampen om sejren

 

En rytter, vi glæder os til at se, er Emils Liepins. Den lovende lette viste med sidste års sejr i Heistse Pijl, at han kan vinde disse belgiske 1.1-løb, og med sejren i Coppi e Bartali fik han atter dokumenteret sin klasse. I år er han også blevet nr. 8 i Scheldeprijs, ligesom han senest blev nr. 5 på 1. etape i Dunkerque. Han synes at have en tårnhøj topfart, og med et tog, der tæller Aksel Nommela, Baptiste Planckaert, Lionel Taminiaux og Kevin Ista har han god opbakning fra et hold, som imponerede i Dunkerque. Med et godt lead-out er Liepins formentlig hurtig nok til at vinde. Holdet kørte også enkelte spurter for Nommela i Dunkerque, men han viste, at han ikke har farten til at vinde her og bør derfor være hjælper.

 

Kan Wouter Wippert stadig vinde på dette niveau? Efter en lidt tung start hos sit nye lille EvoPro-hold har han vist fin form med to sejre i Belgrade Banjaluka og et hav af topplaceringer i Bretagne og Loir-et-Cher. Det er klart, at niveauet her er et helt andet, men sidste efterår viste han med sejren i Omloop Mandel, at han stadig kan vinde et løb på 1.1-niveau. Den tekniske finale er til ugunst for den positioneringssvage hollænder, men med et fint tog, der især tæller Aaron Gate, kan han måske få en position, hvorfra han kan vise sin hurtighed.

 

Pauwels stiller med Tim Merlier, der måske mest er kendt som crossrytter, men som også er en glimrende landevejssprinter. Det viste han sidste år, hvor han blandt andet vandt to etaper og pointtrøjen i Danmark Rundt og fik to 3. pladser i Belgium Tour. I dette løb blev han endda nr. 5, og han har derfor vist, at han kan begå sig her. Han er næppe i topform, da dette er hans første landevejsløb siden crosssæsonen, men det var også tilfældet i 2018, hvor han altså alligevel var med i front. Det kan han derfor være igen i år.

 

Sport Vlaanderen stiller med to sprintere i Christophe Noppe og Edward Planckaert. Af disse har Noppe virkelig hævet sit niveau på det seneste, og han kommer til løbet med tre fine resultater fra Tyrkiet i bagagen. Allerede hans 4. plads i Trofeo Palma i starten af året indikerede en vis fremgang, og efter en skadespause synes han at være klar til at bygge videre på de lovende takter. Planckaert har haft færre chancer i år, hvor han til gengæld har vist en øget holdbarhed, men han viste flere gange i 2018, at han har farten til at blande sig på dette niveau, og da han kommer fra Kortrijk, er det næppe motivation, der mangler.

 

Roompot stiller ikke med deres sprinter, Boy Van Poppel, og satser i stedet på Michael van Staeyen. Belgieren har i de seneste år primært ageret lead-out man, og hans resultater ligger derfor mange år tilbage. Han kørte dog tre hæderlige spurter i Dunkerque, hvilket viser, at han stadig har i hvert fald visse evner i positionskampen. De dage, hvor han kan vinde massespurter, må definitivt være ovre, men måske kan han overraske positivt og sikre en god placering.

 

Mange danske øjne vil være rettet mod Andreas Stokbro. Danskeren har generelt haft en flot sæson, men det er primært i hårde løb, at han har vist sig frem. I massespurterne har det knebet lidt på dette niveau, blandt andet på Sicilien, men i Yorkshire ramte han ”rigtigt” i en af de to spurter, hvor han blev nr. 6. Når det bliver til så får top 10-placeringer synes det at skylde positioneringen, men han viste også i Danmark Rundt sidste år, at farten bør række til en top 10 i et felt som dette.

 

Ser man på ryttere fra kontinentalholdene, bliver det særligt interessant at se Alexander Richardson samt Arvid De Kleijn. Richardsson imponerede ved at vinde det hollandske sprinterløb Arnod Wallaard Memorial, og selvom hans erfaring på landevejen er yderst begrænset, har han trods sin høje alder vist, at han kan være værd at holde øje med. De Kleijn er en af de bedste hollandske kontinentalsprintere, der i år allerede har vundet to løb og været i top 10 i 11 ud af årets 13 løb. Hans resultater på 1.1-niveau er mere begrænsede, men sejren i Nationale Sluitningsprijs i 2017 viser potentialet.

 

Andre kontinetalsprintere, der kan forsøge sig er Aaron Grosser, Jelle Mannaerts, Alexander Krieger, Piotr Havik og Lucas Carstensen.

 

OPDATERING: Direct Energie stiller også med Thomas Boudat som et alternativ til en spurt. Med Bonifazios nylige sejr in mente formoder vi dog, at de kører for italieneren.

 

***** Nacer Bouhanni

**** Niccolo Bonifazio, Timothy Dupont

*** Bryan Coquard, Matteo Pelucchi, Roy Jans, Emils Liepins, Wouter Wippert

** Tim Merlier, Marco Benfatto, Christophe Noppe, Edward Planckaert, Thomas Boudat, Michael Van Staeyen, Andreas Strokbro, Arvid De Kleijn, Alexander Richardson, Aksel Nommela,

* Aaron Grosser, Jelle Mannaerts, Alexander Krieger, Piotr Havik, Lucas Carstensen, Jonas Van Genechten, Baptiste Planckaert, Gianni Marchand

 

Danskerne

Lasse Norman Hansen skal forsøge at køre spurten for Roy Jans, men kan måske også få lov til selv at køre offensivt. Som nævnt kører Riwal spurten for Andreas Stokbro, der som holdkammerater har landsmændene Jonas Aaen, Andreas Kron, Tobias Mørch Kongstad og Rasmus Bøgh Wallin.

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN
Zakarin tog flot etapesejr - Roglic og Nibali tabte tid
24. maj 2019 17:22 af Christian Frese Foto: Sirotti

Det blev Ilnur Zakarin, der vandt den første reelle bjergetape i årets Giro d´Italia, da russeren kørte alene i mål efter at have været del af et stort udbrud. Mikel Nieve blev nummer to foran Mikel Landa, der kørte stærkest op ad den sidste stigning. Jan Polanc tabte tid, men fører fortsat løbet. 

Ilnur Zakarin vandt årets første bjergafslutning i Giro d´Italia, da russeren slog 27 andre udbrydere på 13. etape og kørte alene i mål. Mikel Nieve blev nummer to, mens Mikel Landa blev første mand fra favoritgruppen over stregen på tredjepladsen.

 

Bagved spanieren var favoritkampen splittet i atomer, og rytterne kom i mål én og én. Richard Carapaz, Bauke Mollema og Rafal Majka var de næste ryttere over stregen, mens Primoz Roglic og Vincenzo Nibali begge viste svaghedstegn og tabte næsten tre minutter til Zakarin og 1.37 til Landa.

 

Jan Polanc sad med favoritgruppen til bunden af den sidste stigning og begrænsede sit tab i tilstrækkelig grad til at beholde førertrøjen.

 

Etapereferat

Fredag var det endelig blevet tid til den første bjergafslutning i årets Giro d´Italia. 13. etape bød nemlig på 196 kilometer, tre bjerge og over 5000 højdemeter før afslutningen på toppen af kategori 1-stigningen, Lago Serru (20,3 km, 5,9 %).

 

Inden da skulle rytterne dog først forcere kategori 1-stigningen, Colle del Lys (14,9 km, 6,4%, max. 12,0%), og den nye kategori 2-stigning, Pian del Lupo (9,4 km, 8,7%, max. 14,0%), og der var derfor også lagt op til hård kamp i bjergkonkurrencen.

 

Fire mand manglede fra gårsdagens gennemførende, da hverken James Knox, Roger Kluge, Jakub Mareczko eller Giacomo Nizzolo tog starten med de øvrige ryttere i Pinerolo.

 

Ingen ryttere kom fri på de indledende kilometer, hvilket skyldtes et højt tempo i feltet. Således blev over halvdelen af feltet sat af, da etapens første bakke blev forceret efter 20 kilometer.

 

Det forreste felt fortsatte den opskruede fart efter bakken, men alligevel lykkedes det for Jose Joaquin Rojas, Alexis Vuillermoz, Thomas De Gendt og Christopher Juul at slippe væk. Gruppen holdt dog kun få kilometer, før der igen var skabt samling i front.


Stort udbrud med klassementsfolk kører

Kort efter lykkedes det så endelig for en gruppe at køre mere afgørende væk fra feltet - og det var en stor en af slagsen. Hele 28 ryttere prøvede lykken, og heriblandt sad flere prominente navne.

 

Andrey Amador, Hector Carretero, José Joaquin Rojas (Movistar), Tony Gallopin, Alexis Vuillermoz (AG2R-La Mondiale), Mattia Cattaneo, Fausto Masnada (Androni-Sidermec), Dario Cataldo, Ion Izagirre, Andrey Zeits (Astana), Antonio Nibali, Domenico Pozzovivo (Bahrain-Merida), Davide Formolo (Bora-hansgrohe), Victor De La Parte (CCC), Joe Dombrowski (EF), Krists Neilands, Ruben Plaza (Israel Cycling Academy), Thomas De Gendt (Lotto Soudal), Christopher Juul-Jensen, Mikel Nieve (Mitchelton-Scott),  Eddie Dunbar, Tao Geoghegan Hart (Ineos), Antwan Tolhoek (Jumbo-Visma), Ilnur Zakarin (Katusha-Alpecin), Bauke Mollema, Gianluca Brambilla, Giulio Ciccone og Nicola Conci (Trek-Segafredo) udgjorde udbruddet.

 

Feltet gik herefter en smule i stå, hvilket både tillod udbruddet at køre et par minutter væk og flere ryttere at komme tilbage efter at have været sat. Helt bagerst sluttede Mark Renshaw og Giovanni Lonardi sig til Ignatas Konovalovas som dagens udgåede ryttere.

 

De forreste holdt stort set sammen over dagens første kategoriserede stigning, hvor kun De Gendt måtte give fortabt. På toppen var det Ciccone, som tog maksimumpoint, mens feltet anført af Jumbo-Visma var 2.35 efter. Herfra resterede 133 kilometer til mål.

 

I udbruddet var det særligt Trek-Segafredo, der satte farten. Amerikanerne havde fået kaptajnen, Mollema, med i gruppen og var derfor interesseret i høj fart. I feltet fik Roglic´ tropper fra Jumbo-Visma hjælp fra UAE Team Emirates med den førende Jan Polanc.

 

På nedkørslen mistede løbet desværre Team Ineos´ Teo Geoghegan Hart, der styrtede for tredje gang i løbet og som konsekvens måtte udgå.

 

Jumbo-Visma og UAE holdt snor i udbruddet med farlige folk som Zakarin og Mollema, men i front fik Trek nu også hjælp af Juul, der havde selskab af Nieve for Mitchelton-Scott. Forspringet faldt dog langsomt med 90 kilometer til mål.

 

Det fik Astana og Movistar til at give en hånd med i udbruddet, og afstanden blev stabiliseret på omkring to minutter i bunden af etapens anden stigning.


Løbet eksploderer på anden stigning

På stigningen gik Brambilla og Ciccone i front for Mollema, og som konsekvens begyndte udbruddet at miste flere folk. Rojas, Neilands og Antonio Nibali var blandt de slagne ryttere. Senere faldt også Plaza, De La Parte, Juul, Cataldo og Cattaneo fra.

 

Nede i feltet begyndte de tunge Jumbo-Visma-hjælpere at tabe tid, men midt på bjerget satte Miguel Angel Lopez sin luksushjælper, Pello Bilbao, i front. Spanieren øgede omgående farten, hvilket fik feltet til at eksplodere.

 

Polanc var hurtig væk, og snart sad kun følgende ryttere tilbage: Bilbao, Lopez, Vincenzo Nibali, Esteban Chaves, Lucas Hamilton, Simon Yates, Primoz Roglic, Rafal Majka, Mikel Landa, Richard Carapaz, Pavel Sivakov, Tanel Kangert og Hugh Carthy.

 

Udbruddet mistede hurtigt et minut af forspringet, mens Gallopin slap udbruddet. Udskilningen stoppede dog herefter i favoritgruppen, selvom Astana fortsatte det hårde arbejde med nu Cataldo og Bilbao.

 

På toppen tog Ciccone igen førstepladsen i bjergspurten. I alt 17 ryttere var tilbage i frontgruppen, men favoritgruppen var nu bare 1.10 efter. Både Kangert og Chaves blev sat af nær toppen i denne. Polanc var yderligere ét minut efter.

 

På nedkørslen kom den pink førertrøje imidlertid tilbage til favoritterne, som også voksede i kraft af, at Pozzovivo og Zeits blev kaldt tilbage fra frontgruppen. Astana havde tydeligvis store planer med Lopez, og reducerede afstanden til kun 30 sekunder med 40 kilometer igen.

 

Zeits var dog herefter alene om at føre for Astana, hvilket betød, at frontgruppen igen trak en smule fra. Da vejen langsomt begyndte at stige med omkring 25 kilometer igen, havde de forreste 50 sekunder.


Begivenhedsrig sidste stigning

Her valgte Masnada at køre tidligt i front, og italieneren fik Dombrowski, Izagirre, Carretero og Ciccone med sig. Gruppen opbyggede med det samme 40 sekunder til resten af udbryderne. Blandt favoritterne havde Landa meldt om gode ben, og Movistar var derfor begyndt at tage del i føringerne.

 

Med 20 kilometer igen måtte Mollema så endelig selv i aktion, og hollænderen formindskede konkurrenterne i forfølgergruppen til bare Zakarin, Dunbar, Nieve, Tolhoek, Amador, Gallopin og Formolo.

 

De fem forreste holdt dog fast i et forspring på 30 sekunder til forfølgerne og var nu hele 2.30 foran et felt, der pludselig var gået totalt i stå. Nibali ville dog ikke lade etapesejren gå ad hænde og sendte Damiano Caruso i front.

 

Oppe foran var Ciccone faldet tilbage til forfølgerne for at hjælpe Mollema, og den lille italiener lukkede hurtigt hullet mellem de to grupper.

 

10 ryttere var derfor i front med 17 kilometer igen og med et forspring på 2.15 til favoritterne. Snart var frontgruppen dog igen splittet, da Carretero, Amador, Dombrowski, Masnada og Izagirre måtte slippe.

 

Med 15 kilometer igen var det så blevet tid til det første favoritangreb. Landa accelererede, og ingen kunne svare igen. Polanc blev endegyldigt sat, og ved slovenerens side var overraskende Yates, som igen havde en dårlig dag.  

 

Landa fik kontakt med sin holdkammerat Carretero, som straks derefter førte for spanieren. Nærmest Movistar-duoen var Pozzovivo, Lopez, Nibali, Carapaz, Roglic og Majka. Denne gruppe var 1.35 efter de forreste, som nu kun talte Ciccone, Nieve, Mollema og Zakarin.

 

Kort efter faldt også Amador tilbage til Carretero og Landa, og Movistar-rytterne øgede til konkurrenterne, hvor Pozzovivo førte for Nibali.

 

20 sekunder var Landa foran gruppen, mens Polanc og Yates-gruppen var yderligere 25 sekunder efter. Sidstnævnte fik snart selskab af Lopez, da colombianeren fik en defekt.

 

Mens Lopez faldt tilbage, kom Sivakov op til Roglic-gruppen. Bagved denne fik Lopez og Yates hjælp af henholdsvis Izagirre og Hamilton. Afstandene var med otte kilometer igen 1.40, 1.55 og 2.25. Alt var derfor stadig åbent med den sværeste del af målbjerget tilbage.

 

Kort efter var både Carretero og Amador færdig, og Landa skulle derfor gøre arbejdet færdig solo. Ikke desto mindre begyndte den tidligere Giro-treer langsomt at øge afstanden til Roglic-gruppen.

 

Spanieren var 30 sekunder foran gruppen med fem kilometer igen, mens Ciccone gjorde sit føringsarbejde færdig for Mollema i front. Gruppen havde stadig 1.15 til Landa.


Zakarin kører solo

Én kilometer senere angreb Zakarin så i trioen, og hverken Nieve eller Mollema kunne svare igen. Mitchelton-Scott-rytteren var tættest på, men russeren sejlede væk og lignede pludselig en etapevinder.

 

I Roglic-gruppen var Pozzovivo færdig, og Formolo, der var kommet tilbage fra udbruddet, tog kortvarigt over. Det fik dog en ende, da Nibali angreb. Majka, Carapaz og Roglic kom med, mens Sivakov måtte give fortabt.

 

Majka var næste mand til at forsøge sig, og polakken fik selskab af Carapaz, mens Nibali og Roglic kiggede på hinanden og i samme forbindelse også lod Sivakov køre forbi. Bagfra nærmede Lopez sig samtidig de to favoritter.

 

Oppe foran var Nieve langt fra færdig, og den lille spanier kom tilbage til Zakarin med tre kilometer tilbage. Duoen var stadig ét minut foran Landa og så dermed ud til at skulle afgøre etapesejren. Roglic og Nibali havde på dette tidspunkt tabt 1.25 til Landa.

 

Sloveneren så for første gang i årets løb sårbar ud, men Jumbo-Visma-rytteren havde dog stadig overskud til at presse Nibali med et angreb. Italieneren hang dog på efter at have tabt et par meter.

 

Hang på gjorde Nieve imidlertid ikke længere i front, da Zakarin med 1,9 kilometer tilbage igen kørte væk fra spanieren. Derefter var Landa nu næste mand, da han havde hentet og passeret Mollema.

 

Denne gang var der imidlertid ingen tvivl: Nieve ville ikke få kontakt med Zakarin igen. Russeren havde omkring 15 sekunder ved kilometerporten og kørte få minutter senere i mål til en flot etapesejr, der gav ham et gevaldigt hop i den samlede stilling.

 

Nieve kørte skuffet over stregen 35 sekunder senere, mens Landa tabte yderligere 45 sekunder på tredjepladsen. Udenfor tv-billederne var Carapaz kørt fra Majka og blev firer. Roglic og Nibali fulgtes ad til mål og tabte 2.57 til vinderen.

DELTAG I DEBATTEN

EKSKLUSIVT

Marsal om sit farvel til DCU: Jeg vil ikke forlade cykelsporten
24. maj 2019 14:52 af Mathias Høj

Efter lidt over fire år i dansk kvindecykling vil Catherine Marsal forlade DCU og rollen som kvindelandstræner i slutningen af maj. Feltet.dk har taget en snak med Marsal om sit farvel til dansk kvindecykling.

Tidligere på ugen annoncerede Danmarks Cykle Union, at Catherine Marsal stopper som landstræner for det danske kvindelandshold i slutningen af maj.

 

Marsal har været en fast del af kvindelandsholdet siden 2015, hvor hun har bragt dansk kvindecykling til et nyt niveau og været med til at høste Danmarks første VM-guldmedalje i landevejscykling, da Amalie Dideriksen kørte først over målstregen ved VM i Doha i 2016.

 

Derfor er det en vemodig Marsal, der ved månedens udgang må sige farvel til dansk kvindecykling.

 

”Selvfølgelig er jeg ked af det og overrasket, og det er slutningen på et fantastisk eventyr. Jeg har været stolt over at være landstræner, men nu vil jeg se fremad. Der er helt sikkert andre muligheder i cykelsporten for mig,” siger Marsal til Feltet.dk

 

Marsal har selv været tidligere professionel cykelrytter op igennem 1990’erne, hvor franskmanden blandt andet blev verdensmester og to gange fransk mester på landevejen. Cykelsporten har derfor fyldt store dele af Marsals liv, hvorfor hendes farvel til dansk cykelsport ikke bliver endestationen.

 

”Der er en ny strukturel udvikling i dansk kvindecykling, og det må jeg bare acceptere. Nu skal jeg reflektere over min karriere, og så må tiden vise, hvor jeg havner i cykelsporten. I alt har jeg har været omkring kvindecykling i 23 år, og jeg vil ikke forlade cykelsporten endnu,” forklarer den 48-årige franskmand.

 

Ved Marsals tiltrædelse i 2015 lå dansk kvindecykling på en 35. plads på verdensranglisten. Denne placering er forbedret markant siden, da Danmark i skrivende stund er placeret som det ottende bedste land i verden.

 

Marsal er fortrøstningsfuld for dansk kvindecykling i fremtiden, og hun tror på, at den nuværende top ti-placering i verden kan bevares længere endnu.

 

”Jeg tror, at dansk kvindecykling kan bevare sin position i top ti af de bedste lande i verden. Top fem er svært at opnå, fordi de nuværende fem bedste lande har mange ryttere og gode resultater,” afslutter Marsal.

 

Danmarks Cykle Union har endnu ikke offentliggjort en ny skikkelse i rollen som kvindelandstræner.

DEL
INFO
Catherine Marsal
Nyheder
DCU
Nyheder
Landshold
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN
Giro d’Italia 2019 - Udgåede ryttere
24. maj 2019 11:30 af Henriette Brandt Foto: Sirotti

Hvem er med, og hvem er ikke længere en del af feltet i årets første Grand Tour?

176 ryttere fordelt på 22 hold stillede til start, da 2019-udgaven af Giro d’Italia, den første af sæsonens Grand Tours, blev skudt i gang i Bologna, men det er ikke alle, der kommer med hele vejen til Verona. Her kan du få et overblik over de udgåede ryttere:

 

13. etape

156                      Giacomo Nizzolo                        Dimension Data                            DNS

85                        James Knox                               Deceuninck - Quick Step               DNS

126                      Roger Kluge                               Lotto Soudal                                  DNS

103                      Ignatas Konovalovas                  Groupama-FDJ                             DNF

145                      Giovanni Lonardi                        Nippo Vini Fantini                          DNF

157                      Mark Renshaw                           Dimension Data                             DNF

163                      Tao Geoghegan Hart                  Team INEOS                                 DNF

 

12. etape

81                        Elia Viviani                                  Deceuninck-Quick Step                DNS

121                      Caleb Ewan                                Lotto Soudal                                  DNS

75                        Jakub Mareczko                         CCC Team                                     OTL

 

11. etape

208                      Matteo Moschetti                        Trek-Segafredo                             DNS

 

10. etape

Ingen udgået

 

9. etape

55                        Umberto Orsini                            Bardiani CSF                                DNS

 

8. etape

Ingen udgået

 

7. etape

211                      Fernando Gaviria                        UAE Team Emirates                      DNF

173                      Laurens de Plus                          Jumbo-Visma                               DNF           

91                        Sacha Modolo                             EF Education First                        DNF

 

6. etape

77                        Laurens ten Dam                        CCC Team                                     DNF

197                      Robert Power                             Team Sunweb                               DNF

 

5. etape

191                      Tom Dumoulin                             Team Sunweb                               DNF

127                      Jelle Vanendert                           Lotto Soudal                                  DNF

46                        Kristijan Koren                            Bahrain Merida                              DNS

 

4. etape

216                      Juan Sebastián Molano             UAE-Team Emirates                      DNS

187                      Daniel Navarro                          Team Katusha - Alpecin                 DNF

93                        Matti Breschel                            EF Education First                         DNF

 

3. etape

Ingen udgået

 

2. etape

Ingen udgået

 

1. etape

146                      Hiroki Nishimura                        Nippo Vini Fantini Faizanè             OTL

DEL
INFO
Lister
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN
Evenepoel forud for Hammer Series: Jeg forbereder mig på en krig
24. maj 2019 11:09 af Søren NielsenFoto: Sigrid Eggers / Deceuninck - Quick-Step Cycling Team

Som blot 19-årig kører Remco Evenepoel for Deceuninck - Quick Step. Belgieren skal i dag køre første afdeling af Hammer Series - nærmere bestemt Hammer Stavanger, og Evenepoel forbereder sig på en krig.

Hammer Stavanger indeholder tre etaper, og i dag begynder den første. Rytterne skal ud på en 8,9 kilometer rundstrækning, som de skal køre 9,5 gange. Efter hver rundstrækning tildeles de 10 første ryttere point. Evenepoel ser frem til at komme ud på rundtrækningen.

 

”Jeg har tidligere set løbet på Youtube, og jeg forbereder mig på en krig. Det er langt bedre for mig at køre to timers ræs i stedet for fire timer i moderat tempo. Måske er bakkerne lidt for korte til mig, men når du skal køre dem hver omgang, så ender det alligevel med at blive til en del højdemeter,” siger den talentfulde belgier inden løbet.

 

Ifølge Evenepoel er løbet specielt, fordi man vinder som hold.

 

”Det er faktisk den smukkeste del af Hammer Series. Man behøver sine holdkammerater, og man bliver nødt til at køre smart som hold. Du bliver nødt til at tænke anderledes i løb som dette, fordi det er en ny måde at køre cykelløb på. Jeg kan virkelig godt lide det,” siger den 19-årige Quick Step-rytter.

 

Undervejs i Hammer Stavanger samler rytterne hele tiden point ind til holdet, og det er dermed ikke en enkelt rytter, der kommer til at stå som vinder af løbet. Det er et helt hold.

DEL
INFO
Hammer Series
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN
Irriteret Nibali: Alle arbejdede på nær Roglic
24. maj 2019 10:26 af Søren NielsenFoto: Sirotti

Vincenzo Nibali var efter 12. etape irriteret over, at Mikel Landa og Miguel Angel Lopez hentede tid på de øvrige favoritter. Det kunne være undgået med Primoz Roglics hjælp. Nibali kunne dog også godt forstå Roglics taktiske disposition

Miguel Angel Lopez og Mikel Landa fik udbytte af deres angreb på Montoso-stigningen på gårsdagens etape. Colombianeren og spanieren passerede målstregen 28 sekunder før de øvrige favoritter, og de hentede derfor vitale sekunder på Vincenzo Nibali i det samlede klassement.

 

Det var Hajen fra Messina selvsagt ikke tilfreds med.

 

”Vi arbejdede alle sammen. Jeg arbejde, Yates gjorde, ja alle de store ryttere i forfølgergruppen gjorde. Alle på nær Roglic,” sagde en frustreret italiener ifølge Cyclingnews.

 

Nibali kunne dog også godt se afslutningen fra Roglics perspektiv.

 

”Han kan lade være med at føre, fordi han har en solidt forspring ned til dem. Han ved også, at der kommer en enkeltstart til sidst, så han forsvarer sin føring, men i morgen bliver det anderledes,” sagde Nibali umiddelbart efter gårsdagens etape.

 

På dagens etape er der rig mulighed for Nibali til at hente det tabte tid tilbage, da der venter rytterne en meget hård bjergetape.

DEL
INFO
DELTAG I DEBATTEN
Polanc trods doping-postyr: Jeg er stolt af at være slovener
24. maj 2019 10:18 af Søren NielsenFoto: Sirotti

Glæden var stor, da Jan Polanc efter 12. etape kunne iklæde sig den lyserøde førertrøje i Giro d’Italia. Sloveneren overtog trøjen fra holdkammeraten Valerio Conti, og grundet udbruddets store forspring har Polanc fire minutter og syv sekunder ned til Primoz Roglic, der ligger på andenpladsen i det samlede klassement.

Det er dermed to slovenere, der i øjeblikket ligger øverst i det samlede klassement. Det er dog ikke kun de gode resultater i Giro d’ Italia, som slovensk cykelsport er i medierne for.

 

UCI undersøger på nuværende tidspunkt, om Bahrain Merida-bossen Milan Erzen har tilknytning til Operation Aderlass. Flere slovenske atleter er de senere år blevet fanget med fingrene nede i dopingdåsen, og det blev Polanc også forholdt til efter 12. etape.

 

”Jeg synes, at det er en virkelig trist situation for Slovenien, specielt med øje på de gode resultater, der er blevet lavet de seneste år. Siden jeg var dreng, har jeg kørt på min fars hold, så jeg har aldrig været i kontakt med de hold og de drenge,” siger Polanc ifølge Cyclingnews.

 

”Jeg er stolt af at være slovener. Jeg er glad for at være slovener. Jeg er er glad for at bo i Slovenien. Jeg kan kun sige, at det er trist. Mere kan jeg ikke sige dig,” siger løbets førende rytter i Giro d’Italia.

 

Der spekuleres i, om Milan Erzen har haft et samarbejde med dopinglægen Mark Schmidt. Erzen afviser dog, at han har været indblandet i Operation Aderlass.

DEL
INFO
Milan Erzen
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN
Roglic: Jeg følte mig ikke så godt kørende
24. maj 2019 08:42 af Søren NielsenFoto: Sirotti

Primoz Roglic blev lynhurtigt isoleret på gårsdagens bjergetape, og sloveneren havde ikke de bedste ben. Alligevel var den tidligere skihopper cool i finalen.

I går begyndte den bjergrige fase af Giro d’Italia, da rytterne skulle op ad kategori 1-stigningen Montoso. Stigningen, der er knap ni kilometer lang og har en gennemsnitsprocent på ni og en halv, udgjorde det første slag mellem favoritterne i bjergene.

 

Montoso-stigningen gav nogle svar til alle de spændte cykelfans, der har ventet på, at feltet skulle passere de høje og stejle bjerge.

 

Jumbo-Visma virkede utroligt svage, og holdets kaptajn Primoz Roglic sad derfor isoleret i finalen. Efter etapen erklærede sloveneren, at han ikke havde haft de bedste ben.

 

”Det var det første bjerg. Jeg følte mig ikke så godt kørende, så jeg ville ikke angribe og køre solo. Men alt i alt var det okay. Vi har haft et par afslappende dage, så det er svært at komme ind i rytmen,” sagde Roglic efter etapen ifølge Cyclingnews.

 

Roglic virkede efter etapen ikke nervøs over, at Mikel Landa og Michel Angel Lopez havde taget tid på ham.

 

”For mig var det ok. Det var ikke et stort problem. De var stærke, sagde Roglic.

 

Trods en dag uden fantastiske ben gjorde Roglic det klart, at han glæder sig til 13. etape. Sloveneren går dog ikke så meget op i, om han får den lyserøde førertrøje tilbage igen efter etapen.

 

”Jeg ser frem til 13. etape, men vi vil se. For mig er det vigtigste at have trøjen i Verona,” afslutter han.

 

Allerede fra klokken 12 kan du følge Giro-studiet på Eurosport Player. Dagens etape byder på mere end 5000 højdemeter, så der bliver drama for alle pengene.

DELTAG I DEBATTEN
/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Grote Prijs Marcel Kint(1.1) 26/05

Winston Salem Cycling Cla...(1.1) 27/05

Tour of Norway(2.HC) 28/05-02/06

Circuit de Wallonie(1.1) 30/05

Szlakiem Walk Majora Hubala(2.1) 30/05-02/06

Tour du Pays de Vaud(2.NCUP) 30/05-02/06

Grand Prix de Plumelec-Mo...(1.1) 01/06

Orlen Nations Grand Prix(2.NCUP) 01/06-02/06

Boucles de l'Aulne - Châ...(1.1) 02/06

Rund um Köln(1.1) 02/06

AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Pro Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain-Merida

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

CCC Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Deceuninck - Quick-Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Mitchelton-Scott

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Dimension Data

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team EF Education First

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jumbo-Visma

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Katusha Alpecin

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sky

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sunweb

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek-Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger