Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Gå til forsiden af feltet.dki samarbejde medGå til forsiden af feltet.dk
Log ind Følg os Nyhedsbrev VELOMIO

Pogacar efter Vuelta-podie: Det er utroligt
16. september 2019 20:55 af Joachim Alexander FarshøjFoto: Unipublic / PhotoGomezSport

Tadej Pogacar kunne i går træde op på sit første Grand-Tour-podie efter tre helt fantastiske uger i Spanien, der også indbragte ham en ungdomstrøje og tre etapesejre.

Tadej Pogacar kom, så og sejrede - næsten, i hvert fald.

 

Det blot 20-årige vidunderbarn fra Slovenien kørte gennem de senest tre uger sin allerførste Grand-Tour, hvorfor forventningerne naturligvis ikke var alt for opskruede, men det kunne de sagtens have været, da Pogacar kørte en fuldstændig eminent Vuelta a España.

 

Pogacar tog som bekendt både en samlet tredjeplads, en ungdomstrøje og tre etapesejre, der i øvrigt alle kom på store bjergetaper.

 

”De sidste tre uger har været fænomenale. Hele UAE-holdet har støttet mig virkelig godt, så jeg kunne nå her til, og jeg skylder dem en masse tak. At slutte på podiet i denne Vuelta er utroligt, og at kunne gøre det ved siden af verdensmesteren (Alejandro Valverde, red.) og Primoz Roglic er endnu mere fantastisk. En masse venner og familie er kommet hjemmefra for at se mig i Madrid, så for mig var denne dag (sidste etape, red.) en perfekt slutning på tre fantastiske uger for mig og hele holdet,” fortalte Pogacar efter søndagens fest til UAE Team Emirates’ hjemmeside.

 

Også Pogacars chef, Mauro Gianetti var yderst henrykt over sin unge stjernes præstationer gennem de tre uger, men den italienske direktør lagde vægt på, at en stor del af Pogacars succes faldt tilbage på holdet.

 

”Pogacar er et utroligt talent, og han har bevist, at han er en kommende superstjerne, men vi må ikke glemme, at cykling er en holdsport. Vi kunne ikke have opnået alle disse sejre uden alle de andre ryttere, sportsdirektører, personale, familiemedlemmer og venner, der alle har støttet dette hold,” lød det fra Mauro Gianetti.

 

Pogacar har naturligvis fået sit helt store folkelige gennembrud i Vueltaen, men at påstå at hans præstationer kom ud af den blå luft, ville være en lodret løgn. Pogacar har nemlig lige siden han trådte ind på WorldTour-scenen imponeret gud og hvermand.

 

Helt tilbage i februar tog han nemlig sin første sejr, da han besejrede Søren Kragh Andersen, Wout Poels og Enric Mas i Volta ao Algarve, og i maj sejrede han i WorldTour-løbet Tour of California. Derudover er det blevet til en samlet fjerdeplads i Slovenien Rundt, en samlet sjetteplads i Baskerlandet Rundt og titel som national mester i enkeltstart.

DEL
INFO
UAE Team Emirates
Nyheder Profil Ryttere Resultater
DELTAG I DEBATTEN
Optakt: Okola Slovenska/Tour de Slovaquie
16. september 2019 20:29 af Emil AxelgaardFoto: Sirotti

I en tid, hvor etapeløbssæsonen næsten ellers er helt uge, ser det ud til, at et nyt løb er ved at etablere sig som en ekstra chance for at teste VM-formen. Tour de Slovaquie - eller Slovakiet Rundt - er måske nok et løb af ældre dato, men er nu steget i graderne, så det for andet år i træk har WorldTour-deltagelse, og anført af et skræmmende stærkt Deceuninck-hold er det et imponerende felt, der vil finpudse de sidste detaljer på en relativt let og sprintervenlig rute fra onsdag til lørdag.

Løbets rolle og historie

Efteråret handler stort set kun om endagsløb. Efter at Circuit Franco-Belge/Tour de l’Eurometropole er blevet reduceret til et endagsløb har Tour of Britain og Vuelta a Espanai nogle år faktisk været det eneste større etapeløb på europæisk grund, og de afsluttes som bekendt allerede i første halvdel af september. Resten af den europæiske sæson har traditionelt været en sag for klassikerryttere, der udover et fokus på VM har kunnet boltre sig i et hav af løb på belgisk, fransk og især italiensk grund, hvor snart sagt alle ryttertyper har kunnet komme i spil, inden det hele i midten af oktober kulminerer med Il Lombardia og Paris-Tours.

 

Måske er etapeløb bare ikke et hit så sent på sæsonen, hvor rytterne er trætte og mest af alt bare vil have ferie, men alligevel er der modige arrangører, der i de senere år har givet sig i kast med projektet. Mest markant er Okola Slovenska - eller på dansk Slovakiet Rundt - der i de senere år har forsøgt at rykke ud af en skyggetilværelse som et beskedent 2.2-løb, der afvikledes først på sommeren i begyndelsen af juni. Allerede i 2017 tog man første skridt ved af UCI at blive opgraderet til 2.1-status, men en placering i en periode, hvor man skal bruge mere end én hånd for at tælle antallet af større etapeløb i Europa, lykkedes det ikke at få deltagelse af et WorldTour-hold.

 

Det forsøgte man at rette op på i 2018, hvor løbet blev rykket til midten af september med en placering i den sidste uge af Vueltaen. Det blev en stor succes, da det lykkedes at tiltrække både Quick-Step og Bora-hansgrohe, og særligt det forhold, at belgierne mødte op med noget nær deres A-hold bestående af Julian Alaphilippe, Fabio Jakobsen, Bob Jungels, Iljo Keisse, Yves Lampaert, Zdenek Stybar og Niki Terpstra gav løbet stor opmærksomhed. Desværre var resten af feltet stadig af relativt beskeden kvalitet, og derfor blev det et lidt ensidigt show, hvor de to storhold fordelte de fem etaper imellem sig, og hvor Quick-Step på prologen eksempelvis besatte fem af de første otte pladser.

 

Løbet er imidlertid åbenlyst i vækst, og derfor er det i 2019 lykkedes at overgå succesen. Denne gang har man nemlig skubbet løbet en uge tid tættere på VM - på bekostning af en løbsdag, så det afvikles over fire og ikke fem dage - og det har gjort konkurrencen mindre. Derfor har man denne gang deltagelse af ikke færre end fem af de bedste hold, idet CCC, UAE og FDJ gør Deceuninck og Bora selskab, og selvom belgierne denne gang ikke kommer i helt samme superformation, kan man ikke klage over en startliste, der tæller navne som Elia Viviani, Bob Jungels, Yves Lampaert, Emanuel Buchmann, Alexander Kristoff, Arnaud Demare, David Gaudu og Stefan Küng. For Jungels, Lampaert, Kristoff og Küng er det et sidste skridt på vejen mod VM, og dermed synes løbet af have fundet en niche som alternativ til de endagsløb, der i samme uge afvikles i Belgien og Italien.

 

Egentlig er løbet en ældgammel sag, der første gang blev afviklet helt tilbage i 1954. Selvom Slovakiet dengang var en del af Tjekkoslovakiet, havde man det, der dengang var et regionalt etapeløb, men før Murens fald var det i sagens natur en meget østeuropæisk sag. Nok var der i perioden en enkelt vinder fra hhv. Italien, Frankrig og Holland, men derudover var løbet næsten et rent tjekkoslovakisk anliggende, når ikke sejren en sjælden gang gik til ryttere fra Ungarn, DDR eller Sovjetunionen.

 

Efter østblokkens kollaps fortsatte løbet, og det blev naturligvis et nationalt etapeløb, da Tjekkoslovakiet få år senere blev delt. Det ændrede nu ikke på, at løbet næsten udelukkende havde tjekkiske eller slovakiske vindere frem til 2005, men siden dengang er det blevet en langt mere international sag. Faktisk er det siden dengang kun tjekken Petr Vakoc, der i 2013 lykkedes med at vinde et løb, der ellers er blevet vundet af ryttere fra Polen, Holland, Danmark, Australien, Slovenien, Rusland, Italien, Ukraine og Frankrig. Og med det nye spring op i rækkerne, er der udsigt til, at løbet kun vil blive endnu mere internationalt fremover.

 

Slovakiet er nok et kuperet land, men det er ikke bjergrigt. Derfor er det heller ikke sportens sværeste etapeløb, og løbet består primært af etaper med flade finaler. Undervejs forsøger man ofte at finde bakker, men i langt de fleste tilfælde er selve afslutningerne lette. Da løbet samtidig traditionelt har haft en prolog, har det gerne været et løb for relativt hurtige folk, der kan klatre fornuftigt og køre en god indledende tidskørsel.

 

Sidste år var der dog en etape med en afslutning på en lidt længere stigning, og det udnyttede Julian Alaphilippe til bare ugen efter den samlede sejr i Tour of Britain at vinde endnu et etapeløb. En god prolog efterfulgt af sejr på kongeetapen var nok til at vinde med 16 sekunder ned til den forsvarende vinder, Jan Tratnik, og 22 sekunder ned til Cesare Benedetti. Alaphilippe kører i år færre løb frem mod VM og forsvarer derfor ikke sin titel, og da Bahrain-Merida ikke deltager, forsøger Tratnik ikke at gå i top 2 for tredje år i træk. Da Bora heller ikke tager Benedetti med denne gang, skal der findes et helt nyt podium i år.

 

Ruten

Nok har Slovakiet Tatr-bjergene mod nord, hvor man kan komme op i pænt over 1000 m højde, men noget alpeland er det ikke. Det meste af landet er relativt fladt, og derfor har løbet typisk været mere for klassikerryttere og stærke sprintere, ligesom også de klassiske sprinter som regel har haft en del muligheder. Det gør sig også gældende for årets rute, der på mange måder følger traditionen og ikke er den sværeste i løbets historie.

 

I år er løbet som sagt forkortet fra fem til fire dage, men da man samtidig har indlagt to halvetaper som åbning om onsdagen, er der stadig fem etaper på menuen. Den traditionelle prolog er taget af programmet og i stedet erstattet af en ganske kuperet og nærmest urimeligt teknisk 7,4 km lang enkeltstart onsdag eftermiddag. På en rute, der ellers er gearet til sprintere og puncheurs, kan de være den bedste mulighed for at gøre forskelle.

 

Det skyldes, at løbets kongeetape i Tatr-bjergene, som sidste år havde mål på toppen af en lang, men blød stigning, og som igen i år afvikles på andendagen, i år slutter med næsten 80 flade kilometer. En lille bakke på de sidste 500 m kan skabe overraskelser, men det ligner en sag for de hårdføre sprintere og måske puncheurtyper. Sidstnævnte vil slikke sig om munden ved udsigten til fredagens 3. etape, der hovedsageligt er flad, men slutter på toppen af en 500 m lang bakke, som stiger med 7,15%. Derudover er der naturligvis også mere klassiske massespurter på onsdagens formiddagsetape og på lørdagens afslutningsetape, hvor en bakke med 20 km til mål dog måske kan skabe en smule udskilning, inden de hurtige folk formentlig runder løbet af med et stort sprinteropgør.

 

 

Etape 1a

I de senere år har det bæret en relativt fast tradition, at løbet er blevet indledte med en prolog, men den ide går man bort fra i 2019. Det betyder ikke, at løbet ikke har en kort enkeltstart på første dag, men denne gang kommer den som en ”rigtig” enkeltstart lidt senere på dagen. Løbet skydes nemlig om formiddagen i gang med en kort linjeløbsetape, der bestemt ikke er helt flad, men som burde være et anliggende for de hurtige folk.

 

I alt skal der tilbagelægges en for en halvetape relativt lang distance på 138,2 km, som afvikles på to forskellige rundstrækninger omkring byen Bardejov. Den første af disse er 40,1 km lang og er placeret i området syd for byen. Fra start går det mod sydvest og syd via et let stigende og siden let faldende stykke ned til det sydligste punkt, hvor man skal over kategori 2-stigningen Vaniskovsce (700 m, 10,7%), som har top efter 19,0 km, inden et igennem let kuperet terræn går mod nord tilbage mod målstregen, der krydses for første gang.

 

Etapen afsluttes dernæst med tre omgange på en kortere 32,7 km lang rundstrækning i området vest for byen. Her kører man fra start mod nordvest over en lille bakke og igennem let stigende terræn, inden det begynder at falde let, mens man kører mod sydøst. Til slut går det mod nordøst ind til mål, hvor man med 3 km igen skal over en lille bakke, er synes at stige over en lille kilometer med ca. 4%, inden det med 2 km igen begynder at fald frem mod de sidste 500 m, der stiger let. Finalen er ekstremt teknisk, idet der er skarpe sving med 2700, 1900, 900, 600 og bare 300 m igen. Der er en pointspurt ved anden passage af målstregen efter i alt 72,8 km.

 

Etapen byder på i alt 1192 højdemeter.

 

Den sidste lille bakke er overhovedet ikke velbeskrevet, men den synes ikke at være nogen svær sag. Den vil måske kunne sætte nogle af de tungeste sprintere ud af spillet, men for langt de fleste vil det være en overkommelig opgave. Med hele tre af verdens bedste sprintere i feltet ser det ud til, at sprinterne skal dyste om den første førertrøje.

 

Bardejov har ikke tidligere i dette årtusinde været vært for et stort cykelløb.

 

 

 

 

Etape 1b

Som sagt er løbet traditionelt blevet indledte med en prolog, og selvom det ikke er tilfældet i år, skal tempocyklerne alligevel frem på førstedagen. Efter formiddagens formodede massespurt venter nemlig om eftermiddagen det, der må formodes at være løbets vigtigste etape i form af en kort og ikke helt flad enkeltstart. Med en distance på 7,4 km er der tale om en længere tidskørsel end en klassisk prolog, men en meget teknisk rute gør, at den er helt sammenlignelig med den slags korte enkeltstarter, der ofte har åbnet løbet.

 

Også denne etape er henlagt til Bardejov, hvor der skal tilbagelægges 7,4 km i den vestlige del af byen. Den uhyre kringlede rute indledes med, at man over de første kilometer snor sig mod sydvest igennem hele otte sving, inden man når etapens midtpunkt. Undervejs stiger og falder det let, inden man rammer en flad vej, der fører mod nordvest. Her drejer man rundt i en U-vending, inden man kører mod øst via et sving, inden man slår en sløjfe mod syd og kringler sig mod nordøst og stil slut syd igennem seks sving på de sidste 2,5 km, hvor man også skal lige igennem to rundkørsler. Undervejs er der en lille bakke (400 m, 5,25%), der har top 2 km fra stregen, inden det falder ned mod den sidste kilometer, der er flad.

 

Etapen er modificeret grundet tekniske problemer, og vi kender ikke det præcise antal højdemeter for den nye. Inden modifikationen havde den 700 m kortere rute 84 højdemeter, og det er formentlig nogenlunde det samme på den nye rute, hvor man erstatter en indledende bakke med en langt mere teknisk fase i begyndelsen, hvor det som sagt også er stigende og siden faldende.

 

Inden modifikationen var etapen ikke alt for teknisk, men nu er der tale om et sandt helvede af sving. Der bliver ikke megen plads til at finde ind i en rytme, slet ikke fordi der undervejs altså også er to bakker, som over den korte distance giver næsten 100 højdemeter. Med andre ord er der tale om en rute, der burde passe rigtigt prologspecialister med gode tekniske evner og et godt punch på små bakker.

 

Bardejov har ikke tidligere i dette årtusinde været vært for et stort cykelløb.

 

 

 

2. etape

Slovakiet er ikke et bjergland, men det har ganske kuperet terræn i dele af nationen. Derfor har man som regel haft en sværere etape i det normalt ellers relativt flade løb, og det har man også i år, hvor løbets kongeetape afvikles om torsdagen. Modsat sidste år, hvor den sværeste etape sluttede på toppen af en lang, men blød stigning, kommer udfordringerne denne gang alle langt fra mål og er alle lange og bløde bakker, og det kunne derfor ligne en dag for de hårdføre sprintere, selvom en meget dårligt beskrevet bakke i finalen måske kan bringe puncheurs i spil.

 

I alt skal der tilbagelægges hele 226,6 km, der fører feltet fra Bardejov til Ruzomberok. Hele dagen køres der mod vest og sydsvest langs grænsen til Polen, hvor man skærer igennem Tatr-bjergene, som kendes fra de sværeste etaper i Polen Rundt (faktisk er man i den sværeste fase kun få km fra Bukowina Tatrzanska og Zakopane, der år efter år er rammen om den afgørende etaper i WorldTour-løbet). Fra start går det igennem let stigende terræn langs grænsen mod vest frem til kategori 2-stigningen Obrucne (2,8 km, 5,4%), der har top efter 21,8 km, inden man igennem fladere terræn kører mod vest og nordvest op til kategori 2-stigningen Stranavska Sedlo (6,5 km, 2,4%), hvis top passeres efter 65,2 km. Derfra falder det ned mod dagens første spurt, der kommer nærmest på selve grænsen efter 78,4 km.

 

Herfra indledes etapens sværeste del, når man kører mod syd igennem let stigende terræn, inden man drejer mod sydøst for at køre op ad kategori 1-stigningen Magurske Sedlo (3,9 km, 5,2%), hvis top passeres efter 100,9 km. En nedkørsel fører mod syd, inden man kører mod vest og sydvest igennem let stigende terræn forbi dagens anden spurt, som er placeret efter 128,8 km, og frem til kategori 2-stigningen Stary Smokovec (4,5 km, 3,0%), der har top efter 134,8 km. Den leder næsten direkte ind på kategori 1-stigningen (9,5 km, 3,2%), hvis top i 1257 m højde passeres efter 148,9 km, hvoraf de sidste næsten 40 km har været næsten uafbrudt stigende.

 

Herfra resterer imidlertid hele 77,7 km, som er meget lette. Faktisk falder det let nærmest hele vejen, mens man kører mod vest, sydvest og til sidst igen vest, idet det langsomt bliver fladere og fladere. Undervejs passerer man den sidste spurt efter 183,0 km, inden man fortsætter frem mod mål. På de sidste 3 km er der en ultrakort bakke med 2 km igen, inden man med 500 m igen rammer en 250 m bakke, der baseret på profilen synes at stige med helt op til 8%, inden de sidste 250 m er flade. Finalen er igen meget teknisk, idet der på de sidste 2 km er sving med 1800, 1200, 800 og 600 m igen, inden man med 250 m igen skal rundt i hele to U-vendinger, inden man rammer den 100 m lange opløbsstrækning.

 

Etapen byder på i alt 2485 højdemeter.

 

Nok kan profilen se voldsom ud, men vi taler, om at de fleste af højdemeterne vindes over en næsten 40 km lang stigning, der stiger med 2-3%. Det kan ikke ryste mange af de hårdføre sprintere i dette felt, og med navne som Elia Viviani, Arnaud Demare og Alexander Kristoff i feltet bør der være masser af interesse i at holde det samlet. Udfordringen kan i stedet blive den dårligt beskrevne bakke til sidst, for taler vi her om de 8%, som profilen kunne antyde, vil også puncheurs måske kunne blande sig, selvom stigningen er meget kort.

 

Ruzomberok har ikke tidligere i dette årtusinde været vært for et stort cykelløb

 

 

 

 

3. etape

Efter en dag med mange højdemeter venter en betydeligt fladere etape, men det betyder ikke, at der er tale om en helt enkel sag. På tredjedagen skal rytterne ganske vist hovedsageligt køre igennem helt fladt terræn, men til slut venter der en lille overraskelse i form af en rigtig puncheurbakke, der med 500 m med 7,15% og mål på toppen lægger op til, at det er en sand for eksplosive afsluttere og slet ikke klassiske sprintere.

 

Med en distance på 200,6 km er der igen tale om en lang etape, der fører feltet fra Ruzomberok til Hlohovec. Fra start kører man igennem næsten helt fladt terræn mod nordvest, inden man fortsætter mod sydvest igennem småkuperet terræn med nogle små, stejle stigninger ned mod dagens udfordringer. De indledes, når man drejer mod vest for senere at køre op ad kategori 2-stigningen Vysehradne (1,3 km, 5,1%), som har top efter 81,9 km. Herefter er det hovedsagelig faldende, mens man snor sig mod sydvest ned til dagens første spurt, som kommer efter 104,8 km i bunden af kategori 2-stigningen Bojnicky Vrch (2,4 km, 6,1%), som har top efter 107,5 km. Herfra går det mod nordvest via et plateau, inden det falder ned mod dagens sidste spurt, som er placeret efter 117,1 km.

 

Herefter er etapen meget enkel. Først kører man igennem let faldende terræn, inden det går mod sydvest igennem terræn, der enten falder ganske, ganske let eller er fladt. Undervejs passerer man den sidste spurt efter 161,4 km, inden man i udkanten af målbyen drejer mod nordvest for at passere kategori 2-stigningen Hlohovec (2,7 km, 2,7%), der har top med 7,1 km til mål. Herfra falder det mod sydvest, inden det flader ud med 4 km igen, hvor man følger en let snoet vej, der har skarpe sving med 2400 og 1900 m igen. Med 800 m igen drejer man skarpt til venstre, inden man med 500 m igen drejer ind på den sidste bakke, der stiger med 7,15% og leder op til mål.

 

Etapen byder på i alt 1802 højdemeter.

 

Ligesom på den foregående etape er anden halvdel af ruten ufatteligt let, og den sidste lille kategori 2-stigning kan ikke bringe sprinterne i skyggen af vanskeligheder. Det kan imidlertid den sidste bakke, der er så stejl, at kun de hårdføre afsluttere kan være med, og de skal formentlig slås med puncheurs, der på en bakke som denne kan øjne muligheder for at gå efter sejren.

 

Hlohovec har ikke tidligere i dette årtusinde været vært for et stort cykelløb.

 

 

 

 

 

4. etape

Hvis sprinterne var frustrerede over, at der var små bakker i finalerne på både 2. og 3. etape, kan de glæde sig over, at der ikke synes at være noget, der kan stoppe dem på lørdagens sidste etape. Her er både dette meste af etapen nemlig flad, og selvom der er en halvstejl kategori 2-stigning på den afsluttende rundstrækning, kommer den så langt fra mål, at den ikke kan bruges til meget andet end at skille de tungeste fra, inden der venter en formodet massspurt som afslutning på den hidtil stærkest besatte udgave af det gamle løb.

 

Med en distance på bare 142,1 km er der efter to lange dage tale om en kort sag, der fører feltet fra Hlohovec til Senica. Starten er hård, idet man kører mod nordøst og siden sydøst op ad kategori 2-stigningen Holy Vrch (2,7 km, 4,8%), der fra den modsatte side blev besteget i finalen af den foregående etape og passeres efter bare 2,9 km. Herfra går det igennem fladt terræn mod øst, nordøst og nordvest, inden man drejer mod vest ind på kategori 2-stigningen Havran (3,5 km, 4,7%), som har top efter 29,9 km. En nedkørsel leder mod vest, inden det igennem fladt terræn går mod nordvest, indtil man drejer mod vest ind på kategori 2-stigningen Kolsariska (2,5 km, 3,4%), som har top efter 59,3 km. Bare 700 m senere venter dagens første spurt, og derefter snor man sig mod vest igennem helt fladt terræn med en enkelt lille bakke frem til målbyen, hvor man rammer den afsluttende rundstrækning og kører trekvart omgang, inden man krydser stregen i forbindelse med den anden spurt efter 93,9 km.

 

Etapen afsluttes nu med to omgange på den 24,1 km lange rundstrækning. Den indledes med, at man igennem fladt terræn kører mod øst frem til kategori 2-stigningen Brestova (1,5 km, 5,3%), hvis data kan være en anelse misvisende, da den sidste kilometer faktisk stiger med 6,0%. Fra toppen resterer imidlertid hele 19,9 km, som indledes med en kort nedkørsel, der leder mod sydøst, inden det bliver helt fladt, mens man kører mod syd og siden vest, nordvest og nord tilbage til mål. Også de sidste 3 km er næsten helt flade og for en gangs skyld ukomplicerede, idet eneste udfordring er en rundkørsel lige inden den røde flamme.

 

Etapen byder på i alt 1325 højdemeter.

 

Den sidste stigning er stejlere end de fleste bakker i løbet, men den kommer langt fra mål. Gives der gas, vil tunge sprintere falde fra, men det er ikke et problem for folk som Viviani, Demare og Kristoff. Derfor ligner den en afsluttende massespurt for sprinterne, der endelig kan se frem til at lade benene tale i en finale, der ikke bare handler om positionering og tekniske evner, som det har været tilfældet i de kringlede afslutninger tidligere i løbet.

 

Senica har ikke tidligere i dette årtusinde været vært for et stort cykelløb.

 

 

 

 

Favoritterne

Det er som sagt relativt nyt, at Slovakiet Rundt tiltrækker ryttere på WorldTour-niveau, og igen i år er der ganske stor niveauspredning i det slovakiske løb. Heldigvis betyder deltagelsen af fem WorldTour-hold mod sidste års to, at vi forhåbentlig kan undgå sidste års lidt ensidige Quick-Step-show, hvor de ganske vist på to af de fem etaper blev snydt af Bora, men hvor de allerede fra prologen lagde løbet i et jerngreb, som kun blev strammet af Julian Alaphilippes forventede sejr på kongeetapen.

 

I år ser kampen ud til at være langt mere lige, for selvom Deceuninck igen kommer med et klassemandskab, møder FDJ op med en trup, der nærmer sig A-kæden i denne type terræn. Lægger man dertil, at også UAE kommer med et ganske potent mandskab med flere formstærke ryttere, er der i hvert fald to hold, der har muskelstyrken til at true verdens mest vindende hold. Til gengæld møder hverken CCC eller Bora op med de bedste mandskaber, og da resten af feltet består af professionelle kontinentalhold, som ikke synes at have tillagt løbet den allerstørste vægt, samt kontinentalhold og et landshold, ligner det stadig en ret ensidig affære domineret af ganske få hold, men hvor udfaldet er langt, langt mere åbent, og hvor det kan være ganske svært at pege på en soleklar favorit.

 

Sidste år betød kongeetapens afslutning på en stigning, at man skulle klatre fornuftigt for at være i spil til sejren. Sådan er det ikke i år, hvor vi taler om en betydeligt nemmere sag. Faktisk kunne det se ud til, at vi vil få fire spurtafgørelser i tillæg til enkeltstarten, og det betyder, at det formentlig vil være en løb, der vil blive afgjort af de forskelle, der kan gøres på tidskørslen, samt ikke mindst bonussekunder i finalerne og i de indlagte spurter.

 

Helt trivielt er det dog ikke. Særligt 2. etape har ganske mange højdemeter, og da i hvert fald CCC med et ret klatrestærkt hold må tænkes at lægge pres på, kan vi forvente, at der vil ske nogen udskilning. De sidste 80 km er imidlertid meget lette, og i et felt med Elia Viviani, Arnaud Demare og Alexander Kristoff må man formode, at der er tre hold, der har en interesse i en spurt. For holdbare sprintere som dem er stigninger som disse ikke noget problem, da vi taler om lange, jævne opkørsler med stigningsprocenter på bare 2-4. Derfor vil det formentlig være et ganske stort felt, der skal spurte om sejren.

 

Det, der gør det hele lidt svært at spå om, er løbsbogens ringe karakter. Finalerne er ikke specielt velbeskrevet, men det fremgår af La Flamme Rouge, at bakken på 3. etape stiger med 7,15% over 500 m. Det er så kort, at folk som særligt Viviani og Demare nok kan være med, men det er også så stejlt, at de kan blive slået af puncheurs. Endnu mere uforudsigelig er 2. etapes spurt, der baseret på den officielle profil på de sidste 500 m har en 250 m lang bakke med stigningsprocenter på helt op til 8, men som på La Flamme Rouge ser ganske let ud. Også den kan klares af de holdbare sprintere, men også her kan puncheurs være med, selvom afslutningen er for let til, at de for alvor kan true de hurtigste. Etape 1a og 4 bør ende i mere klassiske spurter, men det er værd at bemærke, at finalerne onsdag, torsdag og fredag alle er urimeligt tekniske, og at det handler uhyre meget om god position.

 

Vigtigst er naturligvis enkeltstarten. På den officielle profil ser den ud til at være helt flad, men to bakker byder altså på næsten 100 højdemeter over bare 7,4 km. Det er slet ikke så lidt, og kombinerer man det med det helvede af sving, der bydes på, er det langt fra en enkeltstart for klassiske specialister. Den er lidt for lang til at være en rigtig prolog, men med så mange sving og to eksplosive bakker skal vi se i retning af sprintere og prologryttere med punch og gode tekniske evner mere end store tempotonsere.

 

Det, der kan true sprinterfesten, er naturligvis vejret, og det er måske en faktor, der skal indregnes på onsdagens etape 1a, hvor det vil være blæsende. Desværre er der på den sidste rundstrækning næsten udelukkende med- eller modvind, og det synes derfor ikke at blive det store drama. Herefter lægger vinden sig i en fantastisk flot uge, der blot byder på begrænset vind, masser af sol og temperaturer, der stiger dag for dag fra 14 grader om onsdagen til 18 grader om lørdagen.

 

Konklusionen er således, at vi regner med, at løbet skal afgøres af enkeltstarten samt bonussekunder og de huller, der vil opstå i finalen på især 3. etape. Nok vil der være hold med interesse i offensiv kørsel - det kunne især være interessant, hvis Deceuninck er bagefter efter enkeltstarten - men med tre store sprinterhold, godt vejr og lette afsluttende dele af etaperne, tror vi, at det bliver et knivskarpt opgør på sekunder mellem hårdføre sprintere, puncheurs og temporyttere/prologspecialister, der hver især skal udnytte deres forcer til at vinde tid. Samlet set vil der være 36 sekunder at vinde, hvis man gør rent bord på de fire linjeløbsetaper - husk, at en halvetape kun giver 6-4-2 bonussekunder mod de normale 10-6-4 til de tre første - ligesom der vil være 3-2-1 sekunder i de indlagte spurter, der sagtens kan spille en rolle i et formentlig helt tæt løb.

 

Løbet har et ret bredt favoritfelt, hvor mange har en chance for at vinde, men det vil være en gigantisk overraskelse, hvis ikke vinderen findes på enten Deceuninck, FDJ, UAE eller Bora. Efter moden overvejelse vil vi pege på Elia Viviani som favorit, men det er ikke med stor overbevisning. Italienerens historik som temporytter er nemlig yderst begrænset, og man skal lede længe for at finde et mærkbart resultat. Bedst er hans 11. plads på prologen i Paris-Nice helt tilbage i 2013, men den var blot 2,9 km lang. Den viser imidlertid, at Viviani godt kan køre en prologagtig enkeltstart, og selvom denne er meget længere, burde en teknisk dygtig banespecialist med godt punch på bakkerne kunne forsvare sig hæderligt.

 

Det er dog på bonussekunder, at Viviani skal vinde. Dem kan han imidlertid også score mange af, for han kan i teorien vinde de fire øvrige etaper. Nok er sprinterkonkurrencen stor, men Viviani er feltets hurtigste mand, og hans tog med Yves Lampaert, Florian Senechal og Michael Mørkøv vil gøre ham decideret modbydelig i de ekstremt tekniske finaler. Lægger man dertil, at Viviani med sine utallige sejre siden Touren har vist storform, senest i weekenden i Coppa Bernocchi, hvor han kørte et overraskende offensivt løb, som han alligevel var tæt på at vinde, vil han stå stærkt alle fire dage. Udfordringen er bakkerne i finalerne torsdag og fredag, og særligt fredagens puncheurafslutning vil være til den stejle side. Den form, Viviani viste i Bretagne og ved EM var dog så god, at vi tror, at italieneren kan score tilstrækkeligt med sekunder til at vinde løbet.

 

Blandt løbets tre topsprintere er der én, der ofte kører gode enkeltstarter. Arnaud Demare har vundet enkeltstarten i Poitou-Charentes og har været med helt fremme i Algarve, hvor feltet altid er meget stærkt. Lidt overraskende er alle resultaterne imidlertid kommet på relativt lange ruter, og han er ikke den typiske eksplosive sprinter, der kører gode prologer. Derfor er denne enkeltstart nok ikke ideel for ham, men som bakkestærk sprinter bør han gøre det hæderligt. Herefter handler det om at score mange bonussekunder, og da finalen på 3. etape ligner den, han sejrede i på 1. etape af Paris-Nice for et par år siden, står han stærkt især på den vanskeligste af de fire etaper, men også 2. etape kunne passe ham. Udfordringen er positioneringen i de kringlede finaler, men her har han endelig glæde af sit supertog med Jacopo Guarnieri og Ramon Sinkeldam, der sagtens kan true Deceuninck. Han kørte en ganske godt spurt i Brussels Cycling Classic fra en ringe position og klatrede flot i Bretagne Classic, så formen synes efterhånden at være blevet glimrende.

 

Yves Lampaert kommer til løbet i fabelagtig form efter den samlede 3. plads i det stærkt besatte Deutschland Tour. Her klarede han bakkerne flot og overspurtede gentagne gange deciderede sprintere. Her skal han køre finaler for Viviani, og derfor skal han finde sine sekunder på enkeltstarten og i de indlagte spurter, men det kan ikke udelukkes, at han måske sammen med Viviani kan få lov at prøve sig af i en puncheurfinale, hvor han med den nuværende form formentlig vil være med i kampen om sejren. Det er dog først og fremmest på enkeltstarten, at han skal vinde løbet, og selvom han er bedst over længere distancer, har han tidligere kørt i top 6 i BinckBank Tour, top 5 i Tirreno og top 2 i sidste års prolog her, og da han er ganske eksplosiv, er det ikke en ringe rute for ham. Kombinerer man det med, at Deceuninck meget vel kan gå efter nogle indlagte spurter med ham, hvis han kører en god enkeltstart, kan han sagtens vinde løbet

 

Løbets førende prologrytter er vel Tom Bohli. I de seneste to år er han kørt i top 3 på prologen i Romandiet, hvor vi har den eneste rigtige WorldTour-prolog i disse år. I år var han endda mindre end et sekund fra at vinde og slog en vis Primoz Roglic, der i den periode var i en klasse for sig. Han havde gerne været bakkerne foruden, men han viste i Romandiet sidste år, at han godt kan køre kuperede prologer. Med andre ord er dette en rigtig Bohli-enkeltstart, men hans problem er, at han ikke kan spurte og derfor skal finde al sin tid onsdag eftermiddag. Det kan blive et problem at forsvare en føring, når Deceuninck går på jagt efter bonussekunder med Viviani, Lampaert og Senechal, ligesom han sagtens kan tabe et par sekunder på fredagens bakke op mod mål.

 

Løbets førende temporytter er til gengæld Stefan Küng. Desværre har schweizeren ikke kørt specielt gode enkeltstarter i år, men i BinckBank Tour, hvor vinden var imod ham, viste han tegn på fremgang. Han kommer til løbet i storform efter en højdetræningslejr frem mod VM og weekendens solosejr i det stærkt kuperede Tour du Doubs. Problemet er, at ruten her ikke rigtigt passer Küng, der ikke er specielt eksplosiv og får svært ved at gøre brug af sine enorme power. Ikke desto mindre blev han i år nr. 7 på prologen i Romandiet, så prologer er ikke en by i Rusland. Ligesom Bohli har han til gengæld det problem, at al tid skal vindes på enkeltstarten, men med den tilsyneladende sublime form er det bestemt også muligt.

 

Bora kommer ikke med deres stærkeste hold, men de har en solid vinderkandidat i Maciej Bodnar. Desværre har polakken med ganske få undtagelser kørt skuffende enkeltstarter i nu snart 3 år. På sine store dage kan han imidlertid stadig, som han viste med 2. pladsen på den 9,5 km lange indledende enkeltstart i Schweiz i år, men til gengæld blev han blot nr. 9 på prologen i Romandiet, der minder mere om denne. Tekniske enkeltstarter passer ham imidlertid slet ikke så dårligt, men med ham handler det altid om dagsformen. Den kan være meget svær at vurdere, da han efter Touren intet har vist, og han synes ikke at være på toppen. Samtidig skal også han vinde enkeltstarten for at vinde samlet, og selv hvis det lykkes, kan han tabe tid på 3. etape, ligesom det ikke specielt stærke Bora-hold vil få svært ved at forhindre Deceuninck i at score et hav af bonussekunder.

 

Løbets tredje topsprinter er Alexander Kristoff, men han får sværere ved at vinde. Egentlig har han haft for vane at køre nogle fabelagtige enkeltstarter i De Panne, men det er også det eneste sted, hvor det er sket. I intet andet løb har vist noget, og en teknisk rute synes slet ikke at være sagen for en powersprinter som Kristoff, der har mere fart end antrit. Formen var til gengæld forbløffende god i Tyskland, og han synes velforberedt frem mod VM. Hans to er svagt, og det er et problem mod Demare og Viviani i de tekniske finaler, men heldigvis er han god i positionskampen. Desværre er han nok også den tungeste på bakkerne på 2. og 3. etape, for selvom han godt kan lide stigende spurter, skal procenterne helst være under 5 for den tonstunge nordmand.

 

Sidste år vandt Bob Jungels prologen, og det viser, at han godt kan køre korte enkeltstarter. Grundlæggende kører Jungels dog som regel kun godt, når han enorme motor er blevet varm - og helst sent i en grand tour. Til gengæld synes han at komme til løbet i form efter en flot enkeltstart i et uheldsramt BinckBank Tour, hvor han blev nr. 6 på en bare 8,4 km lang, men mindre teknisk rute, og efter et stærkt løb i Bretagne, hvor han arbejdede som et æsel for Viviani. Bakkerne på enkeltstarten favoriserer ham, men distancen er stadig en anelse for kort. Samtidig må han være hjælper på de øvrige etaper og skal derfor vinde enkeltstarten for at komme i spil.

 

En spændende outsider er Aliaksandr Riabushenko. Den tidligere U23-europamester var en gigantisk skuffelse i sin første halvanden sæson på WorldTouren, men siden den flotte kørsel i Burgos har han fundet sig selv. Senest slog han motorcyklen Lutsenko i lørdagens Coppa Agostoni og angreb i finalen af Coppa Bernocchi. Til gengæld er hans tempohistorik lig 0, men netop på en teknisk og eksplosiv rute bør en puncheur som ham kunne gøre det godt. Han kunne ligne Vivianis og Demares store rival på puncheuretapen, men til gengæld skal han køre for Kristoff på de andre etaper. Derfor bliver det svært at vinde samlet, selvom han selv er ganske hurtig.

 

Deceunincks fjerde kandidat er Florian Senechal. Tempospecialist er han ikke, men på den tekniske prolog i Boucles de la Mayenne er han blevet hhv. nr. 2 og 5. Derfor burde dette faktisk være en glimrende enkeltstart for en eksplosiv og bakkestærk rytter som Senechal. Problemet er, at han nok ikke vinder, og da han er langt nede i Deceuninck-hierarkiet, skal han overraske stort på enkeltstarten for at få sin chance. Lykkes det, har han til gengæld form - det viste han i Bretagne - og kan jagte bonussekunder i de indlagte spurter med sin hurtighed.

 

CCC kommer slet ikke med en trup til dette løb, men måske kan Gijs van Hoecke overraske. Belgieren har nemlig to gange i træk kørt gode enkeltstarter i Belgium Tour, så på en kort rute kan han sagtens begå sig. Han er også holdets hurtigste på et sprinterløst mandskab, og derfor burde han nok kunne få sin chance for at jagte bonussekunder. Det bliver svært i det skrappe selskab, men han burde i hvert fald få chancen. Derudover har holdet Kamil Gradek, der er en hæderlig - men heller ikke mere end det - temporytter, og han kan måske gøre det fornuftigt, men enkeltstarten passer til gengæld slet, slet ikke til den teknisk svage og antieksplosive Riccardo Zoidl.

 

På WorldTour-holdene er det svært at finde andre kandidater. Petr Vakoc må nok sande, at han ikke få sin chance på Deceuninck, selvom løbet er på hans halve hjemmebane. Lukas Pöstlberger er stærk, men kører ikke gode enkeltstarter, og enkeltstarten passer slet, slet ikke til en dieselmotor som Emanuel Buchmann. Den kunne passe eksplosive Oscar Gatto, men han har altid foragtet enkeltstarter, og løbet passer slet, slet ikke til David Gaudu og Sebastien Reichenbach, mens Ignatas Konovalovas og Vegard Stake Laengen ikke har kørt gode enkeltstarter i en menneskealder.

 

Skal man finde kandidater uden for WorldTour-holdene, skal man være kreativ. Med enkelte undtagelser blandt specialisterne får ryttere på mindre hold altid gigantiske klø på enkeltstarter, og det gør det selvsagt svært at røre de store hold i dette løb. Vi vil dog fremhæves enkelte.

 

En af dem er Lars Boom. Hollænderen er måske nok en skygge af sig selv, men for nylig viste han faktisk form i grusvejsløbet Antwerp Port Epic, hvor han dog var slemt uheldig. Det gjorde han også i foråret i Le Samyn, og selvom hans sidste gode enkeltstart er en gammel sag, burde en prologspecialist som ham kunne gøre det fornuftigt i dette selskab.

 

Naturligvis er der også veteranen Jan Barta. Han er faldet gevaldigt af på den, men i år vandt han faktisk prologen i Ungarn Rundt, selvom hans speciale er lange enkeltstarter. Der har dog også være svagere prologer med en 10. plads i Alsace og en 3. plads i Dookola Mazowsza, der var svagt besat, og selvom han sikkert kan gøre det fint, kan han ikke længere vinde.

 

En anden kandidat er Eduard Grosu. Rumæneren har før kort gode prologer på hjemmebane i Sibiu Tour, og han burde kunne forsvare sig på denne rute, fordi han er teknisk meget agil. Han vil elske de tekniske finaler og har generelt spurtet fremragende i år. Dertil kommer, at han er blevet holdbar og i Burgos imponerede med en stigende spurt i stil med dem, der venter her, og han kommer til løbet med form efter god kørsel i Turul Romaniei i sidste uge.

 

Sunwebs udviklingshold har også to gode kandidater i Niklas Märkl og Leon Heinschke, der blev hhv. nr. 1 og 5 på prologen i Istrian Spring Trophy. Holdet har ambitioner i klassementet med Heinschke, men da Märkl er holdets sprinter, er han måske et endnu bedre bud. Begge burde de dog med en god enkeltstart kunne gøre det hæderligt.

 

Endelig har sprinteren Dusan Rajovic kørt pæne prologer, ligesom sprinterne Marko Kump, Emils Liepins og Gasper Katrasnik har gjort det, mens Mateusz Taciak, Michael Kukrle, Adam Stachowiak og de lokale Jan Andrey Cully og Marek Canecky kører hæderlige enkeltstarter. Det gør Anton Vorobyev til gengæld slet ikke længere.

 

***** Elia Viviani

**** Arnaud Demare, Yves Lampaert

*** Tom Bohli, Stefan Küng, Maciej Bodnar, Alexander Kristoff, Bob Jungels

** Aliaksandr Riabushenko, Florian Senechal, Lars Boom, Gijs van Hoecke, Jan Barta Eduard Grosu, Niklas Märkl, Leon Heinschke

* Ignatas Koovalovas, Kamil Gradek, Lukas Pöstlbeger, Maurits Lammertink, Marko Kump, Emils Liepins, Dusan Rajovic, Emanuel Buchmann, David Gaudu, Erik Baska, Gasper Kastrasnik, Marek Canecky, Jan Andrej Cully, Michael Kukrle, Mateusz Taciak

 

Danskerne

Michael Mørkøv kommer til at spille en nøglerolle som lead-out man for Elia Viviani, mens Ludwig Anton Wacker på Sunwebs udviklingshold skal støtte Niklas Märkl og Leon Heinschke. På Riwal kan Nicolai Brøchner eller Rasmus Bøgh Wallin måske forsøge sig i en spurt for en trup, der også tæller danskerne Jonas Aaen, Torkil Veyhe og Tobias Mørch Kongstad.

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Okolo Slovenska
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN
Belgisk landstræner måtte skuffe stjerner som følge af taktik
16. september 2019 20:24 af Joachim Alexander FarshøjFoto: Sirotti

Rik Verbrugghe udtog i dag de sidste tre ryttere til det belgiske landshold, der om kort tid rejser til VM i Yorkshire. Det var dog bestemt ikke noget let valg for landstræneren, der sad med et reelt luksusproblem.

Når man må lade ryttere som Tiesj Benoot, Jasper Stuyven og Sep Vanmarcke blive hjemme fra et VM, der ellers i teorien burde ligge godt til dem, ved man, at man har et decideret uhyggeligt landshold.

 

Det ord kan også med rette bruges om de belgiske herrer, der om under to uger tropper op til VM i Yorkshire med et fænomenalt hold, bestående af Greg Van Avermaet, Philippe Gilbert, Tim Wellens, Remco Evenepoel, Dylan Teuns, Yves Lampaert, Tim Declerq og Oliver Naesen.

 

Derfor måtte den belgiske landstræner, Rik Verbrugghe naturligvis også træffe nogle umulige valg, da han i dag lagde sidste hånd på mandskabet, ved at udtage Yves Lampaert, Tim Declerq og Tim Wellens som de sidste brikker i den belgiske kollektiv.

 

”Jeg kunne let have fyldt to hold, men det er ikke muligt, og så ved du, at du står over for en vanskelig opgave, og at du er nødt til at skuffe nogle drenge. Jeg ringede til de involverede i går aftes efter løbet i Montreal (GP Cycliste de Montreal, red.), og jeg gav dem en forklaring, men jeg forstår godt, at nogle ryttere er blevet skuffede. De var blevet udtaget i ethvert andet land. At have så mange kandidater er en luksussituation for mig, men en skam for dem, der lige præcis ikke kommer med” fortalte Rik Verbrugghe efter udtagelsen.

 

Mens den belgiske trup stort set udelukkende består af absolutte verdensstjerner, er der blevet plads til én enkelt hjælperytter i form af Deceuninck - Quick-Steps Tim Declerq, og mens man med stor succes ville kunne argumentere for, at Benoot, Stuyven og Vanmarcke alle ville stå med væsentligt bedre chancer for at hive regnbuestriberne med hjem til Belgien, mener Verbrugghe ikke, at man skal underkende ’Traktor-Tims’ vigtighed.

 

”Tim (Declerq, red.) kørte en meget stærk Vuelta, hvor han spillede en rolle i hver af Deceuninck - Quick-Steps fem sejre, og jeg håber at han fortsætter stilen fra Vueltaen ved verdensmesterskabet. Jeg har kun taget én rigtig hjælperytter med til VM, så han har hænderne fulde, men jeg er overbevist om, at han kommer til at udføre sin rolle glimrende.”

 

Der er også blevet plads til en anden ’Tim’, nærmere bestemt Tim Wellens, der, på trods af en ikke helt fantastisk sæson, får meget tillid fra landstræneren, der særligt fremhæver hans evner i dårligt vejr.


”Tim (Wellens, red.) kørte et rigtig god BinckBank Tour, og hans etapesejr var flot. I Quebec og Montreal viste han endnu en gang, at han er i topform. Lad os heller ikke glemme, at Tim også er stærk i dårligt vejr, og det kan virkelig være dårligt vejr i Yorkshire. Det har vi set, når vi har rekognosceret ruten og i Tour of Yorkshire.”

 

På trods af Rik Verbrugghed tilsyneladende ganske sympatiske og forståelige tilgang til den svære opgave, har de store fravalg naturligvis resulteret i en række skuffede ryttere. Særligt Jasper Stuyven udtrykte sin utilfredshed på nettet, og det kan Verbrugghe sagtens forstå, om end han har helt styr på hvorfor, Stuyven måtte blive hjemme.

 

”Jeg kan godt forstå, at Jasper (Stuyven, red.) er skuffet, og på baggrund af resultater, burde Jasper helt bestemt også komme med, men jeg tog et strategisk valg," lød det fra Rik Verbrugghe.

DELTAG I DEBATTEN
Woods klar til VM efter flot hjemmebanepræstation
16. september 2019 19:49 af Joachim Alexander FarshøjFoto: A.S.O. / Gautier Demouveaux

Michael Woods kunne i går rejse tilbage til Europa med en ottendeplads og en stærk præstation i baglommen efter hjemmebaneløbet, GP Cycliste de Montreal.

Michael Woods er ved at være VM-klar.

 

Sidste års medaljetager på den brutale rute i Innsbruck kørte søndag sit måske allervigtigste forberedelsesløb, da han på hjemmebanen i Canada kørte sig til en ottendeplads i GP Cycliste de Montreal efter et hårdt angreb på løbets hårdeste stigning.

 

”Følelsen var virkelig god, og jeg prøvede at animere løbet så meget som muligt, for det er ikke den bedste rute for mig. Stigningerne er ikke super stejle, men jeg prøvede at angribe et par gange, særligt på den sidste opstigning af Camillien-Houde. Jeg lavede nogle fejl i den afsluttende spurt, men jeg er stadig glad for min præstation,” fortalte Michael Woods efter løbet.

 

Den sympatiske canadier har siden han i 2016 skiftede til WorldTouren imponeret tilskuere over alt i verden gang på gang, særligt med hans korte cykelkarriere in mente, men særligt på et punkt har han skilt sig ud som en af verdens absolut bedste, nemlig på de helt stejle mure.

 

Både i Ardennerne og på de notorisk modbydelige helvedesstigninger i Vuelta a España havde Michael Woods sidste år vist verden sit talent, men det blev taget til et helt nyt niveau, da han på den brutale Höll-stigning allersidst på VM-ruten i Innsbruck fulgte med Alejandro Valverde og Romain Bardet hele vejen til toppen - ovenikøbet mens han lignede den mindst pressede af de tre.

 

Derfor ville Woods sikkert også have ønsket sig, at en lignende stigning var på programmet ved årets VM i Yorkshire, men selvom den britiske region ligger inde med flere modbydelige bakker, er der umiddelbart ikke blevet plads til nogle af de helt hårde i den absolutte finale af 290-kilometer lange linjeløb. Alligevel håber Michael Woods på, at han kan gøre en god figur i England.

 

”Jeg synes, det giver mig selvtillid (præstationen i Montreal, red.). Jeg skal bare blive bedre i spurter, fordi jeg tror, at det er den sidste brik, der mangler, i mit repertoire som klassikerrytter. Jeg kommer til at tænke på denne spurt (spurten i Montreal, red.) i løbet af de næste dage, og jeg vil finde ud af, hvad jeg gjorde forkert. Forhåbentlig kan jeg forbedre min præstation (i spurten, red.) ved verdensmesterskaberne,” sagde Woods, inden han afsluttende bemærkede, at det dog nok ville blive svært at gå på podiet.

 

”Jeg mener helt bestemt, at jeg bør kunne gøre det godt der (til VM, red.) Det bliver svært at gå på podiet, men det er en god mulighed for at fremvise canadisk cykling. Det er også et springbræt til de sidste mål i min sæson, fordi jeg vil virkelig gerne gøre det godt i Il Lombardia. Det er et monument, hvor jeg ikke tidligere har haft stor succes, men jeg tror, jeg kan gøre det,” lød det fra Michael Woods.

DEL
INFO
Grand Prix Montreal
Nyheder Profil Startliste Resultater
EF Education First
Nyheder Profil Ryttere Resultater
VM - Herrer
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN
Tyskerne anført af Ackermann ved VM
16. september 2019 19:08 af Mathias BlohmFoto: BORA-hansgrohe / BettiniPhoto

Det tyske landshold til VM er netop blevet offentliggjort, og vores naboer mod syd håber formentlig på et løb, der først bliver afgjort i en spurt. I enkeltstarten satser de igen på Tony Martin.

Kun to gang er det lykkes en tysker at vinde verdensmesterskaberne i landevejsløb, og det er 53 år siden.

 

I dette årtusind har de ved fem lejligheder været på podiet med henholdsvis Erik Zabel, Stefan Schumacher og André Greipel, men ikke siden sidstnævntes bronzemedalje i København i 2011 er det blevet til metal for tyskerne.

 

Det skal de forsøge at ændre på i Yorkshire den 29. september, og det bliver med følgende trup:

 

Pascal Ackermann (Bora-hansgrohe)

Nikias Arndt (Team Sunweb)

Marcus Burghardt (Bora-hansgrohe)

John Degenkolb (Trek-Segafredo)

Simon Geschke (CCC Team)

Jonas Koch (CCC Team)

Nils Politt (Katusha-Apecin)

Jasha Sütterlin (Movistar)

 

Dermed er Pascal Ackermann altså den eneste af Bora-hansgrohes fire tyske ’Männer’, der stiller til start i England. Både den tyske mester Maximilian Schachmann, Emanuel Buchmann og Michael Schwarzmann er således fravalgt.

 

Du kan se, hvilke ryttere de øvrige lande har udtaget her.

 

Mens tyskerne ikke kan prale med den store succes ved VM i linjeløb, er de i særklasse verdens bedste nation, når det kommer til enkeltstartsdisciplinen.

 

I de 25 verdensmesterskaber, der er blevet afholdt i disciplinen, er det kun sket ni gange, at tyskerne ikke er kommet hjem med mindst én medalje, og i alt har de vundet hele 17 medaljer.

 

Ikke overraskende stiller tyskerne igen i år med Tony Martin (Jumbo-Visma), mens også Nils Politt får chancen i enkeltstarten.

 

Skulle det lykkes Tony Martin at vinde VM-enkeltstarten, vil det være femte gang for dieselmotoren fra Cottbus, og dermed vil han ikke længere skulle dele æren for flest verdensmesterskaber med Fabian Cancellara.

DEL
INFO
VM - Herrer
Nyheder
Pascal Ackermann
Nyheder
Jonas Koch
Nyheder
Nils Politt
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN
Fornem sprintertrio til start i Londons seksdagesløb
16. september 2019 18:40 af Andreas Würtz AdamsenFoto_ Sirotti

Når seksdagesløbet i London skal afvikles i slutningen af oktober, bliver det med særdeles prominente navne på startlisten. Caleb Ewan, Elia Viviani og Mark Cavendish er nemlig alle til start.

Seksdagesløbet i London blev i 2015 genoplivet efter ikke at være blevet afviklet siden 1983.

 

Allerede året efter var der stjernestøv på cykelbanen i London, da Mark Cavendish og Bradley Wiggins deltog som par. Igen i år er Cavendish til start, men denne gang kommer også Caleb Ewan og Elia Viviani til start.

 

Det bekræftede arrangørerne af løbet mandag eftermiddag på Twitter.

 

 

Træning til OL i Tokyo
De tre sprinterstjerne har alle baggrund på velodromen, og udsigten til at kæmpe om medaljer ved OL i Tokyo til næste sommer, er antageligvis hovedårsagen til, at de nu stiller til start i London.

 

For Elia Vivianis vedkommende er der nemlig en guldmedalje at skulle forsvare. Ved OL i Rio de Janeiro vandt Deceuninck-Quick Steps italienske superstjerne nemlig Omnium-disciplinen foran netop Mark Cavendish, mens Danmark også hentede en medalje, da Lasse Norman Hansen tog sig af den sidste plads på podiet.

 

Selvom Caleb Ewan ikke har nogle medaljer som senior på banen, så har han særdeles gode minder fra cykelbanen som juniorrytter. Her blev han nemlig verdensmester i Omnium i Moskva i 2011. Samme år vandt han de australske juniormesterskaber i hele tre forskellige discipliner.

 

For Cavendish’ vedkommende er det tredje deltagelse ved seksdagesløbet i London. I både 2017 og 2016 sluttede den britiske stjerne som toer.

 

Stor sæson for Ewan og Viviani
Caleb Ewan og Elia Viviani har begge haft enormt flotte sæsoner og har været nogle af de bedst præsterende ryttere på WorldTouren. Det er således kun Primož Roglič (Jumbo-Visma), der har samlet flere podieplaceringer i sæsonens WorldTour-løb, end Caleb Ewan har. Intet mindre end 22 gange har den lille australier stået på podiet og otte af gangene, har han endda stået øverst.

 

Viviani har ligeledes haft en fantastisk sæson hos Deceuninck-Quick Step med hele ni sejre i WorldTouren, der blandt andet er faldet i Tour de France, Tirreno-Adriatico, Tour de Suisse og seneste i Cyclassics Hamburg. Kort efter Tour de France oplevede Viviani også at sejre i London, da han vandt Prudential Ride London.

 

For Mark Cavendish har det omvendt været endnu en svær sæson, efter den britiske stjerne i længere tid har kæmpet med den såkaldte Epstein-Barr virus. Først i maj i år kunne Cavendish endeligt kalde sig for rask, men Storbritanniens mest vindende rytter gennem historien har endnu ikke formået at ramme tidligere tiders niveau.

 

De tre ryttere har til sammen vundet intet mindre end 64 individuelle sejre i Grand Tour-regi. Selvom Cavendish står for langt de fleste, med 48 etapesejre, har Viviani og Ewan de seneste år taget godt for sig, med henholdsvis ni og syv etapesejre.

 

Seksdagesløbet i London skydes i gang den 22. oktober.

DELTAG I DEBATTEN
Rygte: Katusha fusionerer med Niki Sørensens hold
16. september 2019 17:58 af Mathias BlohmFoto: Sirotti

Der har længe svirret rygter om fremtiden for WorldTour-mandskabet Katusha-Alpecin, og nyeste skud på stammen er, at Mads Würtz Schmidts hold fusionerer med Israel Cycling Academy.

Først var det Arkéa-Samsic, så Corendon-Circus, så kom Bjarne Riis og Team Waoo ind i billedet, og nu er det Israel Cycling Academy.

 

Rygterne om Katusha-Alpecins fremtid i cykelsporten har været både mange og farverige, men rygterne om en fusion med Israel Cycling Academy, hvor Niki Sørensen er sportsdirektør, er måske ikke helt i skoven.

 

At der kommer til at ske et eller andet med det nuværende Katusha-Alpecin-hold er efterhånden en offentlig kendt hemmelighed. Som det eneste nuværende WorldTour-mandskab har Katusha-Alpecin endnu hverken præsenteret nye ryttere eller kontraktforlængelser for næste sæson. Dermed har holdet kun 11 ryttere på kontrakt til næste sæson.

 

Lægger man dertil, at co-sponsoren Alpecin stopper støtten til nytår, og at holdets grundlægger, den russiske forretningsmand Igor Makarov, angiveligt har planer om at skalere ned for sin økonomiske støtte, ser en fusion med det storsatsende israelske mandskab ikke helt tåbelig ud.

 

Den spanske cykelsportsmedie Ciclo21 meldte om fusionen allerede i sidste uge, og i dag bekræfter kilder til velonews.com, at det er prisen på den WorldTour-licens, som Katusha-Alpecin er indehaver af, de to hold endnu ikke har kunnet enes om.

 

Israel C.A. vil køre Tour de France i 2020

Ser man på det israelske hold, har de kun haft tre sæsoner på den prokontinentale scene, men holdet er med 33 ryttere det hold, der har flest ryttere blandt alle WorldTour og prokontinentale hold.

 

Holdets ejer, den israelsk-canadiske milliardær Sylvan Adams, slog allerede i januar i år fast, at holdets målsætning var at køre Tour de France i 2020. Den målsætning kan opfyldes på tre forskellige måder.

 

Først og fremmest kan holdet slutte i top to blandt de prokontinentale hold ved årets afslutning, det vil automatisk sikre dem en plads i alle tre grand tours. Det løb er ikke kørt endnu, men i skrivende stund indtager holdet blot en femteplads på den liste.

 

Anden mulighed er at skrive kontrakt med så stor en stjerne, at ASO - organisationen bag Tour de France - ikke kan se bort fra dem og derfor giver dem et af de to wildcards. Med signingen af Dan Martin har Israel Cycling Academy uden tvivl forbedret deres klassementstrup, men om ireren er nok til at sikre et wildcard, er mere tvivlsomt.

 

Tredje og sidste mulighed er en fusion med eller overtagelse af et eksisterende WorldTour holds licens. Og her kommer Katusha-vinklen ind i billedet. Tilbage i januar var Sylvan Adams også meget klar i mælet, når talen faldt på en eventuel fusion med et eksisterende hold for på den måde at opnå holdets mål.

 

”Vores ambition er at køre Touren i 2020. Muligheden for en fusion med et WorldTour hold eksisterer. Det er på vores radarskærm, men vi vil fokusere på dette års mål uagtet udefrakommende udviklinger,” sagde Adams i januar til velonews.com.

 

Selvom alt dette endnu er rygter og spekulationer, har Israel Cycling Academy med signingen af Dan Martin otte ryttere på plads til næste sæson. Lægger man Katusha-Alpecins 11 oveni, begynder de to hold til sammen at have noget, der ligner et WorldTour-mandskab.

DEL
INFO
Israel Cycling Academy
Nyheder Profil Ryttere Resultater
Katusha Alpecin
Nyheder Profil Ryttere Resultater
DELTAG I DEBATTEN
Cosnefroy ville have Alaphilippe frem i Canada
16. september 2019 17:30 af Andreas Würtz AdamsenFoto: Sirotti

I søndagens finale i Montréal lå Cosnefroy alene foran favoritterne på sidste omgang, inden han med få kilometer tilbage fik følgeskab af Julian Alaphilippe. De to franskmænd blev dog hentet med få hundrede meter tilbage, og Cosnefroy var skuffet over, at Alaphilippe ikke ville tage føringer på opløbsstrækningen. 

Under søndagens Grand Prix Montréal var flere af favoritterne faretruende tæt på at blive snydt, da AG2R La Mondiales franske talent Benoît Cosnefroy satte et ekstremt flot angreb ind under løbets finale.

 

Han fik følgeskab af Deceuninck-Quick Steps Alaphilippe, og selvom den franske duo blev hentet, så mente Cosnefroy godt, at de kunne have holdt forfølgerne stangen, hvis Alaphilippe havde villet samarbejde på løbets afsluttende stigning:

 

”Jeg ville have Julian til at tage en føring mere, men han var flad. Det var i hvert fald det, han sagde til mig efter mål,” fortalte Cosnefroy efter løbet.

 

Havde været smukt med fransk podie
På sidste omgang af det canadiske løb kørte Cosnefroy kontra, da et angreb fra holdkammeraten Nans Peters blev opslugt af favoritgruppen. Kontraangrebet åbnede et anseeligt hul for den 24-årige franskmand, der på en stigning dog fik følgeskab af landsmanden Julian Alaphilippe.

 

Deres samarbejde så længe ud til at fungere fint. På opløbsstrækningen gik der dog grus i maskineriet, da Alaphilippe ikke ville gå frem, hvilket fik Cosnefroy til at slå ud med armene:

 

”Jeg er skuffet. Det havde været flot at have en fransk etter og toer med Julian her i Montréal. Det havde været smukt at være på podiet med ham. Selvom vi ikke er holdkammerater, så er vi begge franskmænd, og jeg har kendt Julian i lang tid,” fortalte den tidligere cykelcrossrytter, der blev U23-verdensmester i Bergen for to år siden.

 

Flot sæson kulminerer med VM-udtagelse
Den 23-årige normanner har ellers haft en flot anden sæson som professionel, hvor det er blevet til flotte sejre i Paris-Camembert, Grand Prix de Plumelec-Morbihan og La Poly Normande, mens Cosnefroy også fik en fornem syvendeplads i Bretagne Classic - Ouest-France tidligere på måneden. Franskmanden har dog blod på tanden:

 

”Det var en skam, jeg ikke holdt til stregen. Jeg har endnu ikke vundet på WorldTouren. Jeg er glad for, hvordan jeg kørte i dag, men min umiddelbare indskydelse, da jeg krydsede målstregen, var skuffelse over ikke at have holdt hjem,” fortalte Cosnefroy umiddelbart efter løbet.

 

Cosnefroy kunne dog mandag eftermiddag glæde sig over, at være sidste mand på det franske hold til VM i Yorkshire, hvor landstræner Thomas Voeckler har sat et stærkt hold op omkring netop Julian Alaphilippe. Det er Cosnefroys første VM-deltagelse som seniorrytter. 

 

 

 

DEL
INFO
Benoit Cosnefroy
Nyheder
Julian Alaphilippe
Nyheder Profil Resultater Statistik
Grand Prix Montreal
Nyheder Profil Startliste Resultater
AG2R La Mondiale
Nyheder Profil Ryttere Resultater
WorldTour
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN
U19-holdet til Yorkshire er udtaget
16. september 2019 16:51 af Andreas Würtz AdamsenFoto: Sirotti

Danmark kommer med fem stærke U19-ryttere til VM i Yorkshire. Landstræneren vil have offensiv kørsel og tror på medaljechancerne.

Danmarks U19-landstræner udtog mandag de fem ryttere, der skal repræsentere Danmark ved verdensmesterskaberne i Yorkshire.

 

I linjeløbet bliver det således Frederik Wandahl, William Blume Levy (begge Team NPV-Carl Ras Roskilde Junior), Joshua Gudnitz, Emil Schandorff Iwersen (begge Team ABC Junior) og Robin Juel Skivild (Team Mascot Workwear).

 

Blume Levy og Gudnitz bliver samtidig de to ryttere, der skal forsøge at tage metal med hjem til Danmark på enkeltstarten.

 

Hård kamp om pladserne
De danske U19-ryttere har i flere år leveret særdeles flotte præstationer ved verdensmesterskaberne med guldmedaljer i både 2017 og 2016, hvor henholdsvis Julius Johansen (nu ColoQuick) og Jakob Egholm (nu Hagens Berman Axeon) sejrede i Bergen og Doha.

 

Sidste år lykkedes det ikke at få medaljer med hjem fra den hårde rute i Innsbruck, men Frederik Wandahl tog alligevel en fornem femteplads, som han nu får chancen for at forsøge at forbedre.

 

U19-landstræner, Michael Berling, er særdeles tilfreds med det hold, han har fået sammensat:

 

”Jeg tager en stærk trup med til årets VM. Kampen om de fem pladser har i år været hård, og det høje niveau i Danmark har gjort, at rigtig mange ryttere var inde i billedet lige til det sidste. Men rytterne på det endelige hold har gennem hele sæsonen vist, at de hører til i toppen af den internationale U19-klasse," fortæller Berling i en pressemeddelelse udsendt af DCU.

 

Der skal køres offensivt
I årets linjeløb skal U19-rytterne tilbagelægge knapt 150 hårde kilometer, og landstræner Berling ser et stort felt af favoritter for sig, med omkring 15 forskellige ryttere, der alle har chancer for at vinde. Derfor skal de danske ryttere ud for at skabe cykelløbet:

 

”Vi kommer som altid for at køre offensivt og med en god tro på, at vi kan være med i kampen om medaljerne,” siger Berling til DCU.

 

Med udtagelsen af Gudnitz, Wandahl, Blume Levy og Juel Skivild er hele top fire fra årets junior DM udtaget, mens femtemanden, førsteårsjunioren Emil Schandorff Iwersen, i weekenden lod sig kåre af den samlede vinder i Uno-X Cuppen, der er landets U19-liga og en af de stærkeste i verden.

 

Mulighed for topplaceringer på enkeltstarten
Selvom det ved årets danmarksmesterskaber blev Gustav Wang (Team ABC Junior), der løb med sejren på enkeltstarten, så understreger Michael Berling, at de to udvalgte enkeltstartsryttere, der dog begge endte på podiet ved DM, har fine muligheder:

 

”Joshua og William har begge været med fremme i toppen, når der har været kørt enkeltstarter internationalt, så vi ved, de har potentialet, men meget afhænger naturligvis af formen på dagen,” forklarer Berling overfor DCU.

 

Blume Levy viste i foråret, at han kan meget andet end at køre enkeltstart, da han vandt juniorernes Flandern Rundt på fornemmeste vis, foran landsmanden Tobias Lund Andresen (Team NPV-Carl Ras Roskilde Junior). Joshua Gudnitz har ligeledes vist enormt lovende takter i løbet af året, da han blev dansk U19-mester og kort efter skrev kontrakt med BHS-Almeborg Bornholm.

 

Enkeltstart:
William Blume Levy (Team NPV-Carl Ras Roskilde Junior)
Joshua Gudnitz (Team ABC Junior)

 

Linjeløb:
Frederik Wandahl (Team NPV-Carl Ras Roskilde Junior)
William Blume Levy (Team NPV-Carl Ras Roskilde Junior)
Joshua Gudnitz (Team ABC Junior)
Emil Schandorff Iwersen (Team ABC Junior)
Robin Juel Skivild (Team Mascot Workwear)

DEL
INFO
VM - Juniorer
Nyheder
Team Danmark
Nyheder
Frederik Wandahl
Nyheder
William Blume Levy
Nyheder
Joshua Amos Gudnitz
Nyheder
Robin Skivild Juel
Nyheder Profil Resultater Statistik
Emil Schandorff Iwersen
Nyheder Profil Resultater Statistik
Team ABC Junior
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN
Elissonde er fortid hos Ineos
16. september 2019 16:35 af Mathias BlohmFoto: Team Sky 2019

Kenny Elissonde vinker efter tre år hos Team Ineos farvel til det britiske hold, og den 28-årige franskmand fortsætter i stedet hos amerikanske Trek-Segafredo, hvor han således får hele tre danske holdkammerater.

Det blev aldrig til den helt store succes hos Ineos, og nu skifter Kenny Elissonde ikke overraskende væk fra det tidligere Sky-mandskab.

 

Den klejne franskmand fortsætter karrieren hos Trek-Segafredo, hvor han således kan se frem til at blive holdkammerat med både Niklas Eg, Mads Pedersen og Alexander Kamp.

 

”Jeg er meget glad og jeg kan ikke vente med at møde mine nye holdkammerater, mandskab og sponsorerne. Jeg er sikker på, at vi vil opnå store ting i fremtiden,” siger Elissonde i en kort præsentationsvideo.

 

 

Efter tre sæsoner hos det britiske storhold, hvor det ikke er blevet til nogen sejre, ligesom han endnu heller ikke har debuteret i sit hjemlands grand tour. Et hurtigt kig på Elissondes resultatliste for 2019 afslører, at hans samlede syvendeplads i det australske 2.1-løb Herald Sun Tour er sæsonens største succes. Ikke desto mindre takker han også sit snart tidligere manskab.

 

”Jeg vil gerne sige et stort tak til Team Sky og Team Ineos for tre gode år sammen - tak gutter,” lyder det fra Elissonde.

 

Den 28-årige franskmand startede karrieren som stagiaire på FDJ-holdet i 2011. Kontrakten med Trek-Segafredo gælder for de næste to sæsoner.

 

Husk du kan se alle WorldTour-transfers lige her.

DEL
INFO
Team INEOS
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN
Degenkolb håber på VM-deltagelse
16. september 2019 15:20 af Andreas Würtz AdamsenFoto: Ilario Biondi/BettiniPhotou00a92019

Selvom John Degenkolb havde det svært under årets Vuelta a España, håber den erfarne tysker at blive udtaget til årets VM i Yorkshire, også selvom han er indstillet på ikke at skulle være kaptajn.

Efter et hårdt Vuelta a España, som han endda kalder for den hårdeste Grand Tour i karrieren, håber John Degenkolb nu at kunne få lov til at repræsentere Tyskland, når verdensmesterskaberne senere på måneden skal afvikles i Yorkshire.

 

Selvom Vueltaen ikke var nogen udpræget succes for Degenkolb, der dog guidede sin belgiske holdkammerat Edward Theuns til en andenplads på tredje etape, så har lidelserne haft et formål for tyskeren:

 

”Jeg håber at komme afsted. Ruten passer godt til mig, og mentalt har jeg lidt gennem hele Vueltaen for at komme ud på den anden side på et højere niveau og i bedre form,” fortæller den tidligere Paris-Roubaix vinder til Cyclingnews.com.

 

Ingen ambitioner om lederrolle
Paris-Roubaix sejren i 2015 er blot et af rigtig mange flotte resultater i den 30-åriges karriere. Ved netop verdensmesterskaberne har Degenkolb også tidligere vist højt niveau på ruter, der netop var kuperede ligesom årets rute.

 

I 2014 kørte Degenkolb således i top ti i Ponferrada, mens han to år tidligere havde taget en rigtig flot fjerdeplads ved VM i Valkenburg. Alligevel er Degenkolb særdeles realistisk omkring, hvilken rolle han eventuelt skulle spille i Yorkshire:

 

”Jeg kan ikke have ambitioner om at skulle være kaptajn, fordi det har jeg bare ikke lavet resultater til. Men det bliver et langt løb, mellem 280 og 290 kilometer, og der er man nødt til at have en erfaren rytter med fremme, og den rolle er jeg enormt motiveret for at skulle spille,” fortsætter den stærke tysker til Cyclingnews.com.

 

Flere ryttere skal sorteres fra
Tyskland har endnu ikke offentliggjort nogle navne til årets verdensmesterskaber, men uden at afsløre for meget, kunne Degenkolb alligevel fortælle, at det tyske landshold arbejder med en liste på omkring 12 ryttere, hvoraf der altså skal udvælges otte.

 

Uanset om Degenkolb er blandt de otte udvalgte tyskere, har Degenkolb et par løb tilbage på sæsonens program, før han til næste sæson skifter til Lotto Soudal.

 

I starten af oktober køres Münsterland Giro, der traditionel afslutter den tyske cykelsæson, før Degenkolb tager en tur til Asien, for at deltage i Hammer Series i Hong Kong. Sidst afsluttes Degenkolbs sæson med WorldTourens sidste løb, Gree-Tour of Guangxi.

DELTAG I DEBATTEN
Stuyven: Jeg havde fortjent en VM-plads
16. september 2019 14:41 af Andreas Würtz AdamsenFoto: A.S.O.

Jasper Stuyven er ekstremt skuffet over at gå glip af VM og mener helt bestemt at han havde fortjent en plads på holdet efter et flot Tour de France og et endnu bedre efterår.

Da den belgiske landstræner, Rik Verbrugghe, mandag formiddag udtog de sidste tre mand til VM i Yorkshire, faldt valget på en stærk Deceuninck-Quick Steps duo bestående af Tim Declercq og Yves Lampaert, samt Lotto Soudals angrebslystne Tim Wellens.

 

Dermed blev der ikke plads til Jasper Stuyven, og efter et stærkt efterår ovenpå et flot Tour de France, er det bestemt ikke noget, der behager den 27-årige belgier:

 

”Jeg forstår ikke rigtigt, at jeg ikke er udtaget. Udover Greg van Avermaet og Philippe Gilbert, vores kaptajner, hvilke ryttere har så fået bedre resultater end mig,” spørger Stuyven under et interview med Sporza.

 

Foråret har måske spillet en rolle
Jasper Stuyven kom ikke særligt godt fra land i årets sæson, hvor Trek-Segafredo-rytteren skuffede i forårets klassikere med en 14. plads i Dwars door Vlaanderen som hans bedste resultat. Selvom den efterhånden erfarne rytter fik løftet sig under årets udgave af Tour de France, hvor han blandt andet blev nummer tre på tredje etape, så var det altså ikke nok til at give en plads på VM-holdet:

 

”Jeg tror helt bestemt, at mit forår har spillet en rolle i trænerens beslutning, men det, synes jeg, er en skam, for jeg antog, det ville være formen og resultaterne i denne periode, der blev kigget på,” fortæller den skuffede flamlænder til Sporza.

 

Siden forårets skuffelser er det ellers gået rigtig godt for Stuyven, der først tog en fin fjerdeplads i Prudential Ride London, før han løb med en imponerende samlet sejr i Deutschland Tour, hvor han blandt andet slog Yves Lampaert, der altså endte med at blive udtaget.

 

 

Savner kommunikation
Selvom Stuyven mest af alt udtrykker skuffelse over, ikke at komme en tur til Yorkshire, så er han dog heller ikke helt tilfreds med måden landsholdets træner, Rik Verbrugghe, har gebærdet sig på:

 

”Der har næsten ingen kommunikation været med landsholdstræner Rik Verbrugghe. Jeg måtte selv ringe til Rik for at høre om planerne og senere hørte jeg så, at jeg ikke var blandt de fem første udvalgte ryttere. Så måtte jeg jo bare håbe, at jeg var blandt de sidste tre, men jeg havde ikke nogen god følelse omkring det længere,” fortæller Stuyven.

 

Stuyven har før oplevet at blive valgt fra til VM. Sidste år i Innsbruck var han heller ikke på den belgiske startliste, men dengang passede ruten dog heller ikke rigtigt for Stuyven. Men i 2014, da VM blev afholdt i Ponferrada, var den dengang 22-årige belgier også ekstremt skuffet over, ikke at komme med. Stuyven fortæller dog også til Sporza, at dette fravalg har ramt han langt hårdere, end fravalget i 2014.

 

Ikke sikker på, at han vil acceptere en eventuel plads
Stuyvens chancer for at komme til Yorkshire er dog ikke helt forsvundet. Flamlænderen står således listet som en af Belgiens reserver til løbet, sammen med Laurens De Plus (Jumbo-Visma), Laurens De Vreese (Astana) og Sep Vanmarcke (EF). Det betyder, at Stuyven stadig kan nå at komme med, hvis en af de otte udvalgte ryttere er nødt til at melde afbud, men Stuyven selv er i tvivl:

 

”Jeg ønsker selvfølgelig ikke, at der er nogen, der bliver syge eller er uheldige. Det håber man aldrig for sine kollegaer. Og hvis jeg skulle blive indkaldt, så vil jeg træffe en beslutning på dét tidspunkt alt afhængig af situationen. Mit hoved er ikke rigtigt i det verdensmesterskab længere,” fortæller belgieren til Sporza.

 

Onsdag stiller Stuyven til start i GP de Wallonie, som han vandt sidste år, og derefter vil Stuyven ikke afvise at afslutte sin sæson, ovenpå det skuffende VM-fravalg.

 

Du kan se det endelige belgiske VM-hold her.

DEL
INFO
VM - Herrer
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN
Sådan stiller landene op til VM
16. september 2019 13:48 af Mathias BlohmFoto: Sirotti

For 86. gang skal der den 29. september findes en ny verdensmester i landevejsløb, og selvom ikke alle lande endnu har udtaget deres endelige trupper, begynder specielt de store nationer at sætte navne på de ryttere, der skal forsvare netop deres nations farver ved VM i Yorkshire. Vi har her lavet en foreløbig startliste.

Søndag den 29. september bliver en af cykelårets helt store højdepunkter.

 

Den ikoniske regnbuetrikot skal atter engang uddeles til vinderen af verdensmesterskaberne i landevejsløb, og den 29. september finder vi alle sammen ud af, hvem der kan iklæde sig cykelsportens smukkeste trikot det kommende år.

 

Her er de ryttere, der er kommet igennem deres nations nåleøje og dermed kan begynde at drømme søde drømme om verdensmestertrikoten.

HUSKE AT SÆTTE DIT VM-MANAGERHOLD I FELTET.DKS EFTERÅRSSPIL

 

(1) Frankrig:

Julian Alphilippe, Tony Gallopin, Florian Sénéchal Rémi Cavagna, Julian Bernard, Christophe Laporte, Anthony Roux, Benoit Cosnefroy

 

(2) Belgien:

Greg Van Avermaet, Philippe Gilbert, Remco Evenepoel, Oliver Naesen, Dylan Teuns, Tim Declercq, Yves Lampaert, Tim Wellens

 

(3) Italien:

Matteo Trentin + ?-?-?-?-?-?-?

 

(4) Holland:

Mathieu van der Poel, Niki Terpstra, Bauke Molla, Dylan van Baarle, Mike Teunissen, Sebastian Langeveld, Jos van Emden, Pieter Weening

 

(5) Spanien:

?-?-?-?-?-?-?-?

 

(6) Colombia:

Egan Bernal, Nairo Quintana, Álvaro Hodeg, Fernando Gaviri, Esteban Chaves Sebastián Henao, Daniel Felipe Martínez, Sebastián Molano

 

(7) Tyskland:

Pascal Ackermann, Nikias Arndt, Marcus Burghardt, John Degenkolb, Simon Geschke, Jonas Koch, Nils Politt, Jasha Sütterlin

 

(8) Australien:

Michael Matthews, Simon Clarke, Rohan Dennis, Mitchell Docker, Luke Durbridge, Nathan Haas, Jack Haig, Rory Sutherland

 

(9) Slovenien:

?-?-?-?-?-?-?-?

 

(10) Danmark:

Jakob Fuglsang, Magnus Cort, Michael Mørkøv, Kasper Asgreen, Michael Valgren, Mads Pedersen, Christopher Juul-Jensen, Casper Pedersen

 

(11) Storbritannien:

?-?-?-?-?-?

 

(12) Norge:

Alexander Kristoff, Edvald Boasson Hagen, Sven Erik Bystrøm, Vegard Stake Laengen, Carl Fredrik Hagen, Amund Grøndahl Jansen

 

(13) Østrig:

Felix Großscharter, Michael Gogl, Marco Haller, Patrick Konrad, Hermann Pernsteiner, Lukas Pöstlberger

 

(14) Polen:

?-?-?-?-?-?

 

(15) Tjekkiet:

Zdenek Stybar, Roman Kreuziger, Jan Barta, Joseph Cerny, Petr Vakoc, Frantisek Sisr

 

(16) Schweiz:

Michael Albasini, Stefan Küng, Michael Schär, Danilo Wyss, Silvan Dillier, Marc Hirschi

 

(17) Rusland:

Pavel Sivakov, Alexander Evtushenko, Aleksandr Vlasov, Stepan Kurianov, Dmitry Strakhov, Sergeii Chernetskiy

 

(18) Portugal:

?-?-?-?-?-?

 

(19) Irland:

Daniel Martin, Nicolas Roche, Eddie Dunbar, Ryan Mullen, Conor Dunne, Sam Bennett

 

(20) Canada:

Antoine Duchesne, Hugo Houle, Guillaume Boivin, Benjamin Perry, James Piccoli + ?

 

(21) Kasakhstan:

Yevgeniy Gidich + ?-?-?

 

(22) Sydafrika:

Daryl Impey, Stefan de Bod, Ryan Gibbons, Reinardt Jansen van Rensburg

 

(23) Ecuador:

Jefferson Alveiro Cepeda ?-?-?

 

(24) USA:

Alex Howes, Lawson Craddock, Chad Haga, Neilson Powless

 

(25) Slovakiet:

Peter Sagan + ?-?-?

 

(26) Estland:

?-?-?-?

 

(27) Eritrea:

Yakob Debesay + ?-?-?

 

(28) New Zealand:

George Bennett, Patrick Bevin, Tom Scully, Dion Smith

 

(29) Luxembourg:

Bob Jungels, Alex Kirsch, Jean-Pierre Drucker, Ben Gastauer

 

(30) Letland:

?-?-?-?

 

Foruden de 30 ovenstående nationer, må Ukraine, Hviderusland, Tyrkiet, Algeriet, Japan, Rumænien, Grækenland, Litauen, Iran, Ungarn, Venezuela, Costa Rica, Mexico, Sverige, Argentina, Marokko, Guatemala, Korea, Rwanda og Kroatien alle stille med én rytter.

 

Tallet før hver nation indikerer nationens placering på UCI’s nationsrangliste per 11. august 2019. Nationernes placering denne dag var afgørende for, hvor mange ryttere hver enkelt nation må stille med ved VM.

 

Nationerne fra 1-10 må stille med otte ryttere, nationerne fra 11-20 må stille med seks ryttere, nationerne fra 21-30 må stille med fire ryttere, mens nationerne fra 31-50 blot må stille med en enkelt rytter.

 

Nationer udenfor top-50 må også stille med en enkelt rytter, hvis de har en rytter, der er i top-200 på den individuelle rangliste per 11. august. - Det er ikke aktuelt i år.

 

 

DEL
INFO
VM - Herrer
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN
Sagan havde ikke mere i benene i Montréal
16. september 2019 13:40 af Andreas Würtz AdamsenFoto: A.S.O. / Alex Broadway / Pauline Ballet

I søndagens udgave af Grand Prix de Montréal måtte Peter Sagan nøjes med en 18. plads. Ifølge slovakken var der ganske enkelt ikke mere i benene efter et hårdt løb.

Da Greg van Avermaet (CCC) søndag rullede over stregen i Montréal med Diego Ulissi (UAE) som nærmeste konkurrent, var det uden kamp fra Peter Sagan. Den slovakiske tredobbelte verdensmester havde simpelthen ikke mere tilbage at skyde med.

 

Med få kilometer tilbage af det hårde canadiske endagsløb, blev der sat adskillige stærke angreb ind fra blandt andre Tim Wellens (Lotto Soudal) og Enric Mas (Deceuninck-Quick Step), inden Mas’ holdkammerat Julian Alaphilippe fik revet sig løs fra favoritgruppen og fangede Benoît Cosnefroy (AG2R), der sad helt i front.

 

Selvom det så lovende ud, så gik netop Peter Sagan i front hos favoritterne og satte en hæsblæsende forfølgelse ind på de nordamerikanske bakker. Sagans føringer endte med at koste for Cosnefroy og Alaphilippe, der blev hentet med få hundrede meter tilbage af løbet, hvor blandt andet van Avermaet skød forbi og altså snuppede sejren.

 

Føler sig godt kørende
Sagan kunne ikke holde tempoet på den afsluttende stigning, og endte med at sejle agterud i forhold til de øvrige favoritter. Det skuffende resultat til trods, så var Bora-Hansgrohes stjernerytter dog ikke helt utilfreds med løbets gang:

 

”Som forventet var Grand Prix de Montréal et hårdt løb, men igen gjorde holdet det fantastisk, og jeg sad rigtig godt ved starten af sidste omgang,” udtaler slovakken i en pressemeddelelse.

 

Dertil kunne Sagan berette om, at han føler sig stærk for tiden, og at han derfor forsøgte at lukke hullerne på egen hånd. Bora-Hansgrohe-sportsdirektør Enrico Poitschke var efter løbet af samme overbevisning, og påpegede at Sagan er i rigtig god form.  

 

Selvom der altså var ros til holdkammeraterne, for deres arbejde med at positionere Sagan til at gå efter sejren, så bliver der dog heller ikke lagt skjul på, at en sejr havde pyntet:

 

”Selvfølgelig ville jeg gerne have sluttet på en bedre placering, men jeg føler mig meget fortrøstningsfuld forud for de kommende løb,” afslutter Sagan, der antageligvis blandt andet referer til det kommende VM i Yorkshire, hvor han er blandt forhåndsfavoritterne.

DEL
INFO
Grand Prix Montreal
Nyheder Profil Startliste Resultater
WorldTour
Nyheder
Greg Van Avermaet
Nyheder Profil Resultater Statistik
DELTAG I DEBATTEN
Vuelta-værkstedet: Rygtet til Riis - man ved ikke en skid
16. september 2019 13:39 af Rune Kristensen

Feltet.dk og cykelsøgemaskinen Velomio.com lancerer i samarbejde med Deceuninck-Quick Steps mekaniker, Rune Kristensen, en blog under årets Vuelt a España. I bloggen vil du komme helt tæt på verdens bedste cykelryttere og hold samt få et unikt indblik i, hvad der sker i kulissen, når rytterne ikke er på landevejen og hvad en mekanikers rolle er.

Hej igen

Så er årets Vuelta a España slut, og hermed årets sidste "Vuelta-værkstedet".
 

Guide til at få flasker og caps
Nu har vi været i Spanien i nogle uger - og man får set noget i løbet af dagene. Specielt de spanske og italienske fans har ikke lige den helt store respekt altid.

Typisk må vi sige: "nej" til 20-30 stykker om morgenen, når spørger på flasker og cap’s. Vi skal jo være sikre på, at vi har nok til etapen. Men de er nu meget søde alligevel, og så er der altid et par stykker, der ikke helt forstår, det vi fortæller dem. Hvis de kommer til cykelløb og gerne vil have en flaske med hjem, så kan jeg anbefale at stå cirka 1-2 kilometer efter feed zone også kaldet forplejningszonen. Der smider 90% rytterne de gamle flasker og feedbags. Nogle gange også cirka en kilometer før. 

Derudover skal folk altid være velkommen til at spørge, men det er bedst efter mål. Vi giver ikke før etapen, fordi vi ved jo ikke. hvor mange der skal bruges i løbet af dagen.

19. etape: Lidt sur sød sovs
Vi vandt sku igen - og sindssygt flot at Remi Cavagna, men men... James Knox og Maximiliano Richeze styrtede og smadrede næsten alt på cyklerne - lige på nær rammen.



De tog også godt fra selv. De ligner nogle, der har taget 10 runder med Gert Frank (som Lars Bak ville sige det).

Vi jokede lidt med Max her til morgen, om vi ikke kunne farve de forbindinger lidt lyseblå, så det passede til han argentinske mesterskabstrøje! Han kunne godt se det sjove i det, selvom ham ramte en stenmur med 50 i timen.

Aftenen blev lang. Der skulle skiftes fra Venge til Ttarmac - også gearinger og to cykler, der skulle bygges op igen. De gik fra 54-39 og 11-28t til 53-36 og 11-30t hjulene blev ved med at være Roval CLX 50.

20. etape
Drengene kørte virkeligt som et hold, og specielt Philippe Gilbert og Zdenek Styrbar var sindssygt gode til at holde James Knox kørende!
Max kørte mest som en mumie, helt pakket ind i bandager, men vandt helt klart fighterhjertet! Fuck, han er bare en jernmand.

21. etape
Vi vandt sgu igen! Fem af drengene på en Venge og tre på Tarmac. Alle på Roval CLX 50 hjul. Fabio Jakobsen lavede det, som vi alle håbede! Sejr nummer fem i Vueltaen. Så nu er det ud til en god middag - og måske et par drinks eller 15 ;-)



Hvad skal jeg så næste år?
Det var den sidste af de tre store Grand Tours for mig på dette hold. Jeg kunne ikke ønske at afslutte det bedre. Vi har haft det skidegodt de sidste fire uger, men det bliver også godt at komme til et hold, hvor der bliver snakket mere engelsk!

Her i Vueltaen har der gået rigtig mange rygter om Bjarne Riis med videre. Mange af mine gamle kollegaer kommer og spørger, men jeg ved ikke rigtig noget.

Jeg skifter til en gammel kending, Carsten Jeppesen. Det var ham, der lavede min første kontrakt hos Team CSC. Nu har vi lavet en ny kontrakt sammen. Denne gang på Team Ineos. Det er jo det største hold i professionelt cykelsport - og jeg ser sindssygt meget frem til at komme derover, men jeg kommer også til at savne det her hold. Specielt Brian Holm.

Næste år bliver det også nye cykler - Pinarello! Så det er også et farvel til Specialized, som jeg har arbejdet med i rigtig mange år. Jeg har arbejdet med alle modeller, der er på markedet. Lige fra prototyper - og det har været rigtigt fedt at give feedback til noget af alt det, der er udviklet.

Jeg må indrømme, at jeg kommer til at savne drengene fra Specialized, men jeg er helt sikker på, at det bliver godt på Ineos. Jeg har også nogle gamle kollegaer, der arbejder på Team Ineos. Jeg har heldigvis kun hørt gode ting.

Jeg ser specielt frem til at arbejde med Inaki Etxeberria igen. Inaki er den første mekaniker, som jeg rigtig arbejdede med i professionel cykelsport. Vi har vel arbejdet sammen i noget, der ligner 9-10 år.

Inaki er af den gamle skole. Han nyder også os, der er lidt yngre. Han er rigtig god til at lave plads til de unge, men også til at vide hvordan landet ligger. Så det kan kun blive godt.

Nu er Vueltaen færdig, og der er kun nogle få løb tilbage. For mig er der kun VM med Danmark og løbene i Hong Kong og Kina med holdet. Det skal nok blive godt, men jeg ser sindssygt meget frem til noget ferie. 

De bedste hilsner,
Rune Kristensen
Mekaniker Deceuninck-Quick Step
Følg mig på Instagram

 

 

Tidligere blogs fra Vueltaen

Vuelta-værkstedet: Jakob vandt sgu
Vuelta-værkstedet: Svar på Jeres spørgsmål
Vuelta-værkstedet: Lukkede ringe og hjulskift med skruemaskine
Vuelta-værkstedet: Måtte ikke køre videre for politiet
Vuelta-værkstedet: Jeg stopper - Rygter om Riis' hold
Vuelta-værkstedet: Hårdt arbejde på hviledagen
Vuelta-værkstedet: Så kom den endelig
Vuelta-værkstedet: Ingen problemer
Deceuninck-Quick Steps mekaniker blogger under Vueltaen

DEL
INFO
Deceuninck - Quick-Step
Nyheder Profil Ryttere Resultater
Rune Kristensen
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN
Se slutstillingen i Demin Cup 2019
16. september 2019 13:30 af Jesper JohannesenFoto: BHS - Almeborg Bornholm

Nicklas Amdi Pedersen vandt årets Demin Cup i landevejscykling.

I går blev fjerde og sidste afdeling af kørt. I en massespurt sejrede Frederik Rodenberg (coloQuick) foran den danske mester Michael Mørkøv (Deceuninck-QuickStep). Nicklas Amdi Pedersen (BHS-Almeborg Bornholm) blev treer.

Nicklas Amdi Pedersen vandt Demin Cuppen ret suverænt, da han scorede 60 point, mens de to nærmest forfølgre Michael Carbel (Waoo) og Rasmus Bøgh Wallin (Riwal Readynez Cycling Team) scorede 48 point. 

Se slutstillingen herunder.

DEL
INFO
PostNord Cup
Nyheder Profil Resultater
Nicklas Amdi Pedersen
Nyheder
BHS - Almeborg Bornholm
Nyheder Profil Ryttere Resultater
DELTAG I DEBATTEN
Vuelta a Espana-analyse: Ungdommens (og Valverdes) Vuelta
16. september 2019 13:30 af Emil AxelgaardFoto: Unipublic / PhotoGomezSport

I disse dage køres Vuelta a Espana, som vi dækker intenst. Hver dag skriver vores ekspert, Emil Axelgaard, optakter til etaperne, og som led heri analyserer han den foregående dags begivenheder. Vi bringer her hans analyse af 21. etape.

Der var engang, hvor det som regel krævede lidt robusthed, inden man kunne præstere i en grand tour. Man skal ikke studere mange resultatlister for at se, at det sjældent er de helt unge ryttere, der med det samme kører med om de sjoveste placeringer over tre uger, og som regel er det i anden halvdel af 20erne og begyndelsen af 30erne, at man har sine bedste grand tour-år.

 

Om det er et sundhedstegn i et renere felt, skal vi lade være usagt, men noget tyder på, at tiderne er ved at skifte. Sidste år havde vi med Simon Yates på 26 år, Enric Mas på 23 år og Miguel Angel Lopez på 24 år et historisk ungt Vuelta-podium, og i år er de tre grand tours vundet af 26-årige Richard Carapaz, 22-årige Egan Bernal samt Primoz Roglic, der måske nok er 29 år, men som i kraft af sin fortid som skihopper i en vis forstand kan regnes som en temmelig grøn rytter. Faktisk skal vi næsten 20 år tilbage for at finde så unge grand tour-vindere i én og samme sæson, og det viser, at der er tale om en sjældenhed, der først og fremmest skyldes, at Carapaz og særligt Bernal er helt abnormt unge.

 

Allerede sidste år viste Vueltaens podium os tydeligt tendensen, men den er blot blevet endnu mere udtalt i år. Den 74. udgave af den spanske grand tour har nemlig været de debutanternes legeplads. Allerede i går brugte jeg et hav af tegn på at lovprise 20-årige Tadej Pogacars vilde grand tour-debut, der har indbragt ham ufattelige tre etapesejre, et podium og en hvid ungdomstrøje. Og da Fabio Jakobsen i Madrids gader i dag spurtede sig til sin anden etapesejr i løbet bare tre dage efter, at Sergio Higuita også havde vundet, sikrede han, at ikke færre end seks af de 20 linjeløbsetaper blev vundet af ryttere, der aldrig før havde kørt en grand tour. Naturligvis var der også veteransejre til Alejandro Valverde, Philippe Gilbert og Jakob Fuglsang, men derudover var 31-årige Angel Madrazo den eneste etapevinder på den erfarne side af de 30. Og urutinerede ryttere som Remi Cavagna, Sepp Kuss og Mikel Iturria, der alle kørte blot deres anden eller tredje grand tour, høstede også etapesejre, så næsten halvdelen af etaperne blev vundet af seks ryttere, der til sammen end ikke kommer op på halvdelen af det antal grand tours, Valverde har kørt. Og i den samlede top 10 finder vi i form af Pogacar, Miguel Angel Lopez, Carl Fredrik Hagen og Marc Soler fire ryttere, der alle enten er under 26 år gamle eller for Hagens vedkommende i cykelmæssig forstand helt grønne.

 

På den facon var det også meget passende, at den af de tre grand tours, der i de seneste to år mest af alt har udviklet sig til talenternes legeplads, naturligvis skulle rundes af med endnu en debutantsejr. Man kunne ellers nok have troet, at den ikke alt for klatrestærke Fabio Jakobsen ville være lidt slidt efter en grand tour-debut, der kom i et løb, som af veteranen Francisco Ventoso beskrives som en af de hårdeste grand tours, han har kørt - lidt af et udsagn for en mand, som har deltaget i Touren tre gange, Giroen otte gange og Vueltaen seks gange. Jakobsen har da heller ikke haft det alt for let i den sidste uge, hvor han led i bjergene og eksploderede på en sidevindsetape, hvor han blev overgået af den normalt langt mindre holdbare Max Walscheid. Således kunne det se svært ud for den unge hollænder at videreføre Deceuninck-mandskabets fantastiske statistik i Madrid, hvor de i 2017 sejrede med Matteo Trentin og sidste år med Elia Viviani.

 

På den anden side skulle det næsten gå sådan. I den tredje uge af løbet har der nemlig stået The Wolfpack på det hele, når vi altså ikke har været i de høje bjerge, hvor Patrick Lefeveres drenge altid har haft deres begrænsninger. Således var de hovedmændene bag Nairo Quintanas sidevindskup på 17. etape, hvor de fik fire mand i top 10, inden de fredag knuste al modstand i Toledo, hvor de fik ikke færre end tre mand i top 4 - og begge etaper vandt de naturligvis med hhv. Philippe Gilbert og Remi Cavagna. Derfor var det kun naturligt, at verdens mest vindende mandskab naturligvis skulle lave hattrick i Madrid og føje Jakobsen til listen, der altså også tæller Trentin og Viviani.

 

Og for tredje gang på fem dage var det kollektivet mere end individet, der sejrede. Jakobsen måtte nemlig nok engang sande, at suveræne Sam Bennett stadig har et lille fartmæssigt overtag. Men som vi også så det på 3. etape i Tyrkiet og i forbindelse med hans første sejr i Vueltaen, er irerens forspring så beskedent, at han har svært ved at besejre Jakobsen, hvis den unge hollænder sættes perfekt op.

 

Det var præcis, hvad han gjorde, da de tre ugers cykelfest som forventet sluttede med et brag af en massespurt - i øvrigt blot den tredje klassiske spurt i et løb, hvor Vueltaen har overgået sig selv i sprinterfjendtlighed. Da det endelig atter blev tid til at spurte, tændte TGV-toget fra Clermont-Ferrand nemlig atter for gassen, og meget symptomatisk for en uge, hvor han var stærkeste mand både på 17. og 19. etape, var det Remi Cavagna, der førte feltet under den røde flamme. Derefter tog resten af det blå tog, der også havde domineret totalt på 4. etape, over, og Zdenek Stybar tog en gigantisk føring på den lange stigende opløbsstrækning, hvor Jakobsen sad perfekt placeret bag tjekken og Maximiliano Richeze.

 

Alligevel så det ud til, at det kunne gå galt. Som vi har set det siden Polen Rundt, har Trek med Alex Kirsch som nu måske en af verdens bedste som tredjesidste mand, nemlig udviklet sig til et af verdens bedste sprintertog, og da luxembourgeren skød det amerikanske hold afsted, måtte Stybar give fortabt. Herefter var det John Degenkolb, der efter nogle sløje spurter måtte acceptere en rolle som lead-out man i en afslutning, hvor han tidligere har vundet, som satte Edward Theuns helt perfekt op på samme facon, som Mads Pedersen så eminent gjorde det for belgieren i BinckBank Tour.

 

Heldigvis får Jakobsen havde han stadig sit bedste våben. End ikke et grimt styrt i fredags kunne forhindre Richeze i nok engang at vise, hvorfor han af mange regnes som verdens bedste lead-out man, og han reagerede først hurtigt på Kirschs forcering, inden han sideløbende med Degenkolb satte sin sprinter perfekt op. Og herefter viste Jakobsen nok engang, at han måske skal regnes i top 3 over verdens hurtigste sprintere, da han for tredje gang i år holdt Bennett bag sig i en knivskarp finale og dermed viste, at hans måske kommende holdkammerat nok stadig er hurtigere, men at det kan være et spørgsmål om kort tid, inden hierarkiet er vendt rundt.

 

Bennett havde ellers gjort som han plejer. Med den træfsikkerhed, der er blevet hans sande varemærke, var det selvfølgelig ham, der havde vundet kampen om Jakobsens hjul, hvor alle vidste, at man gjorde bedst i at være. Dermed håbede han, at han som i Rom sidste år kunne få skovlen under sine måske kommende holdkammerater ved atter at træde forbi, som han gjorde, da han overspurtede Viviani i den italienske hovedstad. Desværre for Bennett har det længe stået klart, at Jakobsen formentlig allerede nu er hurtigere end holdets officielle førstesprinter, og desværre var det ikke denne gang italieneren, men derimod sportens måske lige nu mest lovende sprintertalent, han skulle have skovlen under.

 

Dermed kan man også tænke sig, at der er lidt ondt blod mellem ham og holdkammeraterne, hvis Bennett vitterligt som rygtet ender med at overtage Vivianis plads som Deceunincks førstesprinter og tvinge Jakobsen til at tilbringe endnu et år i rollen som andenviolin. Nok har Bennett vundet to etaper i årets løb, men faktisk kunne det være blevet til hele seks, hvis ikke det havde været for de pokkers belgiere. Det er nemlig blevet til hele fire 2. pladser, og hver gang er det en af Lefeveres drenge, der har slået ham, nemlig Jakobsen i to massespurter, Philippe Gilbert i sidevindsdramaet og Cavagna på den intense og våde rejse mod Toledo. På den baggrund kan man godt forstå, at Bennett har følt sig tiltrukket af det belgiske succeshold, der i Giroen oplevede noget så sjældent som en grand tour uden etapesejre, men som med deres fem sejre i dette løb og tre i Touren er kommet tilbage i den stime, der med nævnte Giro som en undtagelse har sikret, at vi skal tilbage til Touren i 2016 for at finde den seneste grand tour, hvor de ikke vandt mellem 3 og 5 etaper.

 

Hvis Bennett manglede inspiration til at søge mod Belgien, kan han blot se på den skæbne, der er overgået holdets gamle førstesprinter. Med en 14. plads på dagens etape blev Madrid-spurten dermed kronen på en helt igennem elendig sæson for Fernando Gaviria. Nok vandt han en etape i Giroen, men derudover har der ikke været megen grund for Lefevere til at ærgre sig over, at de arabiske oliemillioner lokkede colombianeren til Mellemøsten. Til Gavirias forsvar skal det naturligvis siges, at knæskader og styrt i vidt omfang har stået i vejen, men efter denne Vuelta må han mere end tidligere have lyst til at trykke på delete-knappen og se frem til, at det næste år er ham og ikke Deceuninck, der får glæde af guldfuglen Richeze.

 

En anden taber i spurten blev naturligvis Trek. Paradoksalt nok har vi i Polen, BinckBank Tour og i denne Vuelta set, at de efterhånden med særligt Kirsch og Pedersen har et tog, der hører til blandt de bedste. Problemet er bare, at hverken Theuns eller Degenkolb har tidligere tiders topfart, hvilket blev soleklart i dag, hvor belgieren trods et fremragende lead-out end ikke kom i top 5. Heldigvis har holdet supertalentet Matteo Moschetti, og når engang han kommer ud af den krise, han har været i siden sit Giro-styrt, er der noget at bygge på for et hold, der har fundet deres styrke i at sætte en sprinter godt op. Nu skal Moschetti bare vise, at han kan gøre det færdigt, som Theuns og Degenkolb ikke har kunnet.

 

Den sidste store taber var Max Walscheid. Den gigantiske tysker har været en af de positive overraskelser i en tredje uge, hvor han imponerede stort på den knaldhårde og ganske kuperede sidevindsetape. Desværre betød en punktering i finalen, at han var tømt for kræfter inden spurten, og dermed blev det blot til en 15. plads på dagen, hvor han ellers havde en stor chance for at vise, at Vueltaen ligesom i 2018 har givet ham det boost, han skal bruge for at genfinde de lovende takter, han viste med sin mirakelspurt i Californien sidste år.

 

Walscheid er endnu et eksempel på, at Vueltaen som sagt er den store chance for de unge ryttere til at test benene. Det afspejlede dagens top 10 da også på andre områder, da den stadig mere spændende polak Szymon Sajnok - som i parentes bemærket naturligvis er grand tour-debutant - sikrede sig en flot 3. plads. Positioneringsproblemer har han stadig, men i dag viste han, at hans fart rækker langt, når han sættes rigtigt op og det endda sent i en grand tour. Det samme gjorde den mere erfarne Jon Aberasturi, der nok engang viste, at han vel må regnes som Spaniens førende sprinter ved at sikre sig sin anden top 5-placering.

 

Til gengæld blev det ikke en stor dag for et andet talent. Marc Sarreau havde med sin 4. plads i Oviedo vist storform, men desværre måtte han i Madrid nok engang sande, at positionering for ham er en by i Rusland. Sygdom havde berøvet ham for begge sin to lead-out men, Benjamin Thomas og Mickael Delage, og på egen hånd kunne han heller ikke i denne ukomplicerede finale stille meget op. Det er en skam, for på mange andre områder fortsætter franskmanden med at udvikle sig og imponere, men så længe han ikke få løst den udfordring risikerer han at ende som en slags fransk Jakub Mareczko, der som bekendt er notorisk berømt for sin håbløse placeringsevne.

 

Endelig er der vel også grund til at lette lidt på hatten for Edvald Boasson Hagen. Det har været næsten tragisk at se det norske stortalents deroute i 2018 og 2019, men der er bare et eller andet med ham og afslutningsetaper i grand tours. En skidt Tour blev rundet af med en 5. plads i Paris, og i dag afsluttede han en ellers helt anonym Vuelta med endnu en 5. plads. Nok er det svært at forstå, at han engang var sportens mest lovende talent, men når det gælder en let stigende boulevardspurt i en hovedstad efter tre uger, kan den gamle mand stadig.

 

Og nu vi er ved de gamle mænd. Nok var dette igen ungdommens Vuelta, men der er én ting, der aldrig forandrer sig. 16 år efter sin første podieplads kunne Alejandro Valverde for 9. gang i karrierens bestige et podium efter et tre uger langt etapeløb. Vi skal ellers helt tilbage til 2016-udgaven af Giroen for at finde seneste tilfælde, og meget pegede i retning af, at den spanske veteran nu om dage ikke klatrede godt nok til at være med helt i front i et tre uger langt etapeløb. Det skulle der åbenbart bare et vægttab til at rette op på, og så var Valverde såmænd nok engang med kampen om sejren. Nok er det nye tider i cykelsporten, men der er én konstant, der aldrig forandrer sig, næppe heller i 2020 og 2021, der allerede nu er planlagt som en del af veteranens alenlange karriere.

 

Måske er det dog en tilsnigelse at sige, at han var med i kampen om sejren. Det var der vel i virkeligheden kun én, der var, nemlig Primoz Roglic. Ganske vist kunne han have smidt det hele væk i en blunder i sidevinden, som efterhånden fremstår som det måske eneste hul i hans ubrydelige panser, men eller har sloveneren aldrig for alvor været presset. Dermed blev han efter Carapaz og Bernal den tredje rytter til i 2019 at tage sin første grand tour-sejr, og som de to sydamerikanere gjorde han det på en maner, hvor han aldrig efterlod den store spænding, da først han viste, hvor stærk han for alvor er. Og hvis ellers han og Tom Dumoulin kan enes i de kommende år, er det ikke sidste gang, at en af sportens mest alsidige ryttere, der stadig udvikler sig med lynets hast, har stået øverst på podiet i en grand tour.

 

Til gengæld skal han også skynde sig. Bernal, Carapaz og nu også landsmanden Pogacar har vist, at man som 29-årig allerede kan være ved at være for gammel, ikke mindst hvis også Remco Evenepoel udvikler sig til at blive den grand tour-rytter, han drømmer om. I disse tider ser det nemlig ud til, at man allerede som 29-årig snart er for gammel, som det er blevet helt tydeligt i denne Vuelta - hvis man altså ikke hedder Alejandro Valverde.

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN
Test: isolés Charles Shelter ECO Jersey og vest
16. september 2019 13:00 af Morten Andersen

En veludført løsning til de danske ydersæsoner, som kan klare både vind og vand uden at rytteren koger over. Kvaliteten er vanlig, overlegen isolés standard.

Introduktion

isolés er et nyskabt dansk brand, som hurtigt har skabt en masse opmærksomhed omkring sig selv med underspillede, moderne designs holdt i noget man bedst kan betegne som skandinavisk minimalisme.

 

Bag mærket står Henrik Dahl Rubak, som har lang erfaring med udvikling af cykeltøj og så ingen ringere end Jakob Fuglsang, som tidligere i år blev medejer af isolés.

 

Her bidrager Danmarks bedste cykelrytter med uvurderlig feedback og idéer til fremtidige kollektioner og nye produkter. Fuglsang er i øvrigt kendt som en detaljens mand, når det kommer til grej, hvor han stiller høje krav til sit udstyr og sit tøj.

 

isolés er grundlagt ud fra princippet, at intet er vigtigere end den enkelte rytters oplevelse.


En central del af oplevelsen er godt udstyr og her har brandet ganske enkelt et erklæret mål om at skabe tøj, som giver bedre ture for de ryttere, som bruger det.

 

I denne sæson har isolés også lanceret en meget klar og miljøbevidst holdning, hvor ambitionen er, at produkterne skal produceres så bæredygtigt som muligt ved at udforske nye veje, som blandt andet benytter sig af genanvendelige materialetyper. Miljømæssige egenskaber som isolés har fortsatte ambitioner om at udvikle og forfine over tid.

 

Nu har isolés smidt en ny kollektion på gaden kaldet Shelter. Det er en jersey og en vest, som er lavet i materialer, som både kan modstå vind og vejr samtidig med at rytteren kan ånde.

 

 

Charles Shelter ECO
Farve: Navy
Størrelser: XS - 4XL
Vejledende udsalgspris:

Jersey: 1299,95,- kroner

Vest: 1149,95,- kroner

 

 

Test

Der er træning på programmet. Eller rulletur med vennerne. Du glæder dig. Men udenfor kan vejret tilsyneladende ikke rigtig bestemme sig: Skal det være tørt eller vådt? Skal det være smålunt eller skal vinden bide?

 

Hvis du cykler på danske landeveje, så kender du ovenstående. Og så kommer problemet: Hvad skal du tage på? En tynd jersey bliver for kold. En jakke får dig til at koge over, når en af dine venner vrider watt ud af køllerne imod det nærmeste byskilt. Og det er endda uden at tage forbehold for regn, som er en helt anden udfordring.

 

Isolés byder nu ind med et svar og deres version på et produkt, som dækker yderkanterne af de danske sæsoner. Det tidlige forår og det sene efterår som de åbenlyse kandidater.

 

Shelter hedder kollektionen, som består af en kortærmet jersey samt en vest.

 

Underspillet design

Shelter-produkterne holder isolés’ underspillede udtryk i hævd og er strippet for alt designmæssig larm. Begge produkter er mørke med isolés’ karakteristiske grå stribe på skulder og ryg. Praktisk og klogt, når man tænker på, hvad de skal udsættes for.

 

Men godt design handler ofte om de små detaljer, og hvor jeg først troede, at både jersey og vest var sorte, så er nuancen alligevel anderledes, da jeg trækker i det oven på et par sorte shorts.


Faktisk er begge produkter navyblå, men i en nuance som læner sig helt op mod det sorte. Det giver et interessant spil - og lidt mere kant end hvis den blot havde været sort. Jeg synes, at det er en fin lille detalje, som gør, at produktet skiller sig lidt ud.

 

 

Teknisk konstruktion

Da Shelter-produkterne er lavet til at virke i barske miljøer, så er de naturligt nok kraftigere end en traditionel jersey og vindvest. Der er brugt to primære tekstiler i konstruktionen. Brystdelen, maven, kraven samt ærmerne er lavet i et kraftigt materiale, som er tæt nok til at modatå både vind og en del vand.

 

Som Henrik fra isolés skrev til mig inden test, så er trøjen ikke 100 % vandtæt, men lavet så den giver ekstra beskyttelse samtidig med, at den ånder godt.

 

Rygstykket er tyndere, så kroppen kan komme af med varme ad den vej. Samtidig er det mere elastisk, hvilket bidrager til at opnå en helt tæt pasform.

 

Isolés har en klar ambition om at være så bæredygtig i sin produktion, så al den lycra, der er brugt på rygstykket er genbrug.

 

Pasform

Men først lidt om pasformen, for den er værd at bemærke. Fittet er tæt - som en almindelig trøje. Det kan jeg personligt rigtigt godt lide, for det eliminerer nogle af de kompromiser, der ofte følger med tøj til især regnvejr. Den tætte pasform er dog ikke overdrevet for der er fint med plads som følge af den udmærkede strækbarhed. Der kan sagtens passes et baselayer inden under også.

 

Der er desuden et par detaljer, som springer i mine øjne. På jersey’en er ærmerne laserskårede, hvilket giver en helt flad og helt tæt afslutning. Det er vigtigt, da man på den måde kan bruge et par løse ærmer under uden at noget buler. Parrer man jersey’en med de rette ærmer får man således nærmest et langærmet, jakkelignende produkt.

 

De samme afslutninger er brugt på vesten, så den slutter til i armhulerne og ikke lukker kold luft eller vand ind.

 

 

Eksamen i Dolomitterne

De føromtalte, meteorologiske udfordringer gør sig ganske vist gældende i Danmark, men endnu mere udtalte er de ofte, hvis man kører i bjergene udenfor sommersæsonen. Og det er netop hvad jeg netop har gjort - og dermed haft en perfekt legeplads til at teste Shelter-produkter fra isolés.

 

For bjergene viste sig endnu engang fra sin lunefulde side og bød på masser af ustadigt vejr. Kort sagt, så har jeg haft lejlighed til at teste Shelter-produkterne i regn, blæst, kulde og på stigninger med masser af intensitet.

 

Det første man bemærker, er de fine egenskaber i forhold til afvisning af vind og vand. Selvom isolés selv siger, at trøjen ikke er 100 % vandtæt, så afviser den vandet fint. Stoffet får vandet til at lægge sig udenpå og løbe af, så det ikke trænger igennem. Trøjen er brugt under flere lange byger uden at en dråbe er trængt igennem. Det samme gælder vinden. Der er sat en effektiv stopper for at kold vind slipper igennem den tætte vævning.

 

De beskyttende egenskaber er med andre ord fremragende i temperaturer mellem 5 og 16 grader.

 

Den store eksamen for mig var derfor hvordan trøjen ville arte sig under intensitet. Det blev testet til fulde på en 9 kilometers stigning, hvor der blev lukket op for gassen.

 

Trøjen ånder selvsagt ikke ligeså godt som en sommer-jersey - og det er naturligt nok. Men der er ingen problemer med at slippe af med en god del af varmen, så man ikke koger helt over. Det tynde rygstykke fungerer godt og lukker man lidt op for lynlåsen foran, så kan man klare det meste. Tager man graden af beskyttelse i betragtning, så er åndbarheden fremragende.

 

Desuden har lommerne været flittigt brugt, da man jo har en del mere med, når man er ude på daglange ture i bjergene. Selv med masser af gods, så holder pasformen på trøjen fint.

 

 

Konklusion

Den mest præcise oversættelse af Shelter er noget med at ’give ly’ og det er præcist hvad de nye produkter fra isolés gør.

 

Materialerne fungerer præcist efter hensigten og give ly imod vind og vand, mens man godt kan slippe af med overskudsvarmen. Kvaliteten af båd ematerialer og håndværk er helt klart i top.

 

Jersey’en er fin i sig selv på en kold dag, men når den skal i spil, så vil det ofte være oplagt at køre med ærmer også. Gør man det, får man masser af beskyttelse og nærmest en tynd performance-jakke ud af det. Med den fordel at man kan smide ærmerne, når det er allermest intenst.

 

Vesten har de samme egenskaber, men vil for alvor virke på dage hvor man starter i kulde eller som et ekstra lag ovenpå et i forvejen varmt produkt.

 

Så kan man til gengæld modstå det meste!

 

Stillet til rådighed af: isolés

DEL
INFO
Materiale og udstyr
Nyheder
Arkiv: Beklædning og beskyttelse
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN
Belgien sidste tre ryttere udtaget til VM
16. september 2019 12:09 af Mathias BlohmFoto: Sigrid Eggers / Deceuninck - Quick-Step Cycling Team

Den belgiske landstræner satte for en uge siden navn på fem af de otte ryttere, nationen stiller med til VM, og nu har han så udtaget de tre sidste, der fuldender den belgiske trup.

I første omgang udtog han fem, og nu er de sidste tre blevet offentliggjort.

 

Den belgiske landstræner Rik Verbrugghe udtog for en uge siden Remco Evenepoel, Philippe Gilbert, Oliver Naesen, Dylan Teuns og Greg Van Avermaet til sin VM-trup, og der var derfor spænding om, hvem de sidste tre ryttere ville blive.

 

Det blev Tim Declercq, Yves Lampaert (begge Deceuninck-Quick Step) og Tim Wellens (Lotto Soudal), der fuldender den belgiske trup.

 

 

Belgierne er i øjeblikket klart i spidsen for UCI’s nationsrangliste, men det samme var tilfældet sidste år, hvor den stolte cykelnation havde et nærmest katastrofalt dårligt linjeløbs-VM, hvor Ben Hermans 23. plads var nationens bedste placering.

 

I det hele taget har belgierne kun fået en enkelt medalje ved VM, siden Philippe Gilbert vandt guld i 2012. Det skete, da Tom Boonen sprintede sig til bronzemedaljen ved VM i Qatar i 2016.

DEL
INFO
VM - Herrer
Nyheder
Tim Declercq
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN
Lopez: Jeg fortryder intet
16. september 2019 11:38 af Silas Holme StageFoto: Unipublic / PhotoGomezSport

Miguel Angel Lopez måtte tage hjem fra Vuelta a España uden ungdomstrøjen og en tur på podiet. Alligevel er han glad ovenpå årets sidste Grand Tour.

Miguel Angel Lopez (Astana) var tæt på - og så alligevel ikke. Han har ikke været uden for top fem på et eneste tidspunkt hele Vueltaen, men til slut måtte han sande, at der var fire ryttere, der var stærkere end ham.

 

Den 25-årige colombianer tager alligevel fortrøstningsfuld hjem fra Spanien med følelsen af, at han gav alt, selvom det endte uden etapesejr, podieplacering eller ungdomstrøje.

 

”Jeg er glad for den måde, jeg kørte dette Vuelta a España på. Jeg kom her i god form, og gennem alle tre uger angreb jeg. Jeg gjorde mit bedste på alle bjergetaperne såvel som på tidskørslerne, så jeg fortryder intet,” fortæller Lopez på holdets hjemmeside.

 

Miguel Angel Lopez tager dog ikke hjem fuldstændig tomhændet. Colombianerens store fighterhjerte udmøntede sig alligevel i en tur på podiet i Madrid som vinderen af den mest angrebslystne rytter i Vueltaen. Så selvom det løb lidt ud i sandet, er Astana-stjernen klar på at revanchere sig i det puklede spanske landskab i fremtiden.

 

”Selvfølgelig havde jeg været meget gladere, hvis jeg var kommet på podiet, fordi jeg var klar på det resultat. Nu blev jeg nummer fem i det samlede klassement, og jeg ser på det som en årsag til at komme tilbage og kæmpe for et bedre resultat.”

 

Med danske - og astananske - briller var årets Vuelta a España ikke uden succes. Astana skød Vueltaen stærkt i gang med en flot sejr på den indledende holdtidskørsel, og på 16. etape endte det med dansk sejr, da Jakob Fuglsang kom først til Alto de La Cubilla flot assisteret af holdkammeraten Luis Leon Sanchez, der selv blev nummer tre på etapen.

 

Derfor ser holdchef Alexandr Vinokurov positivt tilbage på Vuelta a España.

 

”Vi vandt en meget imponerende og smuk holdtidskørsel i starten af løbet. Jeg er meget stolt af vores gutter, som kørte en fænomenal etape. Jakob Fuglsang støttet af Luis Leon Sanchez gav os en stor sejr på en af de hårdeste bjergetaper, og det var virkelig imponerende,” siger Vinokurov på holdets hjemmeside.

DELTAG I DEBATTEN
Dansk duo vinder og slår ny rekord i Duo Normand
16. september 2019 11:07 af Silas Holme StageFoto: Sirotti

Rasmus Quaade og Mathias Norsgaard Jørgensen bankede konkurrenterne og slog hastighedsrekorden i det franske parløb Duo Normand.

Der var ingen tvivl, om hvor pokalen skulle stå i går, da det franske parløb Duo Normand skulle køres.

 

Rasmus Quaade og Mathias Norsgaard Jørgensen (Riwal-Readynez) satte alle konkurrenterne til vægs, og blev samtidig indehaver af rekorden for den højeste gennemsnitsfart, der nu lyder på 50,505 kilometer i timen. Løbet blev vundet med 39 sekunder til Christophe Laporte og Anthony Perez (Cofidis).

 

”Det var vores mål fra start af,” fortæller Mathias Norsgaard på holdets hjemmeside og fortsætter. ”Quaade kørte virkelig godt, og blev ved med at presse mig over grænsen, mens jeg også pressede ham.”

 

Løbet startede ellers med lidt malurt i bægeret for de to danskere. Rasmus Quaade tabte kæden tidligt på den 50,8 kilometer lange rute, og da de to enkeltstartsryttere kun kørte med en klinge foran for at mindske vindmodstanden, var det noget svært at få kæden tilbage på sporet igen.

 

Det betød, at Quaade og Norsgaard lå otte sekunder efter Cofidis-duoen Christophe Laporte og Anthony Perez ved første mellemtid.

 

”Jeg gætter på, at det kostede os omkring et halvt minut. Det er risikoen ved at køre med en enkelt klinge foran, men vi var professionelle nok til, at vi ikke lod det ødelægge vores løb. Jeg er virkelig stolt af at have kørt med Rasmus, fordi vi begge virkelig ville det.

 

I mål var det tabte blevet indhentet, men det havde ikke været uden konsekvenser for den 22-årige Mathias Norsgaard Jørgensen. Den gennemsnitlige hastighedsrekord var ikke den eneste, som det danske par havde slået i går.

 

”Vi gav alt, hvad vi havde. Faktisk satte jeg en ny rekord for den højeste puls nogensinde målt over en hel time.”

 

Det imponerende resultat kommer på et særdeles godt tidspunkt for den unge dansker. Om otte dage er han med resten af det danske landshold i Yorkshire til verdensmesterskaberne, hvor han skal kæmpe med om medaljer på den 30 kilometer lange enkeltstart for U23-mændene. Sidste år blev det til en tredjeplads i Østrig, og Mathias Norsgaard føler sig klar til udfordringen.

 

”Jeg tror, at det var den perfekte optakt til verdensmesterskaberne for mig - bare en time hvor jeg gik så meget over min grænse,” fortæller Mathias Norsgaard, der lige skal en tur til Belgien på onsdag og køre Grand Prix de Wallonie.

 

BHS - Almeborg-Bornholm gjorde også en god figur i det franske parløb. Christoffer Lisson og Martin Toft Madsen kørte en femteplads hjem et minut og 23 sekunder efter Quaade og Norsgaard.

DEL
INFO
Mathias Norsgaard Jørgensen
Nyheder Profil Resultater Statistik
Duo Normand
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN
Rodenberg slog Mørkøv - Amdi sejrede samlet
16. september 2019 10:52 af Jesper JohannesenFoto: BHS - Almeborg Bornholm

Der blev skrevet historie i går, da Danmarks største cup blev afsluttet - Demin Cuppen. For første gang nogensinde vandt BHS - Almeborg Bornholm samlet.

For første gang i BHS - Almeborg Bornholms cykelhistorie kunne holdet i går juble over den samlede sejr i Demin Cuppen, som tidligere har heddet Post Cuppen. 

BHS - Almeborg Bornholm stillede til start på Amager med ni friske ryttere, som kun havde ét formål. Det var at forsvare Nicklas Amdi Pedersens førertrøje.

Fjerde afdeling af Demin Cuppen blv kørt på Amager, og der var masser af vind. Ruten var flad, men de 185 kilometer blev hårde på grund af vinden. Feltet splittede i atomer fra starten af i vinden.

Trods feltet var splittede mange gange, så blev det hele samlet med fem kilometer igen. Forinden havde et lovende firemandsudbrud, ellers fået slået hullet, men de blev altså hentet igen.

I stedet for blev det en massespurt blandt godt 20 ryttere, hvor Frederik Rodenberg (coloQuick) sejrede foran den danske mester Michael Mørkøv (Deceuninck-QuickStep). Nicklas Amdi Pedersen blev treer og vandt dermed årets Demin Cup. 

Nicklas Amdi Pedersen vandt Cuppen ret suverænt, da han scorede 60 point, mens de to nærmest forfølgre Michael Carbel (Waoo) og Rasmus Bøgh Wallin (Riwal Readynez Cycling Team) scorede 48 point. 

DEL
INFO
PostNord Cup
Nyheder Profil Resultater
Nicklas Amdi Pedersen
Nyheder
BHS - Almeborg Bornholm
Nyheder Profil Ryttere Resultater
Frederik Rodenberg
Nyheder Profil Resultater Statistik
DELTAG I DEBATTEN
Van Avermaet: Det har været et svært år
16. september 2019 10:28 af Silas Holme StageFoto: Sirotti

Gårsdagens triumf i Grand Prix Cycliste de Montréal kom efter en svær periode for Greg van Avermaet.

Efter 219,6 kilometer rundt omkring i den fransktalende del af Canada, kunne Greg van Avermaet kaste cyklen over målstregen som den første i Grand Prix Cycliste de Montréal lige foran Diego Ulissi (UAE-Emirates). Danske Michael Valgren (Dimension Data) blev nummer fem i løbet.

 

Sejren var samtidig den første WorldTour-sejr for den olympiske mester siden triumfen på de franske brosten i Paris-Roubaix for godt to og et halvt år siden. Derfor varmer gårsdagens triumf ekstra meget hos den 34-årige klassikerstjerne.

 

”Jeg er meget glad for at vinde her. Det har været et år med masser af top ti-placeringer, og podieplaceringer uden en stor sejr i et WorldTour-løb, så jeg er helt vild glad for endelig at få den. Jeg er glad på holdets, sponsoren CCC og særligt mine egne vegne,” fortalte Greg van Avermaet i vinder-interviewet.

 

Året for den belgiske stjerne har været lige ved og næsten. To etapesejre har sneget sig ind i Tour de Yorkshire og Volta a la Comunitat Valenciana, men samtidig har van Avermaet måtte se til fra podiets sekundære pladser 17 gange - blandt andet i nogle store løb.

 

”Jeg var tæt på i foråret, tæt på i Tour de France, og jeg blev nummer to i San Sebastian. Man begynder at tvivle, men jeg har været i rigtig god form hele året, og sejre er det absolut vigtigste. Nu har jeg endelig fået den her, og den er vigtig for mig selv og holdet.”

 

Snart venter verdensmesterskaberne i netop Yorkshire, hvor Greg van Avermaet tidligere både har vundet etapesejre og det samlede klassement. Selve verdensmesterskaberne har van Avermaet også været tæt på af flere omgange, og da det belgiske cykelforbund offentliggjorde udtagelsen af VM-truppen for en lille uge siden, stod den garvede belgier også som delt kaptajn sammen med unge Remco Evenepoel.

 

Kaptajnrollen tager Greg van Avermaet ikke så tungt, og er ikke meget for at skyde forventningerne i vejret til mændenes linjeløb, der kørers om små to uger.

 

”Jeg er bare glad for, at jeg er i form, og vi må se, hvordan det står til om to uger til verdensmesterskaberne. Jeg tror, at det er en god rute for mig, og jeg er glad for min form - det er det vigtigste.

 

Greg van Avermaet tager en tur tilbage til Belgien i næste weekend, og kører enddagsløbet Gooikse Pijl som sidste forberedelse, før turen går til Yorkshire.

DEL
DELTAG I DEBATTEN
Roglic: Jeg har ingen ord
16. september 2019 09:53 af Silas Holme StageFoto: Unipublic / PhotoGomezSport

Primoz Roglic var ovenud lykkelig, da han kunne lade sig hylde som den første slovenske Grand Tour-vinder nogensinde.

Efter 3290,7 kilometers fejlfrit cykelløb kunne Primoz Roglic i aftes lade sig hylde på podiet i Madrid som vinderen 2019-udgaven af Vuelta a España.

 

Alle Grand Tour-sejre er helt specielle, og slovenerens sejr var ingen undtagelse - tværtimod, måske. Primoz Roglic er nemlig den første slovener nogensinde, der kan kalde sig Grand Tour-vinder, og det var den 29-årige tidligere skihopper helt klar over.

 

”Jeg er virkelig glad. Jeg har ingen ord. Det er en ubeskrivelig følelse. Den her sejr er ikke bare min smukkeste sejr, men også den største sejr for cykling i Slovenien,” fortalte den nykårede Vuelta-vinder til holdet.

 

Den samlede sejr i Vueltaen var ikke blot en milepæl i Sloveniens cykelhistorie, der i øvrigt også fik 20-årige Tadej Pogacar (UAE-Emirates) på podiets nederste trin. Roglic kronede også en historisk sæson, hvor han ikke har sluttet et eneste cykelløb udenfor podiet - bortset fra de nationale mesterskaber, hvor han måtte nøjes med en fjerdeplads. Med 63 løbsdage er det ellers næsten en kendsgerning, at uheldet er ude på et eller andet tidspunkt af sæsonen.

 

Roglics imponerende løbsresultater for 2019-sæsonen byder blandt andet på en samlet sejr i UAE Tour i februar således som i Tirreno-Adriatico i marts og Romandiet Rundt i maj. Derudover følger en tredjeplads i Giro d’Italia, hvor han længe lignede den stærkeste af favoritterne, og så blev hele succeshistorien indkapslet med karrierens største sejr i årets Vuelta a España.

 

Det er eller ikke så forfærdelig lang tid siden, at Primoz Roglic begyndte at køre om kap på den tohjulede. Han var en lovende skihopper, indtil et forfærdeligt styrt 2007 sendte ham i cykelsportens retning, hvor han startede for Adria Mobil i 2013. Siden skiftet til det daværende LottoNL-Jumbo i 2016, er det gået stærkt, selvom det hollandske hold har forsøgt at tage det roligt.

 

”Vi startede forsigtigt med Roglic. Vi var først nødt til at se, om han kunne køre et cykelløb. Det fandt vi hurtigt ud af, at han kunne,” fortæller administrerende direktør på Jumbo-Visma Richard Plugge til holdets hjemmeside.

 

Primoz Roglic, der er i gang med sin fjerde sæson hos det gul-klædte succeshold, har kun lutter roser til overs for holdkammeraterne.

 

”Som hold har vi vidst kampdygtighed. Jeg er stolt af holdet, den måde de har kæmpet de sidste tre uger. Alle har givet 110 procent, og det gav også mig ekstra motivation til at gå helt i bund.”

 

Primoz Roglic rykkede med sin Vuelta-sejr også op som nummer et på UCI’s verdensrangliste foran Julian Alaphillippe, og skubber samtidig Jakob Fuglsang ned som nummer fire.

DEL
INFO
Team Jumbo-Visma
Nyheder Profil Ryttere Resultater
DELTAG I DEBATTEN
Transferlisten 2019-2020 - DANSK
16. september 2019 08:01 af Mathias BlohmFoto: Henriette Brandt

Ligesom det er gældende på WorldTouren, begynder også de danske hold at forberede sig til næste sæson. Det betyder at trupperne skal revideres, nogle ryttere skal videre og erstatninger skal hentes ind. Vi forsøger her at give et overblik over de danske holds trupper til sæsonen 2019-2020. 

Mens Riwal-Readynez for første gang går ind til sæsonen som prokontinental - det der til næste sæson hedder ’Proteam’, er både coloQuick, BHS Almeborg-Bornholm og Team Waoo endnu kontinentalhold.

 

Team Waoo arbejder stadig på at rykke et skridt op, så de kan slutte sig til Riwal-Readynez som proteam næste sæson, men fælles for alle de fire danske hold er det, at de så småt begynder at rette deres opmærksomhed på næste sæson.

 

Nogle ryttere stoppe, andre søger nye græsgange, mens nogle får endnu en chance for at bevise deres værd.

 

Vi har her lavet en transferoversigt for de danske hold, som vi løbende vil opdatere.

 

Du kan se WorldTourens transferliste her.

 

Riwal Readynez (Prokontinentalhold)

Eksisterende kontrakter:
Lucas Eriksson (2020)

Tobias Mørch Kongstad (2020)

Andreas Kron (2020)

Mathias Norsgaard (2020)

Andreas Stokbro (2020)

Emil Vinjebo (2020)

Rasmus Bøgh Walin (2020)


Uvis:

Rasmus Quaade

Torkil Veyhe 

Nicolai Brøchner 

Kim Magnusson

Sindre Lunk

Troels Vinther

Jonas Aaen

 

Ind:
 

Ud:
Alexander Kamp (Trek-Segafredo)

Krister Hagen (Stopper karrieren)

 

BHS-Almeborg Bornholm (Kontinentalhold)

Eksisterende kontrakter:

 

Uvis:

Martin Toft Madsen

Nicklas Amdi Pedersen

Christoffer Lisson

Emil Toudal

Mathias Bregnhøj

Jeppe Klein Jensen

Eigil Nikolajsen

Mads Rahbek

Jeppe Hanssing

Mathias Bundgaard Matz

Thomas Rald Kaspersen

Sander Andersen


Ind:
Joshua Gudnitz (Team ABC Junior)
Benjamin Hertz (Team ABC Junior)


Ud:

Magnus Bak Klaris (Stoppede karrieren i maj)
Jesper Andreasen (karrierestop)

 

ColoQuick (Kontinentalhold)

Eksisterende kontrakter:

 

Uvis:

Alexander Salby

Johan Price-Petjersen

Steffen Munk

Daniel Bligaard Lyhne

Jeppe Aaskov Pallesen 

Mathias Krigbaum 
Rasmus Lund Pedersen
Aksel Bech Skot-Hansen
Morten Hulgaard


Ind:
Frederik Wandahl (Team NPV-Carl Ras Roskilde Junior)
William Blume Levy (Team NPV-Carl Ras Roskilde Junior)


Ud:

Julius Johansen (UnoX)

Jacob Hindsgaul (UnoX)
Casper Folsach (UnoX)

Niklas Larsen (UnoX)

Frederik Rodenberg Madsen (UnoX)

Christian Moberg (Stoppede karrieren efter DM)


Team Waoo (Kontinentalhold)

Eksisterende kontrakter:

 

Uvis:

Rasmus Guldhammer
Andreas Hyldgaard Jeppesen

Jesper Schultz

Johan Tiedemann Langballe

Martin Mortensen

Michael Carbel 
Silas Zacharias Clemmesen 
Mathias Larsen 
Frederik Nybo Eriksen
Frederik Thomsen

 

Ind:

 

Ud:

Patrick Clausen (stoppede karrieren i marts)

DEL
INFO
BHS - Almeborg Bornholm
Nyheder Profil Ryttere Resultater
Transferoversigt
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN
Transferlisten 2019-2020
16. september 2019 08:00 af Andy PedersenFoto: Sirotti

Her får du et overblik over alle ryttertransfer til den kommende cykelsæson på WorldTouren. Feltet.dk har traditionen tro samlet alle transfers på en transferliste.

Herunder kan du få et overblik over transfer i cykelsporten, så du kan være opdateret og godt klædt på til cykelåret anno 2020.

 

Du kan se transferlisten for de danske hold her.

 

Vi forsøger at holde listen så godt opdateret som muligt. Hvis du opdager fejl eller mangler, er du meget velkommen til at kontakte os på [email protected] På forhånd tak!

 

AG2R La Mondiale

Eksisterende kontrakter:

Romain Bardet (2020)

Francois Bidard (2021)

Geoffrey Bouchard (2020)

Mickael Cherel (2020)

Clement Chevrier (2020)

Benoit Cosnefroy (2020)

Silvan Dillier (2020)

Axel Domont (2020)

Hubert Dupont (2020)

Julien Duval (2021)

Mathias Frank (2020)

Tony Gallopin (2021)

Ben Gastauer (2020)

Alexandre Geniez (2020)

Dorian Godon (2020)

Alexis Gougeard (2021)

Quentin Jauregui (2020)

Pierre Latour (2020)

Oliver Naesen (2020)

Aurelien Paret-Peintre (2020)

Nans Peters (2020)

Stijn Vandenbergh (2020)

Clément Venturini (2021)

Alexis Vuillermoz (2020)

 

Uvis:

Gediminas Bagdonas

Larry Warbasse

 

Ind:

Clément Champoussin (Stagiaire fra 1. August 2019 - prof. kontrakt fra 1. august 2020) 

Jaakko Hänninen (Saint-Etienne Loire - starter 1. August i '19, 2021)

Matteo Jorgenson (Stagiaire fra 1. August 2019) 

Anthony Jullien (Stagiaire fra 1. August 2019) 

Andrea Vendrame (Androni Giocattoli, 2021)

Lawrence Naesen (Lotto Soudal, 2021)

 

Ud:

Samuel Dumoulin (Stopper karrieren)

Nico Denz (Team Sunweb)

 

Astana Pro Team

Eksisterende kontrakter:

Manuele Boaro (2020)

Rodrigo Contreras (2020)

Omar Fraile (2021)

Jonas Gregaard (2020)

Hugo Houle (2022)

Ion Izagirre (2020)

Gorka Izagirre (2020)

Miguel Angel Lopez (2020)

Alexey Lutsenko (2020)

Yuriy Natarov (2020)

Zhandos Bizhigitov (2020)
Jakob Fuglsang (2021)

Laurens de Vreese (2020)
Merhawi Kudos (2021)

Nikita Stalnov (2020)

 

Uvis:

Pello Bilbao

Hernando Bohórquez

Daniil Fominykh

Yevgeniy Gidich

Dmitriy Gruzdev

Luis León Sánchez

Artyom Zakharov

 

Ind:

Vadim Pronskiy (Stagiaire fra 1. August 2019, 2021)

Davide Martinelli (Deceuninck-Quick Step, 2020)

Harold Tejada Canacue (Team Medellin, 2021)

Aleksandr Vlasov (Gazprom-RusVelo, 2021)

Alex Aranburu (Caja Rural, 2021)

 

Ud:

Dario Cataldo (Movistar, 2021)

Davide Villella (Movistar, 2021)

Andrey Zeits (Mitchelton-Scott, 2021)

Davide Ballerini (Deceuninck - Quick-Step, 2021)

Magnus Cort (EF Education First, uvist)

Jan Hirt (CCC, 2021)
 

Bahrain Merida Pro Cycling Team

Eksisterende kontrakter:

Phil Bauhaus (2020)

Grega Bole (2020)

Damiano Caruso (2020)

Rohan Dennis (2020)

Iván Garcia Cortina (2020)

Henrich Haussler (2020)

Matej Mohoric (2021)

Mark Padun (2020)

Hermann Pernsteiner (2020)

Marcel Sieberg (2020)

Dylan Teuns (2020)

Jan Tratnik (2020)

Stephen Williams (2020)

 

Uvis:

Valerio Agnoli

Yukiya Arashiro

Sonny Colbrelli

Chun Kai Feng

Andrea Garosio

Kristijan Koren

Domen Novak

Luka Pibernik

Domenico Pozzovivo

Meiyin Wang

 

Ind:

Mikel Landa (Movistar, 2020)

 

Ud:

Vincenzo Nibali (Trek Segafredo, 2021)

Antonio Nibali (Trek Segafredo, 2020)

 

Bora-hansgrohe

Eksisterende kontrakter:

Pascal Ackermann (2021)

Erik Baska (2021)

Cesare Benedetti (2020)

Maciej Bodnar (2021)

Emanuel Buchmann (2021)

Marcus Burghardt (2021)

Jempy Drucker (2020)

Oscar Gatto (2020)

Felix Großschartner (2020)

Patrick Konrad (2020)

Rafal Majka (2020)

Jay McCarthy (2020)

Gregor Mühlberger (2020)

Daniel Oss (2021)

Pawel Poljanski (2020)

Lukas Pöstlberger (2020)

Peter Sagan (2021)

Juraj Sagan (2021)

Maximilian Schachmann (2020)

 

Uvis:

Shane Archbold

Sam Bennett

Leopold König

Christoph Pfingsten

Andreas Schillinger

Michael Schwarzmann

Rüdiger Selig

 

Ind:

Lennard Kämna (Team Sunweb, 2021)

Ide Schelling (SEG Racing Academy, 2021)
 

Ud:

Peter Kennaugh (Stoppede på ubestemt tid i april)
Davide Formolo (UAE-Team Emirates, 2021)

 

CCC Team

Eksisterende kontrakter:

Will Barta (2020)

Patrick Bevin (2020)

Josef Cerny (2020)

Alessandro De Marchi (2020)

Simon Geschke (2020)

Serge Pauwels (2020)

Joey Rosskopf (2020)

Szymon Sanok (2020)

Michael Schär (2020)

Greg Van Avermaet (2020)

Gijs Van Hoecke (2020)

Nathan Van Hooydock (2021)

Guillaume Van Keirsbulck (2020)

Jonas Koch (2021)

 

Uvis:

Amaro Antunes

Pawel Bernas

Víctor de la Parte

Kamil Gradek

Jakub Mareczko

Lukasz Owsian

Francisco José Ventoso

Lukasz Wisniowski

Riccardo Zoidl

 

Ind:

Matteo Trentin (Mitchelton Scott, 2021)

Georg Zimmermann (stagiaire fra 1. august 2019, 2021)

Ilnur Zakarin (Katusha Alpecin, 2021)

Fred Wright (Stagiaire fra den 1. august 2019)

Fausto Masnada (Androni Giocattoli-Sidermec, 2021)

Jan Hirt (Astana, 2021)

 

Ud:

Laurens ten Dam (Stopper karrieren)

 

Deceuninck - Quick Step

Eksisterende kontrakter:

Julian Alaphilippe (2021)

Kasper Asgreen (2021)

Tim Declercq (2021)

Dries Devenyns (2020)

Remco Evenepoel (2023)

Alvaro Jose Hodeg (2021)

Mikkel Frølich Honoré (2020)

Fabio Jakobsen (2021)

Bob Jungels (2020)

Iljo Keisse (2020)

James Knox (2021)

Yves Lampaert (2020)

Michael Mørkøv (2021)

Florian Senechal (2021)

Zdenek Stybar (2021)
Pieter Sierry (2021)

 

Uvis:

Eros Capecchi

Remi Cavagna

Petr Vakoc

 

Ind:

Andrea Bagioli (Team Colpack, 2021)

Jannik Steimle (Team Vorarlberg Santic - Stagiaire fra den 1. august)

Samuel Gaze (Specialized MTB Team - Stagiaire fra den 1. august)

Stijn Steels (Roompot-Charles, 2021)

Bert Van Lerberghe (Cofidis, 2021)

João Almeida (Hagens Berman Axeon, 2021)

Mattia Cattaneo (Androni-Giocattoli, 2021)

Davide Ballerini (Astana, 2021)
 

Ud:

Davide Martinelli (Astana, 2020)

Elia Viviani (Cofidis)
Fabio Sabatini (Cofidis)

Enric Mas (Movistar, 2023)

Maximiliano Richeze (UAE Team Emirates, 2020) 

Phillipe Gilbert (Lotto Sudal, 2023)

 

Dimension Data (Team NTT)

Eksisterende kontrakter:

Stefan de Bod (2020)

Nic Dlamini (2020)

Enrico Gasparotto (2020)

Amanuel Ghebreigzabhier (2020)

Ryan Gibbons (2020)

Reinardt Janse van Rensburg (2020)

Ben King (2020)

Roman Kreuziger (2020)

Gino Mäder (2020)

Giacomo Nizzolo (2020)

Ben O’Connor (2020)

Jay Robert Thomson (2020)

Rasmus Tiller (2020)

Michael Valgren (2020)

Danilo Wyss (2020)

Edvald Boasson Hagen (2020)
 

Uvis:
Mark Cavendish

Steve Cummings

Scott Davies

Bernhard Eisel

Jacques Janse van Rensburg

Tom-Jelte Slagter

Jaco Venter

Julien Vermote

 

Ind:

Samuele Battistella (Dimension Data Konti, 2020)

Matteo Sobrero (Dimension Data Konti, 2020)

Victor Campenaerts (Lotto Soudal)
Michael Gogl (Trek-Segafredo, 2020)
Carlos 
Barbero (Movistar, 2020)

Max Walscheid (Sunweb, 2020) 

 

Ud:

Mark Renshaw (Stopper karrieren)

Lars Bak (Stopper karrieren)

 

EF Education First - Drapac

Eksisterende kontrakter:

Sean Bennett (2020)

Alberto Bettiol (2020)

Jonathan Caicedo (2020)

Hugh Carthy (2020)

Simon Clarke (2020)

Sergio Higuita (2021)

Moreno Hofland (2020)

Sebastian Langeveld (2020)

Daniel Felipe Martinez (2022)

Rigoberto Uran (2020)

Julius van den Berg (2020)

Tejay Van Garderen (2020)

Sep Vanmarcke (2020)

Luis Villalobos (2021)

James Whelan (2021)

Michael Woods (2021)

 

Uvis:

Nathan Brown

Lawson Craddock

Mitchell Docker

Alex Howes

Tanel Kangert

Daniel McLay

Sacha Modolo

Lachlan Morton

Logan Owen

Taylor Phinney

Tom Scully

 

Ind:

Jonas Rutsch (Team Lotto - Kern Haus, 2021)

Magnus Cort (Astana Pro Team, uvist)
Stefan Bissegger (Swiss Racing Academy, 2022 - med virkning fra 01/08 2020)
Neilson Powless (Jumbo-Visma, 2021)

 

Ud:

Matti Breschel (Stopper karrieren)

Joe Dombrowski (UAE Team Emirates, 2021)

 

Groupama-FDJ

Eksisterende kontrakter:

Bruno Armirail (2021)

Arnaud Demare (2020)

Antoine Duchesne (2020)

Kilian Frankiny (2020)

David Gaudu (2020)

Kevin Geniets (2020)

Jacopo Guarnieri (2020)

Stefan Küng (2020)

Mathieu Ladagnous (2020)

Olivier Le Gac (2020)

Valentin Madouas (2021)

Rudy Molard (2020)

Thibaut Pinot (2020)

Sébastien Reichenbach (2020)

Anthony Roux (2020)

Marc Sarreau (2020)

Miles Scotson (2020)

Romain Seigle (2021)

Léo Vincent (2020)

Ramon Sinkeldam (2021)

William Bonnet (2020)

Mickaël Delage (2021)

 

Uvis:

Ignatas Konovalovas

Tobias Ludvigsson

Benjamin Thomas

 

Ind:

Alexys Brunel (Stagiaire fra 1. August 2019) 

Ziga Jerman (Stagiaire fra 1. August 2019) 

Matis Louvel (Stagiaire fra 1. August 2019) 

 

Ud:

Steve Morabito (Stopper karrieren)

Benoit Vaugrenard (Stopper karrieren)

Georg Preidler (Suspenderet for doping)
Daniel Hoelgaard (Uno-X Norwegian Development Team, 2021)

 

Katusha-Alpecin

Eksisterende kontrakter:

Enrico Battaglin (2020)

Jenthe Biermans (2020)

Jens Debusschere (2020)

Alex Dowsett (2020)

Reto Hollenstein (2020)

Daniel Navarro (2020)

Nils Politt (2020)

Dmitry Strakhov (2020)

Harry Tanfield (2020)

Mads Würtz Schmidt (2020)

Rick Zabel (2020)

 

Uvis:

Ian Boswell

Steff Cras

Matteo Fabbro

José Gocalves

Ruben Guerreiro

Marco Haller

Paavel Kochetko

Willie Smit

Simon Spilak

 

Ind:

Juri Hollmann (Heizomat Rad-Net - Stagiaire fra den 1. august 2019)

 

Ud:

Marcel Kittel (Stoppede karrieren i august)

Ilnur Zakarin (CCC Team, 2021)

Viacheslav Kuznetsov (Gazprom-RusVelo, 2020)

Nathan Haas (Cofidis, Solutions Crédit 2021) 

 

Lotto Soudal

Eksisterende kontrakter:

Sander Armée (2020)

Thomas de Gendt (2020)

Stan Dewulf (2020)

Caleb Ewan (2020)

Frederik Frison (2021)

Carl Fredrik Hagen (2020)

Rasmus Byriel Iversen (2020)

Roger Kluge (2020)

Nikolas Maes (2020)

Tomasz Marczynski (2020)

Rémy Mertz (2020)

Gerben Thijssen (2021)

Tosh Van Der Sande (2020)

Brian van Goethem (2020)

Brent Van Moer (2021)

Harm Vanhoucke (2020)

Jelle Wallays (2020)

Tim Wellens (2020)

 

Uvis:

Adam Blythe

Jasper de Buyst

Adam Hansen

Jens Keukeleire

Jelle Vanendert

Enzo Wouters

 

Ind:

Phillipe Gilbert (Deceuninck - Quick Step, 2022)
John Degenkolb (Trek-Segafredo, 2021)

Kobe Goosens (Lotto Soudals udviklingshold, 2021)

Jonathan Dibben (Madison Genesis, 2020)

Stefano Oldani (Kometa Cycling Team, 2021)

 

Ud:

Lawrence Naesen (AG2R)

Tiesj Benoot (Sunweb, 2021)

Victor Campenaerts (Dimension Data, 2022)

Maxime Monfort (Stopper karrieren)

 

Note:

Bjorg Lambrecht (2021) - omkom efter et styrt d. 5. august 2019 på 3. etape af Tour de Pologne.

 

Mitchelton-Scott

Eksisterende kontrakter:

Edoardo Affini (2020)

Sam Bewley (2020)

Luke Durbridge (2020)

Alex Edmondson (2020)

Tsgabu Grmay (2020)

Kaden Groves (2021)

Jack Haig (2020)

Lucas Hamilton (2020)

Damien Howson (2020)

Cameron Meyer (2020)

Luka Mezgec (2020)

Nick Schultz (2020)

Callum Scotson (2020)

Dion Smith (2020)

Robert Stannard (2020)

Adam Yates (2020)

Simon Yates (2020)

 

Uvis:

Michael Albasini

Jack Bauer

Brent Bookwalter

Esteban Chaves

Michael Hepburn

Daryl Impey

Christopher Juul-Jensen

Mikel Nieve

 

Ind

Barnabas Peak (SEG Racing Academy, 2021, stagiaire fra 1. august 2019)

Kaden Groves (SEG Racing Academy, 2021, stagiaire fra 1. august 2019)

Andrey Zeits (Astana, 2021)

 

Ud

Mathew Hayman (Stoppede karrieren i januar)

Matteo Trentin (CCC Team, 2021)
 

Movistar Team

Eksisterende kontrakter:

Andrey Amador (2020)

Jorge Arcas (2021)

Héctor Carretero (2021)

Imanol Erviti (2021)

Lluís Mas (2021)

Nelson Oliveira (2021)

Antonio Pedrero (2021)

José Joaquín Rojas (2021)

Marc Soler (2021)

Alejandro Valverde (2021)
Jürgen Roelandts (2020)

Carlos Verona (2020)

 

Uvis:

Daniele Bennati

Carlos Betancur

Jaime Castrillo

Rubén Fernández

Eduard Prades

Eduardo Sepúlveda

Rafael Valls

 

Ind:

Íñigo Elosegui (Lizar, 2022)

Gabriel Cullaigh (Wiggins Le Col, 2021)

Enric Mas (Quick-Step, 2023)

Dario Cataldo (Astana, 2021)

Davide Villella (Astana, 2021)

Einer Rubio (Aran Cucine - Vejus, 2021)

Juan Diego Alba (Coldeportes Zenu, 2021

 

Ud:

Mikel Landa (Bahrain Merida, 2020)

Jaime Roson (Suspenderet indtil 2022)

Jasha Sütterlin (Team Sunweb, 2021)
Richard Carapaz (Team Ineos, 2022)
Nairo Quintana (Arkea-Samsic, 2022)

Winner Anacona (Arkea-Samsic, 2021)
Carlos Barbero (Dimension Data, 2020)
 

Team INEOS

Eksisterende kontrakter

Egan Bernal (2023)

Jonathan Castroviejo (2020)

Owain Doull (2021)

Eddie Dunbar (2022)

Chris Froome (2020)
Iván Ramiro Sosa (2021)

Tao Geoghegan Hart (2020)

Michal Kwiatkowski (2020)

Chris Lawless (2021)

Gianni Moscon (2020)

Jhonatan Narváez (2020)

Salvatore Puccio (2021)

Luke Rowe (2021)

Pavel Sivakov (2020)

Ian Stannard (2020)

Ben Swift (2021)

Geraint Thomas (2021)

 

Uvis:

Leonardo Basso

David de la Cruz

Filippo Ganna

Michael Golas

Kristoffer Halvorsen

Sebastián Henao

Vasil Kiryienka

Christian Knees

Wout Poels

Dylan Van Baarle

 

Ind.
Richard Carapaz (Movistar, 2022)

 

Ud:

Diego Rosa (Arkea-Samsic, 2021)

Kenny Elissonde (Trek-Segafredo, 2021)

 

Team Jumbo-Visma

Eksisterende kontrakter:

George Bennett (2021)

Koen Bouwman (2021)

Laurens de Plus (2020)

Pascal Eenkhoorn (2020)

Robert Gesink (2021)

Dylan Groenewegen (2020)

Lennard Hofstede (2020)

Amund Grøndahl Jansen (2020)

Steven Kruijswijk (2021)

Sepp Kuss (2021)

Tony Martin (2020)

Primoz Roglic (2023)

Timo Roosen (2020)

Mike Teunissen (2022)

Antwan Tolhoek (2021)

Wout Van Aert (2021)

Taco van der Hoorn (2020)

Jos Van Emden (2021)

Jonas Vingegaard (2020)

 

Uvis:

Floris de Tier

Tom Leezer

Bert-Jan Lindeman

Paul Martens

Maarten Wynants

 

Ind

Tobias Foss (Uno-X Norwegian Development Team, 2021)

Tom Dumoulin (Team Sunweb, 2022)

 

Ud

Daan Olivier (Stoppede karrieren i maj)
Danny Van Poppel (Wanty-Gobert, 2021)
Neilson Powless (EF Education First, 2021)

 

Team Sunweb

Eksisterende kontrakter:

Nikias Arndt (2020)

Cees Bol (2021)

Chad Haga (2021)

Chris Hamilton (2021)

Jay Hindley (2020)

Marc Hirschi (2021)

Max Kanter (2021)

Wilco Kelderman (2020)

Søren Kragh Andersen (2022)

Michael Matthews (2021)

Joris Nieuwenhuis (2020)

Sam Oomen (2020)

Casper Pedersen (2021)

Robert Power (2020)

Florian Stork (2020)
Martijn Tusveld (2021)
Michael Storer (2021)

 

Uvis:

Jan Bakelants

Johannes Fröhlinger

Asbjørn Kragh Andersen

Nicolas Roche

Louis Vervaeke

 

Ind:

Nils Eekhof (Development Team Sunweb, 2021)

Martin Salmon (Development Team Sunweb, 2021)
Felix Gall (Development Team Sunweb, 2022)

Marten Kooistra (SEG Racing Academy - Stagiaire fra den 1. august)

Alberto Dainese (SEG Racing Academy, 2021)

Mark Donovan (Team Wiggins Le Col, 2022)

Thymen Arensman (SEG Racing Academy, 2022)

Jasha Sütterlin (Movistar Team, 2021)

Nico Denz (AG2R La Mondiale, 2021)

Tiesj Benoot (Lotto Soudal, 2021)

 

Ud:

Roy Curvers (Stopper karrieren)
Tom Dumoulin (Jumbo-Visma, 2022)

Lennard Kämna (Bora-Hansgrohe, 2021)

Max Walscheid (Dimension Data, 2020)
 

Trek-Segafredo

Eksisterende kontrakter:

Fumiyuki Beppu (2020)

Julien Bernard (2021)

Giulio Ciccone (2021)

Will Clarke (2020)

Koen De Kort (2020)

Alex Kirsch (2021)

Bauke Mollema (2020)

Matteo Moschetti (2020)

Mads Pedersen (2020)

Richie Porte (2020)

Toms Skujins (2020)

Jasper Stuyven (2020)
Kiel Reijnen (2021)
Edward Theuns (2021)
Ryan Mullen (2021)

Niklas Eg (2021)

Nicola Conci (2021)

 

Uvis:

Gianluca Brambilla

Fabio Felline

Alex Frame

Peter Stetina

 

 

Ind:

Jacobo Mosca (D'Amico - Stagiaire fra den 1. august, 2020)

Vincenzo Nibali (Bahrain Merida, 2021)

Antonio Nibali (Bahrain Merida, 2020)

Nicolas Debeaumarché (SCO Dijon - Stagiaire fra den 1. august)

Alexander Kamp (Riwal, 2021)

Emils Liepins (Wallonie-Bruxelles, 2021)

Michel Ries (Kometa Cycling Team, 2021)

Juan Pedro Lopez (Kometa Cycling Team, 2021 -  Stagiaire fra den 1. august)
Charlie Quarterman (2021 - stagiaire fra 2. september)

Kenny Elissonde (Team Ineos, 2021)

 

Ud:

Markel Irizar (Stopper karrieren i august)

Jarlinson Pantano (Stoppede karrieren i juni)
John Degenkolb (Lotto Soudal, 2021)
Michael Gogl (Dimension Data, 2020)

 

UAE Team Emirates

Eksisterende kontrakter:

Faio Aru (2020)

Tom Bohli (2020)

Sven Erik Bystrøm (2021)

Alessandro Covi (2021)

Fernando Gaviria (2021)

Sergio Henao (2020)

Alexander Kristoff (2021)

Vegard Stake Laengen (2020)

Marco Marcato (2020)

Yousif Mirza (2020)

Juan Sebastián Molano (2020)

Cristian Camilo Muñoz (2020)

Ivo Oliveira (2020)

Rui Oliveira (2020)

Jasper Philipsen (2020)

Tadej Pogacar (2023)

Jan Polanc (2020)

Alexandr Riabushenko (2020)

Oliviero Troia (2020)

Diego Ulissi (2020)

 

Uvis:

Valerio Conti

Rui Costa

Roberto Ferrari

Manuele Mori

Simone Petilli

Edward Ravasi

Rory Sutherland

Kristijan Durasek

 

Ind:

Mikkel Bjerg (Hagens Berman Axeon, 2022)

Alessandro Covi (Team Colpack, 2021)

Andres Camilo Ardila (2023)

Matthew Beers (Stagiare fra 1. august 2019)

Nicolas Dalla Valle (Stagiare fra 1. august 2019)

Maximiliano Richeze (Deceuninck-Quick Step, 2020)

Davide Formolo (Bora-hansgrohe, 2021)

Joe Dombrowski (EF Education First, 2021)

 

Ud:
Dan Martin (Israel Cycling Academy, 2021)
Simone Consonni (Cofidis, 2021)

DEL
INFO
Transferoversigt
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN
Stjernespækket herrelandshold sprudler af VM-optimisme
16. september 2019 07:03 af Mathias BlohmFoto: Innsbruck-Tirol 2018 / BettiniPhoto

Danmark har fuldt hold med til VM i Yorkshire, og cheflandstræner Anders Lund har udtaget en trup, der både kan og skal være med til at præge løbets udvikling - for det bliver et langt og hårdt udskilningsløb, hvor holdets bredde skal sikre et godt dansk resultat. 

Danmarks aktuelle placering som nummer ni på UCI’s verdensrangliste understreger, at de danske ryttere har formået at fortsætte de seneste års imponerende resultatmæssige fremgang, og det er da også et hold af både unge og rutinerede verdensklasseryttere, der i næste uge skal forsøge at forbedre Michael Valgrens 7.-plads fra sidste års VM: 

"Holdet er meget stærkt med et højt topniveau og stor bredde, så jeg forventer, at vi selv skaber vores cykelløb et godt stykke hen ad vejen. Ruten er hård, men mere på grund af det tekniske element end på grund af højdemeterne, hvilket passer vores hold godt," siger Anders Lund.

Cheflandstræneren lægger heller ikke skjul på, at han tror på de danske VM-chancer - og at han har satset på ryttere, der trods tidspunktet sent på sæsonen stadig sprudler af optimisme og lyst til at køre et godt VM:   
 
"Vi har rytterne til at være med i løbets vigtigste momenter, og vi skal som hold udnytte, at vi har så mange kort at spille," fastslår cheflandstræneren. 

Distancen er altid en afgørende faktor i VM-løbene, og det danske hold skal over årets 285 kilometer forsøge at drage maksimal fordel af at være otte ryttere til start. Løbet slutter med syv omgange på en knap 14 kilometer lang rundstrækning, og da Anders Lund ikke tror, at stigningerne undervejs er nok i sig selv til at skabe den ønskede udskilning, skal de danske ryttere være med til at tage ansvar i løbets finale:

"På finaleomgangen er der ikke voldsomme stigninger, men til gengæld rammer rytterne det hele uden fart, og selvom der er kørt 180 kilometer på det tidspunkt, resterer der altså godt 100 kilometer, og der har vi nogle ryttere, som er dygtige til at skabe momentum i løbet," understreger cheflandstræneren.

Flere ubekendte i tempodisciplinerne 
Til eliteherrernes enkeltstart har Anders Lund ikke overraskende fundet plads til EM-sølvvinder Kasper Asgreen og tempospecialisten Martin Toft Madsen - og målet er en top 10-placering:

"Asgreen har vist, at han som den første danske eliteherre kan køre med om mesterskabsmedaljer, men det er en respektindgydende startliste, så vi skal have realistiske forventninger. Toft har haft et par ærgerlige styrt inden for den seneste måned, men vi satser på, at han bliver helt klar. Det er uhyre sjældent, at Toft ikke rammer sit tårnhøje niveau, så jeg håber på endnu et godt resultat fra hans side," fortæller Anders Lund.

Sammen med kvindelandstræner Tayeb Braikia har Anders Lund sat holdet til den nye VM-opfindelse, holdtidskørslen ”mixed relay”, der er et stafetløb, hvor hold bestående af tre kvinder afløser et hold bestående af tre herrer - og den nye disciplin efterlader naturligvis nogle åbne spørgsmål, påpeger Tayeb Braikia:

"Det er et spændende tiltag, og jeg glæder mig til at se, hvad fremtiden bringer for den her disciplin. Det er meget svært at vide, hvor vi befinder os, fordi vi ikke har nogen historik, men jeg mener, at de danske kvinder har niveau til at køre tæt på de bedste kvindehold," siger Braikia, og Anders Lund supplerer:

"Det er en fordel, at rytterne kender hinanden og matcher hinanden i et holdløb, og derfor har vi også hos herrerne fundet tre ryttere, der både har et højt niveau og god indbyrdes forståelse, men ligesom Tayeb tør jeg ikke spå om resultatet, fordi det her er nyt for os alle," slutter cheflandstræneren.

Det danske herrelandshold til VM består af:


Enkeltstart:
Kasper Asgreen (Deceuninck-Quick Step)
Martin Toft Madsen (BHS-Almeborg Bornholm)

Linjeløb:
Jakob Fuglsang (Astana Pro Team)
Magnus Cort Nielsen (Astana Pro Team)
Michael Mørkøv (Deceuninck-Quick Step)
Kasper Asgreen (Deceuninck-Quick Step)
Michael Valgren Andersen (Team Dimension Data)
Mads Pedersen (Trek-Segafredo)
Christopher Juul-Jensen (Mitchelton-SCOTT)
Casper Pedersen (Team Sunweb)

Team Time Trial Mixed Relay:
Pernille Mathisen (Team Sunweb)
Julie Leth (Bigla Pro Cycling)
Emma Norsgaard (Bigla Pro Cycling)
Martin Toft Madsen (BHS-Almeborg Bornholm)
Christoffer Lisson (BHS-Almeborg Bornholm) 
Julius Johansen (coloQuick Cycling)

DEL
INFO
VM - Herrer
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN
/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Coppa Sabatini - Gran Pre...(1.1) 19/09

Grand Prix de Wallonie(1.1) 18/09

Giro della Toscana - Memo...(2.1) 17/09-18/09

Okolo Slovenska(2.1) 18/09-21/09

Grand Prix de Wallonie(1.1) 18/09

Okolo Slovenska(2.1) 18/09-21/09

Coppa Sabatini - Gran Pre...(1.1) 19/09

Kampioenschap van Vlaanderen(1.1) 20/09

Primus Classic(1.HC ) 21/09

Memorial Marco Pantani(1.1) 21/09

VM - Holdtidskørsel (Mix)(CM) 22/09

Gooikse Pijl(1.1) 22/09

Grand Prix d'Isbergues - ...(1.1) 22/09

Trofeo Matteotti(1.1) 22/09

VM - Herre Junior (Enkelt...(CM) 23/09

VM - Dame Junior (Enkelts...(CMW) 23/09

VM - U23 Herrer (Enkeltst...(CM) 24/09

VM - Kvinder (Enkeltstart)(CMW) 24/09

VM - Herrer (Enkeltstart)(CM) 25/09

Omloop van het Houtland L...(1.1) 25/09

VM - Herre Junior(CM) 26/09

VM - U23 Herrer(CM) 27/09

VM - Dame Junior(CMW) 27/09

AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Pro Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain-Merida

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

CCC Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Deceuninck - Quick-Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Mitchelton-Scott

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Dimension Data

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team EF Education First

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jumbo-Visma

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Katusha Alpecin

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sky

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sunweb

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek-Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

SØG OG SAMMENLIGN BLANDT MILLIONER AF CYKLER OG CYKELGEAR