Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Gå til forsiden af feltet.dki samarbejde medGå til forsiden af feltet.dk
Log ind Følg os Nyhedsbrev VELOMIO

Holm og Bays Radio Tour - Milano-Sanremo er finale, finale, finale
23. marts 2019 06:00 af Jesper Johannesen

I dag er det endelig blevet tid til årest første monument, og hos Brian Holm og Thomas Bay er de ikke så meget i tvivl; løbet handler udelukkende om finalen.

"Milano-Sanremo er finale, finale, finale - der ikke så meget hokus pokus."

 

Thomas Bay er klar i mælet, når talen falder på årets første monument.

 

Husk at du kan se hele Milano-Sanremo på Eurosport Player.

DEL
INFO
Holm og Bays Radio Tour
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN
Holm og Bays Radio Tour - Magnus Corts helt store mål er Milano-Sanremo
22. marts 2019 23:00 af Jesper JohannesenFoto: Sirotti

Magnus Cort har allerede noteret sig selv for en enkelt sejr i 2019, da han vandt fjerde etape i Paris-Nice. Direkte igennem på en telefonlinje fortæller bornholmeren dog, at årets helt store mål kommer lørdag: Milano - Sanremo

'La Primavera' som Milano-Sanremo bliver kaldt køres lørdag, og det bliver med en sulten dansker i feltet.

 

Magnus Cort har nemlig det norditalienske monument som sæsonens helt store mål.

 

Husk at du kan se Milano-Sanremo eksklusivt på Eurosport Player.

DEL
INFO
Holm og Bays Radio Tour
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN
SIDSTE CHANCE: Sæt dit managerhold til Forårsklassikerne
22. marts 2019 20:07 af Jesper Johannesen Foto: Sirotti

​Feltet.dk har startet nyt managerspil til de største forårsklassikere, som vi kalder spillet for ASSOS's KLASSIKERSPIL. Spillet starter med Milano-Sanremo lørdag klokken 12.00. Som noget nyt kan du vælge kaptajn til hver af løbene. 

​Er du frisk på en udfordring på cykelviden? Sæt dine managerhold til klassikerspillet. 

Klassikerspillet starter lørdag den 23. marts med Milano-Sanremo og kører frem til den 28. april, hvor Liège-Bastogne-Liège afsluttes.

Vi lodder kontante præmier i klassikerspillet. Præmiepuljen starter på 2.000 kroner og øges med 10 kroner for hvert hold, som tilmelder sig. Når spillet er startet den 23. marts klokken 12.00, så er det ikke muligt at ændre på sit hold. Du kan dog som noget nyt skifte kaptajn forud for hvert løb. 
 

Spillet er med alle de store internationale klassikere i foråret lige fra Milano-Sanremo, Paris-Roubaix, Flandern Rundt til Liège-Bastogne-Liège med flere. I spillet kan du vælge imellem samtlige WorldTour- og professionelle kontinental-ryttere. Du skal vælge 10 ryttere og har et budget på 25 millioner. 

NYHED: Vælg kaptajn til hver af klassikerne!
Som noget nyt i Feltet.dks klassikermanagerspil, skal du altså vælge kaptajn til hver af forårsklassikerne. Kaptajnen scorer 25% flere point per løb, som han scorer point i. Så vælg din kaptajn med omhu eller sats og indhent konkurrenterne, hvis de har fået et forspring.


Valgren kunne fejre to store klassikersejre i 2018: Omloop Het Nieuwsblad og Amstel Gold Race

Du kan vælge at stille med den samme kaptajn til hver af de 10 forårsklassikere, men du kan også skifte dagen efter, hver af de 10 forårsklassikere er kørt. Det koster ikke point at skifte kaptajn. Du kan skifte kaptajn frem til den dag forårsklassikeren starter klokken 12.00 på dit/dine hold. 

Hvis to hold fremadrettet ender på samme antal point, så vil det være det hold, som først har betalt for sit managerhold, som får den bedste placering. Dermed er det en god ide at tilmelde sit hold tidligt og rette det frem til spilstart.

Kontante præmier
I managerspillet har du mulighed for at vinde kontante præmier, hvis du opnår en top ti placering i managerspillet. Feltet.dk og Assos putter 2.000 danske spir i puljen og præmiepuljen øges med 10 kroner per tilmelding. 

Udover de kontante præmier så udlodder Assos også 2 x 1 sæt lækre cykelbukser fra deres nye Equipe RS S9 serie samt et par RS sokker. Hver tøjpakke har en værdi af 1768 kroner. Vi trækker lod blandt de deltagende managerhold. Vinderne offentliggøres i ugen efter spillet er startet.


SÆT DIT MANAGERHOLD

ASSOS's KLASSIKERSPIL

DEL
INFO
Paris - Roubaix
Nyheder Profil Resultater
Feltet.dk - Manager
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN
Optakt: Milano-Sanremo
22. marts 2019 18:26 af Emil AxelgaardFoto: Sirotti

Omloop Het Nieuwsblad og Strade Bianche fungerede som små teasere, men den rigtige klassikersæson starter først lørdag, når Milano-Sanremo afvikles. Som et af bare fem monumenter og det længste løb på hele kalenderen er den italienske klassiker blandt de allermest prestigefulde løb, og med dets helt unikke rute er det et af de mest åbne, hvor både sprintere og klassikerryttere kan gå efter sejren. Efter mange års forsøg på at gøre ruten hårdere er der igen i år tale om helt klassisk udgave af La Primavera, hvor det skal afgøres i den spændingsmættede finale på de berømte stigninger Cipressa og Poggio, inden det hele afsluttes på Via Roma i Sanremo. Enhver cykelrytter drømmer om at hæve armene i triumf på en af cykelsportens mest berømte opløbsstrækninger og at fejre sejren i klassikeren, der har ry for at være den nemmeste at gennemføre, men samtidig den sværeste at vinde.

LIVESTREAM MILANO-SANREMO FRA KLOKKEN 14.30

Løbets rolle og historie

Paris-Nice og Tirreno-Adriatico markerede i cykelmæssig forstand forårets komme, men det er ikke etapeløb, der inden for vores sport karakteriserer denne årstid. Foråret er nu engang intimt forbundet med endagsløb, og selvom de to første store europæiske løb begge er del af en ganske imponerende etapeløbskalender på denne tid af året, handler de første måneder hovedsageligt om klassikerne. Kun ganske få etapeløbsryttere har deres allerstørste sæsonmål på denne tid af året, men for endagsrytterne er intet mere vigtigt end de kommende måneder.

 

Omloop Het Nieuwsblad, Kuurne-Bruxelles-Kuurne og Strade Bianche gav en første mulighed for at teste formen i et virkeligt betydningsfuldt endagsløb, men alle havde stadig primært karakter af forberedelse. På lørdag er opvarmningsfasen imidlertid endegyldigt slut. Nu er der ikke længere nogen undskyldninger: klassikerrytterne skal være 100% til årets første store endagsløb, Milano-Sanremo.

 

Forårsklassikerne finder hovedsageligt sted i Nordeuropa, men det hele starter under - vanligvis - varmere himmelstrøg i det, der er et af to italienske monumenter. Den italienske endagsscene har traditionelt været ekstremt righoldig med mange legendariske og prestigiøse løb, men helt i top i hierarkiet er Milano-Sanremo og Il Lombardia, der spiller en helt særlig rolle. Som internationale endagsløb i et land, hvor de nationale hold traditionelt spiller en stor rolle, er de begge blandt cykelsportens fem monumenter og har den helt specielle ære at henholdsvis starte og slutte klassikersæsonen.

 

Under navnene La Primavera og La Classicissima har Milano-Sanremo en helt speciel position i cykelsportens historie. Det blev første gang afviklet i 1907, og årets udgave vil således være nummer 110. Den lange rejse fra storbyen Milano til Middelhavet og den efterfølgende tur hen langs kysten er blevet domineret af de fleste af cykelsportens allerstørste navne.

 

Straks fra start var løbet ikke bare for de lokale ryttere, idet allerede den første vinder, franskmanden Lucin Petit-Breton, var af udenlandsk herkomst, og man skulle frem til 1909, før Luigi Ganna blev første italienske vinder. Ikke desto mindre blev de første år domineret af hjemlandet, og det lykkedes Constante Girardengo at vinde seks gange, Gino Bartali at tage fire sejre og Fausto Coppi at komme til Sanremo først tre gange.

 

Den dominerende skikkelse i løbet har imidlertid været Eddy Merckx, der vandt ikke færre end syv gange mellem 1966 og 1976 som led i en periode på 30 år, hvor italienerne vandt bare tre udgaver. I de senere år har hjemmebanenationen igen fået en mere prominent plads i det, der er deres vigtigste endagsløb, men efter Filippo Pozzatos sejr i 2006 var det først i 2018, at Vincenzo Nibali endelig igen brød tørken.

 

Mange klassikere har navne, der er nært forbundet med deres historie og udgøres af navnene på start- og målbyerne. Grundet de kortere distancer i moderne cykling lever de færreste imidlertid op til deres titler, idet starten ofte er flyttet tættere på målbyen. Det er eksempelvis tilfældet for løb som Paris-Roubaix og Paris-Tours, der ikke længere starter i den franske hovedstad.

 

Milano-Sanremo er en af de få undtagelser, der stadig beærer traditionen ved faktisk at blive afviklet mellem de to byer, der udgør navnet. Løbet følger stadig den helt traditionelle rute fra storbyen Milano henover den flade Po-slette og op over Turchino-passet, inden man rammer den kuperede Middelhavskyst. Adskillige små afvigelser fra den direkte rute betyder, at rytterne bliver sendt op ad en masse små stigninger langs kysten, hvilket gør det til en hård udfordring i særdeles smukke omgivelser. Denne loyalitet over for traditionen betyder, at løbet er cykelsportens længste, og igen i år skal der tilbagelægges ikke færre end 291 km.
 

Det traditionelle design gør løbet helt unikt. Da det hovedsageligt er fladt, er det ikke mærkeligt, at det ofte vindes af en sprinter. De mange sene stigninger betyder imidlertid, at klassikerspecialister og puncheurs har de perfekte affyringsramper til angreb, og de to sidste udfordringer, de legendariske stigninger Cipressa og Poggio, kommer så tæt på mål, at det er muligt at holde hjem.

 

Der findes ingen anden klassiker, der på den måde appellerer til begge disse to ryttertyper. Mens Il Lombardia og Liege-Bastogne-Liege er fyldt med stigninger, betyder brostenene i Flandern Rundt og Paris-Roubaix, at disse to monumenter er alt for hårde for de traditionelle sprintere. Hårdheden af disse løb betyder derfor, at listen over potentielle vindere er ganske kort, men i Sanremo er det uforudsigeligheden, der hersker, og langt flere ryttere har en realistisk mulighed for at vinde. Løbets natur skaber ofte en situation, hvor et reduceret felt forsøger at hente et sent udbrud, der ofte tager form på Poggio i den absolutte finale, og det er altid uhyre spændende, om det lykkes at skabe samling til en massespurt. På listen over klassikere, der kan vindes af en sprinter, har løbet kun selskab as Gent-Wevelgem, Scheldeprijs, Paris-Tours og Kuurne-Bruxelles-Kuurne, og her er det italienske løb i særklasse det største.

 

Efter at man for ca. 50 år siden introducerede Cipressa- og Poggio-stigningerne har løbet haft et helt fast format, men i 2008 gjorde man løbet hårdere ved at introducere den nye stigning Le Manie. Den kom ganske vist langt fra mål, men den gjorde det meget sværere for sprinterne. Således var den langt hårdere end de øvrige stigninger i løbet, og derfor blev den italienske klassiker betydeligt vanskeligere, hvilket gav sig udslag på listen over vindere. I årene med Le Manie var det kun i 2009 og 2010, at en større gruppe afgjorde løbet, mens Fabian Cancellara, Matthews Goss, Simon Gerrans og Gerald Ciolek alle tog sejre fra mindre grupper eller ved at nå mål alene.

 

Le Manie var imidlertid ikke nok for arrangørerne, der ønskede at gøre løbet mere attraktivt for klatrerne. Forud for 2014-udgaven planlagde man derfor at inkludere den nye stigning Pompeiana mellem Cipressa og Poggio. Forventningen var, at det ville gøre det helt umuligt for sprinterne, og derfor var folk som Mark Cavendish og André Greipel blandt de mange, der helt opgav den italienske klassiker. I stedet lagde folk som Vincenzo Nibali, Chris Froome og Alejandro Valverde alle løbet ind i deres forårsplaner.

 

Sten- og jordskred reddede imidlertid sprinterne, idet de lokale myndigheder vurderede, at nedkørslen fra Pompeiana var for farlig, og RCS måtte derfor tage en sen beslutning om igen at droppe stigningen. Det fik Cavendish og Greipel til at skifte mening, mens Valverde og Froome begge opgav at stille til start i Italien. Da det samtidig hele tiden havde været planen igen at køre uden om Le Manie, blev 2014-ruten pludselig den nemmeste siden 2007.

 

RCS insisterede på, at Pompeiana ville blive inkluderet i fremtiden, og derfor ventedes det, at 2014-udgaven ville blive sprinternes sidste chance. Året efter var nedkørslen imidlertid stadig ikke brugbar, og nu synes man helt at have opgivet ideen. Da Le Manie heller ikke er vendt tilbage, er løbet pludselig vendt tilbage til sit helt klassiske format, hvor Passo del Turchino, de tre små capi-stigninger, Cipressa og til sidst Poggio er hovedudfordringerne. Det har haft en klar effekt på løbet, og siden man vendte tilbage til denne rute, er det kun i 2017 og 2018, at løbet ikke er endt i en spurt.

 

I 2015 blev denne tilbagevenden til rødderne fuldendt, da man returnerede til den oprindelige afslutning på Via Roma i Sanremo, der ikke havde været benyttet siden 2007. Det har reduceret afstanden fra toppen af Poggio til mål med ca. 1 km og øget chancerne for klassikerrytterne. Ikke desto mindre er det en ændring, der er blevet hilst velkommen af sprinterne, der alle drømmer om at vinde løbet på det sted, der historisk har karakteriseret løbet, og derfor er Milano-Sanremo i dag det løb, det traditionelt har været.

 

Sidste år blev vi vidner til et af de mest overraskende udfald i nyere tid. Det skete, da en ellers formsvag Vincenzo Nibali på Poggio slog kontra på Krists Neilands og herfra tog alle på sengen ved at holde alle sprinterne bag sig og sikre sig karrierens vel mest uventede sejr. Bag ham var det en frustreret Caleb Ewan, der slog Arnard Demare og Alexander Kristoff i spurten om 2. pladsen. Nibali er heller ikke i år i topform, men vil alligevel forsøge at forsvare sin titel, mens Ewan og de tidligere vindere Demare og Kristoff naturligvis også er på startstregen i et løb, der hører til blandt sæsonens største mål.

Ruten

Milano-Sanremo er som sagt et af de få løb, der fortsat lever op til sit navn i den forstand, at det faktisk starter i Milano og slutter i Sanremo. Da både Le Manie og Pompeiana definitivt er ude af billedet, er løbet igen i år tilbage i dets helt traditionelle format, som det har haft i det meste af de seneste årtier, og der er derfor absolut ingen overraskelser på den 291 km lange rejse fra Po-sletten til Sanremo på den italienske Middelhavskyst. Derfor kan løbet ventes at have dets helt sædvanlige forløb, som har gjort La Primavra til en værdsat del af cykelkalenderen og givet anledning til spændingsmættede finaler. Ruten er helt uforandret i forhold til de sidste tre år.

 

Som vanligt starter man på Piazza Sempione i Milanos centrum, og derfra bevæger man sig mod sydøst og ned mod Middelhavet. Milano er placeret midt på Po-sletten, der er et af Europas fladeste områder. Derfor består de første 139 km af en fuldstændig flad rejse, der alene tjener det formål at akkumulere træthed og give et tidligt udbrud mulighed for at blive etableret.

 

Grundet distancen har udbryderne reelt ingen chance for at holde til mål, og de får derfor ofte nogle meget store forspring, der let når op på mere end 10 minutter. Løbet bliver langsomt mere seriøst, når man nærmer sig bakkerne, der ligger gemt bag Middelhavskysten, og rytterne skal her op over dagens længste stigning, Passo del Turchino (2,4 km, 5,8%), før de får det første glimt af havet. Stigningen fører op til løbets højeste punkt i 532 m højde, men er ikke vanvittigt svær. Ikke desto mindre er det første chance for de hold, der vil af med sprinterne, til at øge farten og gøre løbet så hårdt som muligt.

 

Turchino-passet efterfølges af en hurtig nedkørsel, der fører direkte ned til Middelhavskysten bare få kilometer vest for storbyen Genova. Så snart man har nået kystvejen, drejer man til højre, og herfra består resten af løbet af en lang tur langs vandet, kun afbrudt af nogle små ture ind i landet, hvor man udfordres af de mange stigninger, der kendetegner den smukke liguriske kyst.

 

Som sagt har rytterne i de senere år oftest haft Le Manie på programmet på den første del af denne rejse, men stigningen er nu fjernet. Derfor er de første 80 km af denne kysttur næsten fuldstændigt flade, og der kommer ingen klatreudfordringer, før feltet når frem til 240 km-mærket. Ikke desto mindre vil det være vigtigt for mange hold at holde farten høj, da det handler om at gøre løbet så svært som muligt for sprinterne. Milano-Sanremo er altid et langt ventespil, hvor det er den lange distance, der langsomt trætter rytterne.

 

De første udfordringer er de tre små capi, Capo Mele (2,0 km, 3,7%), Capo Cervo (1,2 km, 3,7%) og Capo Berta (1,7 km, 7,0%), der kommer hurtigt efter hinanden efter henholdsvis 239,6, 244,7 og 252,6 km. Det er vanligvis her, at det tidlige udbrud splittes op og gradvist hentes, mens klassikerspecialisternes hold øger farten markant. Stigningerne er aldrig hårde nok til at blive brugt til angreb, men nedkørslerne kan være farlige, og som det skete for fire år siden kan de benyttes af en mindre gruppe til at slå et hul, specielt hvis vejene er våde.

 

Fra toppen af Capo Berta resterer der 38,4 km. Den første del er den korte nedkørsel, der leder frem til et fladt indløb til bunden af Cipressa-stigningen. Det er her, den virkelige finale starter, og derfor er positionering frem mod stigningen ekstremt afgørende. Det giver derfor anledning til en brutal krig, hvor rytterne nærmest spurter frem mod stigningen, og herfra er der ikke længere mulighed for at komme sig.

 

Med en længde på 5,6 km og en gennemsnitlig stigningsprocent på 4,1 og et maksimum på 9% er Cipressa en relativt nem stigning. De første 3,85 km er ganske konstante med 4-5%, mens de sidste kilometer er nemmere med et gennemsnit på bare 2,1%. I stedet bliver stigningen gjort hård af det faktum, at den kommer efter hele 269,5 km i sadlen. Ofte etableres der en lille gruppe på stigningen, og de benytter ofte den meget tekniske nedkørsel til at øge forspringet.

 

Fra bunden af nedkørslen resterer der ca. 20 km. De første 9,1 km foregår langs den flade kystvej, og her er farten altid voldsomt høj. Det gør det vanskeligt for udbrydere at holde sig fri, og derfor er der oftest skabt samling, når man når bunden af Poggio med bare 9,7 km igen.

 

Løbets mest ikoniske stigning er bare 3,7 km lang og har en gennemsnitlig stigningsprocent på beskedne 3,7 og et maksimum på 8%. De første 2,06 km stiger med 4,3% i gennemsnit og efterfølges af det sværeste stykke på 5,6%. Som på Cipressa bliver det nemmere nær toppen, idet de sidste 700 m stiger med bare 2,0%. Det er her de sidste angreb fra de eksplosive puncheurs skal sættes ind, og ofte er det en lille gruppe, der etableres hen over toppen. Sprinterne skal grave dybt for at hænge på, hvis de fortsat vil have en chance for at spurte om sejren.

 

Toppen af stigningen kommer med bare 5,4 km til mål og efterfølges af en ekstremt teknisk nedkørsel, der inkluderer adskillige hårnålesving. Det er ikke her, et felt kan organisere en jagt, og teknisk stærke nedkørere i et udbrud har gode chancer for at vinde tid.

 

Rytterne er tilbage på kystvejen, når der resterer 2,3 km, og herefter er vejen helt flad. Vejene gennem byen er samtidig lange og lige og således perfekte for en organiseret jagt. 850 m fra stregen er der et venstresving i en rundkørsel, mens det sidst sving kommer 750 m fra mål. Denne sidste del er ofte scenen for en fantastisk jagt mellem feltet og en lille frontgruppe, hvor udbryderne både skal holde høj fart og tage sig af det taktiske spil, der ofte har forhindret dem i at køre om sejren og i stedet givet plads til, at en reduceret massespurt har afgjort løbet på en af cykelsportens mest berømte veje, Via Roma.

 

Løbet byder på i alt 2059 højdemeter.

 

 

 

 

 

 

 

 

Vejret

Det er et velkendt faktum, at vejret altid spiller en kolossal rolle i klassikerne. Solrige og varme betingelser gør de store løb meget nemmere, mens regn og vind kan gøre det til en brutal overlevelseskamp. Traditionelt har Milano-Sanremo naturligvis haft meget bedre vejr end de nordlige klassikere, men af en eller anden grund var løbet nærmest lammet af elendige forhold i 2013, 2014 og 2015. I 2013 var kulden uudholdelig, og rytterne måtte fragtes i busser henover Tuchino-passet, mens det i 2014 regnede hele dagen. Også 2015-udgaven var en særdeles våd affære, mens de seneste tre udgaver har været afviklet i fine betingelser.

 

I år har Paris-Nice og de nordeuropæiske løb været præget af voldsom blæst, men i Sydeuropa har løbet generelt været glimrende. Sådan vil det også være lørdag, der ser ud til at blive en i cykelmæssig forstand helt igennem ideel dag. Således vil der ikke være én eneste sky på himlen i løbet af de 291 km, og temperaturen ved målet i Sanremo vil toppe på 18 grader, når rytterne ankommer sidste på eftermiddagen

 

Vindretningen på stigningerne er yderst afgørende i Milano-Sanremo, men det vil være alt andet end blæsende på lørdag. Ved starten i Milano vil der blot være en svag vind fra sydvest, mens der på kyststrækningen vil være en svag til let vind fra syd. Det giver mod-og sidemodvind hele dagen, indtil man når de sidste 10 km. Her vil der være sidemedvind på Poggio og derefter side- og sidemodvind på nedkørslen. I den flade finale vil der være sidevind frem til den røde flamme og derefter sidemodvind på opløbsstrækningen.

 

Favoritterne

Milano-Sanremo er kendt som den rutemæssigt letteste af de store klassikere, men samtidig den sværeste at vinde. Det er ikke uden grund. Hvor der i de hårdeste endagsløb sker en naturlig udskilning, der kun efterlader de stærkeste til at slås om sejren, kan stigningerne i Milano-Sanremo overleves af et stort antal ryttere. Det betyder, at listen over potentielle vindere ier relativt lang, specielt fordi en spurt efter 300 km er helt anderledes end en traditionel massespurt i Tour de France. Derfor sker der tit store overraskelser, når en større gruppe ender med at skulle afgøre løbet, hvilket bl.a. afspejles i podiet fra 2016, hvor både Ben Swift og Jurgen Roelandts figurerede, selvom ingen af disse vanligvis har meget at skulle have sagt mod de hurtigste folk i en klassisk sprint. Når man dertil lægger, at de sidste stigninger kommer så tæt på mål, at verdens bedste klassikerryttere, der alle må formodes nu at være i topform, samtidig reelt har en chance for at gøre en forskel i finalen, er det klart, at listen over vinderkandidater bliver nærmest alenlang.

 

Det er denne uforudsigelighed, der har fået mange til at beskrive Milano-Sanremo som et lotteri, og der er bestemt megen sandhed i, at held spiller en kolossal rolle i den italienske klassiker. Således var der næppe mange, der havde forudset sejrene til Gerald Ciolek og Simon Gerrans, og selvom både Matthew Goss og Arnaud Demare var på de flestes liste over mulige vindere, var det de færreste, der havde dem blandt deres fem topkandidater. Mest chokerende var naturligvis Vincenzo Nibalis sejr i 2018, for den italienske grand tour-stjerne var så formsvag, at han alene satte sit angreb ind for at trætte Sonny Colbrellis rivaler inden spurten. Alligevel lykkedes det ham at udnytte en mangel på organiseret jagt til at tage karrierens mest uventede triumf.

 

Det er altid et stort spørgsmål, om løbet skal afgøres i en spurt, eller om en gruppe kan holde hjem. Med Pompeiana og Le Manie ude er løbet imidlertid tilbage i dets helt traditionelle format, og her taler historien sit tydelige sprog. Da løbet benyttede denne rute i 1990erne og første del af 2000erne, lykkedes det kun for Filippo Pozzato i 2006, Paolo Bettini i 2003 og Gabriele Colombo i 1996 at snyde de hurtige folk i en æra, hvor La Primavera var stærkt domineret af sprintere. Efter den seneste tilbagevenden til den gamle rute i 2014 har scenariet været det samme, og end ikke det dårlige vejr i 2014 og 2015 kunne ændre på det forhold. Der er ganske vist tale om et langt løb, men manglen på klatring betyder, at balancen i den grad er tippet til fordel for sprinterne. Først i 2017 lykkedes det en nærmest overmenneskelig Peter Sagan at trække en trio fri og undgå det efterhånden obligatoriske spurtscenarium, inden Nibali altså lavede sit overraskelsesnummer sidste år.

 

Vejret spiller altid en afgørende rolle i Sanremo, og det vil helt sikkert blive en nøglekomponent også i år. Denne gang skyldes det imidlertid ikke, at det vil bidrage til selektion eller udskilning, og vi får ikke antydningen af de episke 2013-forhold, som stadig står mejslet i mangen en cykelfans erindring. I stedte venter der betingelser, der på næsten alle parametre går sprinternes vej, og det bliver i hvert fald ikke i år, at vejret vil give folk bedre chance for at gøre en forskel.

 

For det første vil det være solrigt og varmt, og alene det forhold gør naturligvis løbet lettere. For det andet vil der være en - ganske vist let - mod- og sidemodvind fra starten i Milano hele vejen frem til de sidste 10 km, hvor man endelig drejer over i en vestlig retning. Det vil gøre løbet langsommere samt sikre, at det er betydeligt lettere at sidde på hjul. Selvom ingen er frisk efter knap 300 km, vil det være et større og mindre slidt felt, der vil ramme stigningerne i finalen.

 

Vindretningen på Poggio er altid væsentlig, og det er den eneste lille trøst, der er for ryttere med håb om at undgå en massespurt. Her vil der nemlig være en let sidemedvind, og det øger i hvert fald deres chance for at komme væk fra feltet. Om det er nok efter det, der kan vise sig at have været et ret let løb, er nok mere tvivlsomt, ikke mindst fordi der også venter mere modvind på den sidste kilometer, hvor et jagtende felt i givet fald skal holdes væk.

 

Som altid er der meget forskelligartede interesser i løbet. Hvor hold som UAE, Trek, LottoNL, FDJ og Lotto Soudal håber på et let løb, så deres sprintere kan overleve, handler det for hold som Bora, Sunweb, Mitchelton, Astana og Bahrain handler om at gøre løbet hårdt, da deres kaptajner alle er meget hårdføre afsluttere. For Sky, Movistar og CCC, der er uden reelle sprintermuligheder, handler det om at gøre løbet knaldhårdt, mens situationen er speciel for Deceuninck, der skiller sig ud som det mest alsidige. Der er nemlig ingen tvivl om, at Julian Alaphilippe og Philippe Gilbert har en vis frihed til at køre offensivt på Cipressa og Poggio, men holdet har også i Elia Viviani en af løbets allertungeste favoritter i en spurt. Derfor vil de næppe tage initiativ til at lægge ekstra pres på tidligt i løbet, men de vil helt sikkert være meget aktive i de angreb, der vil komme i finalen.

 

De første ca. 240 km vil forløbe på vanlig maner. Et tidligt udbrud vil blive etableret, og de vil få et meget stort forspring, inden jagten langsomt sættes i gang. I år vil ansvaret formentlig blive lagt på skuldrene af Bora, Deceuninck, Lotto og UAE, men FDJ kan tænkes at give en hånd med. Langsomt vil udbruddet blive trukket ind, inden det formentlig splittes op på de tre Capi-stigninger, hvor farten vil gå i vejret, og hvor de hold, der har interesse i at gøre løbet hårdt, vil sætte et hårdt tempo. Desværre ser vi ofte, at den hektiske positionskamp i denne fase meget ofte betyder styrt, der meget vel kan skabe splittelser i feltet. I denne fase kan man ikke vinde løbet, men der er meget stor sandsynlighed for, at mindst én favorit vil tabe det

  

I de senere år er der blevet kørt meget defensivt på Cipressa, og det er først henover toppen, at der er blevet angrebet. I stedet er der blevet sat højt tempo,  og det er tænkeligt igen i år, hvor hold som Bora, Mitchelton, Bahrain og Sunweb, der har de mest klatrestærke afsluttere, formentlig vil sætte et dræbende tempo, inden der måske vil komme angreb før tæt på toppen, hvor alle vil være fremme på den meget svære nedkørsel. Det giver ofte anledning til, at der etableres en frontgruppe på det flade, men de senere år har vist, at det altid er et næsten samlet felt, der når bunden af Poggio. Det vil med stor sandsynlighed også være tilfældet denne gang.

 

Cykelnostalgikere vil huske, hvordan der i gamle dage altid blev angrebet voldsomt på Poggio, men i de senere år har det ikke været tilfældet. Faktisk er der blevet kørt enormt passivt, og mange af klassikerspecialisterne har sågar slet ikke forsøgt sig i de senere år. Først på de allersidste meter er der blevet forsøgt væsentlige fremstød, og i stedet har det været den svære nedkørsel, der har været benyttet som angrebsrampe. Som Cancellara har sagt, har farten i de senere år været så høj, at det simpelthen ikke har givet mening at forsøge sig allerede på stigningen, og Nibalis forsøg sidste år var som sagt heller ikke med det formål faktisk at vinde, men snarere at lægge pres på Colbrellis rivaler.

 

Undtagelsen er naturligvis Sagans angreb i 2017. For første gang ventede den daværende verdensmester ikke på en spurt, og i lyset af hans (relative) succes med den taktik er vi temmelig sikre på, at han ville ønske at kunne benytte samme tilgang igen denne gang. Desværre har slovakken været ramt af sygdom, og han ligner ikke en mand med en form, der vil muliggøre samme offensive taktik. Til gengæld synes det uundgåeligt, at meget formstærke Julian Alaphilippe skal forsøge sig, og selvom de historisk har været overraskende passive, bør Greg Van Avermaet og Alejandro Valverde ligeledes vise initiativ. De velkørende Simon Clarke og Alberto Bettiol har også begge et incitament til at forsøge sig, og selv sprintere som Matteo Trentin og Michael Matthews vil på en god dag formentlig gerne undgå at skulle spurte i et stort felt.

 

Det store spørgsmål er, om der kan gøres en forskel. Vi har vores tvivl. Vejret peger ikke just i retning af et hårdt løb, og historien taler sit soleklare sprog. På den klassiske Sanremo-rute er det stort set umuligt at undgå en massespurt, og det var kun Nibalis overraskelse i 2018 og en overmenneskelig Sagan i 2017, der brød mønsteret. Det kræver et ganske særligt punch at slå hullet på en så let stigning som Poggio, og i lyset af Sagans form er det måske kun Alaphilippe, der for alvor kan gøre det, samt måske Valverde, der imidlertid aldrig rigtigt har været i offensiven i dette løb. Med mindre en af de to superpuncheurs har en virkelig superdag vil det i disse vejrforhold nok kræve et element af overraskelse at undgå en spurt. Det kan naturligvis også ske, ikke mindst på den voldsomt svære nedkørsel og det sidste flade stykke, hvor det historisk altid har været svært at organisere en jagt. I sidste ende er der bare altid så mange sprintere tilbage, at det under vejrbetingelser som disse er meget vanskeligt at undgå en spurt.

 

Spurten i Sanremo er imidlertid noget helt særligt og kan slet ikke sammenlignes med en klassisk massespurt. Én ting er at overleve Cipressa og Poggio - det kan være rigeligt vanskeligt i sig selv - noget andet er at være frisk til at spurte efter en distance på næsten 300 km, som ikke findes i noget andet løb på kalenderen (selvom man ved årets VM kommer deropad). Det er ikke en tilfældighed, at Alexander Kristoff, der er kendt for sine evner som afslutter efter opslidende dage, har været i top 4 i fire ud af de seneste fem udgaver og i top 8 hvert eneste år siden 2013, eller at John Degenkolb og Arnaud Demare har slået normalt hurtigere folk. På den relativt lange og ukomplicerede Via Roma handler det oftest om, hvem der har noget tilbage i stængerne efter syv timer i sadlen og langt mindre om eksplosion og topfart.

 

Når et løb er det letteste at gennemføre, men det sværeste at vinde, har det meget sjældent en soleklar favorit, og det er bestemt heller ikke tilfældet i år, hvor det er om muligt endnu mere åbent end tidligere. Vi har som sagt forventning om en spurtafgørelse, men her er der i år ingen soleklar favorit. Løbets hurtigste, Dylan Groenewegen, kommer næppe med hjem, formstærke Sam Bennett kan blive låst som hjælper for Peter Sagan, og Fernando Gaviria var alt andet end overbevisende i Tirreno-Adriatico.

 

Det får vores pil til at pege på Elia Viviani. Italieneren har måske ikke helt samme topfart som de ovennævnte, men på sine gode dage kan han slå dem alle. Det viste han senest i Emiraterne og Tirreno, hvor han to gange fik skovlen under sin tidligere colombianske holdkammerats topfart, og i det hele taget efterlod han i sidstnævnte løb et meget positivt indtryk. Mens han i Emiraterne tydeligvis ikke havde Gavirias fart og alene vandt en etape i kraft af snilde, kørte han to meget overbevisende spurter i den forløbne uge. Først gav han både Gaviria og Sagan klare høvl med en overbevisende spurt, og selvom han ikke vandt 6. etape, hvor Julian Alaphilippe overraskede, var han den klart hurtigste. Noget tyder med andre ord på, at det er en knivskarp Viviani, der går ind til det løb, han allerhelst vil vinde - og det særligt i år, hvor han bærer den italienske mesterskabstrøje.

 

Viviani har i de senere år udviklet en holdbarhed, der har gjort ham til en oplagt klassikerkandidat. Det er blevet til to sejre i Hamburg, men særligt triumfen i de hårdere Bretagne Classic og Cadel Evans Great Ocean Road Race viser, at han er en glimrende afslutter efter lange og vanskelige løb. I det lys burde han ikke få problemer med at klare Poggio, og selvom der ikke er nogen garanti i spurten - sidste år kørte han årets vel nok eneste dårlige spurt i netop dette løb - må man formode, at en formstærk Viviani har poweren til at gøre det færdigt.

 

Hans største fordel er dog det eminente hold. Skulle Alaphilippes formodede angreb fejle, omgives han foruden af franskmanden i finalen med stor sandsynlighed af Yves Lampaert, Zdenek Stybar, Philippe Gilbert samt ikke mindst Maximiliano Richeze, der så sent som i mandags viste, at han fortsat tilhører den absolutte elite blandt lead-out men. Argentineren har ganske vist ikke altid overlevet Poggio, men viste i 2018, at han mestrer kunsten. Lykkes det igen i år - og det burde det for klatrestærke Richeze - er alene udsigten til et sublimt lead-out nok til at gøre Viviani til en af de absolut tungeste favoritter. Lægger man dertil de åbenlyst gode form samt de haltende signaler fra flere af hans værste rivaler, peger vores pile på, at Viviani på lørdag vil indfri sin landevejskarrieres største tilbageværende mål.

 

Hans værste rival kunne meget vel blive Sam Bennett, hvis deltagelse kun kan glæde enhver cykelfan. Ireren er nemlig kørt ud på et sidespor af et Bora-mandskab, der i det interne sprinterhierarki har degraderet ham til nr. 3 bag Peter Sagan og Pascal Ackermann, og det kan kun være et spørgsmål om tid, inden han finder sig en ny arbejdsgiver. Heldigvis har han svaret igen på skuffelse på den smukkest tænkelige måde, nemlig ved at have påbegyndt en drømmesæson, hvor han for alvor har cementeret sin plads i toppen af den absolutte sprinterelite. Allerede i 2018 dokumenterede han, at der ikke er mange, der er hurtigere end ham, da han i Giroen gang på gang viste, at hans topfart var Vivianis overlegen, men et ikke specielt attraktivt løbsprogram gjorde det svært for ham at måle sig mod andre af sportens giganter. Det har han gjort i år, hvor han fik Fernando Gavirias skalp i et direkte opgør på ren fart på sidste etape i UAE Tour, og senest slog han en stor del af cremen af sprinterfeltet i Paris-Nice, hvor han sågar fik skovlen under selveste Dylan Groenewegen, der har cementeret sin position som verdens hurtigste, dog på en dag, hvor den trætte hollænder tydeligvis ikke længere var på 100%.

 

På baggrund af det seneste halvandet års spurter kan man argumentere for, at det kun er Dylan Groenewegen og måske Marcel Kittel, der knap har været i position til at spurte én eneste gang i den periode, der fortsat er hurtigere end Bennett, men modsat dem har han en anden egenskab, der gør ham til en topkandidat til Milano-Sanremo. Ireren er nemlig også en glimrende klatrer, som tog mange på sengen, da i sidste års Giro på en knaldhård og regnvåd dag endda i egen høje person angreb sammen med alle klatrerne og klassikerspecialisterne på svære stigninger. Desværre er han en yderst svingende fyr, der så sent som på de første to etaper i Paris-Nice viste, at hans gode form kan forsvinde som dug for solen, men når han har sine bedste dage, er der ikke mange sprintere, der kan overleve det samme som Bennett.

 

Da han også i år har klaret den positionskamp, der tidligere har været en ganske alvorlig akilleshæl, til UG med kryds og slange, er der udover manglen på stabilitet måske kun én ting, der kan true en Bennett-sejr: hans rolle på Bora-holdet. Han stiller nemlig til start side om side med en vis Sagan, der har som en væsentlig karrieremission at vinde også dette monument, der endnu ikke figurerer på hans generalieblad. Ledelsen har intet meldt ud om strategien, og selvom det utvivlsomt ville være ideelt at lade den langsommere Sagan køre lead-out for den lynhurtige irer, der har betydeligt større chance for at vinde en spurt, er det nok for meget at forlange. Til gengæld er Sagan heller ikke typen, der selv behøver et lead-out, og derfor kunne en salomonisk løsning være at lade dem tage deres egen chance hver især.

 

Det vil naturligvis svække Bennett betragteligt i forhold til en fyr som Viviani, der vil have et dedikeret hold ved sin side, men da både Daniel Oss og ikke mindst en formstærk Jempy Drucker begge burde kunne klare Poggio, kan der måske være støtte til dem begge. På topfart er det vel kun den langt mindre holdbare Groenewegen, der er hurtigere end Bennett, og derfor er der store chancer for en irsk sejr, hvis bare Bennett kan overtale sit hold om, at han skal have sin chance. Med den form, han har vist i år, burde det være en reel mulighed, og hvad ville være et smukkere svar på den manglende Giro-udtagelse end at vinde et af sportens fem monumenter?

 

For et par dage siden var vi slet ikke i tvivl om, at Fernando Gaviria var vores favorit til Milano-Sanremo. Colombianeren viste nemlig i UAE Tour, at han var ganske formstærk, og han fik med eftertrykkelighed vist, at han fortsat er markant hurtigere end to af sine værste rivaler, Caleb Ewan og Viviani. Først og fremmest viste Alexander Kristoff imidlertid det, vi vel næsten kunne regne ud på forhånd: at han med sine lange powerspurter og eminente positionering er den ideelle lead-out man. Nordmanden var i hvert fald i særklasse i det arabiske løb, hvor han tre ud af tre gange afleverede sin colombianske kaptajn ideelt, og pludselig var det meget svært at se, hvem der skulle kunne matche sportens nye superduo på Via Roma i Sanremo. Med udsigt til endnu et effektivt Kristoff-lead-out havde Gaviria pludselig fået det bedst tænkelige kort på hånden til endelig at kunne bringe sig i en position til at lukrere på den høje topfart, vi alle ved, at han har.

 

Desværre er meget blevet forandret siden da. Gaviria var en af de absolut største skuffelser i Tirreno, hvor han i løbets første massespurt helt usædvanligt slet ikke var noget match mod Viviani, som han ellers havde givet prygl blot et par uger tidligere, inden han på 6. etape følte sig så skidt kørende, at han endda overlod sprinteransvaret til Simone Consonni. Det giver naturligvis stor bekymring for formen frem mod et af årets vigtigste løb, og Gaviria står slet ikke så stærkt, som han gjorde for et par uger siden.

 

Alligevel vil det være dumt at afskrive colombianeren, for betydningen af Kristoff-kortet kan næppe undervurderes. Begge burde de ikke have de store problemer med at klare Poggio, men der er stadig en intern UAE-diskussion, der skal afklares. Kristoff har modvilligt, men uden megen brok accepteret at køre for sin hurtigere holdkammerat i de klassiske massespurter, men har også insisteret på sin kaptajnrolle i klassikerne, især i Sanremo, der som et sprinterløb byder på den mest oplagte konflikt. Hierarkiet er fortsat uafklaret - eller i hvert fald ikke meldt ud til offentligheden - men det skulle være mærkeligt, om ikke ledelsen sætter sig igennem og kræver fuld opbakning til holdets bedste vinderbud, hvis de begge sidder med, når det med lynets hast går ned mod Sanremo lørdag eftermiddag. Det er ikke utænkeligt, at de begge kan tage deres chance, men forenes de om Gaviria, der endda også har det meget velkørende supertalent Jasper Philipsen som endnu et kort til et lead-out, er der næppe nogen, der får så god en udgangsposition som colombianeren. Herfra vil det så være op til ham selv at vise, at han stadig har sin gode form, og at han kan gøre arbejdet færdigt med en god spurt efter et langt og hårdt løb, hvor han desværre ikke altid har haft den samme fart, som han har haft i mere klassiske spurter.

 

I 2017 overraskede Caleb Ewan sit daværende Mitchelton-hold, da han overgik alle forventninger ved at overleve Poggio i sit allerførste forsøg. Alligevel fløj han under radaren forud for 2018-udgaven, men her viste han atter sine evner, da han ikke blot klarede stigningerne, men også vandt feltets spurt bag den overraskende vinder, Nibali. Hvor det kom bag på mange i 2018, var sidste års resultat imidlertid ikke nogen stor overraskelse. Mens det var tydeligt, at Ewan i sidste sæson slet ikke havde fordums fart i de klassiske spurter, udviklede han sig til en langt mere holdbar og alsidig type. Sanremo-sølvet var naturligvis kronen på værket, men også den overraskende sejr på Stirling-etapen i Tour Down Under og ikke mindst den eminente klatring på 3. etape i Californien viste, at det måske fremover er i hårdere og mere opslidende løb, at Ewan har sin spidskompetence.

 

Det gør naturligvis Milano-Sanremo til et godt løb for ”The Pocket Rocket”, der da også har udset sig det som forårets altoverskyggende mål. Hans præstationer i sidevinden i Paris-Nice - en disciplin, der ikke just står øverst på den spinkle australiers favoritliste - samt den flotte kørsel på 6. etape i samme løb tyder da også på, at formen er timet perfekt. Hans forøgede holdbarhed er blevet stillet til skue med den fornemme sejr på Hatta Dam-muren i Emiraterne og med 2. pladsen i Cadel Evans Great Ocean Road Race, hvor det endda kun var en bedre position, der gjorde det muligt for den hurtigere Viviani at slå Ewan, som aldrig tidligere havde klaret stigningerne i sit hjemmebaneløb.

 

Det bør altså ikke være til diskussion, at Ewan vil kunne overvinde udfordringerne undervejs, men er han stadig hurtig nok til at vinde? I Paris-Nice blev det til to ærgerlige 2. pladser bag hhv. Groenewegen og Bennett samt et dumt styrt på 6. etape, og desværre har vi i både UAE Tour og Løbet mod Solen atter fået illustreret, at folk som Viviani, Gaviria og Bennett i disse dage er hurtigere end den spinkle australier. Det kan naturligvis ændre sig efter 300 km, men risikoen for, at det atter bliver til en sekundær placering bag hurtigere folk er stor, ikke mindst fordi han i finalen måske kun vil have Jens Keukeleire hos sig. Heldigvis har Ewan selv klaret sin positionering ganske forbilledligt i år, og han viste os alle sidste år, at det fremover netop er i udmarvende løb, at hans vigtigste sejre vil komme.

 

En anden specialist i at spurte efter lange, hårde dage er Arnaud Demare. Det er ikke helt tilfældigt, at franskmanden er tidligere vinder af både dette løb og Hamburg Cyclassics, samt at han har været på podiet i Gent-Wevelgem flere gange. Hvor det kniber med at bevare friskheden i løbet af et etapeløb, har Demare motoren til at besejre normalt hurtigere folk efter en lang og opslidende klassiker. Samtidig er han relativt stærk på de korte stigninger, vi finder i årets første monument, og en resultatliste, der tæller hhv. en 1., en. 6. og en 3. plads i de seneste tre udgaver fortæller, at Demare kan forventes at skulle køre en eventuel spurt på Via Roma, og at han vil have motoren til at bevare sin topfart også efter 300 km.

 

Formen led et lille tilbageslag efter en lovende start i Algarve, da sygdom tvang ham til at skippe åbningsweekenden, og i Paris-Nice måtte han indrømme, at det havde kostet. Det var dog mest i spurterne, at de sidste procent manglede, for i den knaldhårde sidevind var Demare ligeså stærk, som han plejer. Mod slutningen blev han endda bedre, og på 6. etape var det kun en næsten overmenneskelig Bennett, der forhindrede Demare i at fuldende et af de flotte FDJ-lead-outs, han har for vane at få.

 

Netop holdet kan også vise sig at være nøglen til endnu en Demare-sejr i Sanremo. Det er nemlig uden for diskussion, at alle de ovennævnte er hurtigere end franskmanden, der også har et ganske tungt hold, hvoraf ikke mange vil overleve Poggio. Nøglekomponenten er Jacopo Guarnieri, der er en af verdens bedste lead-out men, men som normalt ikke klarer mange stigninger. Hans tilstedeværelse i finalen på 6. etape i Paris-Nice tyder dog på en form, der giver ham en chance. Med formodet støtte også fra Stefan Küng og den ligeledes hurtige Anthony Roux kan Demare i givet fald se frem til et tog, som ikke mange kan matche. Ikke mindst fordi hold som Bora og UAE kan ende med at spille på flere end én hest, kan det give franskmanden den fordel, han skal bruge, for at få skovlen under de hurtigste og tage sin anden sejr i sportens første monument.

 

Skal man pege på én rytter, der kan snyde sprinterne, må det være Julian Alaphilippe. Poggio er ganske vist slet ikke stejl nok til at passe den fænomenale franskmand, men vi ved dog, at det for sportens mest eksplosive kan lade sig gøre at køre væk. I 2017 koblede Alaphilippe sig på Sagan-toget, da det forlod perronen, men i dag er det en endnu bedre og tilsyneladende enormt formstærk franskmand, der stiller til start. I denne verden er det måske kun en Sagan i storform, der har Alaphilippes uhyre effektive punch, og på baggrund af det, den lille franskmand har vist os i en sæson, hvor han har vundet overalt - lige fra de colombianske bjerge over de italienske grusveje, Argentinas flade enkeltstarter og sågar til en let stigende massespurt ved Adriaterhavskysten - må det være ham, der skal følges, når han forventeligt tænder for turboen på Poggio.

 

Er det så nok til at køre væk? De senere år har vist, at det er overordentlig svært for løbets favoritter at køre væk på de beskedne procenter, når de ikke som Nibali sidste år kan lukrere på manglen på opmærksomhed og overraskelse. Alaphilippe vil have alle øjne rettet mod sig, og en hel hær af puncheurs vil blot vente på, at franskmanden træder an. Alligevel vil der ikke være mange, der kan følge ham, og vi så sent som i mandags, at den lille franskmand også kan overspurte flere af de folk, der måtte hænge på. Der er stadig meget, der skal flaske sig, for at vi får en Alaphilippe-sejr, men intet synes umuligt for fænomenet, der også vil kunne lukrere på Poggios dødbringende nedkørsel til at holde sig fri, hvis hullet bliver slået.

 

Hvis der er nogen, der kan skrive under på, at Milano-Sanremo er den sværeste klassiker at vinde, må det være Peter Sagan. Slovakken har flere gange tidligere været løbets stærkeste, men de bedste resultater er fortsat to 2. pladser bag Gerald Ciolek og Michal Kwiatkowski, der begge overraskede ved at overspurte den normalt langt hurtigere slovak. Løbet forbliver dog allerøverst på eksverdensmesterens ønskeliste, da det er det eneste af de tre flade monumenter, han endnu ikke har vundet, og han vil utvivlsomt forsøge lige indtil sin dødsdag.

 

Desværre har han næppe nogensinde stået svagere, end han gør i år. Fem dages sygdom inden Tirreno-Adriatico efterlod i hvert en markant svækket Sagan, der i det italienske etapeløb var langt fra normal styrke. I forvejen har hans beslutning om at forlænge klassikersæsonen til Liege betydet, at han formentlig selv uden tilbageslag havde været et par procent fra sit højeste niveau i årets første klassiker, og det er helt sikkert ikke en perfekt Sagan, der drager til Milano i disse dage.

 

Sagans problem er, at han har et helt felts øjne hvilende tungt på sig, og han får aldrig det mindste foræret af rivalerne. Samtidig ved vi, at Milano-Sanremo kun sjældent er hårdt nok til, at han kan slå de hurtigere folk på Via Roma, og således er hans bedste resultat i en klassisk spurtafgørelse da heller ikke mere end en 4. plads. Det betyder ikke, at Sagan ikke kan vinde en spurt, for historien har lært os, at han med sin positionering og timing kan overvinde de bedre sprintere, men sandsynligheden taler imod det. Størst chance har han, hvis han som i 2017 kører fra feltet på Poggio, og det ved vi, at en formstærk Sagan med sit eminente antrit er i stand til. Spørgsmålet er bare, om ikke hans nuværende form tvinger ham til at satse på en spurt, og i det scenarium skal alt gå hans vej, hvis han skal ende øverst på podiet.

 

Dylan Groenewegen skulle i disse dage have gjort klar til at rejse til Volta a Catalunya, hvor han skulle jagte etaper, men en ærgerlig skade til Timo Roosen fik Jumbo-Visma til at ændre planer. Egentlig var det tanken, at den hollandske supersprinter først i 2020 skulle smage på Milano-Sanremo, der formodedes at være for vanskeligt, men i lyset af Roosens afbud og den superform, Groenewegen stillede til skue i Paris-Nices ubarmhjertige sidevind, blev debuten i sidste øjeblik skubbet 12 måneder frem.

 

Det har dog ikke betydet, at forventningerne er alt for store. Groenewegen er først og fremmest taget til Italien for at lære, for selvom han med sin kørsel i den nordfranske sidevind viste, at han er en mere holdbar type, end mange tror, er det noget helt andet at klare Poggio efter næsten 300 km. Der er nemlig forskel på bakker og viftekørsel, og Groenewegen er altså ikke nogen bjergged. Formodningen både hos ham selv og holdet, der i første omgang satser på formstærke Danny Van Poppel, er da også, at han falder fra, inden feltet brager ned mod Sanremo. Omvendt har Groenewegen ikke tænkt sig at slippe frivilligt, og han har i blandt andet BinckBank Tour overrasket på stigninger tidligere i sin karriere. Chancerne for, at han klarer Poggio er små, men umuligt er det ikke, og sidder han stadig i feltet, når de rammer Sanremo lørdag eftermiddag, er der kun én favorit i spurten. Groenewegen har nemlig igennem 2018 og 2019 etableret sig som verdens hurtigste og har endda vist så sent som i Paris-Nice, at han også bevarer sin topfart, selv når det har været hårdt og opslidende.

 

Samtidig kan holdbare folk som Van Poppel, Van Aert, Amund Grøndahl Jansen og ikke mindst Mike Teunissen udgøre et eminent tog, der på Via Roma kan give de fleste baghjul. Spurten kan derfor være en formssag for den hollandske supersprinter. Udfordringen er at komme så langt. Det gør han næppe, men umuligt er det ikke.

 

For nogle år siden var Alexander Kristoff kongen af spurterne efter lange, hårde løb. Gang på gang gav han rivalerne baghjul, når den første store gruppe nåede mål i Milano-Sanremo, Flandern Rundt eller Paris-Roubaix, og var han ikke startet en anelse for tidligt i 2015, havde han utvivlsomt også i dag været dobbelt vinder af det italienske monument. I dag er Kristoff knap så suveræn, men i 2017 vandt han altså feltets spurt på Via Roma, ligesom han sidste år blev nr. 3 bag Ewan og Demare. I Touren sejrede han på Champs-Elysees, og det er kun godt et år siden, at han efter et opslidende VM i Bergen kun var mm fra at sikre sig regnbuetrøjen for næsen af Sagan.

 

Med andre ord skal man aldrig afskrive Kristoff i en spurt efter 300 km, slet ikke i en powerspurt af denne type. Formen synes også at være ganske glimrende, for havde han ikke været forfulgt af uheld i et Paris-Nice, hvor styrt og punkteringer satte ham ud af spillet på 1., 2. og 6. etape, havde han kunnet vise, hvorfor han i Oman klatrede bedre end tidligere. I Emiraterne arbejdede han for Gaviria, men da han sidst relativt uforstyrret kunne spurte, slog han et ganske stærkt felt på 1. etape i Oman.

 

Kristoffs problem synes altså ikke at være formen. Det er i stedet den interne UAE-polemik. Som sagt er der stor risiko for, at Kristoff må ende med at adlyde ordrer og vise sine eminente evner som lead-out man én gang til. Omvendt viste en ikke specielt overbevisende Gaviria så sent som i mandags, at han altså er villig til at give ansvaret fra sig, hvis benene ikke rækker. Sker det, kan døren igen åbne sig for Kristoff, der så kan se frem til god støtte fra netop Gaviria, Jasper Philipsen og Marco Marcato. Han vil stadig være oppe mod hurtigere folk, men historien har lært os, at kun en tåbe ikke skal frygte Kristoff i en powerspurt efter 300 km.

 

Der er utvivlsomt mange, der har været fulde af beundring over Matteo Trentin i år. Hvis nogle betragtede det som en dårlig undskyldning, at han tilskrev sit dårlige 2018 de mange skader, der red ham som en mare i foråret, har de måttet æde deres ord. Europamesteren har ganske enkelt kørt som en motorcykel lige siden sit første løb i Valencia, hvor han sejrede fra først færd. I Murcia klatrede han med bjerggederne, og i Paris-Nices sidevind var han vel sammen med Luke Rowe den stærkeste i den hektiske viftekørsel, hvor ha aldrig missede ét eneste split. Eneste nedtur i en helt igennem fabelagtig sæsonstart er de to styrt, der kostede ham i begge åbningsweekendens løb, og hvor vi derfor aldrig fik ham at se folde sig ud i fuldt flor.

 

Problemet for Trentin er bare, at Milano-Sanremo for ham er et alt andet end perfekt løb. Selvom det er hævet over enhver tvivl, at Mitchelton vil lægge det tungest mulige pres og sørge for at skabe den størst mulige udskilning, og selvom han i finalen med Daryl Impey og Luka Mezgec kan ende med at have et af de bedste tog, vil Trentin næsten altid være slået i en klassisk spurtafgørelse. For at vinde skal han formentlig være god nok til at køre med Alaphilippe-toget på Poggio, og det er fortsat uklart, om han virkelig har det rette punch til at gå med den vævre franskmand og de andre klassikerspecialister. Det bliver svært, men i lyset af hans nuværende form er det ikke umuligt, og ender vi i et scenarium som i 2017, er der ikke mange klassikertyper, der slår Trentin på stregen.

 

Mange cykelfans blev sikkert begejstrede, da Alejandro Valverde efter lidt sygdom, der kostede ham deltagelsen i Strade Bianche og satte ham tilbage i UAE Tour, lidt uventet meldte sin ankomst til årets første monument. Verdensmesteren er et krydderi på et hvert løb og med sit punch en af de ryttere, der kan lave rav i den på Poggio. Problemet er bare, at Valverde aldrig har spillet en rolle i løbet, heller ikke ved sine seneste optrædender i 2015 og 2016. Her ventede alle på det angreb, der aldrig kom, og spanieren endte som en anonym skikkelse.

 

Det siger meget om, hvor svært det er blot at forsøge på den ret nemme Poggio-stigning, hvor Valverde måske er lidt for let til at kunne gøre en forskel. Når han bare to dage inden starten i Catalonien flere gange er rejst til Italien og gør det igen i år, er det naturligvis, fordi han har haft ambitioner, men alligeveæ har han intet kunnet vise. Det ændrer dog ikke på, at Valverde bør være en type, der som Alaphilippe i hvert fald har chancer for at komme væk i finalen, og gør han det, ved vi, at han kan slå de fleste i en spurt.

 

På mange måder kan hele smøren gentages om Greg Van Avermaet. Hvert år stiller belgieren til start som en af kandidaterne til at angribe på Poggio, men det er kun sjældent, at vi har set ham fremme. Størst grund til ærgrelse havde han i 2017, hvor en dårlig position betød, at han aldrig kom med Sagan-toget, men derudover har han altid været henvist til at spurte. Det gør han også fint, i hvert fald til husbehov, og i 2016 blev han faktisk nr. 5 i spurten på Via Roma. Efter et hårdt løb har Van Avermaet nemlig en fin finish, men det er klart, at han aldrig vinder en rigtig massespurt i Sanremo. Hans chance vil altid være at køre væk på Poggio, og her er han måske lidt for meget diesel og mangler den sidste eksplosion til faktisk at træde væk. Omvendt har han i år bedre chancer end længe, da han efter et sløjt 2018 i år atter har lignet sig selv. I en spurt i en lille gruppe, er han på flad vej også hurtigere end en fyr som Alaphilippe, og derfor ser det godt ud, hvis blot han kan gå med franskmanden eller andre angribere.

 

Taler man om ryttere i form, må navnet Danny Van Poppel naturligt springe i øjnene. En fabelagtig klatreindsats i Vueltaen og ikke mindst den suveræne sejr på brostensbakken i Binche-Chimay-Binche har fået ham til at fokusere på klassikerne fremfor massespurterne. Det har med det samme givet resultat, for i åbningsweekenden nåede han et helt ny niveau. Det var således hans forcering, der skabte den afgørende udskilning på Molenberg i Omloop, og også i Kuurne var han med helt fremme på nøglestigningen Kwaremont, hvor kun lidt uopmærksomhed kostede ham en gylden chance for at omsætte en taktisk gunstig situation til sejr. Ingen kan længere være i tvivl om, at Van Poppel er flyvende, og selvom han mangler holdbarhed i de sværeste klassikere - det blev tydeligt i Omloop - er dette et løb, der passer ham. Problemet er bare, at Van Poppel nok ikke kan gå med i angrebene på Poggio og derfor skal tage sin chance i en spurt. Her vil han med Amund Grøndahl og ikke mindst Mike Teunissen stå med et fremragende lead-out, men han er samtidig oppe mod hurtigere folk. Hvis det flasker sig, er han hurtig nok til at vinde, men det kræver en del held. Samtidig kører han ofte, som vinden blæser, og rammer han en dårlig dag, når han sikkert ikke engang til Sanremo. Endelig ender han naturligvis som andenviolin, hvis Groenewegen mod forventning klarer strabadserne, og derfor kan han ende i en hjælperrolle, hvor han end ikke får lov at spurte.

 

Ligesom Kristoff har John Degenkolb altid været en mester i at afslutte efter et langt og hårdt løb, og det er ingenlunde en tilfældighed, at det netop var ham, der slog nordmanden i 2015. Desværre har han ikke været på samme niveau siden sit grimme styrt i begyndelsen af 2016, og selvom han med sejren på brostenene i Touren, hvor han med blandt andet en 2. plads i det sprintersvage felt i Paris viste betydelig fremgang også i spurterne, er det kun i Münsterland Gro i 2016, at han efter sit comeback i har slået de store navne i en rigtig spurt. Det er klart, at hans chancer er betydeligt større efter 300 km, men der er stadig meget, der skal flaske sig, hvis den ”nye” Degenkolb skal gentage bedriften fra 2015. Formen op til løbet har heller ikke været specielt prangende, selvom han gjorde det hæderligt i Paris-Nice, hvor han dog igen fik stryg i massespurterne. Hans force er et meget stærkt tog, der også i finalen kan tælle Koen De Kort, Edward Theuns og Jasper Stuyven, ligesom den lange powerspurt passer ham. Det kan være nøglen til en overraskelse, og mange vil helt sikkert ønske, hvis stakkels Degenkolb kunne genindtage den klassikertrone, han med to monumentsejre satte sig på i 2015.

 

Sonny Colbrelli bliver bare stærkere og stærkere, men det er først og fremmest i rollen som superpuncheur, at han virkelig imponerer. Milano-Sanremo er en anelse for let til at passe ham ideelt, og han falder på mange måder lidt imellem de samme to stole som Trentin. Formen synes at være fremragende, efter at han klarede strabadserne på den hårde 4. etape i Paris-Nice, hvor hans sejr i feltets spurt dog ikke rakte til mere end en sekundær placering, og han får ingen problemer med at klare Poggio. Han er også hurtigere end Trentin i en flad spurt, men selvom han i blandt andet Paris-Nice og Tour de Suisse har overrasket ved at vinde spurter efter hårde dage, er han her formentlig oppe mod lidt for mange hurtigere folk. Samtidig klatrer han ikke så godt som Trentin, og det synes at blive meget svært for ham at gå med i de angreb, der kommer på Poggio. Hans chancer er, at løbet bliver mere selektivt end vanligt, og at han derfor kan spurtbesejre de normalt hurtigere folk, men i et løb med godt vejr og modvind virker det ikke videre sandsynligt.

 

Vi var nok mange, der var tæt på at få et slagtilfælde i søndags. Ikke blot havde store Oliver Naesen chokeret ved at sidde med i Quintanas storslåede angreb, der ellers tog livet af klatrere som Ilnur Zakarin, Bob Jungels, Dylan Teuns og Lilian Calmejane, minsandten om han ikke var den eneste, der hjalp colombianeren med at føre på den sidste stigning. Uheldigvis for Naesen stak Ion Izagirre af, og derfor rakte hans forventede spurtsejr over alle letvægterne ikke til mere end en 2. plads. Det vidner imidlertid om, at Naesen, der endte på en helt ufattelig 13. plads i et sjældent svært Paris-Nice, er i sit livs form og går en stor klassikersæson i møde. Det er nok først og fremmest på brostenene, at vi vil se Naesen i en hovedrolle, for trods sin enorme power mangler han nok den sidste eksplosion til faktisk at gå med i angrebene på Poggio. Med hans nuværende form udelukker vi dog intet, og han kunne også være en kandidat til at forsøge sig med et fremstød lidt tidligere enten på selve Poggio eller på Cipressa. Han har også en glimrende afslutning efter et langt løb, så er han med i en gruppe, der kører om sejren, kan han være farlig.

 

I mange år måtte stakkels Giacomo Nizzolo leve med, at han på et hold med Fabian Cancellara som den store stjerne aldrig fik lov at køre for sig selv i dette løb. Det var en skam, for i 2015 og 2016 var italieneren vel Giroens hurtigste og samtidig en holdbar herre, der imponerede stort ved at blive italiensk mester på en svær rute. Dengang havde han farten og holdbarheden til med det rette held at vinde sit hjemlands store klassiker, men desværre er de sidste to sæsoner blevet ødelagt af knæproblemer. Dem burde operationen i december endegyldigt have fået bugt med, men indgrebet har også betydet, at Nizzolo har jagtet den bedste form. Alligevel viste han trods sin dårlige forberedelse, at han stadig er lynhurtig, da han vandt sidste etape i Oman, og også i Vueltaen, hvor han desværre var oppe mod en uovervindelig Viviani kæmpede han med Sagan om titlen som løbets næsthurtigste. Desværre er det hele ikke blevet lettere af, at han forlod Tirreno som følge af et styrt, men trods skaderne lykkedes det ham faktisk samme dag som uheldet at blive nr. 4 på 3. etape. Det siger noget om evnerne, og at han har potentiale til igen at finde den fart, der gjorde ham klart hurtigere end Viviani for år tilbage. Dette løb kommer nok desværre lidt for tidligt for en stadig formsvag NIzzolo, men det kan ikke udelukkes, at han kan klare strabadserne. Gør han det, kan han med sin gode positionering og fine fart sikre sig et godt resultat på Via Roma.

 

Endelig vil vi pege på fire formstærke folk, der måske kan gøre forskellen på Poggio. Det gælder Zdenek Stybar, der har været måske bedre end nogensinde i et sandt drømmeår, der blev kronet med sejren i Omloop, samt Philippe Gilbert, der som led i sin ”StriveForFive”-drøm om at vinde alle monumenter har gjort Sanremo til et hovedmål, og som med sit store angreb på Sky-dominansen i Paris-Nice viste, at formen er ved at være der. Begge kan de måske udnytte det store fokus på holdkammeraten Alaphilippe til at snige sig væk lidt tidligere end de allerstærkeste, og begge afslutter også pænt, hvis de får en mand med sig. Også EF-duoen Simon Clarke og Alberto Bettiol fortjener at blive nævnt efter et forrygende Tirreno, hvor Clarke overraskede ved trods to uheld at sidde med klatrerne på kongeetapen og ende som en samlet nr. 8, og Bettiol efter et skadesplaget 2018 rejste sig med en 3. plads bag Alahphilippe og Van Avermaet i puncheurspurten på 2. etape og siden en decideret chokerende 2. plads på den sidste enkeltstart. Begge har punch og kan spurte, men det er også klart, at de trods alt for svært ved at matche en Alaphilippe-eksposion. Måske skal de angribe lidt tidligere på Poggio, for de har helt sikkert formen til at kunne spille en hovedrolle i finalen.

 

OPDATERING: Sky har i sidste øjeblik udskiftet den skadede Gianni Moscon med Michal Kwiatkowski, der som bekendt vandt for to år siden. Med den form, han har vist i Paris-Nice, ligner han en af de bedre kandidater til at kunne køre væk på Poggio, og han har også spurten til at gøre det færdigt.


SÆT DIT MANAGERHOLD TIL FORÅRSKLASSIKERNE
 

***** Elia Viviani

**** Sam Bennett, Fernando Gaviria

*** Caleb Ewan, Arnaud Demare, Julian Alaphilippe, Peter Sagan, Dylan Groenewegen

** Alexander Kristoff, Matteo Trentin, Alejandro Valverde, Michal Kwiatkowski, Greg Van Avermaet, Danny Van Poppel, John Degenkolb, Sonny Colbrelli, Oliver Naesen, Giacomo Nizzolo, Philippe Gilbert, Zdenek Stybar, Simon Clakre, Alberto Bettiol

* Magnus Cort, Michael Matthews, Niccolo Bonifazio, Davide Cimolai, Wout van Aert, Gianni Moscon, Søren Kragh Andersen, Tom Dumoulin, Jurgen Roelandts, Christophe Laporte, Davide Ballerini, Jasper Stuyven, Sacha Modolo. Luke Rowe, Vincenzo Nibali, Niki Terpstra, Matej Mohoric, Nacer Bouhanni

 

Holdoversigt

Nedenfor gennemgår vi de ryttere, der foruden de ovennævnte kan spille en rolle:

 

Bahrain-Merida: Colbrelli er holdets bedste bud, for selvom Vincenzo Nibali er forsvarende vinder, sker det kun én gang ud af 200, at en type som ham - især i hans nuværende form - vinder dette løb. Matej Mohoric kunne være et bud til en offensiv på Poggio, men selvom han var bedre end ventet i Tirreno, er han stadig hæmmet af sin knæskade. Stigningerne er for lette til, at Dylan Teuns kan ventes at spille en rolle.

 

Ag2r: Holdet vil gemme Clement Venturini til spurten, men selvom han bør sidde med i finalen, vinder han ikke en flad spurt som denne. Derfor ligner formstærke Naesen bedste bud, men også Romain Bardet vil sikkert forsøge noget i et løb, der dog er alt for let til, at han en reel chance.

 

Androni: Manuel Belletti er ikke i storform, men han har alligevel som en holdbar herre en chance for måske at kunne spurte sig til en top 10. Falder han fra, vil Francesco Gavazzi forsøge sig, men han har ikke mange chancer mod sprinterne, Derudover kan Matteo Busato, Mattia Cattaneo eller Fausto Masnada måske angribe i præfinalen, men de har ingen chancer i et løb som dette.

 

Astana: Magnus Cort er Danmarks bedste bud på succes, og han kommer efter sejren i Paris-Nice til løbet i god form. Desværre har han ikke kørt én eneste spurt i år, og han synes ikke længere at have samme topfart som tidligere. Samtidig er han trods alt ikke eksplosiv nok til at gå med de allerbedste på Poggio, og det kunne derfor se ud til, at han skal satse på efter et hårdt løb alligevel at kunne klemme sig ind i top 5 i en afsluttende spurt. Holdets anden sprinter, Davide Ballerini, er ligeledes i god form, men også han ender i en situation, hvor han er oppe mod mere rene sprintertyper og derfor har brug for et hårdere løb.

 

Bardiani: Holdets hurtigste, Vincenzo Albanese, kommer ikke med hjem, og derfor skal man sætte sin lid til, at man kan vise sig frem i det tidlige udbrud.

 

Bora-hansgrohe: Det bliver vist rigeligt svært at finde ud af, om man skal satse på Bennett eller Sagan, så der bliver ikke plads til andre end de to kaptajner.

 

CCC: Angrebslystne Alessandro De Marchi ligner et godt bud på en mand, der kan angribe allerede på Cipressa, men ellers skal hele holdet bruges til at gøre det så hårdt som muligt og dermed give Van Avermaet den bedste chance.

 

Cofidis: Nacer Bouhanni lider fortsat af uforklarlige muskelsmerter, og efter at være faldet for tidsgrænsen i Tirreno er det en overraskelse, at manden, der ellers i 2016 blot var en ødelagt kæde fra at vinde løbet, overhovedet er til start. Derfor ligner holdbare Christophe Laporte deres bedste bud til spurten, men i en flad finale kan han ikke gøre meget andet end at sikre sig en placering i top 10. Julien Simon har ikke formen til at angribe i finalen.

 

Deceuninck-Quick Step: Viviani og Alaphilippe er de to kaptajner, mens Stybar og Gilbert skal forsøge at udnytte det store fokus på dem til at sikre sig plads. Dermed ender en formstærk Yves Lampaert formentlig i rollen som hjælper.

 

Direct Energie: Niccolo Bonifazio har før spurtet sig til en top 10, og det burde igen være muligt efter en lovende sæsonstart og et fint Paris-Nice, også selvom han ikke har samme topfart som tidligere. Derudover kan vi vente os mulige angreb fra Lilian Calmejane og Niki Terpstra, formentlig allerede på Cipressa.

 

EF: Vi har allerede omtalt Clarke og Bettiol som folk, der kan lave rav i den på Poggio og Cipressa. Til spurten har de Sacha Modolo, der tidligere er blevet nr. 4 og bør komme med hjem. Han er dog en skygge af sig selv og skal i dag være glad for en top 10, der dog også er mulig med det rette held. Til gengæld er løbet alt, alt for hårdt til tunge Dan McLay.

 

FDJ: Her handler alt om Demare, og dermed bliver der heller ikke plads til Stefan Küng¸ der ikke rigtigt passer til dette løb.

 

Israel Cycling Academy: En meget formstærk Davide Cimolai, der netop er blevet nr. 2 i den sidste spurt i Tirreno ligner et godt bud på en top 10 i en spurt, som han var det for år tilbage. En formstærk Tom Van Asbroeck vil være klar til at tage over, hvis holdets kaptajn skulle blive sat tilbage, og også Kristian Sbaragli kan måske spille en rolle i et lead-out. Krists Neilands er ikke så formstærk som sidste år, hvor han angreb på Poggio i det, der startede Nibalis vindende offensiv.

 

Lotto Soudal: Alt handler om Ewan, også for Jens Keukeleire, for hvem løbet ikke er perfekt.

 

Mitchelton-Scott: Her må alt dreje sig om at sikre, at løbet bliver tilstrækkeligt hårdt til, at Trentin kan vinde. Derfor bliver der næppe heller plads til Tour Down Under-vinderen Daryl Impey, der er tilbage efter en længere pause.

 

Movistar: Valverde er naturligvis førstemand, og hans chancer er omtalt ovenfor. Derudover vil Jurgen Roelandts efter to overraskende top 5-placering i 2018 og 2017 sikkert forsøge at sikre sig endnu et hæderligt resultat, men hans form synes ikke i top. Carlos Barbero er plan B, men heller ikke han er hurtig nok i en flad spurt. Og Mikel Landa skal bare have løbskilometer i benene i sit første løb efter kravebensbruddet.

 

Neri Sottoli: Løbet er for hårdt til, at Luca Pacioni kan sidde med hjem til spurten, og det bliver derfor op til en desværre formsvag Giovanni Visconti samt Laigueglia-vinderen Simone Velasco at vise sig frem undervejs i finalen.

 

Dimension Data: Håbet er at spurte med Nizzolo, der dog efter styrtet i Tirreno risikerer ikke at komme med hjem. I givet fald vil Reinardt van Rensburg med lidt held kunne klemme sig ind i top 10. Hverken Enrico Gasparotto, Roman Kreuziger eller Tom-Jelte Slagter har formen til at gå med i væsentlige angreb i finalen.

 

Jumbo-Visma: Plan A er som sagt Van Poppel, med mindre Groenewegen overrasker ved at sidde med. En formstærk Wout van Aert kan måske angribe i finalen, men mangler den sidste eksplosion til at forsøge sig i den absolutte finale. Resten af holdet skal hjælpe de to sprintere.

 

Katusha-Alpecin: Enrico Battaglin, Nils Politt, Jose Goncalves, Viacheslav Kuznetsov og måske en ganske formstærk Marco Haller kan med en del held spurte sig til en top 10, men meget andet skal vi ikke forvente os af det fallerede storhold.

 

Novo Nordisk: Lad os håbe, at de rammer udbruddet. Det har Charles Planet heldigvis næse for.

 

Team Sky: Holdet er uden sprinter og skal derfor køre offensivt med Michal Kwiatkowski, der i sidste øjeblik er hentet ind som erstatning for Gianni Moscon, og hvis chancer er omtalt ovenfor. Luke Rowe er brølstærk, men mangler punch til andet end at forsøge sig fra distancen. Owain Doull kan måske spurte med, hvis ikke han er for mærket af onsdagens styrt.

 

Sunweb: Holdets kaptajn, Michael Matthews, er først i sidste øjeblik blevet klarmeldt efter den hjernerystelse, han pådrog sig i Paris-Nice. Med bare én hel løbsdag i benene er det udelukket, at han har formen til at angribe på Poggio. Han klatrer så godt, at han sikkert kommer med hjem, men i en flad spurt kan en formsvag Matthews aldrig håbe på meget mere end top 10. Det kan give åbninger til angreb fra Søren Kragh Andersen¸ men selvom danskeren ikke er dårlig efter sin sygdom, rækker formen næppe til at gå med de bedste på Poggio, hvorfor han i stedet skal forsøge sig tidligere. Måske er bedste chance for succes derfor, at Tom Dumoulin laver en Nibali-agtig overraskelse med et relativt tidligt angreb.

 

Trek-Segafredo: Jasper Stuyven er stadig ikke helt kommet sig efter styrt og sygdom, og det ser derfor du til, at alt sættes ind på at spurte med Degenkolb. Måske kan en efterhånden lidt bedre kørende Gianluca Brambilla forsøge sig i præfinalen.

 

UAE Team Emirates: Her er der rigeligt at gøre med at stille både Gaviria og Kristoff tilfredse, så der bliver ikke plads til svinkeærinder, heller ikke fra stortalentet Jasper Philipsen, eller Diego Ulissi.

 

Danskerne

Størst forhåbninger skal vi have til Magnus Cort, og i anden række kan vi også have et vist håb for Søren Kragh Andersen. Chancerne for dem begge er omtalt ovenfor. Cort støttes af Jonas Gregaard i dennes første monument, mens Casper Pedersen efter et fint Paris-Nice skal hjælpe Matthews, Kragh og Dumoulin på Sunweb. Christopher Juul er en af de Mitchelton-ryttere, der skal hjælpe med at gøre det så hårdt, at Trentin kan vinde, og Mads Würtz kunne måske få lov at vise sig frem i et udbrud for et Katusha-hold, der får svært ved at køre med om de sjove placeringer.

 

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Vincenzo Nibalis sejr fra 2018, Michal Kwiatkowskis sejr fra 2017, Arnaud Demares sejr fra 2016, John Degenkolbs sejr fra 2015, Alexander Kristoffs sejr fra 2014 og Gerald Cioleks sejr fra 2013.

LIVESTREAM MILANO-SANREMO FRA KLOKKEN 14.30

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN
Følg Milano-Sanremo på Feltet.dk
22. marts 2019 18:25 af Emil AxelgaardFoto: LaPresse - Di Alberto / Ferrari / Alpozzi

Cykelsæsonen har været i gang i to måneder, men for feltets største endagesspecialister har alt indtil nu haft en karakter af forberedelse. Det slutter brat på lørdag, hvor rytterne giver sig i kast med årets første monument, Milano-Sarnremo. Kalenderens længste løb er på én gang det nemmeste af de store klassikere og samtidig det sværeste løb at vinde og signalerer for alvor forårets komme. Lørdag fra klokken 14.25 kan du følge slagets gang på Feltet.dk samt undervejs stille spørgsmål til vores ekspert, Emil Axelgaard

Med sine 291 km er Milano-Sanremo det eneste løb, hvis distance nærmer sig de 300 km, og det er netop det faktum, der går løbet specielt. Rutens terræn er ikke specielt skræmmende, men efter syv timer i sadlen kan selv de mindste bakker gøre ondt. For femte år i træk følger løbets den helt klassiske rute, og det er igen de berømte stigninger Cipressa og Poggio, der vil afgøre skæbnen for rytterne, der til gengæld kan glæde sig over en dag med masser af sol på turen mod feriebyen ved den liguriske kyst.

 

Milano-Sanremo afgøres oftest i en spurt, hvilket har været tilfældet i tre ud af de fem seneste udgaver, men i 2017 lykkedes det Peter Sagan, Michal Kwiatkowski og Julian Alaphilippe at køre væk på Poggio, inden Vincenzo Nibali overraskede alle ved at gentage kunststykket sidste år. Igen i år er der lagt op til den klassiske, spændingsmættede finale, hvor det som regel først på de allersidste meter bliver afgjort, om sprinterne skal til fadet, eller om det atter vil lykkes de eksplosive ryttere at narre de hurtige afsluttere,

 

Det sætter scenen for et fantastisk cykelløb, og du er så heldig, at slagets gang kan følges fra klokken 14.25 på www.feltet.dk/live, hvor du også kan stille spørgsmål til vores ekspert, Emil Axelgaard. Du kan også livestreame Milano-Sanremo på lørdag via Eurosport Player.

 

Inden da kan du forberede dig ved at læse vores store Milano-Sanremo optakt.

HUSK AT SÆTTE DIT MANAGERHOLD TIL FORÅRSKLASSIKER-SPILLET!

 

 

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN
Forud for sæsonens første monument: Se de seneste to års vindere
22. marts 2019 18:08 af Jesper JohannesenFoto: LaPresse - Di Alberto / Ferrari / Alpozzi

Milano-Sanremo står for døren, og ’La Primavera’ signalerer med al tydelighed, at nu er sæsonen i gang. Men hvem kan egentlig vinde det italienske monument, få Holm & Bays bud lige her.

Milano-Sanremo er sæsonens første monument, og der er ingen tvivl om, at der bliver kamp til stregen.

 

Det norditalienske løb er hele 291 kilometer langt og skal i år køres for 110. gang.

 

Peter Sagan har kørt løbet de seneste otte år, men endnu er det ikke lykkes ham at vinde. Ligesom stort set alle sportens andre megastjerner stiller slovakken dog til start igen lørdag.

 

Med danske briller skal vi formentlig kigge mod Astanas Magnus Cort, der har bebudet, at han går  benhårdt efter sejren.

 

I ovenstående video kan du se både sidste års sejr til Vincenzo Nibali og forrige års sejr til Michal Kwiatkowski, samt få Holm og Bays bud på, hvem der løber med sejren i år.

 

Husk at du kan se Milano-Sanremo på Eurosport Player.

DEL
INFO
Holm og Bays Radio Tour
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN
Tysk mester får revanche i Koksijde Classic
22. marts 2019 17:19 af Jesper JohannesenIsaak Papadopolous / Weitsprung

Det blev den tyske mester, Pascal Ackermann, der løb med sejren i Bredene Koksijde Classic. Efter at være blevet snydt på stregen i onsdagens Nokere Koerse, fik Bora-hansgrohe-rytteren i dag sin revanche.

Pascal Ackermann viste sig i dag som en af de absolut varmeste sprinternavne i det professionelle felt.

 

Den tyske mester blev leveret perfekt af holdkammeraten Rüdiger Selig, og selvom norske Kristoffer Halvorsen og colombianske Alvaro Hodeg forsøgte at sprinte med, var der i sidste ende ganske markant klasseforskel.

 

I onsdags så Ackermann i den ikoniske tyske mestertrøje også ud til at skulle tage sejren, men her blev han på den let stigende afslutning snydt af hollandske Cees Bol.

 

Danske Riwal-Readynez var ganske synlige i dagens løb, og specielt Mathias Norsgaard viste flaget, da han var en del af løbets seksmand store udrud. Da udbruddet var ved at blive hentet forsøgte deb 21-årige dansker sig endda på egen hånd, men det var trods alt en stakket frist.

 

Holdets bedste placering blev Nicolai Brøchners 31. plads, som også var løbets bedst placerede dansker.

 

Løbsreferat:

 

Akkurat som i onsdagens Nokere Koerse viste Belgien sig fra sin smukkeste forårsside, da der i dag skulle køres Bredene Koksijde Classic. Vejret var godt, og der var derfor ikke meget, der talte for, at løbet for første gang nogensinde ikke skulle afgøres i en massespurt.

 

Efter den første time var et seksmandsudbrud blevet etableret, og de havde allerede fået lige godt syv minutter til feltet. Mathias Norsgaard fra Riwal-Readynez viste de rød-hvide farver, eller måske nærmere de orange-hvide Riwal-farver, da han var én af rytterne i sekstetten.

 

Justin Timmermans (Roompot), Julien Morice (Vital Concept), Dimitri Peyskens (Wallonie), Michiel Dieleman (Cibel) og Andrea Vendrama (Androni) var de øvrige ryttere i gruppen.

 

Da tv-transmissionen af løbet startede med godt 70 kilometer til mål var udbruddets forspring dog skrumpet til to og et halvt minut, og et voldsomt nervøst felt så ikke ud til at ville give dem en chance.

 

Nervøsiteten skyldtes i høj grad de brostensbelagte pavéer, som stort set samtlige feltets ryttere havde et ønske om at komme godt og sikkert ind på.

 

Med små 40 kilometer til mål rullede udbruddet over målstregen for første gang. Herefter skulle rytterne ud på tre pandekage-flade omgange af godt 13 kilometer.

 

Med 33 kilometer til mål lod det til, at feltet endelig havde fået sig organiseret. Bora-hansgrohe og CCC førte for henholdsvis Pascal Ackermann og Jakub Mareczko, mens hjemmebanefavoritterne Deceuninck-Quick Step førte for enten Fabio Jakobsen eller Alvaro Hodeg.

 

Norsgaard kører selv

I takt med at feltet hentede mere og mere ind på udbruddet, lod det til, at Mathias Norsgaard havde mere i tanken. I hvert fald stak danskeren af fra de øvrige udbrydere, og kun Justin Timmermans gik med.

 

15 kilometer før mål skete der et stort styrt i feltet, og blandt andet Jonas Aaen og Andreas Stokbro blev fanget. Det fik naturligvis de øvrige Riwal-Readynez-ryttere til at vente på deres to hurtige folk.

 

Værre var det dog pludseligt for Deceuninck-Quick Step, for mens Alvaro Hodeg havde defekt som følge af styrtet, og af samme årsag fik Pieter Serrys alt for store cykel, signalerede Fabio Jakobsen, at han var færdig.

 

I mellemtiden var Mathias Norsgaard gået alene i front, og sådan trillede han også ind over målstregen for sidste næstsidste gang. Herefter skulle den danske tempo-rytter ud på en 13 kilometer lang enkeltstart, hvis han skulle gøre sig håb om at tage sejren. Han havde dog kun omkring et halvt minut til feltet.

 

Med småt ti kilometer til mål hentede et lille udbrud Mathias Norsgaard, som dog forsøgte at hægte sig på. Udbruddet kom aldrig for alvor fri af feltet, og med otte kilometer igen var der samling.

 

Feltets bredde front blev dannet af Deceuninck-Quick Step, CCC og Lotto Soudal, og positionskampen blev mere og mere intens.

 

2,4 kilometer fra stregen skete der igen et styrt, fem-seks ryttere, heriblandt Hugo Hofstetter (Cofidis) var i asfalten, men det meste af feltet gik dog fri.

 

På opløbsstrækningen åbnede Bora-hansgrohes Pascal Ackermann selv spurten, og selvom norske Kristoffer Halvorsen (Team Sky) pressede den tyske mester, var der denne gang ingen, der kunne stjæle sejren fra ham. Alvaro Hodeg blev treer.

DEL
INFO
Pascal Ackermann
Nyheder
Mathias Norsgaard Jørgensen
Nyheder Profil Resultater Statistik
DELTAG I DEBATTEN
Specialized sender stor Peter Sagan kollektion på gaden
22. marts 2019 16:38 af Jesper Johannesen

Specialized har i samarbejde med Peter Sagan lavet en helt ny kollektion til 2019. Varerne er allerede på vej på hylderne i denne weekend hos Specializeds forhandlere.

Den tidligere verdensmester, Peter Sagan, lancerede i 2017 og 2018 en kollektion af cykelbeklædning og cykel. I år tager Specialized og Peter Sagan tingene et skridt videre og lancere et større sortiment. Kollektionen hedder "Sagan Collection 3". 

Denne gang består kollektionen af: cykelsko, hjelme, cykler, hjul, dæk, cykeltøj og hatte. 

Selvom Peter Sagan mistede VM-trikoten, så drømmer han stadig om at få regnbuetrøjen tilbage. Med den nye Sagan kollektion hylder Specialized Peter Sagans jagt på VM-striberne.

"Dette sker ved at designe en kollektion i to farver, som visuelt beskriver Sagans kørestil. Vælg mellem Underexposed (Sagans Stealth mode) og Overexposed (hans "World's Greatest Showman" mode). Vi er begejstrede over at kunne lancere den tredje udgave af Sagan kollektionen," skriver Specialized blandt andet i forbindelse med offentliggørelsen. 
 

Du kan se hele kollektionen på Velomio.coms Facebookside samt Specialized.coms website.


 

DEL
INFO
Materiale og udstyr
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN
Bambuspinde og strips hjalp Fini: Bedste resultat i Cape Epic indtil nu
22. marts 2019 16:35 af Jesper JohannesenFoto: Marcelo Rypl

Der skulle et par ekstraordinære remedier til, men så fik Sebastian Fini og hans makker også det bedste resultat i dette års Cape Epic. Simon Andreassen og Christoph Sauser klarede dagens etape knapt så godt, men den dansk/schweiziske duo er stadig foran Fini i klassementet.

Engang imellem skal man prøve noget nyt.

 

Om det var nyt for Sebastian Fini at reparere sin cykel med strips og bambuspinde er godt nok uvist, men uanset fik den 23-årige dansker og hans lettiske makker, Martins Blums, i dag det bedste etaperesultat indtil nu i det års Cape Epic.

 

”Efter den lange nedkørsel fra Helderberg mærker jeg at min cykel ikke helt er som den skal være.. Vil ikke uddybe hvad der skete præcist, men med 2 bambuspinde og 4 strips fiksede vi det og kørte vi de sidste 20 km mod mål,” skriver Sebastian Fini på officielle facebookside.

 

Helt præcist hvordan det har set ud med bambuspindene, ved vi altså ikke, men ikke desto mindre har det været nok til at skaffe parret en ottendeplads, selvom det tidligere på etapen så ud til, at det kunne være blevet til endnu mere.

 

Ved mellemtiden efter 77 kilometer af dagens 100 kilometer lange etape var det dansk/lettiske-par således firer, men 11 kilometer senere var de faldet til en niendeplads. På de sidste 11 kilometer til mål lykkedes det dem dog at indhente det spanske Buff Scott-hold, og dermed sluttede de dagens kongeetape på ottendepladsen.

 

Lige godt seks minutter efter Fini og Blums kom Simon Andreassen ind med sin schweiziske makker Christoph Sauser på en 17. plads, og trods tidstabet til landsmanden, er Simon Andreassen stadig bedste placerede dansker i den samlede stilling.

 

Samlet stilling efter 5. etape:

 

1 Scott-SRAM MTB Racing  
 

Nino Schurter (Sch) &

Lars Forster (Sch)

19:20:25,3
2 Cannondale Factory Racing  
 

Manuel Fumic (Tys) &

Henrique Avancini (Bra)

+5:13,6
3 Trek Selle San Marco  
 

Damiano Ferraro (Ita) &

Samuele Porro (Ita)

+14:50,7
4 Bulls Heroes  
 

Urs Huber (Sch) &

Simon Stiebjahn (Tys)

+21:29,6
5 SpecializedFoundationNAD  
 

Alan Hatherly (Sya) &

Matthew Beers (Sya)

+34:20,8
6 Buff Scott MTB  
 

Francesc Carretero (Spa) &

Enrique Vergara (Spa)

+37:10,9
7 Canyon  
 

Kristian Hynek (Tje) &

Petter Fagerhaug (Nor)

+44:00,9
8 Bulls Legends  
 

Karl Platt (Tys) &

Alban Lakata (Øst)

+44:40,3
9 7C CBZ Wilier  
 

Lous Meija (Col) &

Johnny Cattaneo (Ita)

+45:20,7
10 7C CBZ Wilier 2  
 

Tony Longo (Ita) &

Gregory Brenes (Cos)

+47:24,0
  _________________________________________ _________
15 InvestecsongoSpecialized 2  
 

Christoph Sauser (Sch) &

Simon Andreassen (Dan)

+1:03:52,9
18 CST Sandd  
 

Sebastian Fini (Dan) &

Martins Blums (Let)

+1:22:09,4
DEL
INFO
Cape Epic
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN
Optakt: Bredene Koksijde Classic
22. marts 2019 15:00 af Emil AxelgaardFoto: Bora-hansgrohe / BettiniPhoto

Mens det meste af cykelverdenen har øjnene rettet mod Italien og opvarmningen til Milano-Sanremo, genoptages den belgiske klassikersæson langsomt efter en lille pause. Denne uge byder på to forberedelsesløb til de første store brostensklassikere i næste uge. Efter onsdagens Nokere Koerse er det tid til det mindre og nyligt etablerede Bredene Koksijde Classic, det tidligere Handzame Classic, der bør give sprinterne en mulighed for at komme til fadet.

Løbets rolle og historie

Belgien er et af cykelsportens kernelande, og derfor har langt de fleste UCI-løb en lang og glorværdig historie. Det er ganske sjældent, at nye begivenheder kan slå igennem på en kalender, der allerede er ganske omfattende, men det sker alligevel af og til, at arrangører har held med et sådant forehavende. Bredene Koksijde Classic, der indtil i år har været kendt som Handzame Classic, er en af disse nyskabelser i Belgien, og trods den korte historie har det allerede etableret sig selv som et fast holdepunkt i Milano-Sanremo-ugen.

 

Løbet blev skabt i 2002 og var oprindeligt del af Driedaagse van West-Vlaanderen, hvor det blev kørt som den samme etape år efter år. I 2011 besluttede man at udskille det som et selvstændigt endagsløb, og siden da har det været afholdt hvert år fredagen før Milano-Sanremo. Det har allerede fundet dets plads og har en fin rolle i kalenderens anatomi.

 

Den belgiske klassikersæson blev startet i åbningsweekenden, og det første vallonske løb, Le Samyn, blev holdt forrige tirsdag. Efter det aflyste GP Monseré sidste søndag har der været en lille pause, mens fokus har været rettet mod de store WorldTour-etapeløb i Frankrig og Italien, men nu starter klassikersæsonen for alvor. Fra nu af bygges det stille og roligt op med gradvis større løb, indtil det hele kulminerer med Flandern Rundt om lidt over to uger.

 

Denne uge byder på to muligheder for at varme benene op. Nokere Koerse og fredagens Bredene Koksijde Classic er traditionelt en chance for nogle af de mindre ryttere til at få en kaptajnrolle og en chance for sprinterne til at gå efter sejren, mens de helt store navne kommer sig ovenpå Paris-Nice og Tirreno-Adriatico. Flere stjerner vil møde op til næste onsdags 3 Dage ved Panne (der igen i år er et endagsløb), og alle de store navne til være til start næste fredag i E3 Harelbeke. Det er den store generalprøve forud for Flandern Rundt, og dernæst gælder det Gent-Wevelgem, der som den næststørste flamske klassiker afvikles ugen inden det store belgiske monument. Dwars door Vlaanderen er derefter den sidste opvarmning til Flanderns største løb.

 

Mens Nokere Koerse er karakteriseret ved dets ikoniske stigning, Nokereberg, er Bredene Koksijde Classic langt fladere. Derfor er det ikke overraskende, at det er blevet afgjort i en massespurt hvert år siden dets etablering. Da de fleste af de store navne forbereder sig til Milano-Sanremo, er det en oplagt chance for nogle af de yngre sprintere og folk fra andet geled til at sikre sig i en stor sejr. Det afspejles i vinderlisten, der inkluderer navne som Steve Schets, Francesco Chicchi, Kenny Dehaes, Luka Mezgec, Gianni Meersman Erik Baska, Kristoffer Halvorsen og Alvaro Hodeg, hvoraf mange har det til fælles, at de alle var på hold med mere etablerede sprintere, der var optaget af en større opgave i Sanremo.

 

Sidste år endte det igen i en massespurt, og her overraskede Alvaro Hodeg ved at tage karrierens første sejr. Holdkammeraten Fabio Jakobsen havde nemlig vundet onsdagens løb i Nokere og lignede Quick-Steps kaptajn, men denne gang var der byttet rundt på rollerne. Det udnyttede Hodeg til at spurte sig til sejr foran 2017-vinderen Kristoffer Halvorsen og Pascal Ackermann. Igen i år er Hodeg og Jakobsen samlet på et stærkt Deceuninck-hold, og også Halvorsen og Ackermann er med igen og håber at gøre det endnu bedre end for 12 måneder siden.

 

Ruten

Handzame Classic er som sagt kendt som et rent sprinterløb til trods for, at løbet altid har inkluderet lidt brosten og nogle små bakker, der dog hører til blandt de nemmeste i regionen. Hvert år har man imidlertid befundet sig ganske tæt på den berømte Kemmelberg-stigning, der er kendt fra specielt Gent-Wevelgem, og sidste år valgte man for første gang også at bestige den. Det skete dog langt fra mål, og da den afsluttende rundstrækning var stort set den samme som tidligere, spillede det ingen væsentlig rolle.

 

I år har løbet som sagt skiftet navn fra Handzame Classic til Bredene Koksijde Classic. Det er der en god forklaring på, for mens starten i Bredene er den samme som tidligere, er målet flyttet fra Handzame til Koksijde helt ude ved den belgiske kyst, hvor vi år efter år har set 3 Dage ved Panne finde sted. Ganske viste fastholder man modellen med at besøge Kemmelberg og andre Gent-Wevelgem-stigninger undervejs, men med en afslutning helt ude ved kysten er finalen endnu fladere end tidligere.

 

Den 18. udgave af Handzame Classic vil blive afviklet på en 199,15 km lang rute mellem byerne Bredene på den belgiske kyst og Koksijde, der ligger bare få kilometer længere nede af kystvejen. Første del af løbet består i, at man kører mod syd væk fra vandet, inden man kortvarigt kører mod vest tilbage mod havet. Herefter går det imidlertid igennem fladlandet mod sydøst med retning væk fra vandet, inden der til slut køres mod syd ned til de velkendte Gent-Wevelgem-stigninger lige nord for grænsen til Frankrig. Undervejs skal man efter 38,3 km op over den lille Ruidenberg (1,3 km, 2,1%) og efter 53,6 km over Steenstraat-pavéen (2,1 km).

 

I det kuperede område skal man over tre stigninger. Den første er Goeberg (1,3 km, 2,2%), der kommer efter 86,3 km, inden det gælder den meget stejle og brostensbelagte Kemmelberg (600 m, 7,6%), hvis top rundes efter 92,8 km. Kort efter venter Rodeberg (1,0 km, 3,8%)efter 97,8 km, og den efterfølges af Bellestraat-pavéen efter 101,0 km. Derefter er det imidlertid slut med klatreudfordringerne, og i stedet vender man rundt for at følge grænsen mod nord med retning mod havet. Undervejs er der et par pavéer, Alexis Decarneplaein efter 123,1 km, Veurnestraat (1,2 km) efter 130,7 km, inden man passerer gennem det helt åbne og flade terræn ved De Moeren, hvor vinden ofte spiller en rolle. Til slut kører man mod øst og siden nord frem til Koksijde, hvor målstregen krydses for første gang efter 160,3 km.

 

Løbet afsluttes nu med tre omgange på en 13,2 km lang rundstrækning, der i alt væsentligt er rektangulær og helt flad. Der er ikke mange tekniske udfordringer, men til slut venter en mere kompliceret afslutning. Således drejer man til højre i rundkørsler med hhv. 2,1 og 1,0 km igen. Med 600 m igen venter en venstresving, inden vejen buer til venstre ind på den 450 m lange opløbsstrækning.

 

Løbet byder på i alt bare 511 højdemeter.

 

 

 

 

 

 

 

 

Vejret

I enhver belgisk klassiker er vejret en nøglekomponent, og specielt vinden kan spille en afgørende rolle. Ligesom i onsdagens løb kan rytterne dog se frem til en næsten perfekt dag til en cykeltur. Denne gang vil der endda være høj solskin og en temperatur på 15 grader, og der vil blot være en helt svag vind fra vest. Det giver ganske vist sidevind stort set hele dagen, men altså uden nogen væsentlig styrke. På rundstrækningen vil der primært være med- eller modvind. Der vil være modvind frem til svinget med 2,1 km igen, hvorefter man får sidevind, indtil man igen får modvind på den 450 m lange opløbsstrækning.

 

Favoritterne

Siden løbet blev etableret, er det aldrig lykkedes at forhindre en massespurt, men det er altså det scenarium, arrangørerne har håbet måske at kunne ændre ved sidste år at sammensætte en ny og hårdere rute. Kemmelberg lå dog alt for langt fra mål til at spille den mindste rolle, og løbet udviklede sig til en helt forudsigelig sprinteraffære uden den mindste dramatik undervejs.

 

I år er målet som sagt flyttet til Koksijde, men derudover er der tale om stort set samme forløb som sidste år. Den nye rundstrækning er nu pandekageflad, men til gengæld befinder man sig i finalen i De Moeren og ved kysten, der er den mest blæsende del af Belgien. Det er derfor sidevinden mere end stigningerne, der potentielt vil kunne gøre en forskel, men det vil ikke ske i år. Sjældent har der været mindre vind, end der vil være denne fredag, og selvom der faktisk er sidevind næsten hele dagen, er der ikke skyggen af chance for at skabe splittelse.

 

På mange måder minder den nye rute om den klassiske anden etape i 3 Dage ved Panne. Denne har også altid været stort set helt flad, har budt på Kemmelberg og Monteberg cirka 100 km fra mål og er sluttet med et par omgange på en let rundstrækning i Koksijde. Man skal naturligvis passe på med at sammenligne et endagsløb med en etape i etapeløb, hvor kampen om den samlede stilling skaber en anden og ofte mere defensiv dynamik, men alligevel er ruterne så ens, at det er værd at reflektere over udfaldet af denne etape. Historien viser, at en massespurt i Koksijde har kunnet undgås, men det har krævet blæsende betingelser.

 

Konklusionen er derfor klokkeklar: Årets Bredene Handzame Classic blive et helt begivenhedsfattigt sprinterløb. Naturligvis vil Kemmelberg altid skabe stress, men den kommer alt for langt fra mål til at kunne bruges offensivt, når der ikke efterfølgende er mulighed for i sidevinden at følge op på et angreb. Da stort set alle hold også har legitime forventninger i en spurt, vil løbet forløbe som en sprinteretape i en grand tour med et udbrud, der langsomt hales ind inden den forventede massespurt. Måske vil der være angreb på rundstrækningen, men den byder ikke på muligheder for at skabe forskelle.

 

Med det gode vejr venter vi altså, at det er et fuldt og næsten helt friskt felt, der vil nå målet i Koksijde. Her skal de dog være på dupperne i den ret tekniske finale, hvor det er vigtigt at være fremme inden rundkørslen ved den røde flamme. Herefter venter yderligere et skarpt og et blødt sving, og det er derfor en ganske kompliceret afslutning, hvor et godt lead-out kan vise sig lige så vigtigt som et godt tog.

 

Det store spørgsmål er naturligvis, hvem Deceuninck-Quick Step kører for. Sidste år var Fabio Jakobsen og Alvaro Hodeg til start i både onsdagens og fredagens løb, og her var rollefordeling klar. Jakobsen fik chancen og vandt i Nokere, mens Hodeg var kaptajn og vandt i Handzame. Denne gang har Jakobsen siddet over i det løb, han vandt i 2018, mens Hodeg her havde sin mulighed, der desværre blev forpurret af det sene styrt, hvor han heldigvis ikke selv røg i asfalten.

 

Holdet har ikke selv meldt ud, hvordan rollerne fordeles, men det logiske ville naturligvis være, at det nu er Jakobsens tur, efter at Hodeg var kaptajn i onsdags. Begge havde de en flot 2018-sæson, men det var hollænderen, der skilte sig ud med hele tre store sejre i skarp konkurrence på WorldTour-niveau samt i klassikeren Scheldeprijs. Der hersker da heller ikke den store tvivl om, at hollænderen er den hurtigste af de to, efter at han i Tour of Guangxi sidst på året viste et helt nyt niveau, da han to gange slog store navne som en vis Dylan Groenewegen samt Pascal Ackermann. Også i år har han været næsten skræmmende, da han på 1. etape i Algarve fik det til at se ud, som om Arnaud Demare og Ackermann næsten stod stille, og i Paris-Nice kom han på podiet i begge sine spurter, selvom han var i dårlig position.

 

Jakobsen bør således være feltets hurtigste mand, og ender han som kaptajn, er han vores favorit. Deceuninck har måske et tog som Bora, men med Davide Martinelli og ikke mindst Hodeg er de i stand til at tage kampen op. Jakobsen har vist, at han er hurtigere end Boras sprinter, Ackermann, og er han i en fin position, bør han kunne gøre arbejdet færdigt. Derfor er han vores favorit.

 

Det kan dog ingenlunde udelukkes, at Hodeg skal have chancen igen. Han var som sagt uheldig i går, og han stiller trods alt til start som forsvarende mester. Modsat Jakobsen måtte han i 2018-udgaven af Tour de Pologne sande, at han ikke har Ackermanns fart, men han viste også på 3. etape samt på 1. etape i Deutschland Tour, at han under de rette omstændigheder godt kan slå tyskeren. Med et godt lead-out fra Jakobsen kan det således også sagtens ende med et colombiansk titelforsvar, hvis det mod forventning er Hodeg, der skal køre spurten.

 

Deres værste rival må være Pascal Ackermann¸ men det har ikke været en god sæsonstart for sidste års sprinterkomet nr. 1. Han slog ganske vist Marcel Kittel i Clasica de Almeria, men kun via en bedre position, og i Algarve imponerede han aldrig med sin topfart. Det gjorde han heller ikke i går, hvor han trods et eminent lead-out fra Rudiger Selig måtte se sig passeret klart af Cees Bol på Nokereberg.

 

Morgendagens spurt er imidlertid flad og burde passe Ackermann bedre. Først og fremmest er det dog Selig, der er hans store styrke, for tyskeren viste i går igen, at han hører til blandt verdens bedste lead-out men. Det bliver vigtigt i denne finale, og der er gode chancer for, at den tyske mester igen vil blive aflveret perfekt. Umiddelbart er han måske en anelse langsommere end Ackermann, men gentager Selig gårsdagens nummer i denne tekniske finale, burde den tyske mester have chance for revanche.

 

Vi glæder os som vanvittige til at se Matteo Moschetti tage kampen op mod de andre sprinterkanoner. Italieneren viste med sidste års flotte sejr i Burgos og den smukke kamp mod Demare i Poitou-Charentes, at han allerede i sin unge alder kan blande sig med de hurtigste i det professionelle felt. I år overraskede han alle med sin dybt imponerende 2. plads på Hatta Dam i UAE Tour, og da det er som klassisk sprinter, at han har sin største force, er forventningerne til dette løb enorme, ikke mindst fordi han i Emiraterne helt uden støtte faktisk gjorde det fabelagtigt i positionskampen, selvom det hårde arbejde kostede for meget inden spurten.

 

Desværre styrtede stakkels Moschetti i gårsdagens finale, og selvom han intet har brækket, meldes han at være godt forslået. Det kan sætte ham tilbage, men heldigvis bliver det et let løb. Han har i hvert fald farten til at vinde, og med et tog bestående af Ryan Mullen og Alex Frame samt sine gode positioneringsevner står han fint i den tekniske finale. Han har ikke samme hold som Ackermann, Hodeg og Jakobsen, men holder han sig fremme, kan han vinde alligevel.

 

For to år siden tog Kristoffer Halvorsen som U23-verdensmester en fornem sejr i dette løb, og selvom hans første år på Sky blev en mindre katastrofe, blev han faktisk også nr. 2 sidste år. Dermed har han vist, at han har smag for dette løb, og efter et lovende UAE Tour synes han måske endelig at være ved at indfri sit potentiale. I går blev han fanget bag styrtet og fik dermed aldrig vist sit format, og han må derfor være sulten efter revanche. Hans problem er et lille Sky-hold på bare fem mand, men i Leonardo Basso og ikke mindst Chris Lawless har han hurtige folk til at køre sig frem. Han er ikke alt for god i positionskampen, men gjorde det godt i Emiraterne. Vi frygter stadig, at han aldrig når frem, men klarer han udfordringen inden sidste sving bør han have farten til at gå efter endnu et topresultat.

 

Løbets måske allerhurtigste er Jakub Mareczko. Problemet er bare, at han stort set aldrig viser sin topfart, fordi han med sin dårlige positionering altid er sat ud af spillet forinden. Med 3. pladsen på 1. etape i Tour Down Under viste han dog, at han stadig er enormt hurtig, og det har han faktisk generelt været gennem hele året, selvom det er svært at se på resultatlisten. I Nokere sad han som ventet for langt tilbage, men i dette lette sprinterløb har han en chance. Den tekniske finale er naturligvis som altid et enormt poblem for ham, men her er der trods alt ikke alt for mange stærke tog. Med Jonas Koch og Szmyon Sajnok til at køre sig frem kan han forhåbentlig endelig få lov at spurte og vise, hvor hurtig han faktisk er - en fart, der sidste år sikrede ham to podiepladser i Giroen.

 

Efter i sine unge år at have vist sig frem som en af verdens hurtigste rene sprintere er Matteo Pelucchi forsvundet fra scenen som følge af en serie helbredsproblemer. På Bora fik han aldrig meget plads, men med top 10-placeringer i det meget stærkt besatte BinckBank Tour samt en sejr over Jakobsen i Slovakiet Rundt sluttede han stærkt af i 2018. Nu er han endt hos Androni, hvor han lagde fornuftigt fra land i Afrika. Desværre synes han siden da at være blevet ramt af endnu en af sine mange formsvage perioder, men mon ikke han alligevel kan spurte i det, der bliver et meget let løb? På papiret burde han i hvert fald stadig være en af de hurtigste, og toget med Marco Benfatto, holdets plan B, Andrea Vendrame og Marco Frapporti kan ikke være helt ringe. Den tekniske finale er et problem for det ikke alt for stærke hold, men med en god position kan selv en formsval Pelucchi forhåbentlig vise, at han stadig er lynhurtig.

 

UAE har sendt gårsdagens nr. 3, Jasper Philipsen, til Milano-Sanremo og har i stedte hentet Simone Consonni ind til en efterhånden sjælden kaptajnrolle på det sprinterstærke mandskab. Efter sidste års flote sejr mod mange af topsprinterne på 1. etape i Slovenien fik han et gennembrud, hvor han med sin næse for positionering opnåede et hav af topplaceringer. Desværre er han bedst i hårde løb med stigende spurter, og Vueltaen viste, at de klassiske massespurter ikke er ideelle for ham. Den tekniske finale burde dog tilgodese ham, ikke mindst fordi han i Roberto Ferrari har en god lead-out man, og det burde som minimum sikre en topplacering, selvom det bliver svært at vinde.

 

Dette løb var et af de få belgiske, hvor Timothy Dupont ikke sluttede på podiet i jubelåret 2016. Det burde ellers passe ham fint, og efter lidt sygdom synes han at være på vej tilbage i form. I går var han uheldig med en defekt, og han er derfor utvivlsomt sulten efter revanche. Han er ikke så hurtig som i gamle dage, men 2. pladsen bag Kittel på Mallorca og en fin top 10 i Algarve viser, at farten stadig er god. Om det rækker til at vinde, er mere tvivlsomt, men et tog med Boris Vallee, Pieter Vanspeybrouck og Alfdan De Decker burde give ham gode muligheder for i hvert fald at gå på podiet.

 

Israel Cycling Academy hentede forud for sæsonen Riccardo Minali ind som holdets førstesprinter. Det ahr dog ikke været en lovende start med svage præstationer i både San Juan og Antalya, og efter en pause på en lille måned er hans form temmelig ukendt. Et let sprinterløb som dette burde til gengæld være guf for en ren sprinter som Minali, der dog må forbande den tekniske finale langt væk, for positionering har betydet, at han alt for ofte slet ikke er kommet i top 10. Hos sig har han imidlertid et forrygende tog med Guillaume Boivin samt Sondro Holst Enger, Rudy Barbier og Mihkel Raim, hvoraf de sidste tre i princippet også kan køre spurten, hvis Minali ikke er på toppen. For at vinde skal de nok satse på italieneren, men en efterhånden igen mere velkørende Raim har også podiepotentiale, efter at styrtet ødelagde hans chancer i går.

 

Egentlig ville vi gerne have Lorrenzo Manzin højt på favoritlisten, efter at franskmanden sluttede stærkt i 2018 og lagde ud i 2019 med at vinde to flotte etaper mod et stærkt felt i Afrika. Siden da har formen imidlertid været helt væk, og han har skuffet overalt i Europa. Samtidig er han ikke den bedste i en teknisk finale, men han har i Bert De Backer og Kris Boeckmans et udmærket tog. I et let sprinterløb burde han nok kunne være med trods den dårlige form, og han burde have farten til i hvert fald at gøre det hæderligt.

 

Lotto Soudal skal vælge, om de kører for den tilsyneladende ret formsvage nybagte far Adam Blythe eller unge Enzo Wouters. Sidstnævnte er i lyset af englænderens form det mest sandsynlige bud, men han har ikke farten til at vinde. Skal man gå efter sejr, skal Blythe spurte, og i et let løb som dette burde han kunne gøre sig. Trods en del spurter viste han i 2018 faktisk ved lejligheder ganske fin fart, som da han vandt Elfstedenronde. Derfor har han stadig det, der skal til i et løb som dette.

 

Jens Debusschere er en anden lovende sprinter, der aldrig blev til det ønskede. Efter skiftet til Katusha lagde han ellers fint fra land i Australien, men siden da er det ikke blevet til meget. Formen i Paris-Nice var ikke god, og desværre har hans problem altid været positionering, hvilket er en ulempe i en teknisk finale, hvor et svagt hold ikke kan yde ham meget støtte. Farten synes stadig at være til et topresultat, men det vil kræve en del held i finalen, hvis en sådan skal sikres.

 

Evigt stabile Hugo Hofstetter fik sig med en 5. plads selvfølgelig endnu en topplacering i går, men igen var han ikke tæt på sejren. Det vil han næppe heller være i Koksijde, for topfarten rækker ganske enkelt ikke til at slå rivalerne. Til gengæld er han forrygende til at placere sig, og med et tog bestående af Filippo Fortin, Damien Touze og erfarne Geoffrey Soupe burde der næsten være garanti for endnu et godt resultat, men også for, at han ikke vinder.’

 

Roy Jans har haft en ganske fin start på sæsonen, hvor han har vist, at han stadig er konkurrencedygtig. I fravær af Mathieu van der Poel er han denne gang formentlig nr. 1, og på et hold, der også tæller sprinterne Maarten van Trijp, Joeri Stallaert og Marcel Meisen, der også alle ville kunne køre spurten selv, har han faktisk et ret slagkraftigt hold ved sin side. Farten rækker nok ikke til sejr, men med det hold kan det blive ganske godt.

 

Vi ville egentlig gerne tro meget på Thomas Boudat, for hans fart burde bringe ham langt i dette felt. Formen synes også at være ganske glimrende, men desværre kommer han altid til kort i positionskampen. Det vil han desværre nok også gøre denne gang, og han ender derfor sikkert igen uden for top 10. Med lidt held har han dog farten til at blande sig relativt langt fremme.

 

Erfarne Kenny Dehaes er tidligere vinder af dette løb, men i de seneste sæsoner har han desværre ikke haft fordums topfart. På sine gode dage kan han stadig gøre det hæderligt, men han er ikke længere hurtig nok til at kompensere for svagheden i positionskampen. Han har her heller ikke det bedste tog, hvor kun Kevyn Ista og Aksel Nommela kan holde ham fremme, og derfor kræver det held, hvis han skal være med i front

 

Endelig vil vi pege på den spændende unge Burgos-duo bestående af Manuel Penalver og Matthew Gibson. Begge har de fået klø i de første europæiske løb, men i denne meget lette affære kan de måske endelig få lov at spurte. Penalver viste i hvert fald ved et par lejligheder i 2018, at han ahr farten til at blande sig i et professionelt felt, og Gibson vandt blandt andet en etape i Tour de l’Avenir samyt en etape og pointtrøjen i det ganske svære Tour de Normandie. Nu får han forhåbentlig chancen for også at vise sig frem i et løb med WorldTour-sprintere.

 

Andre ryttere til spurten er Christophe Noppe, Milan Menten, Sasha Weemaes, Brenton Jones, Jeremy Leveau, Julien Trarieux, Nicolai Brøchner, Andreas Stokbro og Michael van Staeyen, men de får alle svært ved at vinde

 

***** Fabio Jakobsen

**** Pascal Ackermann, Alvaro Hodeg

*** Matteo Moschetti, Kristoffer Halvorsen, Jakub Mareczko, Matteo Pelucchi, Simone Consonni

** Timothy Dupont, Riccardo Minali, Mihkel Raim, Lorrenzo Manzin, Adam Blythe, Jens Debusschere Hugo Hofstetter, Roy Jans, Thomas Boudat, Kenny Dehaes, Manuel Penalver, Matthew Gibson

* Rudy Barbier, Christophe Noppe, Brenton Jones, Michael van Staeyen, Enzo Wouters, Chris Lawless, Michael Rice, Aksel Nommela, Nicolai Brøchner, Andreas Stokbro, Joeri Stallaert, Sondre Holst Enger, Szymon Sajnok, Julien Trarieux, Sasha Weemaes, Milan Menten, Alex Frame

 

Danskerne

Riwal skal formentlig køre spurten for enten Nicolai Brøchner eller Andreas Stokbro, der med det rette held kan gå i top 10. Derudover stiller de med Jonas Aaen, Tobias Mørch Kongstad, Mathias Norsgaard og Rasmus Bøgh Wallin. Efter sit uheldige styrt i januar gør Rasmus Byriel Iversen comeback som hjælper for Adam Blythe og Enzo Wouters på Lotto, mens Mikkel Bjerg og Jakob Egholm på Hagens Berman ventes at skulle køre for Michael Rice.

 

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Alvaro Hodegs sejr fra 2018, Kristoffer Halvorsens sejr fra 2017, Erik Baskas sejr fra 2016 samt Gianni Meersmans sejr fra 2015.

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Handzame Classic
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN
Chefens hjørne: Feltet.dk startede for alvor på lokummet
22. marts 2019 14:40 af Jesper Johannesen Foto: Martin Paldan / GripGrab

Som noget nyt vil ejeren af Feltet.dk, Motionsfeltet.dk og Velomio.com skrive en blog. Bloggen vil være personlig og give et indblik i en travl dagligdag med cykling på godt og ondt.

Velkommen til min blog om cykling og mit liv.

I dag - for præcis 16 år siden - åbnede jeg websitet Feltet.dk. Det var der egentlig flere årsager til. Fodboldholdet Silkeborg IF var nok en gang rykket ned. Jeg havde lavet et debatforum til Cyclingworld.dk, som slog sig sammen med Danmarks Cykle Union og da det samarbejde blev offentliggjort, blev forummet slettet. På daværende tidspunkt ønskede Danmarks Cykle Union ikke åben kommunikation på nettet. Den tid er heldigvis forbi.

Debatforummet blev derfor opstartet på et nyt domaine - og det var årsagen til at Feltet.dk blev skudt i gang. Feltet.dk var ude langt før, der var noget, der hed Facebook. Feltet.dk voksede relativt hurtigt, da der blev koblet et nyhedssite på. Siden er det gået slag i slag, og i 2018 slog vi alle rekorder med over 71 mio. sidevisninger.

Den første store aftale Feltet.dk lavede var med den danske cykelvirksomhed Python Pro. Jeg arbejdede som pædagogmedhjælper i en børnehave. Jeg sneg mig ud på lokummet og ringede til Leif fra Python Pro. Han var i gang med at beskære tomatplanterne, men vi blev enige om en aftale på et fem-cifret beløb. Jeg var lykkelig, og pludselig så jeg et potentiale.

Efter fire år blev hobbyprojektet fuldtidsarbejde, og jeg kan som en af de få heldige leve af min hobby. Er det så fedt? Ja, gu’ er det fedt, men det er også hårdt. Det har kostet utroligt meget af min tid, fritid, ferie og ikke mindst min kostbare tid med familien. Der har med andre ord været ”ups and downs”, men sådan er det at være iværksætter.

Cykling giver et frirum
Det kan nogle gange være svært at slappe af som iværksætter. Her giver cykling mig dog et perfekt frirum og ikke mindst motion.

Jeg synes, der er en ekstrem svær balancegang imellem det at være virksomhedsejer, familielivet, fornøjelser og motion. Det handler om benhård prioritering - og der findes bare ikke en gylden løsning på dette.



Jeg har aldrig været cykelrytter. Jeg har kun prøvet at køre licens for to år siden, og jeg har enorm respekt for de ryttere, sportsdirektører, klubber, frivillige m.m. i dansk cykelsport. Hold nu kæft, hvor de knokler r…. ud af bukserne. Jeg havde bare ikke tiden til at træne nok til, at jeg kunne være med i en alder af 37 år, og ofte konfliktede løbene i weekenden også med de store løb, som Feltet.dk skal dække, og derfor skulle jeg arbejde. Hvis jeg endelig havde en friweekend, så var familien øverst på prioritetslisten.

Cykling giver mig dog stadig et perfekt frirum, og derfor prøver jeg at cykle minimum to gange om ugen. Det giver mig klarhed i hoved, motion, tid til reflektioner over svære beslutninger - og ofte cykler jeg også med mine venner eller medarbejdere. Jeg cykler sjældent alene, da jeg nyder at cykle med nogen, der tager ansvaret. Så jeg bare skal følge efter og slappe af. Nogen gange kan det være en kæmpe befrielse, at man bare kan slappe af og ikke behøver at tænke over noget som helst.

Slapper du af, når du tror, du slapper af? Eller er du også en af dem, som sidder og kigger på telefonen, når du ”slapper af”? Når jeg cykler, så slapper jeg 100% af. Faktisk kørte jeg hele 2018 uden wattmåler og pulsbælte, da jeg gerne ville slappe af på cyklen.

I 2019 har jeg sat mig nogle få mål på cyklen. Jeg dedikerer en hel dag til at ’slappe af’, og derfor er mine mål også få men ambitiøse. Jeg starter med Dirty Jutland presented by Specializied i april, som er et grusvejsløb over 220 kilometer fra Hanstholm langs den jyske vestkyst til Skagen. Specialized er sponsor for løbet, og jeg er derfor blevet inviteret med. Til løbet tester jeg Specializeds Diverge cross-cykel. Det bliver spændende at prøve en anden cross-cykel end den, jeg er vant til.

En benbrækker at starte sæsonen med. Jeg stiller til start sammen med flere venner fra den lokale cykelklub CC Hjørring. Deriblandt er Bendt Jakobsen, som er dobbelt så "gammel" som jeg (78 år!). Jeg skal vist bare lukke og klemme ballerne sammen, når det kommer til at gøre lidt ondt lørdag den 13. april. 

Herefter venter følgende planlagte mål: Grejsdalsløbet - 210 km i maj, Styrkeprøven i Norge - 543 km og Hærvejsløbet - 275 km i juni.

Smid en kommentar under artiklen, hvis du har noget på hjerte.

Om mig:
Navn: Jesper Johannesen
Alder: 39 år (Shit! Jeg runder 40 i år!)
Idoler: Ronaldo (CR7) for sit fodboldspil, Martin Thorborg som iværksætter
Yndlingssport: Cykling og fodbold
Fan af: Silkeborg IF og Real Madrid

Mine mål i 2019:
Erhverv: Gøre Velomio.com til en millionforretning
Cykling: Dirty Jutland (220 km), Grejsdalsløbet (210 km), Styrkeprøven (543 km), Hærvejsløbet (275 km).

Mit udstyr:
Racercykel: Specialized Tarmac SL6
Gravelbike: Trek Boone 7
Hjelm: S-Works Prevail II med ANGi
Sko: S-Works 7
Tøj: Team Motionsfeltet.dk
Klub: Team Motionsfeltet.dk og CC Hjørring

Langvad efter første dag uden sejr i Cape Epic: Jeg er så stolt af min makker
22. marts 2019 13:55 af Jesper JohannesenDwayne Senior/Cape Epic

Så kom dagen, hvor Annika Langvad og Anna van der Breggen IKKE vandt etapen i Cape Epic. Efter både styrt og mekaniske problemer forsvarede parret dog i sikker stil førertrøjen med to dage tilbage.

De har længe set ud til, at kunne gå igennem løbet med lutter sejre, men i dag måtte de se sig slået.

 

Annika Langvad og hendes hollandske makker, Anna van der Breggen, lykkedes ikke med at tage femte sejr ud af fem mulige i verdens største mountainbikeløb, Cape Epic, da deres nærmeste konkurrenter i dag tog sejren på løbets kongeetape.

 

Efter 24 kilometer af dagens 100 kilometer lange etape lå Langvad/Breggen-duoen ellers side om side med Candice Lill og Adelheid Morath, men et styrt og mekaniske problemer satte dem tilbage i forhold til de direkte konkurrenter.

 

Både styrtet og de mekaniske problemer gik ud over Anna van der Breggen, der tydeligvis havde haft en hård dag ’på kontoret’.

 

”Jeg havde en virkelig dårlig dag i dag, og det er ikke en god dag at have en dårlig dag på. Der var ikke en eneste ting, jeg kunne lide ved etapen. Jeg synes bare, det gik op og ned og ikke bare almindeligt op men stejlt op, så for mig føltes det som den længste dag på cyklen nogensinde,” sagde Van der Breggen umiddelbart efter etapen.

 

Den 100 kilometer lange etape bød på 2850 højdemeter, og med adskillige stigninger undervejs var den kategoriseret som fem ud af fem mulige i sværhedsgrad.

 

Det var derfor også en stolt dansker, der kunne se sin holdkammerat lide i det sydafrikanske.

 

”Jeg er virkelig stolt af min makker, hun viste virkelig karakter derude i dag. Jeg ved selv, hvor hårdt det er at være klar til målstregen allerede efter 20 kilometer, og så kommer den først efter 100 kilometer,” sagde Langvad, som bliver 35 netop i dag.

 

”Det er virkelig en mental kamp, og man kan ikke forklare det, medmindre man selv har prøvet det. Jeg prøvede bare at være der for Anna og passe så godt på hende som muligt, men i sidste ende skal hun selv træde i pedalerne, så jeg er virkelig stolt af hende, hun klarede det fantastisk i dag.”

 

I sidste ende kom løbets orange førertrøjer i mål som nummer to, og tidstabet til dagens vindere lød ’blot’ på fire minutter og fem sekunder. Dermed har de stadig 21 minutter og 22 sekunder ned til dagens etapevindere i det samlede klassement.

 

Den solide føring forud for dagens etape gjorde da også, at Anna van der Breggen ikke panikkede, da hun først styrtede og efterfølgende fik mekaniske problemer. Den 28-årige hollænder lænede sig op ad sin syv år ældre danske makker, som hurtigt sørgede for, at de fik styr på problemerne.

 

”Vi har tid nok i klassementet, og hvis der sker noget, så tager vi det roligt. Annika var god til at hundse med mig, og hun fortalte mig, hvordan vi skulle gøre det, og jeg assisterede, så vi fik det fikset ret hurtigt. Efter mit styrt havde jeg det virkelig skidt, og så er det svært at finde tilbage i rytmen igen, så det tog mig noget tid, og jeg led hele vejen til målstregen,” lød roserne fra den hollandske landevejs-verdensmester.

 

Der resterer nu to etaper i løbet. Lørdag skal rytterne ud på en 89 kilometer lang etape, der med 2650 højdemeter sagtens kan skabe problemer, mens søndagens afsluttende etape er 70 kilometer lang og byder på 1800 højdemeter.

 

Stilling efter femte etape:

 

 

1 Investec-songo-Specialized  
 

Annika Langvad (Dan) &

Anna van der Breggen (Hol)

23:09:42,2
2 Summit Fin  
 

Candice Lill (Sya) &

Adelheid Morath (Tys)

+21:22,3
3 Kross-Spur Racing  
 

Ariane Lüthi (Sch) &

Maja Wloszczowska (Pol)

+51:28,3
4 Silverback - Fairtree  
 

Jennie Stenerhag (Sve) &

Mariske Strauss (Sya)

+59:24,3
5 Meerendal WIAWIS Rotwild  
 

Sabine Spitz (Tys) &

Nadine Rieder (Tys)

+1:19:25,7
6 Galileo Risk  
 

Theresa Ralph (Sya) &

Sarah Hill (Sya)

+2:31:37,8
7 FreakShow SCOTT  
 

Sonya Looney (USA) &

Catherine Williamson (Eng)

+3:12:45,3
8 Land Rover Jaguars  
 

Hannele Steyn (Sya) &

Katja Steenkamp (Sya)

+6:37:07,7
DEL
INFO
Cape Epic
Nyheder
Anna van der Breggen
Nyheder Profil Resultater Statistik
DELTAG I DEBATTEN
Produktnyt: Rapha lancerer egen sko-kollektion
22. marts 2019 13:25 af Morten Andersen

Rapha har før lavet sko i samarbejde med andre producenter. Men nu lancerer englænderne for første gang deres helt egen kollektion af sko. Skabt af dem selv - fra sålen og op.

Siden Rapha lancerede sin første tøjkollektion har de løbende udviklet ny produkter i en lang række produktkategorier. Nu tager produktudviklingen igen en ny drejning, da turen er kommet til sko, hvor Rapha lancerer to helt nye modeller to år efter de første skitser til projektet blev tegnet.

 

Modellerne er skabt til henholdsvis ture på landevejene og off-road-eventyr. Modellen til landevejen hedder Classic mens den offroad-bror er navngivet Explore.

 

Komfort er nøglen

Cykelsko er den direkte forbindelse mellem rytter og cykel, når den altafgørende kraft skal overføres.

 

Derfor skal de være stive og robuste, men Rapha startede faktisk et helt andet sted. I udviklingen af skoene har det vigtigste mål nemlig været at skabe en sko, som yder exceptionel komfort.

 

Derfor har englænderne også grebet opgaven videnskabeligt an og lagt sig i selen for at præsentere et nytænkende produkt.

 

Classic-skoen har en exceptionelt slidstærk ydersål beklædt med termoplast og en kulfiberplade, som dækker hele sålens længde, hvilket gør den stiv og robust og derved gearet til race på landevejen. I Explore-skoen har Rapha derimod benyttet sig af en afkortet kulfiberplade, som kun udgør omtrent 3⁄4 af sålens længde, og som er beskyttet af en gummibeklædning.

 

Det specielle ved det er, at det gør skoen nem at gå i samtidig med at den giver en effektiv kraftoverførsel.

 

 

Snørrebånd fremfor andet

Rapha har også eksperimenteret med diverse lukkesystemer. Efter at have eksperimenteret med et elastisk pull-closure system besluttede den ledende designer Joël Salamin sig imidlertid for traditionelle snørebånd i stedet.

 

En helt klassisk løsning på overfladen, men faktisk er der mere end øjet umiddelbart skuer. Snøresystemet ligner et traditionelt design, men det fungerer i tandem med en dobbeltvægget midterfod, og leverer dermed skoens stærkeste funktionelle kendetegn, og som skal give exceptionel god pasform om midten af foden.

 

"Overdelen er lavet af ét sammenhængende stykke letvægtsmikrofiber. Omkring midterfoden er materialet anvendt i to lag ved at folde det tilbage om sig selv, hvilket giver en 'dobbeltvæg'. Dobbeltvæggen er sikkert fæstnet til kulfibersålen og skaber derved et bånd af løkker på langs af oversiden af foden, som fungerer som øjer for de slidstærke polyestersnører."

 

"Når man snører skoen, bliver spændingskraften fordelt mere jævnt henover toppen af foden, så man undgår at skoen niver i huden, samtidig med at skoen både sidder godt til og kan give sig for komfortens skyld gennem hele trådet. Vi har skabt noget, som giver et sømløst look og forbedrer skoens overordnede robusthed. Det fungerer så godt, at vi valgte at bruge den samme konstruktion og pasform på begge sko" siger den ledende designer på projektet, Joël Salamin.

 

 

Begge sko kommer også med justerbare støtter til svangen, som er formet så de giver rigeligt plads til tæerne, for at øge komforten især på lange ture.

 

Som altid har Rapha benyttet sig af deres adgang til nogle af verdens mest dedikerede ryttere i testfasen. De er således blevet testet over titusinder af kilometer på alt fra trans-europæiske bike-packing ture og af professionelle World Tour-ryttere som Lachlan Morton fra EF Education First Pro Cycling.

 

Classic

 

 

Fakta:

Raphas karakteristiske tåstrop med refleks
En let, stiv kulfiberplade i hele skoens længde
Smidig perforeret, sømløs overdel i ét stykke mikrofibermateriale
Elastisk løkke som holder snørerne væk fra kæde og klinger
Hælbelægning af termoplast for godt greb
250 g for størrelse 42
Kompatibel med klamper/pedaler med 3 bolte
Refleksmærke på hælen for synlighed om natten
Forstærket tå- og hæleparti for øget holdbarhed
Overdel: 100% mikrofiber
Snører: 100% polyester
Beklædning af ydersål: 100% TPU
EVA indersål med et toplag af blødt antibakterielt mirkofiber
Gevind til klampebolte: 100% rustfrit stål

 

Med Classic-skoen startede Rapha med en velkendt silhuet, hvorefter alt andet blev designet fra bunden. Der er anvendt en stiv kulfiberplade i hele sålens længde for at opnå en effektiv kraftoverførsel i pedalerne og herefter er pladen pakket ind i en slidstærk ydersål af termoplast for at beskytte den, når rytteren stiger af cyklen.

 

Termoplasten er så slidstærk og lavet med så godt et greb, at man skal føle sig sikker til fods og - både på caféen og i mere uforudseeligt terræn.

 

Som sagt kommer Classic-skoen med et unikt, dobbeltvægget snøresystem med slidstærke øjer, som er integreret i skoens overdel og er forsynet med robuste snørebånd. En af den største fordele ved sådan et design er, at spændingskraften fra snørebåndene fordeles over et større område.

 

 

Overdelens lave snit fjerner risikoen for at skoen gnaver omkring anklen, og et tætsiddende design omkring hælen sørger for, at skoen bliver siddende som den skal. Overdelen er lavet i ét stykke og består af sømløst, perforeret mikrofiber.

 

Desuden er skoen forsynet med en strop på forfoden. Og den er ikke kun til pynt: Den giver mulighed for at mikrojustere størrelsen af tåboksen, så den passer til alle fodtyper.

 

Classic-skoen findes i fem farver: White, Black, Black Pearl, High Vis Pink og en RCC (Rapha Cycle Club)-version. Størrelserne går fra 36 til 48 og inkluderer halve størrelser.

 

Explore

 

 

Fakta:

Raphas karakteristiske tåstrop med refleks
En let kulfiberplade som er forkortet for fleksibilitet i tå og hæl
Slidstærk elastisk løkke som holder snørerne væk fra kæde og klinger
300 gram for størrelse 42
Kompatibel med klamper med to bolte
Overdel: 100% mikrofiber
Snører: 100% polyester
Beklædning af ydersål: 100% gummi
EVA indersål med et toplag af blødt antibakterielt mirkofiber
Gevind til klampebolte: 100% anodiseret titanium

 

Mange sko til off-road er blot tilpasninger af en eksisterende model til landevejscykling, men den nye Explore-sko er blevet fremstillet specielt til sit formål og til at kunne klare det mest krævende terræn under de mest krævende forhold.

 

I udviklingsfasen har Rapha testet skoen over mere end 30.000 kilometer på stier i Dolomitterne til sandet i Sahara.

 

En kulfiberplade, som er god nok til selv den bedste landevejssko, udgør kernen i skoens lette og super stive sål, dog med én vigtig forskel: Pladen er skåret af tre centimeter fra hælen og to centimeter fra tåspidsen for at give noget fleksibilitet forrest og bagest på foden, når stigningsprocenten eller manglende vejgreb betyder, at den eneste mulighed er at gå.

 

Pladen er så sat ind i en hårdfør gummisål, som skal øge greb på alle overflader med klamperne gemt væk oppe i sålen, så risikoen for at glide reduceres. Målet for Rapha har været, at de to komponenter i Explore-skoens sål skal sikre pedalkraften, når rytteren sidder i sadlen og samtidig sikre komfort og greb til fods.

 

 

På andre områder har Explore-skoen nogle af de samme specifikationer som Classic-skoen. Den formede skål til hælen holder foden på plads, mens den rummelige tåboks har masser af plads og en tåstrop til mikrojustering, som også kan bruges som en alternativ måde at fæstne enderne på snørebåndene.

 

Justerbar støtte til svangen i midtersålen skal give mulighed for tilpasning til en række forskellige fodtyper og det lave snit i overdelen gør, at man skulle undgå at skoen gnaver på anklen.


Det unikke snøresystem, som er bygget op om dobbeltvæggen, går igen fra Classic-skoen og fordeler spændingskræfterne ligeligt, hvorved skoen sidder på en måde, som er både tæt og fleksibel.

 

Explore-skoen findes i fire farver: Black, Black Pearl, Dark Green og High Vis Pink.


Størrelserne går fra 36 til 48 og inkluderer halve størrelser.

DEL
INFO
Materiale og udstyr
Nyheder
Arkiv: Beklædning og beskyttelse
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN
Wattene bag Verdensklassen - Mitchelton-Scotts mesterværk
22. marts 2019 12:30 af Christian Frese Foto: Sirotti

Vi fortsætter vores nye serie af artikler, der sætter fokus på, hvor stærke verdens bedste cykelryttere egentlig er. Denne gang handler det om Luke Durbridge og Mitchelton-Scotts sejr på holdtidskørslen i Tirreno-Adriatico, hvor den australske enkeltstartsmester tog føringer på over 600 watt undervejs.

I sidste uge triumferede Mitchelton-Scott på 1. etapes holdtidskørsel af Tirreno-Adriatico, da holdet kørte de 21,5 kilometer på imponerende 22:25 og med en gennemsnitshastighed tæt på de 60 km/t.

 

Ruten var flad (11 højdemeter i alt) og næsten uden sving. Ti flade og fuldstændig lige kilometer førte frem til en teknisk sektion med fire 90 graders sving, der tog rytterne tilbage på den vej, som de kom fra. Herfra var det ganske simpelt at køre de samme godt ti kilometer tilbage til start/mål.  

 

Denne tonserrute klarede Mitchelton-Scott altså bedre end alle andre, og blandt holdets helt store motorer var Luke Durbridge, og i nedenstående har vi skilt australierens etapedata ad i fire dele, som udgør langt hovedparten af en rytters præstation under en holdtidskørsel:

 

At ligge på hjul og dermed i læ af en holdkammerat

At tage føringen og dermed ligge i vinden

At slå ud og lade sig falde tilbage i rækken af ryttere

At komme tilbage ind på hjul af en holdkammerat

 

Da en sproglig beskrivende gennemgang af data utvivlsomt ville være en tung og gentagende affære at læse, har vi i denne uge valgt at simplificere præsentationen af data.

 

Først er anført rytterens power i watt, hvilket er efterfulgt af tiden i minutter for det givne interval. Endelig er gennemsnitshastigheden eller ændringen i hastighed fra start til slut i intervallet anført til sidst:


Luke Durbridges data fra 1. etape af Tirreno-Adriatico

Start:         845 W (max 1081 W) - 0:10. 0 -> 45 km/t

På hjul:      444 W - 0:47. 56,8 km/t

Føring:       598 W - 0:33. 60,1 km/t

Slår ud:      452 W - 0:12. 60,8 -> 56,5 km/t

Ind på hjul: 606 W - 0:10. 56,5 -> 59,8 km/t

 

På hjul:      371 W - 1:36. 61,2 km/t

Føring:       608 W - 0:37. 60,6 km/t

Slår ud:      446 W - 0:11. 60,1 -> 55,8 km/t

Ind på hjul: 526 W - 0:09. 55,8 -> 58,0 km/t

 

På hjul:      369 W - 1:39. 61,0 km/t

Føring:       582 W - 0:40. 62,2 km/t

Slår ud:      424 W - 0:11. 62,6 -> 59,8 km/t

Ind på hjul: 493 W - 0:15. 59,8 -> 61,2 km/t

 

På hjul:       364 W - 1:30. 62,0 km/t

Føring:        597 W - 0:35. 62,9 km/t

Slår ud:       409 W - 0:22. 64,1 -> 60,5 km/t


Fire hurtige 90 graders sving: 917 W, 840 W, 996 W og 970 W i accelerationerne ud af disse.

Total for sektion med de fire sving: 409 W - 1:28. 46,3 km/t. Uvist hvor Durbridge befandt sig i formationen i dette tidsrum.

 

På hjul:      397 W - 0:40. 53,8 km/t

Føring:       613 W - 0:34. 56,2 km/t

Slår ud:      480 W - 0:12. 57,6 -> 54,4 km/t

Ind på hjul: 498 W - 0:12. 54,4 -> 55,8 km/t

 

På hjul:      381 W - 1:56. 55,7 km/t

Føring:       619 W - 0:41. 57,1 km/t

Slår ud:      488 W - 0:16. 57,6 -> 52,6 km/t

Ind på hjul: 505 W - 0:09. 52,6 -> 53,3 km/t

 

På hjul:      385 W - 1:38. 56,4 km/t

Føring:       594 W - 0:43. 57,8 km/t

Slår ud:      407 W - 0:06. 57,2 -> 55,7 km/t

Ind på hjul: 542 W - 0:12. 55,7 -> 56,5 km/t

 

På hjul:       379 W - 2:04. 58,0 km/t

Føring:        591 W - 0:39. 57,6 km/t
 

Deceleration før chikane:    234 W - 0:07. 57,2 -> 48,6 km/t

Acceleration ud af chikane: 676 W - 0:24. 48,6 -> 56,5 km/t

 

På hjul:       466 W - 0:45. 59,0 km/t. (Sidste 700 meter)

 

Stats

Power for hele etapen: 449 W (5,75 W/kg) i 22:25. 440 W i første halvdel og 459 W i anden halvdel.

Hastighed for hele etapen: 57,5 km/t. 59,0 km/t i første halvdel og 56,1 km/t i anden halvdel.

 

Gennemsnitlig power og hastighed for i alt otte føringer: 600 W (59,3 km/t) i en total tid på 5:02 (37,75 sekunder pr. føring).

Gennemsnitlig power og hastighed for at ligge på hjul: 386 W (58,3 km/t) i en total tid på 12:35**.

 

*Rytterens power og hastighedsdata er hentet fra Strava.com og vægten fra Procyclingstats.com. I sidstnævnte står Durbridge listet til at veje 78 kilo.

**Den tekniske del inkluderende de fire 90 graders sving er ikke inkluderet i beregningerne, selvom Durbridge ifølge data formentlig har ligget på hjul.


Key points

Data viser tydeligt Durbridges store betydning for holdet, og dette illustreres på flere parametre. Var føringsarbejdet over de 22:25 eksempelvis ligeligt fordelt over holdets syv ryttere, ville hver mand have ført i 3:12, men Durbridge lå i front i hele 5:02.

 

Ikke nok med at den australske enkeltstartsmester tog mange og lange føringer, så holdt Durbridge også en høj hastighed, når han satte farten. Durbridge kørte nemlig 1,0 km/t stærkere i gennemsnit (58,3 - 59,3 km/t), når han førte i forhold til de tidspunkter, hvor han lå i læ af en holdkammerat.   

 

Endelig giver Durbridges data et indblik i, hvor mange kræfter man kan spare ved at ligge i læ af en forankørende rytter, og omvendt hvor mange ekstra watt det kræver for at opretholde farten i front sammenlignet med "blot" at ligge på hjul.

Fra gennemsnitligt at køre 58,3 km/t og 386 watt i læ af andre ryttere måtte Durbridge nemlig løfte sin power til 600 watt for at holde de 59,3 km/t, når han selv tog fronten. En stigning i power output på 55 procent gav således blot en fartforøgelse på lige over 1,7 procent.  

Tidligere artikler i serien:
Sidevindsdrama i Paris-Nice
Lutsenkos medrivende Omloop
Ackermann slår Kittel, og Sosa dyster med Lopez
Ryan Gibbons´ flotte fjerdeplads på hjemmebanen
Sutterlins udbrud, Van Poppels spurt og Chris Hamiltons klassementsjagt i Tour Down Under

DEL
INFO
Lister
Nyheder
Mitchelton-Scott
Nyheder Profil Ryttere Resultater
Tirreno - Adriatico
Nyheder Profil Startliste Resultater
DELTAG I DEBATTEN
Unge danske klatrere udtaget til Catalonien
22. marts 2019 12:27 af Rasmus BrandtAstana Pro Team/Twitter

Der skal holdes øje med de unge potentialer, når de to danske bjerggeder Niklas Eg og Jonas Gregaard stiller til start i Catalonien Rundt i næste uge.

I næste uge skydes det traditionelle etapeløb Catalonien Rundt i gang. En lang række profiler har allerde meldt deres ankomst, men i går kom det frem at de unge danske klatrere Jonas Gregaard og Niklas Eg også stiller til start.

 

Det oplyser rytternes respektive hold på Twitter.

 

Man skal dog ikke forvente at se nogen af dem i særlig frie roller, da begge har stærke kaptajner at køre for i løbet.

 

Eg kommer formentlig til at køre for australske Richie Porte, mens Gregaard skal køre for det colombianske fænomen Miguel Angel Lopéz.

 

Både Eg og Gregaard kørte Tour de la Provence i februar, og i Gregaards tilfælde bliver Catalonien det første løb i over en måned, mens Eg også kørte UAE Tour i starten af denne måned.

 

Udover de to danske bjerggeder har Chris Froome, Egan Bernal, Fabio Aru, Roman Bardet, Alejandro Valverde og Steven Kruijswijk også meldt deres ankomst til løbet.

 

Catalonien Rundt køres fra 25-31. marts og kan følges live på Eurosport Player.

DEL
INFO
Volta a Catalunya
Nyheder Profil Resultater
Niklas Eg
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN
Tour de Frances to sidste wildcards uddelt
22. marts 2019 11:22 af Jesper JohannesenFoto: A.S.O.

ASO - organisationen bag Tour de France har netop offentliggjort, at de sidste to wildcards til årets løb går til Direct Énergie og Arkéa Samsic. Dermed går tre af fire wildcards i år til franske hold.

Det stod uofficielt mellem Direct Énergie, Arkéa - Samsic og Vital Concept, og sidstnævnte trak altså sorteper.

 

Årets fire wildcards til Tour de France er nu alle offentliggjorte, og mens franske Cofidis og belgiske Wanty - Groupe Gobert allerede havde sikret sig deltagelse, var der stor spænding blandt specielt de fire resterende franske prokontinentale mandskaber.

 

Det blev altså Arkéa - Samsic og Direct Énergie, der kan lade champagnepropperne flyve. De kan nemlig begynde at planlægge deres deltagelse i Tour de France 2019.

 

Dermed bliver det også de samme fire prokontinentale hold, der også deltog i løbet i 2017 og 2018, der i 2019 kan rulle ud på de franske landeveje.

 

Igen i år bliver franske Vital Concept - B&B Hotels altså forbigået, og det betyder, at fanfavoritter fra hjemlandet som eksempelvis Bryan Coquard, Cyril Gautier, Pierre Rolland og Arthur Vichot ikke kommer til at køre verdens største etapeløb.

 

Mindre overraskende er det til gengæld, at det sidste franske prokontinentale hold, Delko Marseille Provence, ikke får en plads.

 

Tidligere var det således, at ASO selv havde fuld råderet over de fire wildcards til løbet. I år og fremover vil det dog være sådan, at de to prokontinentale hold, der ligger øverst på UCI’s verdensrangliste automatisk bliver inviteret med til de tre grand tours.

 

I år var det belgiske Wanty - Groupe Gobert der løb med sejren, mens Cofidis blev toer. Dermed var de to hold sikret deltagelse, mens Direct Énergie og Arkéa - Samsic altså er kommet med på ønske fra ASO selv.

 

Direct Energie har tidligere gået under navne som eksempelvis Bouygues Telecom og Team Europcar, og faktisk kommer de heller ikke til at stille til start i Tour de France under Direct Energie-navnet, da de til den tid vil hedde Total.

 

Total eller Direct Energie har ryttere som Niccoló Bonifazio, Lilian Calmejane, Romain Sicard, Rein Taaramae og ikke mindst sidste års Flandern Rundt-vinder, Niki Terpstra, til rådighed.

 

Arkéa - Samsic har derimod mulighed for at stille til start i årets Tour med ryttere som Warren Barguil, Brice Feillu, Élie Gesbert og André Greipel.

 

Tour de France starter i år i belgiske Bruxelles den 6. Juli.

DEL
INFO
Tour de France
Nyheder Profil Resultater
Wanty - Groupe Gobert
Nyheder Profil Ryttere Resultater
DELTAG I DEBATTEN
Groenewegen i kovendig: Debuterer alligevel i Milano-Sanremo
22. marts 2019 10:44 af Søren NielsenFoto: Sirotti

Elia Viviani, Fernando Gaviria, Peter Sagan og alle de andre favoritter til morgendagens Milano-Sanremo har fået endnu en konkurrent, som de skal holde øje med. Dylan Groenewegen (Lotto-Visma) debuterer alligevel i monumentet, selvom han først havde udtalt, at han ville vente til næste år.

Den stærke hollænder Dyllan Groenewegen har alligevel valgt at prøve kræfter med Milano-Sanremo allerede i år. Lotto-Visma-rytteren har også vist god form i Paris Nice, da han vandt hele to etapesejre.

 

Det er forståeligt, hvis det fremtvinger panderynker hos de andre favoritter, der helt sikkert vil prøve at skrue tempoet i vejret på Poggio-stigningen, således de ikke får slæbt Groenewegen med hjem til målstregen.

 

Her har den 25-årige sprinter nemlig vist sig at være én af de hurtigste - hvis ikke den hurtigste i år.

 

Blot for omkring en uge så det ellers ikke ud til, at de hurtige folk skulle bekymre sig om Groenewegen.

 

Lotto-Visma stiller også til start med Danny Van Poppel og Wout Van Aert, hvilket betyder, at holdet har flere kort på hånden end blot Groenewegen.

 

Løbet kan følges på Eurosport Player i morgen klokken 14:25.

DEL
INFO
Dylan Groenewegen
Nyheder Profil Resultater Statistik
DELTAG I DEBATTEN
Riwal Readynez: Selvtilliden er ikke væk
22. marts 2019 10:10 af Søren Nielsen© Torsten Christensen

Riwal Readynez havde svært ved at følge de øvrige WorldTeams i Danilith Nokere Koerse. Bedste Riwal-rytter i mål blev Mathias Norsgaard Jørgensen, der endte på en beskeden 70. plads. Det har dog ikke taget modet fra danskerholdet.

Det er almen kendt, at der er et stort niveaumæssigt spring fra de professionelle kontinentalhold til de bedste WorldTeams. Det måtte Riwal Readynez også sande efter Nokere Koerse.

 

Danskerholdet har alligevel selvtilliden intakt.

 

”Det er et højere niveau end sidste år, men jeg er sikker på, at det ikke har ødelagt deres selvtillid. Nu skal vi bare tilbage på hesten, ” siger sportsdirektør for Riwal Readynez Cycling Team René Jacobsen.

 

Riwal Readynez får allerede mulighed for at vaske pletten væk i dagens Bredene Koksijde Classic, som er endnu et belgisk løb. Her får danskerholdet endnu en gang mulighed for at køre mod adskillige WorldTeams.

 

Sidste års vinder, Álvaro Hodeg (Deceuninck Quick Step) vil med garanti forsøge at genvinde løbet. En af colombianerens største konkurrenter forventes at være Pascal Ackermann fra Bora - hansgrohe.

 

Førnævnte navne er blot to af feltets stærke ryttere, som Riwal Readynez skal konkurrere imod.

 

Riwal Readynez hold til Bredene Koksijde Classic

Jonas Aaen Jørgensen

Nicolai Brøchner

Kim Magnusson

Andreas Stokbro

Tobias Kongstad

Mathias Norsgaard Jørgensen

Rasmus Bøgh Wallin

 

Se om danskerholdet får oprejsning i dag. Løbet kan naturligvis følges på Eurosport Player fra klokken 15:30

DEL
INFO
Álvaro José Hodeg
Nyheder Profil Resultater Statistik
Mathias Norsgaard Jørgensen
Nyheder Profil Resultater Statistik
DELTAG I DEBATTEN
Nibali frygter Quick Step kommer i vejen for titelforsvar
22. marts 2019 09:26 af Søren NielsenFoto: Sirotti

Vincenzo Nibali overraskede alt og alle, da han sidste år angreb væk på Poggio-stigningen og formåede at holde sprinterne bag sig i finalen. I år frygter Nibali allermest Deceuninck Quick Step.

Vincenzo Nibali (Bahrain Merida) viste for alvor prøver på, hvor alsidig en rytter han er, da han vandt sidste års udgave af Milano-Sanremo. Inden dette års Milano-Sanremo er italieneren lidt i tvivl om, hvor han står.

 

”Jeg ved ikke, hvordan min form er i forhold til sidste år, men jeg følte mig bedre og bedre kørende i løbet af Tirreno-Adriatico, siger den erfarne italiener ifølge Cyclingpro.

 

Det er sommetider svært at gøre sig klog på italienerens form, og det blev i gåseøjne kun til en 15. plads i det samlede klassement i Tirreno-Adriatico for den ellers så sejrsvante Vincenzo Nibali.

 

I Tirreno-Adriatico så Julian Alaphilippe derimod aldeles stærk ud, og det er da også ham og Deceuninck Quick Step, som Nibali frygter mest forud for Milano-Sanremo.

 

”De mest alvorlige konkurrenter er Alaphilippe og Viviani. Deceuninck Quick Step kan spille på begge kort. Viviani for spurten og Alaphilippe til et angreb i finalen,” siger Hajen fra Messina, inden han gør det klart, at han ikke kommer til at samarbejde med Alaphilippe i finalen, eftersom franskmanden er alt for hurtig på målstregen.

 

Du kan stadigvæk nå at tilmelde dig forårsklassikerspillet. Spillet starter allerede i morgen - så skynd dig.

DEL
INFO
Deceuninck - Quick-Step
Nyheder Profil Ryttere Resultater
DELTAG I DEBATTEN
Selvsikker Demare: Jeg vinder Milano-Sanremo igen en dag
22. marts 2019 08:47 af Søren NielsenFoto: Sirotti

Arnaud Demare (Groupama - FDJ) har ikke fået den bedste start på 2019. Alligevel er franskmanden ikke bleg for at sige, at han nok skal komme først over stregen i det næsten 300 kilometer lange monument. Hvis ikke i år - så en af de kommende sæsoner.

Anaud Demare har de seneste tre år vist, at man skal forvente, at han kæmper med om sejren i årets første monument, Milano-Sanremo. Den hurtige franskmand vandt sågar løbet i 2016.

 

I de tre tidligere sæsoner har Demare gået ind til Milano-Sanremo med en etapesejr i ryggen fra Paris Nice. Det er ikke tilfældet i år, hvor Demare fortsat har sin første sejr til gode.

 

Det blev dog til en andenplads på sjette etape af Paris Nice. Her var det kun Sam Bennett, der var hurtigere end den todobbelte etapevinder fra Tour de France Anaud Demare. Alligevel er det en selvtillidsfyldt Demare, der går ind til Milano-Sanremo.

 

”Jeg viste tilfredsstillende ting på cyklen i Paris Nice, og den hårde træning har styrket min udholdenhed,” siger Demare.

 

“Jeg ved, at det er et løb (Milano-Sanremo), jeg aldrig er langt fra at vinde, og en dag vil jeg helt sikkert vinde igen. Alle løb er fantastiske at vinde, men det her er noget helt specielt,” slutter franskmanden.

 

Du kan følge med i, om Demare gentager sejren fra 2016 på Eurosport Player fra klokken 14:25 i morgen.

DEL
INFO
DELTAG I DEBATTEN
Feltet.dk har fødselsdag - det skal fejres - 26% rabat!
22. marts 2019 08:21 af Feltet.dkFoto: Siirotti

I dag for præcis 16 år siden gik Feltet.dk i luften. Der er sket ufattelig meget på den tid.

Danmarks absolut største cykelmedie, med 71 mio. sidevisninger i 2018, fylder 16 år. 

"Det har været en vild rejse, som vi har været på. Fra hobbyprojekt til virksomhed, det startede i 2 værelseslejlighed i Aalborg, men Feltet.dk har bare vokset sig større og større år for år," forklarer CEO Jesper Johannesen. 

Få 26% rabat på Feltet.dks webshop
Jesper Johannesen vil gerne give noget tilbage til brugerne, og derfor giver han 26% rabat på alle vare på Feltet.dks webshop resten af weekenden. 

"Da Feltet.dk bliver 16 år var det oplagt at give 16% rabat, men vi vil også gerne takke vores mange fantastiske og trofaste brugere, så vi smider 10% oveni og giver 26% rabat i weekenden," smiler Jesper Johannesen.  

Du skal blot bruge koden FØDSELSDAG, når du har puttet dine varer i kurven på www.feltet.dk/shop. Alle ordrer over 600 kroner leveres fragtfrit. Rabatkoden kan ikke kombineres med andre rabatkoder.

Forudbestil den nye fede Castelli cykeltrøje
Skal du have en fed cykeltrøje? Feltet.dk har i samarbejde med Castelli lavet en fed cykeltrøje med aero-ærmer. Den koster normalvis 899,00 kroner, men nu kan du altså forudbestille den med 26% rabat. Det er muligt at forudbestille trøjen frem til og med den 24. marts.
 



Trøjen forventes leveret cirka den 1. juni 2019.

> BESTIL HERREMODEL
> BESTIL DAMEMODEL

Du skal blot bruge rabatkoden FØDSELSDAG, når du har puttet dine varer i kurven på www.feltet.dk/shop. Alle ordrer over 600 kroner leveres fragtfrit. Rabatkoden kan ikke kombineres med andre rabatkoder.

DEL
INFO
Materiale og udstyr
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN
Holm og Bays Radio Tour: Motorcykler er værre end doping
22. marts 2019 07:37 af Andy PedersenFoto: Sigfrid Eggers / Deceuninck - Quick-Step Cycling Team

Brian Holm fortæller i Holm og Bays Radio Tour, at motorcykler har større indflydelse på cykelsporten, end doping nogensinde har haft.

Thomas Bay og Brian Holm har diskuteret den enorme betydning, som motorcykler har for afgørelsen af et cykelløb.

 

Her diskuterer de blandt andet en enkeltstart af Fabio Aru i Giro d’Italia, hvor en syg italiener pludselig slår flere af feltets helt store tempostjerner, og afgørelsen fra eksperterne er her helt klar: Italieneren fik pace af motorcyklen.

 

”Vi ved, at det er et faktum. Specielt i Italien. Det er en politimotorcykel, som guider rytterne. Den skal lægge tilpas foran, men den grænse har man i Italien haft lidt svært ved, når det er de lokale helte, som kører,” siger Thomas Bay i afsnittet.

 

Derudover fortæller Brian Holm, at motorcykler har gjort mere for rytterne end doping nogensinde har. Det kan være forskellen mellem at holde hjem som udbrud og ende som nummer sidst i feltet.

 

”De ting, der foregår her, har større indflydelse på, hvordan løbet afgøres, end doping nogensinde har haft,” supplerer Brian Holm det med.

 

Du kan se resten af snakken i videoen i artiklen, mens hele afsnittet af Holm og Bays Radio Tour vises på Eurosport og Eurosport Player.

 

HUSK AT SÆTTE DIT MANAGERHOLD TIL FORÅRSKLASSIKER-SPILLET!

DEL
INFO
Holm og Bays Radio Tour
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN
/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Trofeo Da Moreno - Piccol...(1.WWT) 24/03

Trofeo Da Moreno - Piccol...(1.NCUPJW) 24/03

Volta Ciclista a Catalunya(2.UWT) 25/03-31/03

Milano-Sanremo(1.UWT) 23/03

Grand Prix de Denain - Po...(1.HC ) 24/03

Le Tour de Langkawi(2.HC) 24/03-31/03

Trofeo Da Moreno - Piccol...(1.WWT) 24/03

Trofeo Da Moreno - Piccol...(1.NCUPJW) 24/03

Grand Prix de Denain - Po...(1.HC ) 24/03

Le Tour de Langkawi(2.HC) 24/03-31/03

Volta Ciclista a Catalunya(2.UWT) 25/03-31/03

Driedaagse Brugge-De Panne(1.UWT) 27/03

Settimana Internazionale ...(2.1) 27/03-31/03

Driedaagse Brugge-De Panne(1.WWT) 28/03

E3 BinckBank Classic(1.UWT) 29/03

Classic Loire Atlantique(1.1) 30/03

Gent-Wevelgem In Flanders...(1.WWT) 31/03

Gent-Wevelgem In Flanders...(1.NCUPJW) 31/03

Gent-Wevelgem(1.UWT) 31/03

Cholet - Pays De Loire(1.1) 31/03

Gent-Wevelgem(1.NCUP) 31/03

Gent-Wevelgem(1.NCUP) 31/03

Tour of Thailand(2.1) 01/04-06/04

AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Pro Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain-Merida

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

CCC Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Deceuninck - Quick-Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Mitchelton-Scott

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Dimension Data

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team EF Education First

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jumbo-Visma

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Katusha Alpecin

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sky

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sunweb

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek-Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger