Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Gå til forsiden af feltet.dki samarbejde medGå til forsiden af feltet.dk
Log ind Følg os Nyhedsbrev VELOMIO

De Clercq på vej tilbage med kunstig hofte
18. januar 2019 20:45 af Andy PedersenFoto: Sirotti

Mere end et år efter et alvorligt styrt er Bart de Clercq på vej tilbage til det professionelle cykelfelt og nu kan han blive den første med en kunstig hofte.

Det lignede et perfekt match, da Bart de Clercq skiftede Lotto-Soudal ud med Wanty-Groupe Gobert, men belgieren har endnu sin debut til gode. Da han trænede i Belgien for et år siden, styrtede han og knuste sin hofte. Han kom sig aldrig helt med den naturlige hofte og den skulle skiftes ud for at sikre et ordentligt blodomløb.

 

Derfor stod hele sidste sæson på operation og genoptræning, hvorfor Wanty-Groupe Gobert ikke fik noget ud af deres belgiske håb. Til gengæld er han nu med holdet på træningslejr og mandskabet tror fortsat på, at han kan levere gode resultater.

 

Bart de Clercq fortæller i et interview med belgiske Het Laatste Nieuws, at han nu er på vej tilbage og at den kunstige hofte ikke længere er noget, som forstyrrer ham i træningen.

 

”Når man tænker på, hvor jeg startede, så går det rigtig godt. At jeg kan køre en træning med mine holdkammerater, er et godt tegn. Protesen har været i min krop i tre måneder, så jeg er på rette kurs. Jeg kan gøre, hvad jeg vil takket være min kunstige hofte,” siger de Clercq til Het Laatste Nieuws.

DEL
INFO
Wanty - Groupe Gobert
Nyheder Profil Ryttere Resultater
DELTAG I DEBATTEN
Atapuma drømmer om top 10 i en Grand Tour hos Cofidis
18. januar 2019 20:15 af Andy PedersenFoto: A.S.O.

Colombianske John Darwin Atapuma er faldet godt til på Cofidis og nu drømmer han om store resultater med det rødblusede mandskab.

Efter to år som luksushjælperytter på UAE Team Emirates er John Darwin Atapuma skiftet væk fra mandskabet og har valgt at rykke til Cofidis, hvor han vil få mulighed for at teste sig af som kaptajn i nogle af sportens store løb.

 

Der er ingen tvivl om, at Atapuma står i skarp konkurrence med Nacer Bouhanni og Christophe Laporte, som vil blive prioriteret mange gange i løbet af sæsonen, men dette forhindrer dog ikke den tidligere nummer ni i Giro d’Italia i at drømme stort - han vil vinde og bevise sit værd blandt klassementsstjernerne.

 

”Det er fantastisk at være på dette mandskab. Jeg vil give mit bedste. I øjeblikket kender jeg ikke min kalender i detaljer, men den får vi på plads i træningslejren her i Spanien. Jeg er på jagt efter top-10 i en Grand Tour og mindst én etapesejr,” siger John Darwin Atapuma til Marca.com.

 

John Darwin Atapumas karriere startede hos Colombia - Coldeportes, hvor flere af feltets helt store colombianske stjerner har begået sig gennem tiden, herunder også Nairo Quintana.

DELTAG I DEBATTEN
Backaert forlader landbruget og vender tilbage på cyklen
18. januar 2019 19:45 af Andy PedersenFoto: Josef Vaishar/cycling.photography

Én af denne sæsons seneste kontraktforlængelser faldt for godt to uger siden til Frederik Backaert fra Wanty-Groupe Gobert, selvom han var i gang med at forberede sig på en ny karriere.

Frederik Backaert har været med i Tour de France, som er et stort højdepunkt for de fleste deltagende ryttere, men op til denne sæson så det imidlertid ud som om, at han ikke skulle få et gensyn med det store løb lige foreløbig.

 

Backaert fortæller i et interviews med Wielerflits.nl, at han var blevet lovet en kontraktforlængelse allerede sidste år, men at denne hele tiden blev udskudt. Derfor var han vendt tilbage til sin onkels farm for at bruge sit liv på at være farmer.

 

Han fik sin forlængelse d. 5. januar og vendte dermed tilbage til sporten, men nåede altså at tilbringe nogle måneder på farmen, og det har fået ham til at se, hvor privilegeret livet som cykelrytter er, og det sætter han stor pris på.

 

”I den periode gik det op for mig, at karrieren som professionel cykelrytter er noget andet - sikket et liv, ikke? Man cykler at par timer om dage, slapper af, spiser, sover og underholder os selv for resten. Det er kun et par timer. Det er noget andet end at holde øje med klokken til en familiesammenkomst, når køerne skal malkes klokken fem,” siger Backaert til Wielerflits.nl.

DEL
INFO
Frederik Backaert
Nyheder Profil Resultater Statistik
Wanty - Groupe Gobert
Nyheder Profil Ryttere Resultater
DELTAG I DEBATTEN
Scott Thwaites træder to trin ned for at fortsætte karrieren
18. januar 2019 19:15 af Andy PedersenFoto: Etixx - Quick-Step / Tim de Waele

Den nu tidligere Dimension Data-rytter Scott Thwaites kommer fra den kommende sæson til at bytte sin tilværelse på WorldTouren ud med en karriere på kontinentalniveau.

28-årige Scott Thwaites er på vej tilbage til der, hvor hans otte år lange karriere startede i sin tid: I kontinentalrækkerne. Siden karrierestarten for Endura Racing, som senere blev til Bora-Hansgrohe har han tilbage år hos Dimension Data. En skadesplaget sæson resulterede dog i en manglende forlængelse.

 

Til trods for at Thwaites har en andenplads i Le Samyn og en top-10 placering i Strade Bianche, blev han altså vejet for let af både Dimension Data og resten af mandskaberne på WorldTouren.

 

For nylig afslørede han, at han var bange for, at dette kunne blive enden på hans karriere, som nu altså fortsætter for Vitus Pro Cycling, som har hovedsæde i Thwaites hjemland Storbritannien. Dette er noget, som det lille mandskab, der blandt andet har Ed Clancy i truppen, er meget stolt af - specielt holdets manager Cherie Pridham, som har arbejdet med Thwaites i dennes yngre dage.

 

”Jeg er meget glad for at byde Scott velkommen til Vitus Pro Cycling. Det var en fornøjelse at arbejde med ham, da han var et talent i svøb. Han har nu været ni år med de professionelle og det er meget givende at skulle arbejde med ham igen. En rytter, som er stærk nok til at gennemføre to Grand Tours og ni store klassikere, kan kun være et stort aktiv for vores hold,” siger holdets manager ifølge Velopro.fr.

 

 

DEL
INFO
DELTAG I DEBATTEN
Optakt: 5. etape af Tour Down Under
18. januar 2019 19:11 af Emil AxelgaardFoto: Sirotti

Trods et stærkt angreb lykkedes det ikke for Richie Porte, Michael Woods, Wout Poels og George Bennett at holde de hurtige folk bag sig på nattens første store klassemetsetape, og i stedet styrkede Daryl Impey og Patrick Bevin med bonussekunder deres chancer for at vinde samlet ganske betydeligt. Alt skal nu afgøres søndag i det store klatreslag på Willunga Hill, men først skal rytterne overleve, hvad der kan blive en farlig og vindblæst sidste sprinteretape lørdag.

Ruten

Hvis der er én ting, der har ligget fast, har det været, at løbets traditionelle kongeetape til Willunga Hill altid har ligget på næstsidste dag, men det laves der om på i 2019. Denne gang har man skubbet løbets nøgleetape med yderligere 24 timer, og derfor skal vi helt frem til sidste etape for at finde løbets afgørelse. Det betyder også, at sprinterne mister deres traditionelle afsluttende massespurt i Adelaide, men til gengæld får de som kompensation en sidste chance på lørdagsetapen, der som sagt ellers altid har været tiltænkt klassementsrytterne. Derfor er 5. etape en vigtig sag for sprinterne, der i år her får den sidste mulighed for at gå efter succes.

 

I alt skal der tilbagelægges 149,5 km mellem Glenelg og Strathalbyn. Starten går helt ude ved kysten syd for Adelaide, og som mange andre etaper indledes det hele med en af de bakker, der fører ud af millionbyen. Herefter består den første lange del af etape af den tur mod syd ned langs vandet, hvor let faldende terræn afløses af fladt terræn. Efter knap 40 km slår man et lille smut ind i landet via kategori 2-stigningen Sellicks Hill (8,6 km, 2,5%), der har top efter 43,9 km, inden man fortsætter mod sydøst frem til dagens første spurt, som er placeret efter 47,2 km. Herfra får det via en nedkørsel mod sydvest ned til havnebyen Yankalilla.

 

I Yankallilla forlader man kysten for at køre mod sydøst på tværs af halvøen. Det sker via en lille bakke og et let faldende stykke, der leder forbi dagens anden spurt efter 73,9 km. Kort efter når man kystbyen Victor Harbor, der ofte har været rammen om en massespurt, og herefter fortsætter man mod øst langs den flade kystvej frem til Goolwa. Her forlader man atter havet for at køre mod nord og nordøst igennem stort set fladt terræn helt frem til målbyen Stathalbyn. Her venter en flad, men ganske teknisk finale, der på de sidste tre km har skarpe sving med 1600, 800 og 600 m igen.

 

Etapen byder på i alt 1715 højdemeter.

 

Strathalbyn var tidligere et hyppigt mål, men har ikke være besøgt siden 2011, hvor Cameron Meyer ganske overraskende lagde grunden til den samlede sejr ved at sikre sig en helt uventet udbrudssejr i kamp med Thomas De Gendt, Laurens Ten Dam og Matthew Wilson. I 2008 vandt André Greipel en massespurt i byen, mens en ung Michal Rogers var bedste mand fra et udbrud helt tilbage i 2002. I 2001 kørte Nikolaj Bo Larsen sig i førertrøje ved at blive nr. 3 på en udbrudsetape, der blev vundet af Luke Roberts, og i debutåret 1999 var det Erik Zabel, der var hurtigste mand i en afsluttende spurt.

 

 

 

 

 

Vejret

Nattens etape kan måske se tilforladelig ud på papiret, men glem ikke, at området syd for Adelaide er kendt for sin kraftige vind. Den kan endda meget vel komme i spil på en lørdag, der ventes at blive meget blæsende. Varmen har lagt sig betydeligt, og selvom det bliver solrigt, vil temperaturen kun snige sig op på 25 grader. Til gengæld vil der blæse en meget hård vind fra syd. Det giver kraftig modvind hele vejen ned langs kysten, men kort inden den sidste spurt drejer man ind i et længere sidevindsstykke, der varer ved helt frem til Goolwa. Derfra vil der være med- og sidemedvind på turen ind mod Strathalbyn, inden man via de to sidste skarpe sving drejer ind i sidemodvind på opløbsstrækningen.

 

Analyse af 4. etape

For to dage siden sagde Mitchelton-Scott-sportsdirektør Matt White, at yderligere 5 bonussekunder til Patrick Bevin ville være nok til at sikre newzealænderen en overraskende samlet sejr i årets første WorldTour-løb. Skal man tage den erfarne australiers ord for gode varer, er det således nu en ”done deal”, efter at CCC-kaptajnen i nat tog et kolossalt skridt mod karrierens største triumf ved at spurte sig til 6 bonussekunder og en andenplads på nattens første store klassementsetape.

 

Det var da heller ikke svært at forstå, at Bevin efter etapen var ovenud lykkelig. Forud for etapen kunne det næppe være gået to veje på en dag, der både kunne koste ham muligheden for at vinde samlet og ende som en klar gevinst for spurtstærke folk som ham. Alt afhang nemlig af, om de bedste klatrere, der ventedes at køre væk på løbets klart sværeste stigning, Corkscrew Road, ville kunne holde afslutterne bag sig, eller om der slut ville ske en regruppering. Førstnævnte scenarium ville i et løb, der ofte afgøres af sekunder formentlig være dødsstødet for Bevin, men sidstnævnte option kunne til gengæld bibringe ham de bonussekunder, der kunne give ham de sekunder, han manglede i at opbygge et måske afgørende forspring inden Willunga-etapen på søndag.

 

Det hele gik da også helt som forudsagt. På den stejleste del af stigningen angreb Wout Poels, og han fik naturligvis selskab af Michael Woods og Richie Porte, der er løbets to øvrige superklatrere og forhåndsfavoritter, samt George Bennett, der atter bekræftede, at han efterhånden skal regnes til den allerøverste klatreelite. Sammen opbyggede de et forspring på 15 sekunder, men en kombination af kraftig modvind og en lidt halvhjertet indsats fra Porte og Poels betød, at de klogt kørende Bevin og Daryl Impey kunne udnytte nedkørslen og deres betydeligt større kropsvægt til at komme tilbage og i sidste ende ved at tage hhv. 1. og 2. pladsen med tilhørende tidsbonus ende som dagens helt store vindere.

 

Bevin kan måske nok ærgre sig over, at han ganske klart måtte se sig overspurtet af Impey, der ellers normalt ikke burde være meget hurtigere end newzealænderen, men det bør ikke kunne ødelægge billedet af en dag, der ikke kunne være forløbet meget bedre. Den forsvarende vinder er nemlig fortsat 7 sekunder, og det er svært at se, at han på de to sidste etaper skulle kunne finde den tid i form af bonussekunder. Med andre ord er sydafrikaneren formentlig kun en trussel mod Bevins position på Willunga Hill, men med tanke på, at Bevin i dag var betydeligt bedre klatrende end Mitchelton-kaptajnen ligner der ikke noget sandsynligt scenarium.

 

Spurtnederlaget var først og fremmest ærgerligt, fordi det kostede 4 ekstra sekunder, men Bevin kan stadig lune sig ved, at han har 21 sekunder ned til Poels, Porte, Woods og Bennett, der ligner de fire bedste bud på at vinde Willunga-etapen. Her får etapevinderen naturligvis 10 bonussekunder, hvilket betyder, at CCC-kaptajnen kan tillade sig at smide 11 sekunder til løbets fire bedste klatrere.

 

Er det nok? Tja, da Bevin sidst kørte sin egen chance i løbet tilbage i 2016 blev han nr. 10 på den ikoniske kongeetape, 17 sekunder efter suveræne Porte. Det er imidlertid også helt klart, at det er en langt stærkere Bevin, vi ser i årets løb, hvor han virkede ganske overbevisende på den stejle og sværere Corkscrew-stigning. Her kørte han ikke klogt ved aldrig at forsøge at følge de bedre klatrere, han lignede også en af de klart stærkeste blandt de ryttere, der forblev i forfølgergruppen, både på stigningen og på nedkørslen.

 

Samtidig er der to øvrige forhold, der taler til Bevins fordel. For det første er klatrefeltet denne gang langt, langt skarpere, og med modstand fra Woods, Poels og Bennett er det langt fra givet, at Porte blot kan køre alle sønder og sammen på Willunga Hill, som han har gjort det fem gange i træk. Lykkes det ham ikke med sit vanlige angreb kort før den røde flamme at sætte rivalerne, vil der uundgåeligt gå taktik i frontgruppen, og det vil gøre det langt nemmere for de tungere folk at reducere tidstabet.

 

Dernæst er der vinden. Så sent som sidste år så vi, hvordan en brutal blæst, der stod direkte ind i ansigtet på den stakkels Porte betød, at han trods meget overbevisende kørsel ikke lykkedes med at vinde tilstrækkeligt med tid på Impey. Tilsyneladende har de australske vejrguder et horn i siden på den ellers så sympatiske Trek-kaptajn, for kaster man et blik på vejrudsigten for søndag meldes der om hård vind fra sydøst. Og ja, klatrer man op ad Willunga, kører man direkte mod sydøst!

 

Med andre ord vil vinden for andet år i træk ikke blot stå direkte ind i fjæset på de stakkels klatrere, den vil også have en anselig styrke. Det vil ikke blot begrænse tidsforskellene, det vil også gøre løbet langt mere taktisk mellem de fire topklatrere, og dermed styrkes Bevins chancer yderligere. Med andre ord peger stort set samtlige faktorer nu direkte mod Bevin som løbets samlede vinder, også selvom det utvivlsomt bliver et neglebidende opgør om sekunder på søndag, og det er således ikke uden grund, at Porte, Woods, Bennett og Poels alle samstemmende pegede på newzealænderen som den klare favorit til den samlede sejr.

 

Det betyder også, at det bliver meget vanskeligt for Impey at gentage sidste års sejr. Som sagt er det meget svært at se, hvordan han skal finde de 7 sekunder, han mangler for at overtage tronen fra løbets nuværende førstemand, men heldigvis betyder nattens triumf, at han kan og Mitchelton-mandskabet ikke kommer tomhændede fra hjemmebaneløbet. Faktisk var det endda hans første etapesejr i løbet, efter at sidste års triumf blev grundlagt i kraft af tre 2. pladser, og dermed fik han vist, at det er fuldt fortjent, at det store hjemmebanehold for andet år i træk har gjort ham til soleklar kaptajn i et af mandskabets sæsonhøjdepunkter. Måske virker han ikke helt så overbevisende som sidste år - han var således i store vanskeligheder på Corkscrew - men klog kørsel, hvor han bevarede roen og aldrig gik i panik, da han på den stejle del gled en smule tilbage - betød, at han alligevel kunne redde hjemmebaneholdets løb og samtidig styrke sine chancer for i hvert fald en samlet podieplads.

 

Det var dog ikke Impey, der var dages mand på Mitchelton-Scott. Allerede i går fremhævede jeg, hvordan unge Lucas Hamilton havde været yderst imponerende i den hårde finale på 3. etape, hvor han førte nærmest uafbrudt mod slutningen, inden han afleverede sin kaptajn i spurten. I nat var han om muligt endnu mere overbevisende, da han først ventede på Impey på bakken og siden spillede en helt afgørende rolle i at hente de forreste og siden køre endnu et lead-out. Vi var nok en del, der var en anelse skuffede over supertalentets første sæson som professionel, men tilsyneladende har et år på højeste niveau gjort ham godt. Der er i hvert fald grund til at holde øje med unge Hamilton, der ligner næste skud på stammen efter Jack Haig på den stadig længere liste over lovende australske klatrere.

 

Den liste toppes dog fortsat af Porte, der altså blev en af nattens tabere efter det, der må betegnes som en overraskende passiv indsats. På bakken overlod han nemlig alt initiativ til Bennett og Woods, og da det var Poels, der åbnede ballet, var den tidligere vinder således den eneste af de fire topklatrere, der aldrig for alvor bekendte kulør. Det burde ellers have været i hans interesse at sætte Bevin ud af spillet, men tilsyneladende var han bange for at blotte sig. Det virkede ellers ikke til, at han på nogen måde var presset, og efterfølgende meldte en meget selvtillidsfuld Porte da også ud, at han var overrasket, hvor let det havde vejret på stigningen.

 

Porte efterlod faktisk et klart indtryk af, at han fortsat tror på, at han kan gøre arbejdet færdigt på Willunga, og han lignede en mand, der med nattens præstation fik tanket gevaldigt med selvtillid. Helt anderledes forholdt det sig med manden, han efter 3. etape kaldte løbets stærkeste, nemlig Woods. Canadieren, der elsker de stejleste af de stejle stigninger, har nu i ugevis talt om, hvordan han så frem til at atter at møde Corkscrew, hvor han i 2016 fik sit WorldTour-gennembrud, mens hans ellers hårde arbejde på stigningen bar aldrig frugt. Da han samtidig i en spurt i frontkvartetten ville have været det klart hurtigste og med en sejr kunne have anlagt en defensiv tilgang til Willunga-etapen, var han vel nattens helt store taber, og det var således helt forståeligt, at den tilsyneladende flyvende canadier, der er i gang med at fortsætte sit fremragende momentum fra efteråret, var nattens mest skuffede.

 

En mere blandet tilgang havde Poels, der var yderst tilfreds med benene, men som omvendt også måtte indse, at den samlede sejr blev en del sværere. Ganske vist var det ham, der lancerede det afgørende angreb, men ligesom Porte kørte han overraskende passivt på stigningen. Selvom han fik vist, at han atter er flyvende fra sæsonstart, virker det umiddelbart lidt svært at se ham køre fra både Woods og Porte på søndag - med mindre han da skulle vise sig lige så suveræn, som han var, da han for to år siden suverænt dominerede sit første løb, Volta a la Comunitat Valenciana. Til gengæld kan Sky så glæde sig over at være leveringsdygtige i en af nattens store overraskelser, da store Dylan Van Baarle helt mod forventning sad med de bedste hjem.

 

Ligesom Woods virkede Bennett efterfølgende dybt skuffet, men faktisk har han mest grund til at være tilfreds. Som en antieksplosiv rytter er han nemlig ikke typen, der nogensinde vil have en reel chance for at sejre samlet i Tour Down Under, og derfor var det kun positivt, at han på bakken kunne matche de tre ryttere, der på forhånd var udset som de bedste på de korte bakker. Med tanke på at han slet ikke har trænet så intensivt i løbet af vinteren, kunne noget således tyde på, at Bennett er på vej mod at tage endnu et skridt op efter to sæsoner, hvor han har gjort uafbrudte fremskridt, og selvom det måske ikke omsætter sig i en podieplads her, er det yderst lovende frem mod mere udprægede klatreløb, hvor han vil finde sit virkelige terræn. Til gengæld kan Jumbo tilsyneladende glemme alt om Robert Gesink, der bare synes at fortsætte sin kurs i den forkerte retning efter en præstation, der er langt under niveau for det tidligere hollandske håb, der ellers har tradition for at starte sæsonen så godt.

 

Derudover bestod frontgruppen stort set af de navne, man kunne have ventet. Mest skuffende var måske nok Domenico Pozzovivo, der på papiret nok burde kunne have matchet de fire bedste klatrere, men som ikke just efterlod det allerbedste indtryk på stigningen. Holdkammeraten Rohan Dennis sad til gengæld fint med og fik delvist slettet det lidt kedelige indtryk fra de nationale mesterskaber. Dries Devenyns bekræftede de lovende takter fra 3. etape, og Luis Leon Sanchez kom måske nok til kort i forhold til de allerbedste, men fik med en god spurt sikret sig yderligere bonussekunder og styrket sin kamp for en podieplads betydeligt. Og Ruben Fernandez, der var så uheldig med to defekter at blive sat ud af klassementskampen på 3. etape, fik vist, at hans lovende sæsonafslutning sidste år ikke var noget tilfælde, og at han måske endelig er ved at lægge sine mange skader bag sig.

 

Det var ligeledes lovende takter fra en stribe unge folk. Allerede i går fremhævede jeg Tour de l’Avenir-vinderen Tadej Pogacar, og han sad også uden problemer med de bedste hjem denne gang. Endnu mere imponerende var dog Chris Hamilton, som ellers efter to meget sløje år lignede et fortabt stortalent, men som i nat var ”the best of the rest”, da han trods en defekt på det værst tænkelige tidspunkt i den benhårde positionskamp frem mod stigningen alligevel rundede toppen af bakken som en ensom nr. 5 umiddelbart bag de fire forreste. Måske er også han ved endelig at indfri sit store potentiale på et Sunweb-hold, der også havde et andet australsk klatretalent, Jai Hindley, med fremme.

 

Dagens store sensation var imidlertid en sprinter. I går rundede jeg analysen af med at skrive, at nattens etape ikke ville være noget for Ryan Gibbons, der ellers havde virket chokerede stærk i finalen på 3. etape. Den unge sydafrikaner, der allerede i sidste års Vuelta havde klatret overraskende flot, chokerede imidlertid en hel cykelverden, herunder sig selv og sit hold, ved at sidde med alle klatrerne. På en dag, hvor flere klassementsryttere tabte tid, holdt han sig til langt lettere folk, og havde han ikke til sin egen store fortrydelse misset totalt ud i positionskampen frem mod sidste sving, kunne han være endt som noget, der allerede nu måske kunne være endt som sæsonens mest overraskende sejrherre. Sådan gik det desværre ikke, men efter et år, hvor han ellers var en temmelig stor skuffelse, ligner han pludselig et af de navne, der for alvor er værd at holde øje med.

 

Og lad os så runde af med skuffelserne. Dem var der nemlig mange af. Først og fremmest bekræftede evigt ustabile Nathan Haas det yderst kedelige indtryk, han har efterladt hidtil, og han er derfor godt i gang med at sikre, at Katusha fortsætter katastrofekursen fra 2018. Hans rival fra 2017, Jay McCarthy, skuffede også fælt, og selvom Peter Sagan gjorde det langt bedre end ventet, er Bora derfor nu helt ude af klassementskampen, da også klatreren Gregor Mühlberger skuffede. Den tidligere vinder Tom-Jelte Slagter fortsætter sin kurs mod afgrunden efter endnu en skuffende præstation, og da også den ellers hidtil så overbevisende Ben O’Connor og måske knap så overraskende Michael Valgren også faldt igennem, var det altså sensationen Gibbons, der var ene om at forsvare farverne på det ellers på papiret så stærke Dimension Data-mandskab.

 

Der blev altså ryddet betydeligt ud i antallet af favoritter på en dag, hvor modvinden ellers betød, at frontgruppen var betydeligt større, end nogen havde forestillet sig, men spillet er stadig åbent. 21 sekunder er ikke meget, men i Tour Down Unders knivskarpe kamp om sekunder kan det synes som en evighed. Bevin kunne i hvert fald ikke have drømt om et bedre udgangspunkt med to dage tilbage af sæsonens første WorldTour-løb, og hans 6 bonussekunder fra nattens etape kunne meget vel være sømmet i ligkisten for klatrerne Porte, Woods og Poels.

 

Kun Willunga kan igen tippe balancen tilbage i deres favør, men hvis ikke Porte forsoner sig med de vejrguder, der nu to år i træk har set sig sure på ham, kan det blive meget svært at forhindre en overraskende CCC-sejr. Mon ikke der bliver foldet hænder og sendt en lille bøn mod himlen i Trek-lejren de kommende aftener? Efter nattens begivenheder kan lydhørhed fra de høje magter være eneste vej til samlet sejr for løbets forhåndsfavorit.

 

Favoritterne

Naturligt nok har alle blikket stift rettet mod Willunga-etapen, og lørdagens tur gennem det australske fladland ligner et intermezzo, der blot skal overstås. Kun en tåbe frygter imidlertid ikke sidevinden på Fleurieu-halvøen, hvor det før har blæst så kraftigt, at feltet er blevet splittet. Det skete eksempelvis for et par år siden på en etape, som GreenEDGE-mandskabet udnyttede til at eliminere sprinterne og sikre sig bonussekunder til Simon Gerrans, ligesom vinden for et par år siden var meget tæt på at koste Richie Porte en af de mange sejre på Willunga, da han og Sky blev fanget på det åbne stykke inden selve bakken.

 

Og for cykelfans, der drømmer om en god gang sidevindstons, er der godt nyt. Det kan godt være, at vejrguderne med deres hårde modvind på løbets to nøglestigninger kan ende med at tage luften ud af de to vigtigste etaper, men til gengæld har de i hvert givet forudsætningerne for, at 5. etape kan blive langt mere dramatisk, end der på forhånd var lagt op til. Med en styrke på mere end 25 km/t vil den sydlige vind nemlig være så kraftig, at den som minimum vil skabe en del nervøsitet og meget vel også kan ende med at skabe forskelle på en dag, der ellers burde tilhøre sprinterne.

 

På det første stykke er der nu ikke lagt op til meget drama. Her vil vinden nemlig stå direkte ind i ansigtet på feltet, og det burde nok kunne dræbe kørelysten på de fleste. Derfor virker det også sandsynligt, at udbruddet vil blive etableret stort set med det samme, som vi har set det på tre af de fire hidtidige etaper, og løbets første halvdel vil derfor sikkert ende som lidt af en langgaber, hvor CCC sammen med de to store sprinterhold, Deceuninck-Quick Step og Lotto Soudal, formentlig vil holde gruppen i temmelig kort snor.

 

Det er dog ikke helt udelukket, at Mitchelton-Scott vil mere end det. Der er ganske vist langt hen til den første indlagte spurt, men for australierne burde det være værd at gå efter sekunderne. Som nævnt ovenfor skal der formentlig yderligere tidsbonus, hvis Impey skal vinde samlet, og da holdet ikke ventes at skulle kontrollere søndagens etape, er det nok kræfterne værd at gå efter i hvert fald den første af de to spurter, ikke mindst fordi Viviani og de andre sprintere denne gang sikkert vil spare kræfter til finalen. Det kunne i hvert fald være et ekstra krydderi til en ellers forventelig kedelig indledning på etapen.

 

Løbet vil for alvor åbne sig, når vi nærmer os sidevindsstykket kort inden den anden spurt. Her vil positionskampen utvivlsomt blive brutal, og herefter vil der næppe være et roligt øjeblik på resten af etapen, der kan blive ganske hurtig. Det i sig selv vil formentlig være nok til at knuse håbet for udbruddet, og sandsynligheden for, at et formsvagt januarfelt kan splittes i disse betingelser, er ret stor. Samtidig vil der være medvind på stykket hjem mod Strathalbyn, og der er derfor de helt rette forhold til at forsvare og måske udbygge de afstande, der vil kunne etableres i sidevinden.

 

Uanset hvad vil løbet blive langt hårdere end de forudgående meget stille sprinteretaper. Ikke blot har vi meget svært ved at forestille os, at et fuldt felt vil nå samlet til mål, det vil også være nogle langt mere mærkede sprintere, der vil skulle spurte om sejren. Etapen burde ende i en eller anden form for spurt, men det vil sandsynligvis hverken være i et fuldt felt eller med den friskhed, vi hidtil har set.

 

Selve finalen er ganske teknisk med to meget sene sving umiddelbart efter hinanden. Det hele kompliceres yderligere af den hårde modvind på opløbsstrækningen, og det er derfor en spurt, der er ganske svær at læse. Svingene kommer sent nok til, at man skal sidde helt fremme igennem dem, men der er samtidig så langt til stregen i modvindsspurten, at man meget hurtigt kan ende i front alt for tidligt, som det skete for Max Walscheid i modvinden på 1. etape. Det er derfor en finale, der både handler om at have et godt lead-out og om at besidde den rette timing og måske også det held og mod, Elia Viviani havde i tirsdags.

 

Sidevinden gør det hele lidt mere usikkert end en klassisk massespurt, men vi vil alligevel pege på Elia Viviani som vores favorit. Italieneren kom måske nok til kort i det stigende opløb på 2. etape, men det er stadig svært at glemme den topfart, han fremviste i sin suveræne sejr dagen forinden. Den viste, at haner kommet til Australien i glimrende form, og formentlig er det kun Caleb Ewan, Walscheid og Jakub Mareczko, der kan true ham på ren fart. Til gengæld har hans ellers så stærke lead-out skuffet på både 1. og 2. etape, og de har slet ikke været i stand til at sætte sig igennem, som man ellers kunne forvente det.

 

Det ændrer dog ikke på, at de på papiret er de stærkeste, og de er som bekendt samtidig konger af sidevinden. Viviani selv er også en glimrende sidevindsrytter, og det synes usandsynligt, at han vil blive taget på sengen. Det bør Michael Mørkøv og Fabio Sabatini heller ikke blive, og de kan vise sig altgørende i en teknisk finale som denne. Den tilsyneladende ret formstærke Viviani burde heller ikke have nogen ulempe af, at løbet bliver hårdere og mere opslidende, og derfor peger stort set alle faktorer på, at italieneren står med overhånden. Viviani er en mester i klog kørsel i en kompliceret spurt, og bakket op af det stærkeste sprinterhold er han vores favorit til at vinde etapen.

 

Løbets anden meget formstærke sprinter er Caleb Ewan. Det viste han med sin 2. plads i den ganske hårde spurt på 2. etape, hvor det kun var den imponerende Patrick Bevin, der forhindrede ham i at vinde. Her rejste hans nye tog, der gjorde det så flot i søndags, sig også efter tirsdagens fadæse, og Ewan fik vist, at hans topfart kan bringe ham ganske langt efter et år, hvor det ellers har knebet med netop farten. Formen er helt sikkert i top, og han burde derfor ikke have nogen ulempe af sidevinden, hvor han også støttes af et stærkt hold. Faktisk kan den vise sig at være en fordel, fordi den kan rydde ud i feltet og dermed gøre positionskampen mindre hektisk. Det bør være til gunst for Ewan i kampen mod det stærke Deceuninck-tog, og med Adam Blythe og Roger Kluge har han folk til at føre ham frem inden svinget. Modvinden er til fordel for feltets mest aerodynamiske sprinter, der burde have farten til at udfordre Viviani, hvis han sidder velplaceret igennem svingene.

 

Egentlig havde vi bestemt os for ikke at placere Peter Sagan specielt højt på listen. Mens han har klatret langt bedre end ventet, har han nemlig skuffet i spurterne, selv i forbindelse med sin etapesejr, hvor han sågar var tæt på at blive slået af Luis Leon Sanchez. Der er dog flere forhold, der på denne etape taler til Sagans fordel. Dels er sidevinden uomtvisteligt til gunst for slovakken, der aldrig bliver fanget på det forkerte ben og kun kan drage nytte af, at de mere klassiske sprintere trættes inden spurten. Dernæst er der den tekniske finale, der altid vil begunstige cykelekvilibristen Sagan, og endelig betyder modvinden, at kongen af timing kan drage fordel af en god position til måske at sætte de hurtigere folk til vægs. Der er mange ting, der skal falde i hak, hvis den tilsyneladende ikke specielt spurtformstærke Sagan skal vinde en flad etape som denne, men særligt hvis sidevinden virkelig skaber kaos, har han en ganske god chance.

 

Det har været en fornøjelse at følge Phil Bauhaus hidtil. Tyskeren er kendt som en ren sprinter uden mange klatreevner, men han har imponeret stort. På 3. etape var han ikke langt fra at sidde med de bedste hjem, og i den stigende finale på 2. etape, hvor blandt andre Viviani løb tør for kræfter, kørte han fra en ikke alt for god position en spurt, der syntes at være på niveau med Bevins. Formen synes med andre ord at være i top, og han har tidligere vist, at han kan slå selv de bedste. Han er omgivet af et stærkt hold, der med Marcel Sieberg og Heinrich Haussler har gode folk til både sidevinden og et lead-out i den tekniske finale. På en dag, hvor positionering og form kan blive det helt afgørende, burde Bauhaus have ganske gode chancer for måske at tage karrierens tredje WorldTour-sejr.

 

Det er lidt sværere at vurdere chancerne for Max Walscheid. Den store tysker har haft nogle meget svære dage på bakkerne og kom blandt andet til kort i den hårde spurt på 2. etape. Til gengæld imponerede han stort på 1. etape, hvor han trods en meget lang spurt i den hårde modvind, kun måtte se sig slået af Viviani. Det viser, at hans topfart er blandt de allerhøjeste, og samtidig har hans unge tog med Cees Bol og Max Kanter overrasket positivt. Sidstnævnte er imidlertid nu ude af løbet, og det er i den grad en hæmsko for positioneringssvage Walscheid, at han i en teknisk finale som denne kun har en enkelt nyprofessionel til sin rådighed. Samtidig er det også til ugunst for ham, at sidevinden vil slide på ham inden selve spurten, og hans hold er slet ikke rustet til at sikre, at han overhovedet overlever udskilningen. Derfor er vi ikke alt for optimistiske, men det ændrer ikke på, at han med sin fart vil have en reel chance, hvis han faktisk stadig er med i en god position efter de sene sving.

 

Hidtil har Danny Van Poppel ikke just imponeret med sin topfart. Faktisk har han kørt nogle halvsvage spurter, men til gengæld viste han glimrende form ved som en af tre sprintere at overleve stigningerne i går. Samtidig er han med sit fornyede fokus på klassikerne en mand, der burde kunne drage fordel af et hårdt sidevindsløb, hvor han også burde have god støtte fra Jumbo-Visma-drengene. Hans positionering med støtte fra Tom Leezer har også været god, og derfor kan han måske kompensere for det, der ligner en manglende topfart, til alligevel at gøre sig gældende, hvis det hele bliver tilstrækkeligt hårdt i de blæsende betingelser.

 

Efter et svært år har Kristoffer Halvorsen vist sig fint frem i dette løb. Det lover godt forud for en sidevindsetape, hvor han med Owain Doull, Luke Rowe og Dylan Van Baarle er omgivet af et af de bedste klassikerhold. Hans egen styrke i sidevinden er også ganske betydelig, og da briterne samtidig meget vel kunne sidde i betydeligt overtal, hvis det hele splittes, er dette måske Halvorsens allerbedste chance. Han har stadig til gode at vise, at han har samme høje topfart som i jubelårene 2016 og 2017, men lykkes det Sky at få ham godt igennem svingene via et stærkt kollektiv, er dette måske hans chance for endelig at vise det.

 

I analysen bukkede vi os i støvet for den dybt imponerede Ryan Gibbons, der synes at være i sit livs form. Ingen havde set ham sidde hos alle klatrerne i dag, og derfor kan det kun være til hans fordel, at løbet bliver så hårdt som muligt. Samtidig har han i Lars Bak og Michael Valgren folk til at hjælpe sig i sidevinden, og selv om hans egen erfaring i disse betingelser er begrænset, burde han have en reel chance for at sidde med hjem. Samtidig har han gjort det fremragende i positionskampen, og den tekniske finale burde derfor bekomme ham vel. Farten bør ikke række til at vinde, men måske kan han endelig få det resultat, hans flotte kørsel fortjener.

 

En anden sprinter, der burde kunne drage fordel af de blæsende betingelser, er Jasper Philipsen. Den unge belgier er kendt som et stort klassikertalent, og mens han måske nok kan få det svært i klassiske massespurter, er han stærk efter et hårdt løb. Hans imponerende positionering i de to første spurter viser, at han allerede er moden til at begå sig i positionskampen, og chancerne for at sidde med hjem er derfor ganske gode. Hans topfart er måske nok en anelse for lav til, at han faktisk kan vinde, men dette kunne være hans bedste chance for at sikre sig en podieplads.

 

Davide Ballerini fortjener også at blive nævnt. Heller ikke han er en klassisk sprintertype, men til gengæld er han brølstærk og voldsomt alsidig. Han viste blandt andet fornuftig form med sit angreb mod slutningen af 3. etape, og selvom han styrtede tidligere i løbet, synes han at være ganske velkørende. Han har i Luis Leon Sanchez en meget erfaren holdkammerat at holde sig til i sidevinden, og han besidder styrken til at klare udskilningen. Farten rækker næppe til sejr, men i en spurt efter en hård dag har han bedre chancer end vanligt for at tage kampen op mod de hurtigste.

 

Endelig vil vi pege på Patrick Bevin og Daryl Impey. Deres chancer i en klassisk massespurt er måske begrænsede, men efter et hårdt sidevindsløb kan intet udelukkes for de to meget formstærke klassementsryttere. De har i hvert fald intet at miste ved at forsøge at gå efter yderligere bonussekunder, og særligt i et decimeret felt burde en top 3 være mulig. Impey kan samtidig nyde godt af et af feltets allerstærkeste tog med Alexander Edmondson som sidste mand, og den teknisk komplicerede finale kan i den sammenhæng hjælpe med at kompensere for den manglende topfart. Til gengæld betyder kombinationen af sidevind, et hårdt løb og en teknisk finale, at det bliver svært for Bevins meget lidt holdbare og positioneringssvage, men lynhurtige Jakub Mareczko at få noget ud af den høje fart, han ellers atter viste på 1. etape.

 

Feltet.dks vinderbud: Elia Viviani

Øvrige vinderkandidater: Caleb Ewan, Peter Sagan

Outsidere: Phil Bauhaus, Max Walscheid, Danny Van Poppel

Jokers: Kristoffer Halvorsen, Ryan Gibbons, Jasper Philipsen, Davide Ballerini, Patrick Bevin, Daryl Impey

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN
Calmejane åbner for deltagelse i Flandern Rundt
18. januar 2019 18:45 af Andy PedersenFoto: A.S.O.

Den franske bakkesprinter Lilian Calmejane åbner nu op for en deltagelse i Flandern Rundt, hvis omstændighederne er rigtige.

 

 

Lilian Calmejane er kendt for at have en kærlighed til bakker og stigninger, men nu åbner den franske Direct Energie-rytter op for, at han kan stille til start i Flandern Rundt.

 

Grunden til at det kan blive en prioritet for ham er, at mandskabet i år har fået tilgang af den hollandske klassikerprofil Niki Terpstra, som kan blive et vigtigt kort for mandskabet, når cyklerne atter skal rystes mod brostenene i foråret.

 

Det afhænger dog af, hvilke løb Direct Energie skal deltage i resten af forårssæsonen, for der har Calmejane andre mål, som han også skal have in mente.

 

”Jeg tror, at nu er en god timing. Vi har et hold klar til de her løb og vi har en rytter som Niki Terpstra, som er en fantastisk lærer. Det er enten det løb eller at få lidt pause, hvis vi får en invitation til Baskerlandet Rundt som forberedelse til Ardennerne og herunder Liege-Bastogne-Liege,” siger Lilian Calmejane ifølge Cyclism’Actu.net.

 

Calmejane mener også, at en deltagelse i Flandern Rundt kunne være en anden måde at angribe Ardenner-forberedelsen på, da det er en anden måde at køre mindre stykker relativt aggressivt på.

DEL
INFO
Lilian Calmejane
Nyheder
Ronde van Vlaanderen
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN
Tour Down Under-analyse: Bed til vejrguderne, Richie!
18. januar 2019 18:20 af Emil AxelgaardFoto: Sirotti

I disse dage køres Tour Down Under, som vi dækker intenst. Hver dag skriver vores ekspert, Emil Axelgaard, optakter til etaperne, og som led heri analyserer han den foregående dags begivenheder. Vi bringer her hans analyse af 4. etape.

For to dage siden sagde Mitchelton-Scott-sportsdirektør Matt White, at yderligere 5 bonussekunder til Patrick Bevin ville være nok til at sikre newzealænderen en overraskende samlet sejr i årets første WorldTour-løb. Skal man tage den erfarne australiers ord for gode varer, er det således nu en ”done deal”, efter at CCC-kaptajnen i nat tog et kolossalt skridt mod karrierens største triumf ved at spurte sig til 6 bonussekunder og en andenplads på nattens første store klassementsetape.

 

Det var da heller ikke svært at forstå, at Bevin efter etapen var ovenud lykkelig. Forud for etapen kunne det næppe være gået to veje på en dag, der både kunne koste ham muligheden for at vinde samlet og ende som en klar gevinst for spurtstærke folk som ham. Alt afhang nemlig af, om de bedste klatrere, der ventedes at køre væk på løbets klart sværeste stigning, Corkscrew Road, ville kunne holde afslutterne bag sig, eller om der slut ville ske en regruppering. Førstnævnte scenarium ville i et løb, der ofte afgøres af sekunder formentlig være dødsstødet for Bevin, men sidstnævnte option kunne til gengæld bibringe ham de bonussekunder, der kunne give ham de sekunder, han manglede i at opbygge et måske afgørende forspring inden Willunga-etapen på søndag.

 

Det hele gik da også helt som forudsagt. På den stejleste del af stigningen angreb Wout Poels, og han fik naturligvis selskab af Michael Woods og Richie Porte, der er løbets to øvrige superklatrere og forhåndsfavoritter, samt George Bennett, der atter bekræftede, at han efterhånden skal regnes til den allerøverste klatreelite. Sammen opbyggede de et forspring på 15 sekunder, men en kombination af kraftig modvind og en lidt halvhjertet indsats fra Porte og Poels betød, at de klogt kørende Bevin og Daryl Impey kunne udnytte nedkørslen og deres betydeligt større kropsvægt til at komme tilbage og i sidste ende ved at tage hhv. 1. og 2. pladsen med tilhørende tidsbonus ende som dagens helt store vindere.

 

Bevin kan måske nok ærgre sig over, at han ganske klart måtte se sig overspurtet af Impey, der ellers normalt ikke burde være meget hurtigere end newzealænderen, men det bør ikke kunne ødelægge billedet af en dag, der ikke kunne være forløbet meget bedre. Den forsvarende vinder er nemlig fortsat 7 sekunder, og det er svært at se, at han på de to sidste etaper skulle kunne finde den tid i form af bonussekunder. Med andre ord er sydafrikaneren formentlig kun en trussel mod Bevins position på Willunga Hill, men med tanke på, at Bevin i dag var betydeligt bedre klatrende end Mitchelton-kaptajnen ligner der ikke noget sandsynligt scenarium.

 

Spurtnederlaget var først og fremmest ærgerligt, fordi det kostede 4 ekstra sekunder, men Bevin kan stadig lune sig ved, at han har 21 sekunder ned til Poels, Porte, Woods og Bennett, der ligner de fire bedste bud på at vinde Willunga-etapen. Her får etapevinderen naturligvis 10 bonussekunder, hvilket betyder, at CCC-kaptajnen kan tillade sig at smide 11 sekunder til løbets fire bedste klatrere.

 

Er det nok? Tja, da Bevin sidst kørte sin egen chance i løbet tilbage i 2016 blev han nr. 10 på den ikoniske kongeetape, 17 sekunder efter suveræne Porte. Det er imidlertid også helt klart, at det er en langt stærkere Bevin, vi ser i årets løb, hvor han virkede ganske overbevisende på den stejle og sværere Corkscrew-stigning. Her kørte han ikke klogt ved aldrig at forsøge at følge de bedre klatrere, han lignede også en af de klart stærkeste blandt de ryttere, der forblev i forfølgergruppen, både på stigningen og på nedkørslen.

 

Samtidig er der to øvrige forhold, der taler til Bevins fordel. For det første er klatrefeltet denne gang langt, langt skarpere, og med modstand fra Woods, Poels og Bennett er det langt fra givet, at Porte blot kan køre alle sønder og sammen på Willunga Hill, som han har gjort det fem gange i træk. Lykkes det ham ikke med sit vanlige angreb kort før den røde flamme at sætte rivalerne, vil der uundgåeligt gå taktik i frontgruppen, og det vil gøre det langt nemmere for de tungere folk at reducere tidstabet.

 

Dernæst er der vinden. Så sent som sidste år så vi, hvordan en brutal blæst, der stod direkte ind i ansigtet på den stakkels Porte betød, at han trods meget overbevisende kørsel ikke lykkedes med at vinde tilstrækkeligt med tid på Impey. Tilsyneladende har de australske vejrguder et horn i siden på den ellers så sympatiske Trek-kaptajn, for kaster man et blik på vejrudsigten for søndag meldes der om hård vind fra sydøst. Og ja, klatrer man op ad Willunga, kører man direkte mod sydøst!

 

Med andre ord vil vinden for andet år i træk ikke blot stå direkte ind i fjæset på de stakkels klatrere, den vil også have en anselig styrke. Det vil ikke blot begrænse tidsforskellene, det vil også gøre løbet langt mere taktisk mellem de fire topklatrere, og dermed styrkes Bevins chancer yderligere. Med andre ord peger stort set samtlige faktorer nu direkte mod Bevin som løbets samlede vinder, også selvom det utvivlsomt bliver et neglebidende opgør om sekunder på søndag, og det er således ikke uden grund, at Porte, Woods, Bennett og Poels alle samstemmende pegede på newzealænderen som den klare favorit til den samlede sejr.

 

Det betyder også, at det bliver meget vanskeligt for Impey at gentage sidste års sejr. Som sagt er det meget svært at se, hvordan han skal finde de 7 sekunder, han mangler for at overtage tronen fra løbets nuværende førstemand, men heldigvis betyder nattens triumf, at han kan og Mitchelton-mandskabet ikke kommer tomhændede fra hjemmebaneløbet. Faktisk var det endda hans første etapesejr i løbet, efter at sidste års triumf blev grundlagt i kraft af tre 2. pladser, og dermed fik han vist, at det er fuldt fortjent, at det store hjemmebanehold for andet år i træk har gjort ham til soleklar kaptajn i et af mandskabets sæsonhøjdepunkter. Måske virker han ikke helt så overbevisende som sidste år - han var således i store vanskeligheder på Corkscrew - men klog kørsel, hvor han bevarede roen og aldrig gik i panik, da han på den stejle del gled en smule tilbage - betød, at han alligevel kunne redde hjemmebaneholdets løb og samtidig styrke sine chancer for i hvert fald en samlet podieplads.

 

Det var dog ikke Impey, der var dages mand på Mitchelton-Scott. Allerede i går fremhævede jeg, hvordan unge Lucas Hamilton havde været yderst imponerende i den hårde finale på 3. etape, hvor han førte nærmest uafbrudt mod slutningen, inden han afleverede sin kaptajn i spurten. I nat var han om muligt endnu mere overbevisende, da han først ventede på Impey på bakken og siden spillede en helt afgørende rolle i at hente de forreste og siden køre endnu et lead-out. Vi var nok en del, der var en anelse skuffede over supertalentets første sæson som professionel, men tilsyneladende har et år på højeste niveau gjort ham godt. Der er i hvert fald grund til at holde øje med unge Hamilton, der ligner næste skud på stammen efter Jack Haig på den stadig længere liste over lovende australske klatrere.

 

Den liste toppes dog fortsat af Porte, der altså blev en af nattens tabere efter det, der må betegnes som en overraskende passiv indsats. På bakken overlod han nemlig alt initiativ til Bennett og Woods, og da det var Poels, der åbnede ballet, var den tidligere vinder således den eneste af de fire topklatrere, der aldrig for alvor bekendte kulør. Det burde ellers have været i hans interesse at sætte Bevin ud af spillet, men tilsyneladende var han bange for at blotte sig. Det virkede ellers ikke til, at han på nogen måde var presset, og efterfølgende meldte en meget selvtillidsfuld Porte da også ud, at han var overrasket, hvor let det havde vejret på stigningen.

 

Porte efterlod faktisk et klart indtryk af, at han fortsat tror på, at han kan gøre arbejdet færdigt på Willunga, og han lignede en mand, der med nattens præstation fik tanket gevaldigt med selvtillid. Helt anderledes forholdt det sig med manden, han efter 3. etape kaldte løbets stærkeste, nemlig Woods. Canadieren, der elsker de stejleste af de stejle stigninger, har nu i ugevis talt om, hvordan han så frem til at atter at møde Corkscrew, hvor han i 2016 fik sit WorldTour-gennembrud, mens hans ellers hårde arbejde på stigningen bar aldrig frugt. Da han samtidig i en spurt i frontkvartetten ville have været det klart hurtigste og med en sejr kunne have anlagt en defensiv tilgang til Willunga-etapen, var han vel nattens helt store taber, og det var således helt forståeligt, at den tilsyneladende flyvende canadier, der er i gang med at fortsætte sit fremragende momentum fra efteråret, var nattens mest skuffede.

 

En mere blandet tilgang havde Poels, der var yderst tilfreds med benene, men som omvendt også måtte indse, at den samlede sejr blev en del sværere. Ganske vist var det ham, der lancerede det afgørende angreb, men ligesom Porte kørte han overraskende passivt på stigningen. Selvom han fik vist, at han atter er flyvende fra sæsonstart, virker det umiddelbart lidt svært at se ham køre fra både Woods og Porte på søndag - med mindre han da skulle vise sig lige så suveræn, som han var, da han for to år siden suverænt dominerede sit første løb, Volta a la Comunitat Valenciana. Til gengæld kan Sky så glæde sig over at være leveringsdygtige i en af nattens store overraskelser, da store Dylan Van Baarle helt mod forventning sad med de bedste hjem.

 

Ligesom Woods virkede Bennett efterfølgende dybt skuffet, men faktisk har han mest grund til at være tilfreds. Som en antieksplosiv rytter er han nemlig ikke typen, der nogensinde vil have en reel chance for at sejre samlet i Tour Down Under, og derfor var det kun positivt, at han på bakken kunne matche de tre ryttere, der på forhånd var udset som de bedste på de korte bakker. Med tanke på at han slet ikke har trænet så intensivt i løbet af vinteren, kunne noget således tyde på, at Bennett er på vej mod at tage endnu et skridt op efter to sæsoner, hvor han har gjort uafbrudte fremskridt, og selvom det måske ikke omsætter sig i en podieplads her, er det yderst lovende frem mod mere udprægede klatreløb, hvor han vil finde sit virkelige terræn. Til gengæld kan Jumbo tilsyneladende glemme alt om Robert Gesink, der bare synes at fortsætte sin kurs i den forkerte retning efter en præstation, der er langt under niveau for det tidligere hollandske håb, der ellers har tradition for at starte sæsonen så godt.

 

Derudover bestod frontgruppen stort set af de navne, man kunne have ventet. Mest skuffende var måske nok Domenico Pozzovivo, der på papiret nok burde kunne have matchet de fire bedste klatrere, men som ikke just efterlod det allerbedste indtryk på stigningen. Holdkammeraten Rohan Dennis sad til gengæld fint med og fik delvist slettet det lidt kedelige indtryk fra de nationale mesterskaber. Dries Devenyns bekræftede de lovende takter fra 3. etape, og Luis Leon Sanchez kom måske nok til kort i forhold til de allerbedste, men fik med en god spurt sikret sig yderligere bonussekunder og styrket sin kamp for en podieplads betydeligt. Og Ruben Fernandez, der var så uheldig med to defekter at blive sat ud af klassementskampen på 3. etape, fik vist, at hans lovende sæsonafslutning sidste år ikke var noget tilfælde, og at han måske endelig er ved at lægge sine mange skader bag sig.

 

Det var ligeledes lovende takter fra en stribe unge folk. Allerede i går fremhævede jeg Tour de l’Avenir-vinderen Tadej Pogacar, og han sad også uden problemer med de bedste hjem denne gang. Endnu mere imponerende var dog Chris Hamilton, som ellers efter to meget sløje år lignede et fortabt stortalent, men som i nat var ”the best of the rest”, da han trods en defekt på det værst tænkelige tidspunkt i den benhårde positionskamp frem mod stigningen alligevel rundede toppen af bakken som en ensom nr. 5 umiddelbart bag de fire forreste. Måske er også han ved endelig at indfri sit store potentiale på et Sunweb-hold, der også havde et andet australsk klatretalent, Jai Hindley, med fremme.

 

Dagens store sensation var imidlertid en sprinter. I går rundede jeg analysen af med at skrive, at nattens etape ikke ville være noget for Ryan Gibbons, der ellers havde virket chokerede stærk i finalen på 3. etape. Den unge sydafrikaner, der allerede i sidste års Vuelta havde klatret overraskende flot, chokerede imidlertid en hel cykelverden, herunder sig selv og sit hold, ved at sidde med alle klatrerne. På en dag, hvor flere klassementsryttere tabte tid, holdt han sig til langt lettere folk, og havde han ikke til sin egen store fortrydelse misset totalt ud i positionskampen frem mod sidste sving, kunne han være endt som noget, der allerede nu måske kunne være endt som sæsonens mest overraskende sejrherre. Sådan gik det desværre ikke, men efter et år, hvor han ellers var en temmelig stor skuffelse, ligner han pludselig et af de navne, der for alvor er værd at holde øje med.

 

Og lad os så runde af med skuffelserne. Dem var der nemlig mange af. Først og fremmest bekræftede evigt ustabile Nathan Haas det yderst kedelige indtryk, han har efterladt hidtil, og han er derfor godt i gang med at sikre, at Katusha fortsætter katastrofekursen fra 2018. Hans rival fra 2017, Jay McCarthy, skuffede også fælt, og selvom Peter Sagan gjorde det langt bedre end ventet, er Bora derfor nu helt ude af klassementskampen, da også klatreren Gregor Mühlberger skuffede. Den tidligere vinder Tom-Jelte Slagter fortsætter sin kurs mod afgrunden efter endnu en skuffende præstation, og da også den ellers hidtil så overbevisende Ben O’Connor og måske knap så overraskende Michael Valgren også faldt igennem, var det altså sensationen Gibbons, der var ene om at forsvare farverne på det ellers på papiret så stærke Dimension Data-mandskab.

 

Der blev altså ryddet betydeligt ud i antallet af favoritter på en dag, hvor modvinden ellers betød, at frontgruppen var betydeligt større, end nogen havde forestillet sig, men spillet er stadig åbent. 21 sekunder er ikke meget, men i Tour Down Unders knivskarpe kamp om sekunder kan det synes som en evighed. Bevin kunne i hvert fald ikke have drømt om et bedre udgangspunkt med to dage tilbage af sæsonens første WorldTour-løb, og hans 6 bonussekunder fra nattens etape kunne meget vel være sømmet i ligkisten for klatrerne Porte, Woods og Poels.

 

Kun Willunga kan igen tippe balancen tilbage i deres favør, men hvis ikke Porte forsoner sig med de vejrguder, der nu to år i træk har set sig sure på ham, kan det blive meget svært at forhindre en overraskende CCC-sejr. Mon ikke der bliver foldet hænder og sendt en lille bøn mod himlen i Trek-lejren de kommende aftener? Efter nattens begivenheder kan lydhørhed fra de høje magter være eneste vej til samlet sejr for løbets forhåndsfavorit.

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN
Masser af nyheder på Feltet.dks debatforum - Nyt E-sportsforum m.m.
18. januar 2019 17:00 af Christina Faber Su00f8rensen

Feltet.dk har lavet et nyt e-sports community på sitet, hvor brugerne kan skrive og debattere om den virtuelle verden.

Feltet.dk har netop lanceret et nyt forum for E-cykling, som kan findes på vores eksisterende debatforum. 

"Vi kan mærke en stor vækst i e-cykling det seneste år. Det er nærmest eksploderet," forklarer Feltet.dks ejer Jesper Johannesen.  

"Vi oplever, at mange søger hjælp til at komme i gang med e-cykling, og derfor finder vi det naturligt at lave et nyt forum/sektion til dette på Feltet.dk." 

Feltet.dk har i øjeblikket et velfungerende debatforum, hvor der er mere end 43.000 debatemner, og der er skrevet mere end 428.000 indlæg nu. 

Debatforummet videreudviklet
Hele Feltet.dks debatforum er blevet udviklet de seneste måneder. Før havde forummet sit eget log ind-system, som ikke fungerede med Feltet.dks øvrige site, som f.eks. managerspillet. 

"Det var forvirrende, men Feltet.dk har også eksisteret i 15 år nu, så der har været brug for at rydde op i brugerdatabaserne og sammenlægge de store mængder data. Det har krævet en del teknisk, men nu er vi på plads," forklarer Feltet.dks programmør Anders Engbo Christiansen.  

Det er nu også muligt at logge ind på Feltet.dk, hvis man har en Facebookprofil, så slipper du lidt nemmere igennem oprettelse af en profil på sitet. Det er også muligt at vælge et billede til de brugerprofil og meget mere.

En af nyheder på forummet er også, at brugerne kan uploader billeder til cykelforummet. Det er også muligt at dele instagram- og twitter-opslag og Youtube-videoer på forummet. 

Artiklerne og debatten i en samlet enhed
I mange år har det været muligt at kommentere på Feltet.dks artikler under selve artiklen. Når man skulle kommentere krævede det en Facebook-profil, da Feltet.dk brugte Facebooks kommentarsystem. 

"Vi bruger ikke længere Facebooks kommentarsystem. Alle er ikke på Facebook, og vi ønskede at bruge vores eget log ind-system. Alt er nu samlet i et system og ikke tre systemer. Derfor har vi udviklet et stærkt produkt, som vi forventer os rigtigt meget af i 2019," forklarer programmøren videre. 

"Vi håber og tror på, at vi i 2019 kan styrke Feltet.dks forum til et helt nyt niveau. Vi har i hvert fald gjort vores bedste for at styrke rammerne til dette, og vi vil fortsætte arbejdet i den kommende tid. Så har du ideer, så er du velkommen til at skrive til os." 

Har du nogle tekniske problemer, ideer eller udfordringer med debatten, så er du altid velkommen til at skrive til [email protected] 

DEL
INFO
Feltet.dk
Nyheder
E-cykling
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN
Italiensk medie: Thomas dropper Touren - satser på Giroen
18. januar 2019 15:50 af Christian Frese Foto: Team Sky 2019

Både Geraint Thomas selv og waliserens hold, Team Sky, meddelte tidligere på måneden, at den 32-årige rytter til sommer vil vende tilbage til Tour de France for at forsvare titlen, som Thomas vandt i 2018. Men nu skriver Tuttobiciweb, at Tour-vinderen i stedet vil drage til Giro d´Italia og droppe Touren.

I sidste uge bragte den store italienske avis, La Gazzetta dello Sport, en opsigtsvækkende nyhed om, at den forsvarende Tour de France-vinder, Geraint Thomas, overvejede at stille op i Giro d´Italia i 2019.

Artiklen kom kun kort tid efter, at Team Sky ellers havde ytret, at de ønsker at stille til start i Touren til sommer med Chris Froome og Thomas som ligestillede kaptajner, hvilket også blev bekræftet af hovedpersonerne selv. Desuden havde briterne i samme forbindelse offentliggjort, at holdets unge stjerne, Egan Bernal, sendes til Giroen.

Nu skriver et andet italiensk medie, Tuttobiciweb, så, at Thomas nærmer sig en beslutning om at tage til Italien og desuden droppe at køre Tour de France for at kunne fokusere på Vuelta a Espana og det efterfølgende VM på hjemmebane, hvor den 32-årige waliser ønsker at være konkurrencedygtig ved både enkeltstarten og linjeløbet i Yorkshire. 

Tuttobiciweb mener at vide, at det især er Giroens tre enkeltstarter samt et personligt godt kendskab til de italienske veje, der tiltrækker Thomas, mens mediet også skriver, at Thomas angiveligt er af den opfattelse, at Froome er holdets foretrukne kaptajn i Tour de France.

Selvom han har udtalt at have "unfinished business" i Giroen, har Thomas tidligere afvist at ville stille op i Giroen i 2019, da han gerne vil forsvare sin Tour-titel, men ifølge La Gazzetta kunne Thomas´ udmelding om en Giro-start meget vel komme på torsdag den 24. januar, når waliseren deltager i et arrangement afholdt på vegne af Giroen i Piemonte-regionen.

Thomas har tre gange tidligere kørt Giro d´Italia. I 2008 med Barloworld og i 2012 og 2017 med Team Sky. Særligt i 2017 var der store forventninger til waliseren, hvis løb dog allerede endte på 13. etape, efter at et styrt forårsaget af en motorcykel på 9. etape havde ødelagt Thomas´ klassementsforhåbninger.

DELTAG I DEBATTEN
Stadig holdløse Tafi: Jeg giver ikke op
18. januar 2019 14:57 af Christian Frese

Andrea Tafi har endnu ikke fundet et hold, der kan få hans drøm om et comeback ved Paris - Roubaix til at gå i opfyldelse. Den 52-årige italiener træner dog fortsat mindst fem timer om dagen og tror stadig på sit projekt.

Andrea Tafis drøm om et comeback ved Paris - Roubaix 20 år efter, at den nu 52-årige italiener vandt ”Helvedet i Nord”, ser nu ikke ud til at blive mere, end hvad det oprindeligt var: en drøm. Med under tre måneder til, at det går løs i Nordfrankrig, bekræfter italieneren nemlig overfor Velonews stadigvæk ikke at have fundet et hold.

 

”Mit projekt går videre. Jeg fortsætter med at træne. Når der er nyheder at fortælle, vil jeg bringe dem. Jeg vil få min drøm til at gå i opfyldelse. Jeg træner hårdt og gør alle de ting, som jeg skal gøre”, siger Tafi, der fortæller, at han træner fem til syv timer om dagen. 

 

Ifølge Velonews er der dog flere faktorer, der taler imod, at Tafi er at finde på startstregen til de professionelles Paris - Roubaix den 14. april. Blandt andet vil det koste et hold mellem 30 og 35.000 euro at have Tafi på holdet til dette ene løb. Derudover stiller en unavngiven kilde, som Velonews har talt med, spørgsmålstegn ved de etiske overvejelser bag at ansætte en tidligere dopingdømt rytter. 

 

Holdenes manglende interesse bekymrer dog ikke Tafi.

 

”Det ved jeg ikke. Jeg tænker ikke over det nu (holdenes manglende interesse, red.). Jeg fortsætter, og jeg giver ikke op. Jeg er rolig. Jeg vil fortsætte og udleve min drøm. Jeg har tro på, at jeg vil være i stand til at fejre min 1999-sejr”, siger Tafi.

 

Tafi har tidligere udtalt, at han ønsker at køre Paris - Roubaix som en fejring af triumfen i 1999. Desuden skulle hele projektet filmes med det formål at lave en dokumentarfilm af hele forløbet fra oktober og frem til Paris - Roubaix i april. I samme forbindelse fortalte Tafi, at han ville køre amatørudgaven af løbet, hvis han ikke fandt et hold.

I sidste efterår afslørede Tafi ellers, at han havde fundet et hold til 2019. Rygterne gik på, at den tidligere Mapei-rytter ville blive holdkammerat med Michael Valgren og Lars Bak på Team Dimension Data, men dette afviste sydafrikanerne et par uger senere. Holdets sportsdirektør og Tafis tidligere rytterkollega, Rolf Aldag, slog i samme forbindelse fast, at Tafi aldrig kommer til at vinde Paris - Roubaix igen. 

DEL
INFO
Paris - Roubaix
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN
Poels efter Youtube-scouting: Jeg planlægger at angribe igen
18. januar 2019 14:15 af Christian Frese Foto: Siirotti

Wout Poels (Team Sky) åbnede ballet med sit angreb på 4. etape, men endte etapen med en beskeden 14. plads. Hollænderen var dog efterfølgende glad for sin præstation og ser nu frem til løbets afgørelse på Willunga Hill søndag. En stigning, som Poels har studeret nøje på internettet.

Team Sky og Wout Poels tog initiativet, da feltet tidligere i dag ramte dette års Tour Down Unders første længere stigning, Corkscrew. Briterne satte et højt tempo i bunden af stigningen, hvilket blev efterfulgt af et angreb fra Poels med godt seks kilometer til mål. 

 

Kun Richie Porte, Michael Woods og George Bennett formåede at hænge på hollænderen, og selvom gruppen blev opslugt på den efterfølgende nedkørsel, var Poels en glad mand efter etapen.

 

”Jeg var rigtig glad for, hvordan jeg havde det i dag, og jeg var glad for at kunne åbne løbet. Holdet gjorde et fantastisk stykke arbejde. Uheldigvis holdt vi ikke til mål, men det er altid godt for selvtilliden for søndag. Jeg ser frem til den etape”, siger Poels om udsigterne til afgørelsen på Willunga Hill på 6. etape.

 

Netop Willunga Hill er i de sidste år blevet domineret stort af Porte, som har sejret på stigningen de seneste fem år i træk i Tour Down Under. Poels derimod har aldrig kørt løbet før, og derfor har den 31-årige Team Sky-rytter været nødt til at gøre sit hjemmearbejde for at være forberedt på søndagens afsluttende kilometer.

 

”Jeg har kørt (Willunga Hill, red) to gange under træningen, fordi det er første gang, at jeg er herovre. Men jeg har set de seneste års afslutninger på stigningen på Youtube for at se, hvordan Richie gjorde det”, fortæller Poels. 

 

Poels sluttede 4. etape i favoritgruppen som nummer 14, og således har hollænderen 21 sekunder at skulle hente på løbets førende rytter, Patrick Bevin. Med 5. etape værende en dag for sprinterne, er Poels bevidst om, at han bliver nødt til at angribe på Willunga Hill for at vinde løbet.

 

”Det bliver svært på Willunga Hill, så vi må se. Jeg planlægger at angribe igen og vil prøve at vinde nogle sekunder. I dag var vi på samme niveau, da vi var sammen, men der er mange gutter, der gør et godt indtryk”, slutter Poels.

 

Team Sky har aldrig vundet Tour Down Under. Porte sluttede som nummer to, bare to sekunder efter Rohan Dennis, da den nuværende Trek Segafredo-rytter kørte for briterne i 2015.

DELTAG I DEBATTEN
Bennett: Jeg hader Willunga Hill
18. januar 2019 13:40 af Christian Frese Foto: Siirotti

George Bennett (Team Jumbo-Visma) kørte lige op med Richie Porte, Wout Poels og Michael Woods op ad Corkscrew-stigningen på dagens 4. etape af Tour Down Under. Alligevel tror newzealænderen ikke meget på sine chancer for at køre på podiet samlet. Den 28-årige er nemlig ikke stor fan af Willunga HIll, som søndag vil afgøre løbet på 6. etape.

George Bennett viste sig fredag at være blandt Tour Down Unders stærkeste klatrere, da den lille Lotto Jumbo-Visma-rytter rundede toppen af løbets første alvorlige stigning, Corkscrew, i den førende kvartet. Desværre for newzealænderen blev gruppen hentet få kilometer fra mål af den større forfølgergruppe, og dermed gik Bennett både glip af en mulig etapesejr og afgørende bonussekunder.

 

”De kom virkelig hurtigt bagfra. Det er frustrerende, men det er okay. Det var et virkeligt stærkt angreb, men jeg tror, at vores eneste chance for at holde hjem havde været at køre væk tidligere. Vi havde brug for ti sekunder mere (i forspring, red.)”, sagde Bennett til Cyclingnews.com efter 4. etape.

 

Bennett var i udbrud med løbets forhåndsfavoritter Richie Porte (Trek), Wout Poels (Sky) og Michael Woods (EF Education), og den 28-årige rytter var da også godt tilfreds med sin egen præstation, selvom den lille gruppe af klatrere manglede den nødvendige power på nedkørslen fra stigningen til at holde hjem.

 

”Det var den stærkeste gruppe, som man kunne have håbet på, og vi var alle beslutsomme. Alle var enige, men den gennemsnitlige vægt i den gruppe var nok omkring 60 kilo. Det var godt at få testet benene, og jeg var virkelig overrasket”, fortæller Bennett.

 

Til trods for at kun løbets største navne var i stand til at følge Bennett opad Corkscrew på fredagens 4. etape, tror den tidligere Californien Rundt-vinder ikke meget på sine egne chancer for at ende på podiet. 6. etapes afslutning på Willunga Hill er nemlig ikke en, som newzealænderen ser frem.

 

”Jeg tror det ikke (at han selv ender på podiet, red.). Jeg hader Willunga Hill. Der er intet godt at sige om den bakke”, udtaler Bennett, der samtidig påpeger, at løbets førende rytter, Patrick Bevin, bliver svær at slå.

 

Bennett blev nummer seks på 4. etape og ligger nummer syv samlet, 21 sekunder efter Bevin og i samme tid som adskillige af de andre klassementsfavoritter.  

DEL
INFO
Team Jumbo-Visma
Nyheder Profil Ryttere Resultater
DELTAG I DEBATTEN
Realistisk Evenepoel: Kommer ikke til at vinde noget i år
18. januar 2019 13:10 af Mathias Mundbjerg Foto: Innsbruck-Tirol 2018 / BettiniPhoto

Det belgiske supertalent Remco Evenepoel er opmærksom på, at skridtet fra junior til WorldTouren er stort, og han regner ikke med at vinde cykelløb i 2019.

Da Remco Evenepoel satte sin signatur på en kontrakt med storholdet Deceuninck-Quick-Step for 2019-sæsonen, sagde han samtidig ja til at springe sine fire år som U23-rytter over. Det er en voldsom omvæltning og et enormt spring, og det er den unge belgier klar over.

 

”Holdet mener, jeg er klar, og hvis disse meget erfarne mennesker tror det, så tror jeg også fuldt og fast på det. Mine holdkammerater siger også, at jeg har niveauet til at være her. Til træning kan jeg følge med uden problemer. Jeg synes, det er et godt tegn, men det er selvfølgelig ikke det samme som at køre løb. Under alle omstændigheder har jeg masser af tid til at forbedre mig. Det er meget motiverende, at holdet viser mig så stor tillid,” siger Remco Evenepoel til Ciclo21.

 

Sidste år vandt det unge supertalent, som fylder 19 år på fredag, intet mindre end 17 af de 28 UCI-etaper, han kørte. Dermed fik han rig mulighed for at øve sig i at køre med armene over hovedet uden at vælte. Han er dog forberedt på, at han sandsynligvis ikke kommer til at vinde ret meget i sin første sæson som professionel.

 

”Jeg er en person, der ved, hvad jeg kan og ikke kan, og det bliver meget svært at vinde et løb i år. Det er jeg meget ærlig omkring, og sejre er ikke i fokus. Selvfølgelig tænker medierne og de skøre fans anderledes, men det bør de ikke. Der er intet pres fra holdet, og de forventer ingen sejre. Giv mig tre, fire eller fem år, og så kan jeg begynde at sætte mine første seriøse mål. Til den tid er jeg klar,” lyder det fra Evenepoel.

 

Evenepoels største idol er Alberto Contador, og han drømmer da også selv om at blive etapeløbsrytter. Samtidig er der visse ligheder i deres kørestil.

 

”I løbene må man handle impulsivt. Når jeg angriber, kigger jeg mig ikke tilbage. Jeg bliver ved. Hvis jeg forcerer for meget og rammer muren, er det sådan, det er. Nogle gange er man nødt til at satse. Det er ikke verdens undergang, hvis man taber,” siger Deceuninck-Quick-Step-rytteren.

 

Hans første løb som professionel bliver Vuelta a San Juan i Argentina. Løbet begynder om ni dage og spænder over syv etaper med vidt forskelligt terræn, så der bliver rig mulighed for Remco Evenepoel til at finde ud af, hvor han står i det professionelle felt.

DEL
INFO
Deceuninck - Quick-Step
Nyheder Profil Ryttere Resultater
Vuelta a San Juan
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN
Aru: Jeg forlanger for meget af mig selv
18. januar 2019 12:14 af Mathias Mundbjerg Foto: Team UAE 2019

I et interview reflekterer Fabio Aru over, hvad der gik galt i sidste sæson, og hvordan det bliver bedre i 2019.

Fabio Aru havde en rædselsfuld 2018-sæson. For første gang siden gennembruddet i 2014 vandt han ikke et eneste cykelløb, og det var også småt med pæne sekundære placeringer.

 

Værst gik det i sæsonens to største mål, Giro d’Italia og Vuelta a España, som resulterede i henholdsvis en DNF og en anonym placering som nummer 23.

 

”Helt fra starten af Giroen havde jeg en dårlig følelse. Jeg begyndte med det samme at miste tid, og jeg fik det værre og værre. Jeg håbede på at tage revanche i anden halvdel af sæsonen, men det var virkelig svært. Jeg har tidligere oplevet dårlige perioder på et par uger eller en måned. Men aldrig et år,” siger Fabio Aru i et interview med Tuttobici.

 

Efterfølgende har italienerens arbejdsgiver UAE Team Emirates brugt meget tid på at klarlægge, hvad årsagen til de svigtende resultater er.

 

I første omgang fortalte Aru i sommer, at det skyldtes overtræning og fordøjelsesproblemer. Den mangelfulde kørsel fortsatte dog resten af året.

 

”Når man har analyseret og forstået problemerne, må man opbyde styrke til at starte forfra. Vi har ændret nogle ting. Der er nyt personale på holdet, og allerede på den første træningslejr har jeg bemærket et godt og roligt miljø.”

 

Den 28-årige italiener erkender samtidig, at hans personlighed både kan være medvirkende til at skabe succes og forlænge de dårlige perioder.

 

”Jeg forlanger så meget af mig selv. Nogle gange har man mere bare brug for hvile. Jeg kan ikke finde ud af at nyde de smukke øjeblikke. Hvis jeg vinder med ti sekunder, ønsker jeg, at jeg havde vundet med tyve. Det er noget, jeg må forsøge at ændre.”

 

Fabio Aru skal forsøge at komme op på hesten igen på Mallorca, når han i starten af februar kører den traditionsrige løbsserie på øen. Den første store test kommer i Volta a Catalunya, som efter planen skal fungere som opbygning til en ny og bedre Giro.

DELTAG I DEBATTEN
Kampklar Intxausti overbevist om at kunne nå sit gamle niveau
18. januar 2019 11:26 af Mathias Mundbjerg Foto: Sirotti

Efter tre mareridtssæsoner på Team Sky er Beñat Intxausti skiftet til Euskadi-Murias, hvor han regner med at genfinde sit tidligere høje niveau.

Kan du huske en rytter ved navn Beñat Intxausti? Der er intet at sige til, hvis du ikke kan, selvom han faktisk har været på kontrakt på Team Sky i de seneste tre sæsoner og indtil nu har kørt 11 sæsoner i træk på WorldTouren.

 

Han har nemlig kun gennemført sammenlagt fem cykelløb de sidste tre år, hvor han har haft en voldsom omgang kyssesyge, der flere gange har truet med at være gået i sig selv, men så er vendt tilbage igen for fuld styrke.

 

Da sygdommen ramte, havde han ellers netop scoret en drømmekontrakt på Sky efter en fantastisk 2015-sæson, hvor han blev nummer fire i Criterium du Dauphiné og vandt en bjergetape i Giro d’Italia. Sky-opholdet blev dog fuldstændigt smadret af sygdomsforløbet, og derfor er Benat Intxausti gået et niveau ned til det professionelle kontinentalhold Euskadi-Murias.

 

Til gengæld mener han nu at være helt klar igen.

 

”Det er klart, at det vil tage et par måneder med hårdt arbejde, men jeg er overbevist om, at jeg kan nå tilbage på mit sædvanlige niveau i det lange løb,” siger Intxausti i et interview med Marca.

 

Alt godt kommer til den, der venter
Han afslører samtidig, at han måske selv bærer en lille del af skylden for, at det har taget så lang tid at komme ovenpå efter kyssesygen, som også har været hård ved Mark Cavendish de seneste sæsoner.

 

”Da jeg havde det dårligt, lavede jeg mere, end jeg burde. Så i stedet for at arbejdet hjalp mig, virkede det kontraproduktivt. Jeg skulle være blevet i sengen det første år, hvor jeg var mest påvirket, men det er svært, når man er derhjemme og kan gøre, hvad man vil, men man ikke ved, hvad der er bedst for en,” forklarer baskeren.

 

Samtidig var han desperat efter at give noget tilbage til sin nye arbejdsgiver, der havde vist ham tillid og givet ham en stor chance.

 

”Det var jo mit første år på holdet, og hastværk og kyssesyge er en dårlig kombination. Sky gav mig tid, tålmodighed og tillid, men jeg forlangte for meget af mig selv, og jeg kunne ikke tage det roligt,” erkender han.

 

Nu er mareridtet forhåbentligt ovre. Hvis den tidligere Maglia Rosa-bærer kan nå bare en brøkdel af sit tidligere niveau kan han blive en stor gevinst for sit baskiske hold, som i foråret er blevet inviteret til Volta a Catalunya og Baskerlandet Rundt, ligesom de har udsigt til endnu en deltagelse i Vuelta a España til efteråret.

 

”Det er helt overstået nu. Jeg har haft det godt siden juli. Da jeg skrev under med holdet, havde jeg en god pause, hvor jeg kunne bygge på, og nu er jeg næsten helt ovenpå igen. Der er intet problem, og jeg bliver bedre dag for dag,” lyder det kampklart fra den 32-årige tidligere Movistar-, Euskaltel- og Fuji-Servetto-rytter.

DELTAG I DEBATTEN
Ydmyg Jakobsen lader andre bestemme: Det er bedre sådan
18. januar 2019 10:43 af Mathias Mundbjerg Foto: Bora-hansgrohe / BettiniPhoto

Selvom han føler sig klar til større opgaver, lader stortalentet Fabio Jakobsen sportsdirektørerne bestemme, hvilke løb han skal køre.

Han var nyprofessionel og blot 21 år gammel, men alligevel tog Fabio Jakobsen den professionelle scene med storm sidste år. Den unge sprinter vandt klassikerne Nokere Koerse og Scheldeprijs, ligesom det blev til etapesejre i Tour des Fjords, Slovakiet Rundt og de to WorldTour-løb BinckBank Tour og Tour of Guangxi. I alt blev det til utrolige syv sejre i debutsæsonen.

 

”Jeg havde en formidabel sæson, og jeg opnåede mere, end jeg overhovedet kunne have drømt om. Det bliver svært at overgå. Men jeg kørte også mange små løb. I 2019 vil jeg gerne hæve overliggeren lidt og køre større løb, selvom jeg stadig har meget at lære,” siger Fabio Jakobsen i et interview med Sport.be.

 

Hvis han får større løb på kalenderen, betyder også hårdere konkurrence, og den unge Deceuninck-Quick-Step-rytter er med på, at det kan betyde forringede muligheder for store resultater.

 

”Først og fremmest vil jeg fortsætte min udvikling. Måske vil jeg få mange andenpladser i denne sæson, men til slut vil det stadig have været en succesfuld sæson, fordi jeg blev hurtigere og stærkere ved at køre store løb,” forklarer Jakobsen modent.

 

Generelt virker den hurtige hollænder særdeles fremsynet af sin unge alder - måske netop fordi han selv er klar over, at han mangler noget rutine.

 

”Hvis jeg kunne følge mine egne ønsker, ville jeg allerede køre en Grand Tour i år. Det tror jeg i al hemmelighed selv, at jeg er klar til. Men når man er 22 år gammel, ved man ikke alt, og det er bedre, at andre bestemmer mit program. Men jeg tror da, at Fernando Gavirias afgang betyder, at der bliver en plads til enten Alvaro Hodeg eller mig.”

 

Indtil videre må Fabio Jakobsen nøjes med Volta ao Algarve, Kuurne-Bruxelles-Kuurne og Le Samyn, som ser ud til at blive hans første opgaver i sæsonen. I marts får han dog sit ønske om større løb opfyldt, når det gælder Paris-Nice.

DEL
INFO
Deceuninck - Quick-Step
Nyheder Profil Ryttere Resultater
Grand Tours
Nyheder
Álvaro José Hodeg
Nyheder Profil Resultater Statistik
Paris - Nice
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN
Cykelsporten nummer 13 på liste over dopingsager
18. januar 2019 10:12 af Mathias Mundbjerg

12 sportsgrene havde flere dopingsager i 2018 end cykelsporten. Det viser en opgørelse lavet af MPCC. Der bliver dog ikke færre tilfælde i cykelsportens øverste divisioner.

Cykelsporten er gennem mange år hyppigt blevet associeret med doping. De senere år har der været meget stor opmærksomhed omkring kampen mod forbudte, præstationsfremmende midler, hvilket blandt andet førte til oprettelsen af MPCC, Bevægelsen for en troværdig cykelsport.

 

Idéen var, at de store hold med et medlemskab skulle forpligte sig på at suspendere sig selv, hvis de oplevede tre dopingtilfælde inden for et år. Efterhånden begyndte holdene dog at melde sig ud af organisationen en efter en, så MPCC i dag er langt fra at repræsentere alle landevejssportens store mandskaber.

 

Det forhindrer dem dog ikke i at fortsætte arbejdet. De har netop offentliggjort en opgørelse over antallet af dopingtilfælde på tværs af sportsgrene i 2018. Atletik ligger på en ærgerlig førsteplads med 98 dopingsager foran baseball og vægtløftning, mens cykelsporten er nummer 13. Der har ifølge MPCC været 17 sager i sporten i det forgangne år.

 

15 af de implicerede ryttere var mænd, mens to var kvinder. 11 af dopingsagerne involverede landevejsryttere, mens der var fire tilfælde i mountainbike og ét i både BMX og banecykling.

 

To af rytterne kørte på WorldTour-niveau, mens yderligere fire havde deres gang på et professionelt kontinentalhold.

 

MPCC understreger, at statistikken ikke nødvendigvis er tegn på en positiv udvikling. Seks tilfælde er ganske vist to færre i de to øverste divisioner end i 2017, men det er tre flere end i 2016.

 

 

DEL
INFO
Doping
Nyheder
MPCC
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN
Sanchez: Lidt skuffende ikke at have vundet
18. januar 2019 09:26 af Mathias Mundbjerg Foto: BORA-hansgrohe/BettiniPhoto

Luis Leon Sanchez har kørt sig i top tre to dage i streg, og det ærgrer ham lidt, at en af placeringerne ikke er blevet vekslet til en etapesejr.

Han så ud til at sidde perfekt placeret. Ved indgangen til sidste sving på 4. etape af Tour Down Under sad Luis Leon Sanchez i tredje position og var klar til at køre hjem til sejren. I svinget slog de to foranliggende ryttere dog begge ud, og så sad Astana-kaptajnen pludselig forrest.

 

”Da var der stadig nogle hundrede meter til mål. I sådan en situation må man bare gøre sit bedste, og det rakte akkurat til en tredjeplads. Men det primære mål er klassementet, og jeg ser frem til søndagens etape,” siger Luis Leon Sanchez.

 

Podieplaceringen er den anden i træk til spanieren, som lige akkurat ikke fik kastet cyklen forbi Peter Sagan i tide på forrige etape, hvor det altså blev til en andenplads.

 

”Når man kæmper for en etapesejr, og man kommer så tæt på, som jeg har været de sidste dage, så må man godt være en lille smule skuffet.”

 

På den positive side har Sanchez vist gode takter, og selvom det bliver svært at holde de rigtige klatrere bag sig på søndagens kongeetape, er han stadig i spil til en topplacering.

 

”I forhold til mine ambitioner i klassementet kan jeg være tilfreds med etapen og de sidste tre etaper generelt. Jeg har hele tiden ligget side om side med de andre favoritter i front,” siger han.

 

Luis Leon Sanchez har tidligere vundet løbet, men det er hele 14 år siden. Desuden er han blevet nummer to i både 2006 og 2010.

DELTAG I DEBATTEN
Bevin: 21 sekunder er ikke meget
18. januar 2019 09:01 af Mathias Mundbjerg Foto: Sirotti

Patrick Bevin håber at tage mere tid på Richie Porte i morgen, da han ikke føler sig sikker på, at han kan forsvare sit forspring på Willunga Hill.

Det er svært at designe en bedre ruteprofil til den førende i Tour Down Under, Patrick Bevin, end den feltet blev udsat for i dag. Desværre minder han rigtig meget om Daryl Impey, der heller ikke kunne have ønsket sig en bedre profil og lige var et nøk hurtigere på stregen, da etapen skulle afgøres. Derfor tabte CCC-kaptajnen tid til sin nærmeste konkurrent til sejren, men samtidig lagde han yderligere seks sekunders afstand til klatrerne.

 

”Jeg førte så meget, som jeg var nødt til på nedkørslen. Da gruppen blev større, indså jeg, at det ville være et godt resultat, hvis bare jeg kunne få nogle bonussekunder. Det er bedre end ingenting, og jeg kunne ikke risikere at tabe tid. Det var lidt ubelejligt at komme til toppen af stigningen sammen med Daryl, men at blive nummer to på etapen og bevare føringen var det bedst mulige scenarie for mig,” siger Patrick Bevin efter etapen i en pressemeddelelse.

 

Situationen er nu den, at Bevin har syv sekunder til Impey, mens klatrere som Richie Porte og Wout Poels er 21 sekunder bagud.

 

”Der er stadig to typer, der kan vinde. Sprintere, der kan køre opad, og Richie. For os handler det om at være opmærksomme på begge muligheder,” lyder det fra Bevin.

 

”Det er et godt resultat at give Impey fire sekunder, for jeg føler ikke, han klatrer bedre end jeg, og vi tog tid på bjergrytterne. Det ville være godt med noget tid i morgen, for jeg har kun 21 sekunder på Richie før Willunga, og det er ikke meget.”

 

Udover den samlede føringer er Patrick Bevin også nummer et i pointkonkurrencen, hvor han har hele 12 point ned til Peter Sagan efter at være kommet i top fem på de seneste tre etaper.

DELTAG I DEBATTEN
Porte sad med uden problemer: Lover godt for søndag
18. januar 2019 08:03 af Mathias Mundbjerg Foto: Sirotti

Selvom de kun var fire mand tilbage på stigningen, havde Richie Porte ingen problemer med at sidde med.

Der var på forhånd spekuleret i, hvor stor en gruppe der ville komme samlet til mål. Flere var enige om, at kun én mand ville kunne køre alene hjem: Richie Porte. Så godt gik det ikke for Trek-Segafredo-kaptajnen, men han kom først over Corkscew-stigningen med Michael Woods, Wout Poels og George Bennett i hjulet.

 

”Vi havde et fint hul over stigningen. Men her går det tit sådan, at der er en stor gruppe bagved, og når der er motorcykler imellem, så er grupperne smeltet sammen, før man ved af det,” siger Richie Porte efter etapen i et videointerview med sit hold.

 

Porte er fortsat blot nummer 17 i den samlede stilling, og lørdagens etape ligner på forhånd ikke en, hvor han kan tage tid på konkurrenterne. Dermed skal han være flyvende på Willunga Hill søndag, hvis han skal gøre sig forhåbninger om sejren.

 

Det er der dog heller ikke noget til hindring for. Australieren har vundet på stigningen de sidste fem år i træk, så hvis nogen kan køre alene hjem med en solid margin, er det ham.

 

”Jeg har det godt. Jeg følte mig meget tilpas på stigningen i dag. Vi var kun fire tilbage, så det lover godt for på søndag,” lyder det fra Porte.

 

Richie Porte er nu 21 sekunder efter førertrøjeindehaver Patrick Bevin, som følge af de bonussekunder som Bevin hentede med andenpladsen på dagens etape.

DELTAG I DEBATTEN
Impey vandt for sin afdøde ven
18. januar 2019 07:35 af Mathias Mundbjerg Foto: Siirotti

Daryl Impeys gode ven afgik for nylig ved døden som følge af et hjerteanfald. Derfor var den sydafrikanske mester ekstra motiveret for at vinde.

Mitchelton-Scotts Daryl Impey er traditionelt hurtig i små grupper, og derfor havde mange formentlig et øje på ham, da 4. etape skulle afgøres mellem 20 mand. Han levede op til tilliden, da han overspurtede Patrick Bevin og tog den etapesejr, han ikke fik med hjem sidste år, hvor han blev nummer to tre gange, men vandt samlet.

 

”En af mine gode venner døde for nylig. Jeg var ret nede, da jeg tog afsted hjemme fra Sydafrika, og det har været en hård tid for hele min familie, som han var vigtig for. Da jeg kom hertil, ville jeg udføre noget særligt for ham, og det var ret følelsesladet at være i stand til at præstere i dag. Det giver helt klart et boost til selvtilliden,” siger Daryl Impey.

 

På toppen af Corkscrew-stigningen med få kilometer til mål var klatrerne Richie Porte, George Bennett, Wout Poels og Michael Woods i front, men takket være et formidabelt stykke arbejde fra Impeys unge holdkammerat Lucas Hamilton, var forfølgerne i stand til at komme tilbage.

 

”Sejren skyldes egentlig Lucas. Han udførte et fantastisk stykke arbejde. Vi havde planlagt, at han skulle køre sit eget tempo og så vente på mig halvvejs, og det gjorde han. Så førte han på nedkørslen og var i stand til at indhente de forreste, så jeg bare kunne koncentrere mig om spurten. Han kørte utroligt på trods af sin unge alder,” lyder roserne fra kaptajnen.

 

Med sejren er Impey nu blot syv sekunder efter den førende Patrick Bevin, mens der resterer to etaper. Det kræver en god præstation på kongeetapen til Willunga Hill at nedbryde det forspring og samtidig holde klatrerne bag sig, men Impey har fået ny tro på projektet.

 

”Det giver mig et boost. Jeg var lidt usikker før stigningen i dag. Midt på Corkscrew tvivlede jeg på mig selv, men så tænkte jeg: ’Hey, du er nødt til at blive ved’. Det er jeg glad for, at jeg gjorde, for nu har jeg meget mere selvtillid forud for Willunga.”

 

Daryl Impey ligger på andenpladsen og har fire sekunder ned til Luis Leon Sanchez, mens han har yderligere ti sekunder til fjerdepladsen, som indehaves af Sunwebs Chris Hamilton - ikke at forveksle med Impeys unge holdkammerat, Lucas.

DELTAG I DEBATTEN
Impey sejrede efter samling – Bevin nummer to
18. januar 2019 06:58 af Mathias Mundbjerg Foto: Siirotti

Patrick Bevin forsvarede sig flot på den hidtil sværeste etape i Tour Down Under, men i spurten om etapesejren måtte han erkende sit nederlag til Daryl Impey.

Daryl Impey timede sin spurt helt perfekt i finalen på 4. etape i Tour Down Under. Luis Leon Sanchez’ lange spurt kom til at fungere som et lead out for Impey og Patrick Bevin, og så havde den sydafrikanske mester ingen problemer med at gå forbi førertrøjeindehaveren. Bevin forsvarede føringen i den samlede stilling.

 

Etapereferat:
Efter at Max Kanter (Sunweb) havde forladt løbet, var der 132 mand til start på nattens etape. Der var stor angrebslyst blandt dem, og lynhurtigt etablerede en gruppe sig med Hermann Pernsteiner (Bahrain Merida), Benoit Cosnefroy (AG2R), Miles Scotson (Groupama-FDJ), Nicholas White (UniSA-Australia), Jasha Sütterlin (Movistar) og den evige udbryderkonge Thomas De Gendt (Lotto Soudal).

 

Deres forspring toppede med godt 70 kilometer tilbage, hvor de havde omkring 5’30” til det jagtende hovedfelt, som blev ført an af Astana og Mitchelton-Scott, da henholdsvis Luis Leon Sanchez og Daryl Impey øjnede en etapesejr.

 

Tidligere i løbet har Patrick Bevin (CCC) skaffet sig værdifulde bonussekunder i et langt udbrud, men dem var de seks i front tilsyneladende ligeglade med denne gang. Den første spurt blev vundet af White, mens De Gendt tog sig af den anden uden konkurrence.

 

Med 25 kilometer tilbage havde udbryderne blot et minuts forspring, og med en mærkbar stigning tilbage på programmet var det klart, at farten skulle sættes i vejret, hvis de skulle have en chance for at snyde favoritterne. Derfor sagde De Gendt og Scotson farvel til kompagnonerne på nedkørsel før stigningen.

 

Føringen skiftede efterfølgende flere gange på vej mod stigningen, da først Scotson og Sütterlin havnede i front, hvorefter de fik tilslutning af Sütterlin.

 

Ingen supermand denne gang
Med godt seks kilometer til mål var det dog slut for dem, og så begyndte favoritternes dyst. Hurtigt blev en eksklusiv firemandsgruppe etableret med løbets bedste ryttere i stigende terræn: Wout Poels (Sky), Michael Woods (EF Education), George Bennett (Jumbo-Visma) og Richie Porte (Trek-Segafredo).

 

De forsøgte på skift at ryste hinanden af, men de var for lige til, at nogen kunne køre fra de andre. Derfor kørte Porte først over stigningen med de andre lige i hjulet. De havde dog blot otte sekunder til en større forfølgergruppe på mere end 15 mand.

 

Med to kilometer indhentede de fronten, og så så det ud, som om endnu en spurt skulle afgøre etapen. Luis Leon Sanchez skar sidste sving perfekt og fik et lille hul til Patrick Bevin i sit hjul. Det udnyttede han til at åbne tidligt, men Bevin kom lynhurtigt tilbage. Derfor stod det mellem den førende newzealænder og Daryl Impey i hans hjul, og der havde Mitchelton-Scott-rytteren ingen problemer med at gå forbi og tage sejren.

 

Patrick Bevin blev nummer to, mens Luis Leon Sanchez trods sin forregnelse fastholdt tredjepladsen.

 

I den samlede stilling udbyggede Bevin sin føring, da Peter Sagan (BORA-hansgrohe) ikke kom med hjem, mens Impey er ny mand på andenpladsen. Sanchez er nummer tre.

 

Bedste dansker blev Michael Valgren (Dimension Data), som blev nummer 34 - godt et halvt minut efter vinderen.

DELTAG I DEBATTEN
/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

La Tropicale Amissa Bongo(2.1) 21/01-27/01

La Tropicale Amissa Bongo(2.1) 21/01-27/01

Cadel Evans Great Ocean R...(1.UWT) 27/01

Vuelta a San Juan Interna...(2.1) 27/01-03/02

AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Pro Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain-Merida

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

CCC Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Deceuninck - Quick-Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Mitchelton-Scott

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Dimension Data

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team EF Education First

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jumbo-Visma

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Katusha Alpecin

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sky

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sunweb

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek-Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Log ind

Husk mig.

Glemt kodeord?

Opret bruger