Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Er du klar til sæsonens ultimative managerspil? Feltet.dk's sæson kører helt fra februar til cykelsæsonen slutter den 20. oktober.
Feltet.dk fortsætter konceptet med to sæsonspil - et sæsonspil med kaptajner og et uden kaptajn.
Managerspillene giver dig mulighed for at få spænding igennem hele sæsonen. Spillet indeholder alle de store internationale løb lige fra Milano-Sanremo, Paris-Roubaix, Giro d'Italia, Tour de France, EM og VM til de mindre endagsløb og etapeløb. Du kan vælge imellem alle ryttere på professionelt niveau.
Det klassiske managerspil, som er dette, skal du ikke vælge en kaptajn til hvert løb. Du sætter dit hold en gang for alle - før den 24. februar 2024, derefter kan du ikke rette i holdet.
Der er præmier til de 75 bedste - se præmielisten her!
SÅDAN FUNGERER SPILLET
I dette 'sæsonspil uden kaptajner' skal du sætte dit managerhold frem til den 24. februar klokken 14.30. Når spillet først går i gang, kan du altså ikke påvirke, hvordan det går dit hold. Du kan bare læne dig tilbage i sofaen og heppe på dine udvalgte ryttere.
Der er managerpræmier til de 75 bedste managerspillere i 2024. Feltet.dk har puttet 20.000 kroner i præmiepuljen. For hvert hold, som tilmelder sig, øges puljen med yderligere 8 kroner.
Hvem løber med laurbærerne i 2024? Sæt dit hold og få håneretten over vennerne! (Foto: Sirotti)
HVAD ER FORSKELLEN PÅ DE TO MANAGERSPIL?
Det er de samme ryttere, som deltager i begge sæsonspil og prissætningen er også ens. Vil du deltage i begge managerspil, så har vi gjort det nemt for dig!
Begge managerspil starter den 24. februar med Omloop Het Nieuwsblad og Faun-Ardeche Classic! Spillene afsluttes først den 20. oktober, når landvejssæsonen afsluttes.
Forskellen på de to managerspil er, at du skal "kun" vælge 24 ryttere i sæsonspillet uden kaptajn, mens du skal vælge 30 ryttere i sæsonspillet med kaptajn.
Du har dog også 25 mio. mere til rådighed i sæsonspillet med kaptajn. Årsagen til dette er, at du skal vælge flere ryttere og en kaptajn til hver cykelløb, som dit hold deltager i. Du kan naturligvis kun vælge en kaptajn blandt dine udvalgte ryttere. Du kan vælge kaptajn frem til klokken 12.00 på løbsdagen.
HVILKE RYTTERE KAN DU VÆLGE?
Du har mulighed for at vælge mellem næsten 1000 ryttere. Alle de professionelle ryttere på de 18 WorldTour-hold og 17 ProTeams er med i spillet.
Se et samlet overblik over rytterpriserne her.
Skal Jonas Vingegaard på dit managerhold i 2024 eller er han blevet for dyr? Foto: Magnus Andersen.
Husk også at tilmelde Feltet.dks nyhedsbreve om managerspillene, så vil du altid være opdateret med managerspillene på sitet.
Det koster 99 kroner at deltage per hold, du opretter. Du kan oprette lige så mange hold, du ønsker.
OPRET DIT MANAGERHOLD UDEN KAPTAJNER
HVAD KRÆVER DET AT DELTAGE?
Du skal have en brugerkonto på Feltet.dk og være over 18 år, så managerspil er omfattet af spilleloven. Når du er logget ind, har du mulighed for at vælge et navn til dit cykelhold, og derefter skal du så sætte dit hold.
Dit hold har et budget på 50 millioner danske kroner. Du skal vælge 24 ryttere.
Spørgsmålet er blot, hvordan du vælger at prioritere? Satser du på en stjerne i kaliberen af Jonas Vingegaard, Tadej Pogacar, Wout van Aert, Mads Pedersen eller Primoz Roglic, som alle rykker en stor del af dit budget, eller vil du forsøge dig med ryttere lige under toppen og har du spottet fremtidens stjerner?
Valget er dit, du ved naturligvis ikke, hvordan andre managers vælger at prioritere!
Der bliver hård positionskamp blandt de mange managere om håneretten og de flotte præmier / Foto: Sirotti
SÅDAN VINDER DU
Vinderen af managerspillet er det hold, som scorer flest point ud fra pointskalaen. Vær opmærksom på, at du i dette spil IKKE har mulighed for at være aktiv manager og vælge en kaptajn.
Frem til spilstart kan du naturligvis ændre på dit hold - ALT det du vil.
Pointsystemet er ikke ændret i forhold til de sidste år. Bemærk både EM og VM-løb tæller med - også for U23-rytterne. OL er naturligvis en joker i 2024, hvor både linjeløb og enkeltstart tæller med!
Du finder pointsystemet, når du klikker ind i menuen på selve spillet. Nations Cup-løbene for U23-ryttere får samme antal point som 2.1-løb.
HVILKE LØB DELTAGER DIT HOLD I?
Nederst på denne side finder du info om alle de løb, som er med i sæsonspillet. Bemærk, der kan komme rettelser og aflysninger undervejs i sæsonen. Alle kontinentale mesterskaber udenfor Europa tæller ikke med i spillet samt VM i mix holdløb tæller heller ikke med.
Vi har også skåret enkelte løb væk. Det er mindre etapeløb udenfor Europa: Tour of Hainan, Tour of Iran, Tour of Qinghai Lake, Tour of Tahihu Lake, Tour of Peninsular, Tour de Kyushu, Tour of Japan, Tour de Taiwan, Hong Kong Cyclothon og Tour of Thailand.
Feltet.dk har desuden arbejdet meget med automatiseringen af spillet, så managerspillet bliver endnu hurtigere opdateret efter løbene.
OPRET DIT MANAGERHOLD UDEN KAPTAJNER​
Annonce
Annonce
Annonce